DanishGroup RP

Louis
*Han trasker ned af gangen, og kommer til en af de sidste døre. Hér bor han. I en lille toværelses med badeværelse, soveværelse og køkken, stue og entre i en. Til den ene side har han en familie med et grædende spædbarn, og på den anden side bor der et par der enten skændes eller har meget høj sex. Det er ikke helt optimalt for ham. Specielt ikke hvis han skal starte eget. Han låser døren op, og træder ind. Hurtigt finder hans hænder frem til kontakten, og han tænder lyset. Hans lejlighed ligner lort. Køkkenet er nogenlunde renligt men stuen er et total kaos. Han træder direkte ind i stuen, da han jo ikke har nogen gang, men bare har et par knager og en måtte stående. "Her er rodet, men altså... Ja..." Siger han kort. Han ved godt, at stuen er fyldt med papirer. Både på sofabordet, i kasser på gulvet, på skrivebordet og selv på det lille spisebord mellem køkkenet og stuen. Der står kasser alle vegne med papirer, men han har også haft meget at se til. Især når man skal både hjælpe en sex-chikaneret dame og starte nyt advokat firma op med en ven. Så bliver det hurtigt rodet og fyldt.*

Anastasia
*Hun følger med ham ned ad gangen, og træder ind efter ham i hans lejlighed. Han havde jo sagt før at det var rodet i hans lejlighed, så det overrasker hende ikke. Og vi alle roder vel på et tidspunkt, ikke? Selv hende og Kate roder, nok mest hende selv, siden hun nogen gange har så mange ting. Kate holder alting meget simpelt, og når der er noget rod, så begynder Kate at rydde op. Dog hjælper hun selv meget til selvfølgelig, Kate skal da ikke stå med hele lejligheden selv. Hendes blik lander først på hans køkken, før de finder stuen, som er rodet til med papirer. "Det gør ikke noget Louis. Jeg har ikke noget imod det. Det er hyggeligt her." Siger hun, før hun vender sig om og sender ham et smil. Nu har hun set hans lejlighed, og selvom det er lille og rodet, er det stadigvæk hyggeligt. Hun har intet imod det overhovedet. Vender sig om mod knagerne og tager sin jakke af hvor hun hænger den op, og sine støvler sætter hun på måtten, siden hun ikke skal gøre hele hans gulv vådt. *

Louis
*Han er faktisk glad for, at det ikke rør hende det mindste. Drenge har nok bare en tendens til at rode mere end piger gør. Specielt når han ikke rigtig har haft en kvinde i sit liv, som har holdt ham i ørene. Nu har han Anastasia, hvilket han er mere end taknemlig for. Han får taget sit overtøj af, og går over til spisebordet, hvor lovpapirer er spredt ud over bordet. Han vil flytte den, men han ved ikke hvorhen. Han har under alle omstændigheder pladsmangel. Endnu en gang løsner han sit slips for kun at tage det helt af. Han synes lige pludselig, at der blev meget indelukket og ubehageligt. Slipset ligger han bare på bordet. Der er alligevel så rodet. Han strækker sig kort, og kan mærke trætheden langsomt lægge sig over ham. Det har været en lang dag, og det har været intensivt. Det er det altid i retten. Der er meget man skal holde øje med, samt vide og forstå.*

Anastasia
*Hun går væk fra hoveddøren, hvor hun lige har stillet sine støvler på måtten, og hendes blik lander på ham. Går hen til spisebordet og stiller sig på den anden side af det. Hendes blik lander på bordet, med de mange papirer, før hendes blik lander på ham igen. "Skal jeg hjælpe?" Spørger hun, og hun får et lille smil på sine læber. Hun vil da med glæde hjælpe hvis det er, og hun har jo også sin 'speed' som vampyr, og kan derfor gøre tingene i et meget hurtigere tempo, hvilket vil sige at de kan blive hurtigere færdige. Det ville nok også være rart for Louis at blive det, siden det er sent, og at han har haft en hård dag. Så at hjælpe ham vil hun da gerne, det har hun intet problem med. Hun tager sin mørkeblå cardigan af og ligger den over en af spisestolene, siden de allerede står der. *

