DanishGroup RP

Louis
*Han svarer med vilje ikke på hendes første spørgsmål. Han ved ikke rigtig, om hun har lyst til at gøre det nu. Det skal jo nok mest være for hendes skyld. Han tænker kort over hendes andet spørgsmål. Det er mest logisk at hun bider ham et sted med en blodårer. Hans håndled og hovedpulsåren på halsen kunne hun selvfølgelig godt sætte tænderne i, men han ved ikke, om de steder er så smarte. Ved hans håndled er huden meget tynd, og han vil nok bløde til døde dér. Hans hovedpulsårer er det nok det samme. Desuden vil han ikke have et ar mit i det hele. Specielt ikke hvis de skal kunne lyve for hans forældre. Han trækker vejret ind, og lader sine øjne hvile på hende. "På skulderen, i siden eller hvad ved jeg.." Hvisker han blidt til hende. Han er en smule nervøs over det, må han ærlig indrømme. Han vil gerne tilfredsstille hende på sådan en måde, men han ved ikke rigtig, hvad konsekvenserne for det er. "Men.. øhm... Du kan godt stoppe igen ikke? Jeg bliver ikke forvandlet eller dør, vel?" Spørger han, og lader sine fingre glide ind i spidserne i hendes hår. Han nusser hende blidt, mens de sidder ved siden af hinanden på sengekanten. Han ved ikke, om hun har svar på hans spørgsmål, men han er bare nødt til at vide, hvordan han vil føle sig bagefter*

Anastasia
*Det nervøse blik i hendes øjne forsvinder, og hendes blik bliver på ham. At han vil gøre det her for hende overasker hende virkelig. Altså at han vil lade hende bide ham. Det er der langt fra mange der ville give en vampyr lov til. Men hun er taknemmeligt for det. Taknemmelig for at hun har sådan en fantastisk mand som ham. Og selvom han ikke ville lade hende bide ham, så er han stadig fantastisk. Hans blide stemme får hende nærmest til at smelte helt, og hun nikker svagt til det første han siger. Så bliver det omkring skulderen. Hans håndled og hals er for synligt, specielt hvis de skal holde det hemmeligt for hans forældre hvad hun er. Følelsen af hans fingre i hendes hår, og hans blide nussen, beroliger hende. Det gør de altid. Der er intet der kan berolige hende bedre, end ham. Alt hvad han gør bringer varme og dejlige følelser op i hende, og hun har det som hun kan gøre alt når hun er sammen med ham. "Ja, jeg kan godt stoppe. Ellers kan du sige hvis du vil have mig til at stoppe. Og nej, du bliver ikke forvandlet eller dør." Svarer hun ham, hvis et bid forvandlede ham, eller slog ham ihjel, ville hun ikke gøre det. *

Louis
*Han lægger sin kind mod toppen af hendes hoved. Der er helt stille i rummet, men alligevel er det som om, at han ikke mærker stilheden der breder sig mellem dem. Han sidder i kort tid og nusser om hende. Det er nok mest for at berolige ham selv. Han sidder sådan i stilhed bare lige for at vende sig til tanken. "Okay" Mumler han som svar til hende. Hun har faktisk formået, at gøre ham mere sikker i sin sag. Måske er det virkelig ikke så slemt. Det er jo bare et lille bid. Desuden er han fyldt med overskyldigt blod. Blod som han ikke rigtig har brug for. Han trækker vejret ind, og siger så stille, "Og du kan godt bide igennem?" Spørger han, da han er lidt usikker på, og han skal begynde og snitte i sin egen krop. Tanken huer ham ikke ligefrem. Bare tanken om at han skal begynde og skære i sin egen krop. Men hun kan nok godt bide igennem hendes krop. Han kan tydelig huske, da han så hende som forvandlet første gang. Hun så hverken grim eller uhyggelig ud. Hun så bare anderledes ud. Hendes ansigt var stadig yndigt og kønt. Hun er stærkere, end man lige skulle tro. Specielt når hun virker så skrøbelig og lille i hans favn. Han lukker øjnene i, og holder hende ind til sin bare brystkasse.*

