Allison trækker derefter på skuldrene, før hun ser lidt omkring i klassen. "Så... Jeg kan følge dig ned til skolesygeplejesken?" Mumler hun derefter, og trækker på skuldrene. Han kunne ikke være her det var tydeligt, han så sløj ud, han så dårlig ud. Og selvom hun helt ville tage ham med hjem, og pleje ham, så havde hun undervisning et kvarter endnu.
Han ligger bare sukkende blyanten fra sig igen, og rejser sig vredt op. "Jeg skal da nok skride, hvis du har sådan et stort problem med jeg er her... Frøken." Vrisser han og griber hans skoletaske, inden han bare langsomt bevæger sig ud fra klassen. Han tager bare hjem til hans bedstemor, og er ved hende et par timer, indtil hans forældre kommer hjem igen.
Allison sukker blot en enkelt gang. Det var denne reaktion hun ville undgå. Hun undskylde sig kort over for klassen, før hun ser efter ham ude på gangen."Pascal" hun kalder ham kort op, inden hun stopper ham på samme måde som hun plejer, ved at tage fat i hans trøje. "Det var ikke sådan ment.. Du kan tage hjem i lejligheden, Michael bor der ikke mere, og så kan du være der indtil dine forældre er hjemme" Imens hun en smule usikkert forklare ham forslaget, placere hun en reservenøgle i hånden på ham, før hun vender sig for at gå tilbage mod klassen. Hun frygtede allerede det værste, at han sendte hende et håneligt blik fordi hun blev, at hun nøgler i snotten igen, eller at han kaldte hende en luder igen. Hun forsvinder ind i klassen, så hun kan lave en opsamling og få afsluttet timen
Pascal stopper bare træt op da hun stopper ham, men han bliver en smule lettet da hun tilbyder ham at være i lejligheden, for det ligger lige over for skolen, og hvis han skulle hele vejen ud til sin bedstemor skulle han køre i en time i bus, og en time hjem igen, han nikker bare og smiler kort. "Tak Allison." Råber han efter hende så han er sikker på hun hører det, inden han vender om og bevæger sig ud fra skolen, over vejen og op i lejligheden. Han låser hurtigt op og smider bare sin jakke og taske, inden han går ind i stuen og syg ligger sig sukkende på sofaen. Der går ikke længe inden han trækker tæppet over sig og falder i en dyb søvn.
Allison får lavet en fin opsamling og afsluttet timen lige til tiden. Det havde været en rimelig lang dag, så nu ville hun også hjem og slappe af. Hun får trukket tasken over skulderen, før hun forlader skolen, og smutter over de få gader, så hun kan se lejligheden for sig. Eftersom lejeligheden stod i hendes navn, var det klart at det var Michael der røg ud. Hun finder sin egen nøgle da hun når frem til hoveddøren, før hun bevæger sig indenfor. Hun trækker overtøjet af, og smider tasken i gangen, før hun ser sig om i stuen efter Pascal. Da hun ser ham sovende på sofaen, nikker hun blot. Hun finder et glas vand frem, og nogle smertestillende, sætter det på søgeordet, og trækker sofatæppet over ham. Derefter går hun ud og sætter tevand over.
Pascal vågner en times tid efter, og sætter sig forvirret op i sofaen. Da han ser vandet og de smertestillende, griber han dem bare og drikker dem, inden han rejser sig fra sofaen og strækker sig. Han har det en smule bedre nu, han kører en hånd igennem, det rodede hår og går ud i køkkenet hvor han kan høre Allison rumstere. Han stiller sig bare op af køkkenbordet uden at sige noget.
Stuebordet ikke søgeordet.. Det nogle sjove rettelser den stavekontrol kommer med
Allison vender sig mod ham da hun kan høre han kommer ud i køkkenet. Men hun koncentrere sig nu mest om at finde tebladene frem, og få lavet en kop te, før hun vender sig mod ham. "Hvordan har du det?" Spørger hun normalt , inden hun tager toppen med teen op i hænderne igen, og ser igen på ham. Han så ikke så dårlig ud som i klassen, men det betød jo ikke at han naturligvis havde det bedre
Pascal trækker bare kort på skulderen som svar da hun spørger hvordan han har det, og fugter kort hans læber. "Jeg smutter igen, vi ses i morgen." Han nikker og bevæger sig ud i gangen hvor han begynder at trække sko og jakke på igen, og griber hans skoletaske. Han synes ikke stemningen er så akavet som den plejer, måske de snart kan ligge det hele bag dem, og starte på en frisk. Det ville i hvert fald være rigtig dejligt.
Allison nikker roligt, hans forældre var nok også kommet hjem nu. Hun tager et enkelt sip af sin te, inden hun sætter den på køkkenbordet. Istedet går hun ud i gangen og åbner hoveddøren for ham, det var vel meget høfligt. "Ja.. Vi ses imorgen" Det kom vel selvfølgelig an på om han fik det bedre. Kort placere hun et kys på læberne af ham, før hun får ham puffet ud i opgangen ganske forsigtigt, og lukket hoveddøren
Allison har endnu engang ladet det få fri lidt før, men denne gang var det dog fordi timen var gået godt, de havde været engageret, og når de var engageret blev hun det automstisk også. Dog var betingelsen for de gange de kunne gå tidligere, at de havde fået en stil for. Hun har som altid klædt sig passende til sit job. Det var vigtig for hende også igennem sit tøj at udtrykke sig sofistikeret.
Pascal rejser sig langsomt op da timen er forbi, da de andre er smuttet ud fra klassen går han hen til Allison og rækker hende et stykke papir, inden han hårdt trykker sine læber imod hendes. han havde ikke glemt følelsen fra igår, og det havde - igen - vækket en masse i ham, så nu var han nød til at mærke de dejlige læber imod hans egne igen. Han ligger armen omkring hendes talje og trækker hende tættere på
Allison tager med et hævet øjenbryn imod papiret, før hun lægger det ovenpå de andre papire. Dog bliver hun en smule overrasket over kysset, mest fordi hun troede han stadig var sur. "Pascal?" siger hun, og ser en smule undrende på ham, inden hun selv ligger armene omkring ham, så hun denne gang kan kysse ham, mere krævende. Den ene hånd har hun lagt omkring hans nakke, mens hun har den anden kørt op under hans trøje