Louis
*Han betragter hende kort, og går så over til hende på den anden side af bordet. Han gider ikke rydde op. Ikke nu når de lige har fundet sammen. Desuden er det meste af det ufærdigt arbejde, som han skal kigge på. Derfor er han nødt til at lade det ligge. Der er faktisk en smule orden i kaoset, selvom man ikke skulle tro det. Blidt lægger han en hånd på hver side af hendes hofter, og trækker hende helt ind til sig. "Nej.." Siger han bare tørt, og lader blidt sin pande hvile mod hendes. Han vil faktisk bare gerne i seng og sove. Han er både udmattet og træt. Det er selvfølgelig et godt tilbud, hun kommer med, men han er nødt til at sætte sig ned og kigge på det. Der er utrolig mange retninger og love, der skal overholdes, når man starter eget. Det er total overskueligt, og hvis ikke hans ven var med i det, så havde han nok givet op for længst. Det her er jo sindssygt. Og så har han et sekretær job ved siden af, som han også skal passe. Han er en travl mand.*

Anastasia
*Hun følger ham med øjnene da han går over på hendes side af bordet, og hun lader sin pande blive mod hans. Hendes hænder ligger sig op på hans skuldre da hun mærker hans hænder mod sine hofter, hvor hun kommer ind at stå helt indtil ham. De blå øjne lukker sig kort før de åbner sig igen, for at se op på hans ansigt. Det ansigt hun elsker så meget, den mand hun elsker så meget. Det er utroligt hvor meget man kan elske et menneske. "Okay...Vil du ind og sove?" Spørger hun med lidt lav stemme, siden de nu står så tæt, og der ingen grund er til at tale højt. Hendes tommelfingre nusser blidt i cirkler mod hans skuldre, som er dækket af hans skjorte og blazer til hans jakkesæt. Han ser altså virkelig godt ud i jakkesæt. Han ser godt ud i alt. At de går ind og sover nu har hun intet problem med, det har også været en stressende dag for hende, og de har jo en dag i morgen. Nu er de sammen, og det vil hun nyde. *

Louis
*Han synes, at hendes nye plan lyder meget bedre end den med at ryde op. Han vil helst bare falde i en dødlignende søvn lige nu. Han har ikke sovet så godt på det sidste. Hans tanker har været på hende hele tiden, da hun har brændt sig fast på hans hinde. At sove ved siden af hende kommer helt sikkert til at give en form for tryghed. "Ja" Mumler han, og han bemærker, hvor stille hans stemme er. Det er tydeligt, at han allerede er lidt halvsovende. Han giver slip på hende, men tager i stedet hendes hånd. Så bakker han over mod en dør, og skubber døren op til hans soveværelse. Også her er der lidt plads, men det er der i hele lejligheden. Alting er bare næsten for småt for ham, men alligevel har han fået plads til et stort skab og en dobbeltseng. Sengen er faktisk én han har købt af sin ven. Han fik den billigt, og selvom den fylder en del, så slap han for at købe en ny og dyr en. Han trækker hende med ind, og kysser hende så på panden. Han har virkelig savnet at have hende omkring sig. Han lover sig selv, at han skal tilbringe mere tid med hende. Også selvom det nok bliver lidt svært med alle de projekter, han har kørende lige nu.*

Anastasia
*Hun kan godt høre trætheden i hans stemme hvilket gør hun trækker lidt på smilebåndet, han er nærmest allerede ved at falde i søvn. Hvilket hun dog ikke håber han gør, at falde søvn i en seng er i den grad mere behageligt. Dog kan hun sagtens, på grund af alle de kræfter hun har, bære ham ind i sin seng. Så underligt som det nu lyder, så er det sandt. Hun holder sin hånd i hans da han tager den, og hun nyder varmen fra den. Bare at holde ham i hånden har hun virkelig savnet. Hun går med ham ind på hans værelse, og hendes blik vandre lidt omkring, for at betragte værelset. Stedet er lille, men det er hyggeligt, som hun har sagt før. Et lille smil spreder sig på hendes læber da hun mærker hans kys, og hun lukker kort sine øjne i for at suge følelsen til sig, som hun ikke har haft i flere måneder, før hun åbner sine øjne igen. Hun vil virkelig gerne være mere sammen med ham. Da de var sammen for de måneder siden, før de slog op, var de ikke så tit sammen, og de fik kun sovet hos hinanden to gange. De var kun i hendes lejlighed også, hvilket var en fejl. Hun vil gerne være mere sammen med ham, men hun ved også at både hans job og planer, og hendes eget job vil gøre det besværligt. "Kan jeg låne en skjorte eller en t-shirt af dig? Det er okay hvis jeg ikke må, jeg skal ikke give dig mere vasketøj." Siger hun, hun har jo brug for noget at sove i. *