Anastasia
*Hun lukker sine øjne i og hviler sit hoved mod hans kraveben, da hun mærker ham mod toppen af sit hoved. Selvom der er stille imellem dem, er det ikke akhavet. Og det er rigtig rart. Hans nussen nyder hun virkelig, og hun slapper helt af i hans arme, mod hans bare bryst. Hans krop så tæt mod hendes giver hende varme, og hun kan tydeligt dufte ham sådan her. Hendes ene hånd ligger hun op på hans modsatte skulder, og hendes tommelfinger nusser ham blidt der i cirkler imens de sidder sådan. Da han spørger hende nikker hun ikke, men istedet svarer hun ham lavt. "Ja, det kan jeg. Jeg gør det blidt, det vil ikke gøre ondt." Måske vil han tro det gør ondt, men så længe hun er blid, vil det ikke gøre ondt. Hendes tænder er tynde og spidse, og derfor kan man næsten ikke mærke det, medmindre man selvfølgelig er hård. Det er de fleste vampyrer, siden det for dem bare er endnu et måltid, eller endnu et lig. Men sådan er det ikke her. Hun ønsker ikke at give ham smerte, men hun vil være blid ved ham, give ham en god oplevelse af det. *

Louis
*Han holder hende bare tæt på sig. Det her er faktisk godt nok til ham. Han trækker vejret dybt ind, men rykker sig ikke ud af stedet. Han bliver nok aldrig træt af det her. Han kunne bare sidde her altid. Alligevel bliver han ikke siddende. Han rejser sig op, og sætter sig ind på sengen. Hvis de skal gøre det her, så skal det gøres ordenligt, og han vil sidde behageligt. Han sætter en pude op af senge gitteret, og sætter sig tilrette der. Han er lidt nervøs for det. Han er faktisk rigtig nervøs for det, men det er det, han vil. Han vil have hende tæt på, og samtidig give hende noget hun ikke kan få hos andre. Måske kan hun godt suge andres blod, men han har aldrig hørt om et menneske, som frivilligt gør det her. Han må være sindssyg for overhovedet at have forslået hende det. Han elsker hende bare for meget til, at lade sådan en chance passere. "Du stopper, hvis jeg siger det, ikke?" Spørger han usikkert. Han skal bare være helt sikker.*

Anastasia
*Hun nyder virkelig bare at sidde sådan her med ham, de behøver ikke engang snakke, det her er godt nok. Det er rart. Meget. Hun fjerner sig fra ham da han begynder at rykke på sig, og hun åbner sine øjne for at lade dem følge ham, da han sætter sig opad sengegærdet. Et sekund var hun lige nervøs for at han fortrød og trak sig helt væk fra hende, så det gør hende lettet at han bare flytter på sig selv, så han sidder mere behageligt. Det er i den grad også rarere hvis man sidder godt. Hun rykker sig hen så hun sidder overskrævs på ham, med et ben på hver side af hans lår. På den måde får hun en god og lige vinkel på ham. Hendes hænder ligger hun på hans stærke overarme for at støtte sig, så hun ikke mister balancen, og hendes blik bliver på ham. Hun nikker til hans spørgsmål. "Jo, jeg stopper når du siger stop. Du skal bare sige ordet stop, så stopper jeg." Forsikre hun ham om, og hun giver sig igen til at nusse ham med sine tommelfingre. I et håb om det måske også kan berolige ham en smule. *

Louis
*Han lader hende tage plads halvt ovenpå sig. Så sidder hun også i en bedre vinkel. Han nikker kort, og trækker vejret ind og ud. Han er stadig nervøs over det, de skal til at gå igen med. På en eller anden måde sammenligner han det med deres første gang. Dér var Anastasia også nervøs, og hun havde det ikke godt i starten. Måske skal de bare i gang før han vil synes om det? Han læner sig helt tilbage, og lægger begge sine hænder på hendes hofter. Hun har sådan en perfekt krop. Det er lige meget hvilken vinkel, man ser hende fra, så er hun utrolig smuk og perfekt. Også selvom det ikke er muligt at være perfekt. "Okay, jeg er klar" Lyver han. Han er slet ikke klar, men det bliver han nok aldrig. Han vil det gerne, men chancerne for, at han bliver klar er ikke ligefrem store. Han er så klar, som han kan blive.*

