Fordi det er ret tydeligt hun ikke rigtigt bryder sig om ham, når hun kommer anstigende for at forsvare Michael
Ja det som man ser på det
Skal vi forsøge og redde den, eller slutter vi her?
Skal vi forsøge og redde den, eller slutter vi her?
Godt.. Det kunne godt være du hellere vil stoppe siden du skrev den gik død
Så hvad er næste træk, ses de et par dage efter, eller går der uger?
Så hvad er næste træk, ses de et par dage efter, eller går der uger?
De kan mødes et par uger efter, fordi hun skal være vikar på hans skole eller smth like that?
Ahaha måske skal de lige på talefod igen
Skal vi bare starte første dag hun er vikar??
Skal vi bare starte første dag hun er vikar??
Pascal sidder i en gruppe med hans venner, og er igang med at snakke om damer og kærlighed. Man tror ikke drenge snakker om det sidste, men det gør det faktisk. Ligeså meget som pigerne. Han kører en hånd igennem hans rodede lyse hår, og sætter sig hen på hans plads da det ringer ind. Så er det tid til endnu en time. Han er klar over de skal havde vikar på, så han er spændt på at se hvad det er for en type de skal havde, eftersom han er meget glad for at gå i skole, håber han det er en der mener de skal alve nogt, og ikke bare spille basketball hele timen, som nogen af dem mener.
Allison havde selvfølgelig tænkt på Pascal i den tid, men nu havde hun overbevidst sig selv om at det var bedst han var sur. Så kunne han nyde din ungdom istedet for, finde en sød pige på sin egen alder, osv.. Michael havde hun ikke vildt meget at gøre med, det var en meget on/off forhold, hvis man kunne kalde det et forhold. Men nu var hun kommet i arbejde, heldigvis. Iført et par jeans, og en skjorte, går hun med rolige skridt ind i klassen hun er blevet tildelt, mens læren var på barsel. Det første hun gør er dog at se ud over klassen. "Mit navn er Allison..... Den nye vikar" Hun holder blot en kort pause da hun finder Pacal blandt eleverne
Pascal ser op da vikaren kommer ind. Han snerper læberne sammen og læner sig tilbage i stolen da han ser det er Allison. Den havde han ikke set komme, hun har ikke engang fortalt ham hun er lærer, han kløer sig kort på kinden og ser så ned i bogen igen. Han overvejer stærkt at tage sine ting og skride, men det vil skabe nysgerrighed blandt de andre elever, og det er han ikke specielt interesseret i. I stedet for ser han bare kort på Allison inden han finder hans mobil frem, og propper hørertelelfonerne i, og tænder for musikken. Så slipper han da for at høre hendes stemme, og mindes alle de hede nætter hvor hun har hvisket hans stemme ind i øret.
Allison følger ham blot diskret med blikket da han sætter musik i ørene, men hun følte ikke for at gøre noget, måske var det bare hans måde at reagere på. Istedet finder hun de diktater frem hun har i tasken. Hun er nød til at finde ud af hvor de forskellige elever ligger, og derfor er det den oplagte mulighed. Imens hun deler ud, ser hun lidt frem og tilbage, mest fordi hun ikke anede hvor hun skulle kigge hen. Dog da hun Pascals bord, fjerner hun høretelefonerne fra hans øre. "Du skal også følge med.." Mumler hun som læreren og forsætter uddelingen til hun er færdig, og kan sætte dem igang
Pascal sukker bare da han for trukket høretelefonen ud af øret, og hendes stemme fortæller ham at han også skal følge med. han er en af de bedste elever i klassen, og derfor vil det ikke gøre noget hvis han missede en enkelt diktat, selvom han overhovedet ikke fatter at de har diktat i gymnaset, men sådan er det bare nogen gange. Han rømmer sig og retter sig op i stolen. Inden hans blik lander på en pige han har en smule kørende med, han sender hende bare et forsigtigt smil, og trækker på skulderen da hun spørgende løfter det ene øjebryn..
Allison opfanger med det samme Pascals blik falder på en af pigerne i klassen, så havde han altså fundet en ny. Ikke at hun skulle blande sig i det, men selvom hun blot ønskede det bedste for ham, irriterede det hende et eller andet sted. Dog ryster hun blot på hovedet af sig selv, før hun retter diktaterne som eleverne var færdig, der var ingen grund til ikke at kunne passe sit arbejde bare fordi Pascal var der. Hun er egentlig ret overrasket over klassens karakter, de lå højere end hun forventede, men det måtte vel bare betyde de var engageret.