Louis
*Han smiler kort, da hun begynder at tale. Selvfølgelig vil hun ikke trænge sig på. Det er faktisk typisk hende. "Selvfølgelig må du låne noget" Siger han og vender sig mod klædeskabet. Han skal også selv have det her jakkesæt af. Han kan ikke holde ud, at have det på for længe af gangen. Hurtigt får han skubbet skydedøren op, og han kigger blankt ind i skabet. "Jeg tvivler på du kan passe noget af det" Siger han, og hive først en grå sweater ud. Den er tydeligvis alt for stor til hende. Det afholder han dog ikke fra at lade hende låne noget. Selvfølgelig må hun det. Hun må låne alt hans tøj, hvis det er det, hun vil. Han trækker en skjorte ud, men den er nok ikke så behagelig at sove i, så den ender i skabet igen ligesom den grå sweater. Til sidst ender han med at hive en t-shirt ud. Den er gammel, og Louis kan ikke huske sidst han har gået med den. Den er med logo fra et eller andet amerikansk fodboldhold, men han ser det ikke rigtig mere. Han holdt egentlig heller ikke med holdet, da han fik den, men han har ikke fået smidt den ud. Han rækker den til Anastasia, selvom han tvivler på hun kan passe den. Alt hans tøj er nok for stort til hende, men det er jo også bare beregnet til at sove i.*

Anastasia
*Hun vil jo ikke bare tage noget uden at spørge ham, hvis han nu ikke synes om det. Nej, hun vil ikke trænge sig på. Sådan har hun altid været, men han er en af de personer hun bare ikke vil give en grund til at være vred. Hun vil ikke gøre noget som han ikke synes om. "Det gør ikke noget." Svarer hun, hun er ligeglad med om hun ikke kan passe det. Desuden skal hun kun sove i det, men også bare at det er Louis's tøj, gør hende glad. Hun kan dufte ham i hans tøj, ligesom hun kunne dufte ham i sine lagener efter han havde sovet i hendes seng dengang. Træder hen bag ham og ser til imens han hiver en skjorte og sweater ud og ind i skabet igen, hvilket får hende til at smile en smule for sig selv. "Tak." Siger hun da han rækker hende en t-shirt, og hun sender ham et smil. Hun tager imod den før hun går væk fra ham, og hen til den anden side af hans dobbeltseng. Her begynder hun at knappe sin skjorte op. Sine jeans skal hun også have af, siden de nok ikke er særlig behagelige at sove i. Siden hans t-shirt også er så stor, dækker den også mere. *

Louis
*Han betragter hende, mens hun vender ham ryggen, og begynder at tage sit tøj af. Han kan bare ikke lade være. Hun er så køn, og alle hendes bevægelser er smukke og elegante. Og så bare tanken om, at hun tager tøjet af i hans selskab. Han ved godt, at han ikke burde kigge så meget på hende, men han kan ikke lade være. Hun er utrolig sexet selvom, at hun ikke en gang forsøger. Han smiler for sig selv, og tager så sin blezar af. Han hænger den på en bøjle, fordi han ikke bryder sig om, at skulle stryge og vaske tøj. Så begynder han at knappe sin egen skjorte op. Den ender bare i en bunke tøj han har liggende i en vasketøjskurv. Hurtigt trækker han sin undertrøje af, og smider den samme sted. Rengøring og tøjvask har aldrig interesseret ham, og har bare været en sur pligt. "Er du egentlig udødelig?" Spørger han pludselig. Han ved godt, at det er et ret tilfældigt spørgsmål, men det er pludselig gået op for ham, at han ikke ved særlig meget om vampyrer. Det burde han faktisk, når han er kærester med én, men det er bare noget, de ikke har snakket særlig meget om. Han ved, at de ligner mennesker mere end han regnede med, og at de har svært ved at blive gravide. Så er de også hurtige og stærke, men det er sådan set også det.*