Anastasia
*Hans hænder på hendes hofter hjælper hende faktisk med at holde balancen, hvilket hun er glad for. Berøringen sender varme ud i hendes krop, og hun føler sig lidt mere sikker på det her. Dog er hun stadig lidt nervøs. Hun vil ikke have det gør ondt på ham, samt sikre sig for han faktisk er klar og vil det her, og være sikker på hun ikke såre ham. Hun ønsker det her skal blive en god oplevelse for ham, ikke at skræmme ham væk, og ikke at han forbinder det med smerte og lidelse. At være blid overfor ham bliver intet problem for hende, siden at hun elsker ham. At gøre ham ondt vil hun aldrig tilgive sig selv for, aldrig. Hendes fingre nusser stadig hans overarme da hun får hans svar. "Okay. Bare slap af. Bare rolig. Det er okay. Jeg vil ikke gøre dig ondt." Siger hun beroligende til ham, imens hun ser ind i hans øjne, prøver på at forsikre ham om at det er okay, og at der ikke sker noget. Lidt efter læner hun sig langsomt indover ham, og ligger sit hoved ved midten af hans skulder, hvor der er noget hud at tage fat i. Hun presser et blidt kys mod huden der, før hun mærker sine spidse tænder finde deres vej ud, så de bliver synlige. Hendes hånd på hans modsatte overarm ligger hun om på hans nakke, holder om ham. Langsomt og blidt, forsigtigt, lader hun sine tænder bryde huden og trænge ind. *

Louis
*Hun får i den grad overbevist ham om, at de her er en god idé. Hendes stemme, øjne og berøring sender beroligende cirkulationer helt ind til hans inderste. Han nikker blidt til hende, og lader hende læne sig ind over ham. Han begynder, at kunne forstå, hvordan hun havde det den gang de havde sex første gang. Nu er det bare hans tur til at være nervøs og usikker. Han får nærmest gåsehud, da hun kysser hans bare skulder. Han troede virkelig, at hun ville bide ham der og nu. Kyssets brændende fornemmelse sætter nærmest mærker på hans skulder. Lidt efter kan han mærke det. Hendes tænder. De hvide, tynde, skarpe tænder der har kunne flænse ham op. Han presser øjenlågene hårdt sammen, og gemmer de grønne øjne væk bag øjenlågene. Han trækker vejret hårdt ind i et ryk da hud og kød bliver forenet med hendes tænder. Han kan huske en gang, hvor han som lille løb og fald. Der slog han hagen hårdt ned i jorden og slog en tand løs. Det blødte, og han kunne i den grad smage blod. Det smagte ikke særlig godt, men havde bare en metallisk eftersmag. Han tror dog ikke, at det smager sådan for Anastasia. For vampyrer smager det nok meget anderledes. Det vil han da håbe, ellers er det her lidt spild af tid efter hans mening. Det gør ondt, da hun bider ham, men det er slet ikke så voldsomt som han havde regnet med. Det er lidt ligesom at blive stukket med en kanyle. Det gør ondt, men ikke noget at råbe op om*

Anastasia
*Hun lader sine tænder trænge helt ind, og derefter forholder hun sig helt stille. Giver ham tid til at vende sig til følelsen. Når hendes tænder heller ikke er i bevægelse, er følelsen nok mindre. Hånden, som ligger mod hans anden arm, ligger hun omkring ham, og om på hans skulderblad. Med den ene hånd der, og den anden på hans nakke, holder hun nærmest om ham. Omfavner ham og nusser ham med fingrene for at berolige ham, og give ham noget nydelse. Hun lukker sine øjne i da hun mærker blodet der begynder at pible ind i hendes mund, og hun begynder ligeså stille at suge blidt. Hun bruger tungen til at stryge blodet ind i sin mund i blide bevægelser, hvilket også gør hendes tunge strejfer hans hud, og kærtegner ham. Blodet er langt fra som det hun drikker i forvejen. Det her er langt bedre, så meget bedre. Det er sødt, men har samtidig en kant ved sig, noget maskulinitet. Det smager fantastisk, og hun kan med det samme mærke hvordan blodet løber ind i hende og giver hende styrke. Gør hende stærkere, og tilfredsstiller hendes sult. *

Louis
*Han kan mærke hendes dejlige små bevægelser, og han bliver en smule rolig af det. Det var nok bare det, at hun skulle bide ham, som gav ham en smule smerter. Han kan mærke, hun begynder at suge af hans blod, og han bider sig selv i underlæben. Hun er meget sexet, når hun sidder på ham på den måde, holder om ham på den måde, giver sig total hen til ham og hans blod. Han ved ikke hvordan det påvirker hende, og heller ikke om hun bliver afhængig af det nu. Han er også ret ligeglad. Hvis hun ikke fik det udbytte af det, som hun ville, vil hun nok stoppe. Han stoler nok på hende til, at han lader hende suge af hans skulder. Han løfter den ene hånd op til bagsiden af hendes hoved, og lader sine fingre glide ind i hendes hår. Han sidder med lukkede øjne, og kan ikke få sig selv til at åbne dem. Ikke lige nu. "Det er okay..." Mumler han til hende, for at fortælle hende, at han har det godt, og hun bare kan fortsætte.*

