Nå jeg smutter... Du kan skrive over gsm, hvis det er 
Pascal bliver endnu mere bange da han mærker knytnæven, og det gør det bestemt ikke bedre at fyren kaster sig over ham inden han overhovedet når at rejse sig op. Slag efter slag hagler ned over ham, og til sidst dukker barnet i ham op og han begynder at græde som en pisket, imens han forgæves prøver at afværge slagene i ansigtet ved at holde hænderne op foran ansigtet. Han mærker hvordan hans næse bløder, og han kan smage blod i munden. Han er virkelig bange, og det kan man tydeligt set på ham.
Allison er egentlig ret magtesløs selvom hun råber og skriger af Michael, ser han ikke ud til at registrere noget andet end det lille foretagende han har gang i. Så da Pascal er ret smadret, ser hun ikke helt andre udveje inden af finde fjernebetjeneren til tvet i soveværelset, og klaske i hovedet på Michael, så hun derefter kan få ham skubbet af Pascal. I de få sekunder hun får ham væltet væk, når hun at tage fat i Pascal og få trykket ham til sig, så hun kan læne sig lidt indover ham, og se på skaderne, imens hun gentagende gange beder Michael skride
Pascals ellers kønne ansigt er helt opsvumlet, blåt og sort diverse steder, og han har utrolig ondt. Han græder bare fortsat hjerteskærende, og skubber bare Allison væk da hun kommer hen til sig, hikkende for han rejst sig op og bevæger sig imod døren. "I syge i hovedet!" Siger han skingert og snøfter, imens han bare står og bløder på gulvtæppet. Han kæmper med ikke at kaste sig over Michael, for han ved han vil tabe den kamp stort. Han står bare med armene omkring sig og græder som en banket barn, han ved ikke rigtigt om han skal skride eller ringe til politiet.
Allison bliver faktisk en smule irriteret over at han uden videre skubber hende væk, trods alt vidste hun ikke hvad Michael havde i tankerne, om han var færdig eller ville forsætte sine angreb. Dog rejser hun sig surt, og tager fat i trøjen på Pascal, mest for at fjerne ham fra soveværelset, så Michael kunne køle af. Hun finder kort en opvreden klud, så hun kunne få vasket blodet af ham, dog med en ret kølig mine. Det er tydeligt Michael satte sine spor, men hun formår nu at få blodet væk, og stoppet hans næseblod. "Hvis jeg er syg i hovedet, så må du nok hellere tage hjem." Mumler hun kort, mens hun roder i pungen efter småpenge så han kunne få til en busbillet.
Han er lidt ked af at hans trøje på revet sådan ud af led da hun trækker afsted med ham, men han har værret ting at tænke på lige nu. Han snøfter kort og ser sig forvirret omkring, da hun begynder at vaske hans ansigt kommer han med en masse jamrende lyde af smerte. Det sårer ham at hun tog hans ord til sig, og han ligger bare armene omkring hendes nakke, og ligger sin pande imod hendes. "Jeg elsker dig." Hvisker han lavt, så Michael ikke skal høre det inde på den anden side af væggen. han snøfter og kysser hende kort, inden han trækker hans buskort op. "Kom hjem til mig i morgen, jeg er alene hjemme."
Allison ser roligt ind mod soveværelset, mest for at finde ud af hvad Michael havde gang i. Dog ryster hun kort på hovedet, og lægger forsigtigt en hånd på hans kind. "Pascal du er 16, du ved ikke engang hvad kærlighed er endnu" Mumler hun med et roligt smil. Selvfølgelig var det rart at få afvide, og det gjorde hende også glad. Hun kysser ham roligt et par sekunder, før hun istedet følger ham ud til døren i entreen. "Du må nok hellere gå, ellers når du ikke bussen.. Jeg er ude ved dig ved en 13-14 tiden" Forklare hun roligt, og kysser ham blot ganske kort igen, før hun låser hoveddøren op.
Pascal for bare tårer i øjnene da han for af vide han ikke engang ved hvad kærlighed er. Han ved alt om kærlighed, for han føler den lige nu. Han vælger dog bare ikke at sige hende imod, da hun ikke vil forstå ham. Han følger med ud til hoveddøren. "Sig til Michael, at jeg fortæller det her til min mor!" Det er kun et stort barn der vil sige sådan noget, men han er et stort barn. Han går ud af døren og ned af trapperne imens han stadig snøfter og græder. Han har ondt både i ansigtet men også i hjertet.
Allison havde haft et helvede med Michael efter at Pascel var taget hjem. Det havde været et mindre skænderi, men de endte med at blive i lejligheden. Dagen efter var det som intet var sket nærmest, det eneste der var sket, var at Michael var bleven rimelig kontrollerende. Men hun slap nu alligevel ud, og havde taget bussen ud til Pascal til aftalte tid. Derfor står hun lidt over et, og banker på hoveddøren. Michael havde end ikke sagt undskyld efter episoden med Pascal
Pascal havde omgående sladret da han kom hjem, og hans forældre var blevet ude af sig selv af raseri, over at se deres dreng så gemmensmadret og ødelagt. Så nu vil de melde Michael til politiet og det passser Pascal perfekt, for fyren fortjener intet mindre. Lige nu sidder han og ser noget film på Netflix, da det banker på skubber han computeren væk og rejser sig op for at åbne døren. Han flytter sig bare så hun kan komme ind. Han ved ikke rigtigt hvad de skal lave eller snakke om, men han havde bare behov for at forsikre hende om han stadig kan lide hende.
Allison ved ikke hvad planen er, eller om der overhovedet er en plan. Hun træder let ind, men gør dog ikke tegn til at trække overtøjet af. "Jeg kom egentlig bare for at sige undskyld fra Michael" Måske var det en løgn, men hun så sig nødsaget til at sige det. Dog betragter hun roligt skaderne i hovedet på ham, og sukker let. Han havde virkelig haft fat i ham, godt og grundigt
Pascal sukker bare over hende da hun undskylder for Michael, men han smiler bare koldt. "Jeg har aldrig betydet noget, vel? Det hele var sex." Han nikker som tegn på han forstår, inden han åbner døren igen og skubber hende ud af døren. "Og jeg vil aldrig se dig mere. Det kan godt være jeg kun er 16 år, men jeg er dog stadig et menneske. hyg dig med din syge kæreste." Mumler han tørt, inden han smækker dørne i hovedet på hende, og mærker tårerne trille ned af hans kinder igen.
Allison bliver ærlig talt en smule chokeret over hans opførsel, men bliver istedet bare sur på ham da han ligefrem skubber hende ud af døren, han bad hende om at komme, bare for at kyle hende ud. Rasende knytter hun næven, før hun surt hamre den ind i hoveddøren. "Du er idiot Pascal! Men jeg skal forsikre dig for at hverken Michael eller jeg konakter dig igen, nogensinde!" Småråber hun surt før hun vender sig, for at gå tilbage mod busstoppestedet, så hun kan komme hjem igen.