Anastasia
*Hun kan sagtens mærke hans blik på hende, der nærmest brænder ind i hendes hud, og hun mærker en rødmen sprede sig over sine kinder. Dog er hun også stolt over det, stolt over at hun kan få ham til at reagere som han gør over hende. At det er hende han ser på, og ikke andre kvinder. Hun trækker sin skjorte af og ligger den, så den helst ikke burde blive alt for krøllet i morgen, og derefter trækker hun hans t-shirt på. Ja, den er for stor, meget, men den er blød og behagelig. Perfekt til at sove i. Hun går i gang med at åbne sine jeans før hendes blik lander på ham, og han er også ved at tage tøjet af. Hun kan ikke få sit blik væk, selvom hun nok burde. Han er virkelig lækker og sexet og dejlig og...Det er en lang liste. Meget lang. Utrolig lang. Hun kan næsten ikke tro at de faktisk står her nu, det var ikke noget hun havde regnet med i morges. Hendes blik er hun nødt til at vende mod sine jeans, desværre, da de er for svære at få op når hun ikke ser på. Eller, det er sværere når hun har Louis at se på. Han er meget distraherende. Hun trækker sine jeans af, folder dem sammen, og ligger dem hen til sin skjorte. Ser hen på ham igen da han taler, og hun ryster på hovedet. Hvor meget ved han egentlig om vampyrer? "Nej, det jeg ikke. Vampyrer har måder at blive slået ihjel på. Og hvor nemme vi er at slå ihjel går an på hvad vi indtager...altså af blod. Er det dyr, menneske, frisk eller ikke." Vil jo heller ikke gøre ham dårlig tilpas med denne her snak. *

Louis
*Han stopper totalt op, og overvejer hendes svar nøje. "Hvad indtager du?" Spørger han, men fortryder det med det samme. Sådan noget er måske ikke lige det, som man spørger om. Han skynder sig hurtigt at tilføje, "Altså har du nogenside... sådan.. mod et menneske...?" Han fortryder også det han sagde dér. Han har indtil videre bare gået ud fra, at hun ikke spiste mennesker. Nok mest fordi hun aldrig har bidt ham. Hun haft utallige chancer til det, men aldrig har hun gjort noget ondt mod ham, så han har bare troet at hun ikke spiste menneskeblod. Desuden kan han heller ikke rigtig forstille sig hende, kaste sig frådende over en eller anden tilfældig på gaden. "Og uhm, jeg mente kan du dø af alderdom?" Siger han til sidst meget hurtigt, så hun ikke kan nå at svare på hans andre meget dumme spørgsmål. Han har hørt om det der med sølv, træpinde og kirker, men hvor meget der er sandt ved han ikke. Desuden er han ligeglad om hun suger blod i sin fritid. Han er total forelsket i hende, og han vil bare vide, om han kan tilbringe resten af sit liv med hende, eller om han vil dø mange år før hende.*

Anastasia
*Hun stopper op da han begynder at spørge hende ud om hvad hun indtager, og om hun faktisk har bidt et menneske før. At han spørger hende har hun intet imod, han har ret til at vide det, og han er jo hendes kæreste. De skal være ærlige overfor hinanden, samt at hun vil jo også gerne vide alt om ham. Og det her er en del af hende, og er derfor noget at vide om hende. Dog havde hun ikke tænkt sig at fortælle noget før han spurgte. Med denne snak ville hun ikke gøre ham utilpas. Det ønsker hun stadig ikke, så derfor lader hun ham køre løbet af spørgsmål han vil give hende. Hendes blå blik lander på ham, og hun nikker til hans spørgsmål om alderdom, da hun ikke kan nå at svare på de to første spørgsmål. "Ja, jeg kan dø af alderdom. Og hvis du vil vide det, så indtager jeg blod fra blodposer fra hospitaler. Når der ikke er nok der, er det fra dyr. Jeg har aldrig fået frisk menneskeblod, hvilket i den grad er det bedste. Det er hvad der gør os stærkest. Dernæst er der blodet fra hospitalerne, som jeg drikker, for det meste. Og nej, som sagt så har jeg aldrig fået frisk menneskeblod, så jeg har ikke bidt et menneske. Det ville jeg ikke kunne få mig selv til." Siger hun, og ser mere seriøst hen på ham. "Jeg vil aldrig såre dig, og jeg vil aldrig drikke blod fra dig, medmindre du insisterede. Det vil jeg bare have du skal vide." Hun har intet ønske om at såre ham. Det vil hun aldrig gøre. *