Anastasia
*Hun regner med han er okay siden han ikke siger at hun skal stoppe, dog er hun stadigvæk lidt i tvivl. Gør det ondt? Skal hun stoppe, selvom han ikke har sagt hun skal? Hun er ikke sikker, og beskyttende overfor ham, er hun i hvert fald. At skade ham ønsker ikke, overhovedet ikke. Som sagt, så vil hun aldrig kunne tilgive sig selv hvis hun gjorde. Det overasker hende lidt da hun mærker hans fingre i sit hår, og da han siger det er okay, bliver hun rolig igen. Han har det fint, og det gør ikke ondt på ham. Godt. Hans fingres kærtegn i hendes hår nyder hun, og hun holder sine øjne lukket. De sugende og slikkende bevægelser fortsætter, siden det er okay hun fortsætter. Blodet er fantastisk og ikke noget lignende hun har smagt før. "Mhm..." Hun kommer med en lav nydende nynnen, for at fortælle ham at det er godt, og at hun har det godt. Hendes hænder mod hans skulderblad og nakke nusser ham blidt. *

Louis
*Han kan mærke hendes tung glide over hans hud, og han kniber øjnene endnu hårdere sammen. Der er bestemt ikke noget af hans blod, som der går til spilde. Han smiler let. Hvordan blodet smager, kan han slet ikke forstille sig, men det er nok godt. Ellers kom hun nok ikke med de dér lyde. Han kærtegner hende forsat, og er faktisk glad for det her. De har vel et eller andet sammen, som man ikke kan få andre steder. Noget helt unik. Han prøver at forstille sig, hvordan det må være at være hende. Føles det godt? Smager det godt? Han ved det ikke, men det må under alle omstændigheder være anderledes, når hun nu er vant til blod på pose fra hospitaler.*

Anastasia
*Nej, hun lader ikke noget blod gå til spilde, nu har hun chancen for at smage hans blod, og det er endnu bedre end hun havde forestillet sig. Eller, hun har ikke ligefrem forstillet sig hvordan det smager, men hun troede ikke blodet kunne smage så godt. Samt give hende den styrke, som hun kan mærke det giver hende. Det her er langt fra det samme, som det blod hun får fra hospitalerne. Hun bliver tilfredsstillet på den måde at hun ikke er sulten bagefter. Hendes tørst bliver slukket ved hans blod, så hun ikke går og er sulten hele tiden. Blod har hun hørt smager af metal for mennesker, hvilket hun ikke kan forestille sig er nogen god smag. For vampyrer er det helt anderledes. Blod er vores levebrød, noget nogen vampyrer slår ihjel for. Hun nyder hans kærtegn, og er rigtig glad for at han er blevet beroliget, i forhold til hvor nervøs han var for det i starten. På en måde har de endnu et bånd sammen nu. Hun vil lade ham sige stop når han synes det er for meget, hun lader ham styre løbet, siden det er ham der bliver bidt. *

Louis
*Det må være godt. Sådan tænker han, når han mærker, hvordan hun suger til sig. Selv kan han ikke forstille sig det. Det smager bare metallisk og klamt i hans mening. Hun er tydeligvis uenig i ham. Det kan han mærke. Måske er der også forskel på ens blodtype. Han er lidt i tvivl om, hvornår han skal sige stop. Han ved, at mennesker har overskydende blod. Hvor meget det er, har han dog ingen idé om. Derfor regner han bare lidt med at stoppe lidt tideligt. Hellere for tideligt eller for sent, og han så ikke bliver tømt for det. Han overvejer, hvad der rent faktisk vil ske. Bare sådan teoretisk set. Han vil helst ikke være vampyr. Ikke fordi han har noget imod dem, han er jo sådan set kærester med en, men bare fordi tanken skræmmer ham lidt. Tanken om at skulle jage og suge blod fra dyr og mennesker. Det skræmmer ham nogen gange, hvad hun er i stand til som vampyr.*

