DanishGroup RP

Louis
*Han kan ikke lade være med at trække på smilebåndet. Det er ikke ligefrem akavet, men han må dog indrømme, at det morer ham, at de snakker om hans blod. Han er glad for, at hun kunne lide det. Det havde været lidt underligt, hvis hun ikke kunne. Så havde han lidt spildt sin tid. Han ryster på hovedet, da hun spørger ham. Han er faktisk bare træt nu. Træt og udmattet. Han trækker vejret ind, og læner sig så ind over hende. Han kysser hende blidt på munden. Hendes læber er som altid bløde og smidige, men han kan smage noget metallisk inde bag. Det er sikkert hans blod, som har sat sine spor i hendes mund.*

Anastasia
*Hun kan ikke lade være med at smile lidt mere da hun ser hvordan han trækker på smilebåndet. Hans smil er altid så dejlige, også om de så er små. Hun er rigtig glad for at han er okay, det er alt hvad hun ønskede. At han fik en god oplevelse ud af det, og ikke blev skræmt væk for vid og sans. Selvom hun ser han ryster på hovedet er hun stadig i tvivl om hun skal finde en våd klud til såret. Hun ønsker ikke såret skal blive ved med at bløde. Hendes blik følger ham da han læner sig ind over hende, og da hun mærker hans bløde læber mod sine egne, gengælder hun det blide kys. De blå øjne lukker sig i. Det vil ikke undre hende hvis han stadig kan smage lidt blod i hendes mund, men det burde ikke være meget, siden hun virkelig har fokuseret på at sluge det hele. Nemlig på grund af hvis han skulle kysse hende. *

Louis
*Kysset bliver kort. Han kunne sagtens kysse mere, men han vil helst ikke. Han er alt for træt. Og desuden skulle han bare lige mærke hende. Han troede virkelig ikke, at de ville finde sammen. Han havde håbet, men virkeligheden fortalte ham helt anderledes. Da han i. Morges tideligt spaserede hen af vejen mod retten, havde han bestemt ikke regnet med, at han ville sidde med hende sådan her. Han er virkelig glad for, at de mødte hinanden på caféen. Ellers havde de nok ikke siddet her nu. Da han trækker sig fra kysset, lader han sine trætte øjne glide op og ned af hende. Hun ser godt ud. Hvis det ikke var fordi, at han var træt, de lige havde fundet sammen og hun lige havde bidt ham, så havde han nok kastet sig over hende. "Jeg er træt" siger han, som om han er en lille fem-årig dreng. Han er dødtræt, og var nok allerede faldet i søvn, hvis ikke det var for hende.*

Anastasia
Hun nyder at mærke hans bløde læber så længe det varer, før hendes blå blik lander på ham. Han er skønheden selv. Et pragteksemplar af en mand. Og hun glæder sig virkelig til at vågne op med ham i morgen, vågne op til hans smukke ansigt. Selvom han er træt har hans blik stadig den samme virkning på hende, det er brændene. Hun kan ikke lade være med at fnise da han bare siger de tre ord, han er virkelig kær lige nu, og hun kan tydeligt mærke på ham at han er træt, meget træt. "Så lad os sove." Siger hun blidt da hun er stoppet med at fnise, og hun sender ham et smil. Hun fjerner puden fra hans ryg for ham, og ligger en hånd om hans arm for at hjælpe ham ned at ligge, så han kan ligge sig med hovedet på puden. Hun venter med at ligge sig ned til han ligger sikkert i sengen. Nu hvor han er så træt vil hun ikke risikere noget. *

Louis
*Han smiler skævt til hende, da hun fniser af ham. Selv kan han ikke se det sjove, det er han for træt til. Han nikker bare til hvad, hun siger. Sover vampyrer egentlig? Spørger han sig selv om. Der er så meget han ikke ved om hende, som han måske burde. Han lader hende hjælpe ham ned, selvom det faktisk ikke er nødvendig. Louis har altid haft et godt sovehjerte. Så godt så han til tider har sovet over sig. Han kan også sagtens sove midt på dagen, selvom han har fået massere af søvn om natten. Han lægger sig på siden, så der er mere plads til hende. Han kan godt lide den omsorg, hun viser for ham. Det undre ham lidt, at hun ikke lægger sig ned sammen med ham. Han hiver blidt i kanten på hendes t-shirt, eller faktisk er det nu hans, for at få hende til at lægge sig ned. Det er ligesom når, han er fuld. Så bliver han også utrolig direkte og barnlig. Han har flere gang fornærmet folk i en meget beruset tilstand, fordi han simpelthen siger hvad han tænker. I bund og grund er det ikke så heldigt.*