Louis
*Han hiver sine sokker af, og åbner bæltet på hans bukser, mens hun snakker. Mens hun snakker, går det op for ham, hvor meget han egentlig elsker hende. Selvom hun var en dræber, og måske havde slået flere mennesker ihjel, så ville han ikke forlade hende. Han elsker hende simpelthen for meget. Mens hun taler bliver han faktisk mere tilpas. Det er tydeligt, at hun gerne vil oplyse ham, og hun ikke har noget imod hans spørgsmål. Selv finder han dem måske en anelse stødende. "Ved du hvordan det føles at drikke menneskeblod?" Spørger han. Han vil ikke lyve for hende, og han har da tænkt på at lade hende drikke en smule af hans eget. Specielt hvis hun bliver stærkere, og får en ultimativ nydelse af det. Han har overvejet det, selvom det måske er forkert af ham. Men det kan da ikke gøre så stor skade? Mennesker har massere af overflødigt blod, og han vil uden tvivl give noget til hende, hvis hun spurgte ham. Han hiver sine bukser af, og folder dem pænt sammen inden han lægger dem fra sig. Så slipper han måske for, at skulle stryge dem, og at de får mærkelige folder. Han går over til sengen, og sætter sig ned på sengekanten.*

Anastasia
*Hun ligger sine hænder om på sin ryg ind under hans t-shirt, og spænder sin bh op, før hun trækker den ud under hans t-shirt. En bh er ikke særlig behageligt at sove med, så det har hun ikke tænkt sig. Desuden, så kan man overhovedet ikke se noget på grund af at hans t-shirt nemlig er så stor. Sin bh ligger hun over sin skjorte, hvor hendes jeans også ligger foldet sammen, og hun sætter sig ned på sengen i sin side. Derefter vender hun sig så hun sidder med front mod ham, med sine ben bøjer ved sin side, så han ikke får dem lige i siden. "Nej, det ved jeg ikke. Jeg ved kun hvad jeg har fået fortalt." Nej, hun ved ikke hvordan det føles, siden hun aldrig har prøvet det før. Hun ved kun hvad andre har fortalt hende, hvordan det smager, dog er det i forhold til den person man drikker fra, og at vampyrere bliver stærkere af frisk meneskeblod. I kamp er de sværere at skade og slå ihjel. Hvilket blandt andet er derfor frisk menneskeblod er vigtigt for mange vampyrer. Dog har hun aldrig smagt det, hun ville aldrig bare kaste sig over et menneske. *

Louis
*Han rejser sig helt fra sengen, og går over til hende. Han sætter sig ned ved hende, og lægger en arm omkring hende. Hun er utrolig fristende for ham. Især når hun sådan tager tøj af for hans skyld. Der er ikke én ting hun gør, som ikke sætter følelserne i gang hos ham. Han læner sig ind over hende, og kysser blidt hendes kind. Hun tilhører ham. Han er den eneste i hele verden, som må gøre sådan på hende, og han nyder hans fordel til fulde. Selv er han også total solgt til hende. Han har aldrig følt så meget for en anden. Hun kan både gøre ham vred, glad og jaloux, som han hidtil ikke har kunne få i så stærk en dosis hos nogen. "Hvad hvis..." Begynder han, men nervøsiteten rammer ham pludselig. Han vil helst ikke have, at hun bliver forskrækket og chokeret over hans tankegang. Han trækker vejret ind og fortsætter så, "Hvad hvis du drikker blod fra mig..?" Hans stemme er svag og kun en hvisken, men der er ingen tvivl om hans spørgsmål. Han kan godt forstå, hvis hun har noget imod at drikke hans blod. Det burde han også selv, burde han ikke? Faktisk burde han være skrækslagen for hende, og løbe skrigende bort for længst. Det kan han bare ikke. Der var et eller andet fortryllende over hendes øjne, som fangede ham da hans øjne mødte hendes for så lang tid siden. Han kan tydeligt huske det. Han troede virkelig, at de der trolde ville banke ham til blods, men så stod hun dér, og satte alle hans tanker og følelser over styr. Siden da har alting, der ikke drejede sig om hende, virket mindre interessant og vigtigt for ham.*