Anastasia
*Hvis det ikke var godt og ikke nærede hende, ville hun have stoppet for længst. Men da det smager godt og giver hende styrke, så fortsætter hun med at suge af blodet. Dog er hun blid ved ham, hun laver ingen pludselige bevægelser, eller bevæger sine tænder i ham. Det gør jo ondt, og hun vil ikke gøre ham ondt. Nogen vampyrer gør det hurtigt og hårdt fordi de bare vil have det, og det er det eneste de tænker på. De er fuldstændig fikseret på blodet, og den effekt det har på dem. Dog er hun ikke en af dem. Vampyrer bruger også andre måder at lokke mennesker, eller sådan set nemt tage blod fra mennesker. Hendes fingre mod hans skulderblad og nakke nusser ham fortsat, holder nærmest om ham imens hun sidder overskrævs på ham, og nyder hans blod. Men hans blod er ikke det eneste hun nyder. Hun nyder hele ham. At være her hos ham, sidde hos ham og snakke med ham. Se hans smil og de grønne øjne. Da hun tog på arbejde i morges havde hun langt fra troet det her ville være hvad hun ville lave her i aften. Hun havde ikke troet hun skulle se ham igen. *

Louis
*Han fortsætter med at sidde med lukkede øjne. Han kan kan godt lide, hvordan hun lægger op af ham, og er så tæt på ham hele tiden. Han må blank indrømme, at hun ser så meget bedre ud i hans t-shirt end han selv gør. Også selvom den er for stor til hende. Der får hende bare til at se sød og uskyldig ud. Det er underligt, hvordan hun kan se bedre ud i hans tøj, end han gør. Han nusser hende blidt i hovedbunden, og hans tænder fanger hans underlæbe. Det undre ham faktisk, at han gik med på det her, og overhovedet kom op med idéen. "Ana.." Hvisker han blidt for at få hendes opmærksomhed. Han trækker vejret ind. "S-stop.." Siger han lavt til hende. Hun kunne nok godt fortsætte længere tid, men det vil han ikke have. Ikke mere.*

Anastasia
*Hun kan selv rigtig godt lide at sidde her med ham. At være i hans arme, i hans trygge favn, er noget af det bedste hun ved. Hendes øjne er lukkede imens hun nyder blodet, før hun hører hans stemme sige hendes navn. Eller sådanset hendes kælenavn. Da han siger stop åbner hun sine øjne lidt, og hun stopper sin sugen og slikken af blodet, før hun langsomt og forsigtigt trækker sine tænder ud af hans hud. Hun holder sig for munden kort da hun trækker de sylespidse tænder ind, før hun fjerner sin hånd igen, og hendes tunge slikker kort hendes læber, fugter dem. Hun kunne stoppe, hvilket hun er rigtig glad for hun kunne. Det vidste hun også at hun kunne, siden at hun elsker ham. At såre ham ønsker hun ikke. Hellere for lidt, end for meget. Sætter hans sikkerhed og behov først. Hendes blå blik ligger sig på hans ansigt, lidt bekymret. "Hvordan har du det?"

Louis
*Hans ansigt trækker sig sammen i smerter. Det gør ondt, når hun trækker sine tænder ud af hans hud. Heldigvis gør hun det langsomt og blidt. Han tør slet ikke tænke på, hvordan det havde været, hvis han var blevet bidt voldsomt og hurtigt. Han lukker øjnene, men åbner dem igen, da han hører hendes stemme. Han har det egentlig godt nok. Bare at hun kunne stoppe, gør ham glad og tilfreds. Han lægger en hånd over på mærket, der nu er kommet. "Jeg har det godt nok" Siger han til hende. Han kan faktisk ikke mærke de store forskelle. Han lader blikket glide ned på såret. Det er småt og fint, men det bløder alligevel en anelse stadig. "Var det godt?" Spørger han hende, og kigger tilbage ind i hendes blå øjne. Han kunne godt forstille sig, at det smagte godt, men han er ikke helt sikker. Han kan ikke rigtig sætte sig i hendes sted med det her.*

Anastasia
*Hun nikker da han svarer, han har det godt nok. Det er godt. Det ville ikke være særlig rart hvis han havde det forfærdeligt, men han lod hende jo også fortsætte, og sagde det var okay, hvilket jo måtte betyde han var okay. Hendes blik glider ned på såret, de to små huller fra hendes spidse tænder, da hun ser han ser ned på dem. Det er fint, kun en smule blod, hvilket ikke overasker hende. Hun har jo bidt ind i hans hud. Hendes blik lander igen på hans ansigt da han taler til hende, og et lille smil spreder sig over hendes læber, hvor hun derefter nikker svagt. "Ja, det var det. Meget anderledes end det jeg plejer. På en god måde. Det styrker mig. Og det smager godt, meget....Undskyld, det her er ikke akhavet vel? Jeg sidder og siger hvor godt jeg synes dit blod smager." Siger hun med et smil, da det lige lød lidt sjovt. Dog bliver hendes blik igen bekymret da hendes tanker lander på såret igen. "Skal jeg hente en klud til såret?"