Anastasia
*Hun følger ham med blikket da han helt rejser sig fra sengen, og ender ovre ved hende. Da hun mærker hans arm omkring sig læner hun sig indtil ham, og hendes øjne lukkes i da han kysser hendes kind. For det meste når han kysser hende har hun sine øjne lukkede for virkelig at nyde det, at suge følelserne han giver hende til sig. Bare det kys sætter hende helt over styr. Det er utroligt hvad den mand kan gøre ved hende. Igen åbner hun sine blå øjne og ser på ham. Ved hans første to ord virker han nervøs, hvilket faktisk gør hende bekymret, og hendes øjenbryn rynkedes en smule over det. Hvad vil han sige? Og hvorfor er han så nervøs? Da hun hører den fulde sætning forstår hun godt hans nervøsitet. Selv er hun så tit nervøs ved så mange ting hun spørger ham om, fordi hun ikke ønsker at støde ham, eller gøre noget han ikke synes om. Men overasket over hans spørgsmål er hun i hvert fald. Hun troede aldrig at han ville spørge hende om det. "Er du sikker? Fordi jeg ønsker ikke du skal føle dig tvunget." Siger hun med en lav stemme. Hun vil vide at han er sikker, og at han faktisk har lyst til det, og ikke føler sig tvunget. Hvis han ikke vil, skal han ikke gøre det. Hendes blik holder hun på ham, og hendes rynkede bryn er forsundet igen, erstattet med et granskende og overasket blik. Vil være sikker på han faktisk vil det her. *

Louis
*Han kigger ned på på hende, og kan slet ikke komme sig over, hvor smuk hun er. Selv når hun ser så overrasket på ham. Det kommer ikke bag på ham, at hun er overrasket. Hvilken syg tankegang har han også? Han sidder og spørger en vampyr, om hun vil drikke af ham. Det er ikke normalt, men hvis hun kan tænke sig det, så vil han ikke tøve det mindste. Han nikker kort som svar, og sidder bare helt stille med hende ind til sig. "Hvis du vil, vil jeg ikke benægte dig det.." Siger han, og undgår øjenkontakt med hende. Han kan bare ikke se på hende. Hendes blik skærer ind i ham. Han er virkelig også bare et dårligt menneske. Hvilket menneske ønsker sig, at han et af de farligste væsner sugende af sig. Han kan ikke rigtig forstå, hvad det er, der har fået ham til at tænke sådan. Han er faktisk ret imponeret over hende. Alle de billeder medierne viser af 'blodsugerne', som de kalder dem, er meget negativt ladet. Hun har formået at holde sig fra menneskeblod, også selvom det åbenbart er det bedste af det bedste.*

Anastasia
*Hun ærger sig over han ikke ser på hende, da hun virkelig nyder at se på hans flotte ansigt. Det er ikke til at komme sig over hvor flot han er. At han spørger hende synes hun ikke er mærkeligt. Man kan vel på en måde sige de får et nyt bånd til hinanden, og hvis hun skulle drikke fra et menneske, skulle det være ham. Netop fordi hun elsker ham, og at det ikke bare et et tilfældigt menneske man kaster sig over. Men det er ham, den hun elsker som hun drikker af, ligeså blidt og roligt. Det ville være den bedste oplevelse for hende at prøve at drikke menneskeblod på, for første gang, og hun håber da også det vil være en god oplevelse for ham. At han ikke bliver helt skræmt af hende, og aldrig vil se hende igen. "Nu? Og..." Siger hun lavt, men hun kan ikke komme videre. Det er som om der er en klump i hendes hals, og hun ikke kan få sin stemme ud. Efter en dyb indånding tager hun chancen for at tale videre. "Hvor vil du have mig til at...bide?" Spørger hun så med samme lave stemme, og hendes blik lander på dynen under dem, før hun igen ser op på ham, med et spørgende, men samtidig lidt nervøst blik i øjnene. Nervøs for om hendes spørgsmål er for upassende, men hvis han ønsker det, skal hun også vide hvor, siden han er den der bliver bidt. *