Anastasia
*Hun ser på ham imens han får lagt sig ned i seng, og pludselig mærker hun hans hånd, som hiver fat i hans t-shirt. Et lille smil spreder sig over hendes læber, da hun godt forstår tegnet, og hun ligger sig ned på sengen ved hans side. Sengen er dejlig blød synes hun. Og her dufter af ham. Hun er omgivet af ham fuldstændig, hvilket hun er rigtig glad for. Hun ligger sig på siden så der er ordentlig plads til dem begge, og hun ligger med sin front mod ham, så hun kan se på ham. Hendes ene hånd rækker ned og tager fat i kanten af dynen, hvor hun trækker den over dem. Selv har hun jo kun hans t-shirt og trusser på, og han har kun boksershorts på, og hun ser helst ikke de skal fryse. Dog at han kun har boksershorts på har hun intet problem med overhovedet, hun har et godt udsyn til ham. Selv kan hun godt mærke trætheden ligge sig lidt over hende, men samtidig er styrken og tilfredsheden fra hans blod der stadigvæk, og hun nyder den. Hun ligger sig indtil ham, hendes ene hånd ligger fladt på madrassen imellem dem, imens den anden ligger sig på hans skulder. "Vi kan snakke videre i morgen, efter en god nats søvn." Hvisker hun blidt til ham, imens hun ser op på ham. Hvis han vil vide mere må det blive i morgen, siden han er virkelig træt. "Godnat Louis."

Det her er sådan Anastasia ser ud: http://images.theage.com.au/2014/07/25/5623068/1406228803062.jpg-620x349.jpg
Fandt et billede der passede til min beskrivelse af hende. Har hende faktisk som rolle herinde, og kan tilmelde hende hvis det er? Så er der hendes billede og navn, istedet for min brugers? Hvis du opretter Louis herinde, med navn, billede, osv, så kan jeg også søge på ham, og invitere ham til gruppen? ^^

Louis
*Han hører hvad hun siger, men det er som om, at han ikke kan sætte ordene sammen til en sætning. Han nikker bare kort. Pludselig går det op for ham, hvor tunge hans øjenlåg føles. De er nærmest som bly. Han lukker dem i, og dækker sine trætte, grønne øjne bag. "O-kay" mumler han, fordi han synes, at han ligesom skal sige et eller andet. Han vil lægge armen om hende, da hun lægger sig ned ved siden af ham. Hans arm kommer aldrig så langt. I stedet ender han bare med, at lægge sin hånd på hendes der hviler mellem dem. Der går ikke lang tid før hans øjne forbliver lukket, og hans vejrtrækning er langsomt og regelmæssig. Såret er holdt op med at bløde, men det var jo også kun to små mærker. Han sover dybt og i lang tid. Måske endda længere end han burde*

Jeg har ikke lige fundet et billede, der passer endnu, men han er oprettet som en person! Du kan bare tilføje ham.

Jeg skal lige ud, men er tilbage om lidt^^

Har sendt dig en invitation til gruppen^^
Spole til næste dag? Anastasia sover stadig ^^

Okay, vi ses snart igen.

Kan lige starte her^^

Anastasia
*Hun ligger stadig og sover dybt i Louis's seng. Hun har sovet virkeligt godt, bedre end hun har gjort før, og hun har ikke flyttet på sig overhovedet i løbet af natten. Hvilket betyder hun ligger på samme måde som hun faldt i søvn på i går aftes. Med sin ene arm omkring ham, imens den anden hånd ligger fladt mod madrassen under dem. Hendes vejrtrækning er rolig, samt hendes ansigtsudtryk, og hun kan mærke varme fra Louis's tilstedeværelse, hvilket hun nyder rigtig meget. At falde i søvn i hans lejlighed, i hans seng, med ham sovende ved siden af sig, skal hun i hvert fald ikke klage over. Det er utrolig dejligt. Hun kan sagtens holde på varmen, ikke kun fordi dynen er lagt over dem, men også fordi at hun ligger så tæt indtil ham, og derfor får del i hans kropsvarme. *

Louis
*Han åbner langsomt øjnene, og det første han ser er Ana. Foran sig. Sovende. Det er utrolig, hvad hun gør ved ham også selvom, at hun sover. Han ligger for en tid på sengen og betragter hendes rolige vejrtrækning. Hun ser sød ud. Især når hun lægger i hans t-shirt under hans dyne. Det syn kunne han nu godt vende sig til. Han trækker vejret ind, og glider så forsigtigt og langsomt ud af sengen. Han vil helst ikke vække hende. Da han står op ved siden af sengen, tager han lige så stille og lydløst et par jogging bukser på, og går ud i stuen. Han kan lige så godt lade hende sove. Han fortsætter ud på badeværelset, hvor han opdager det lille bid i spejlet. Han havde faktisk ikke rigtig tænkt over det, men han kan se det tydeligt nu. Det var heldigt, hun bed ham i skulderen som han nemt kan dække. Han fortsætter tilbage i stuen og styrer direkte mod køkkenet. Her åbner han køleskabet og stirrer tomt ind. Så kommer han i tanke om, hvorfor han spiste ude i går aften. Hans køleskab er mere eller mindre helt tomt. Et irriteret suk forlader hans læber. Han bliver nødt til at købe ind til noget morgenmad. Han smutter ind på hans soveværelse igen, og erstatter sine joggingbukser med et par af cowboy stof. Han giver hende et blidt kys på panden inden, at han forlader hende. Han lover sig selv ikke at efterlade hende for lang tid. Så tager han endnu en gang overtøj og støvler på. Han håber ikke hun vågner mens han er væk, men det gør hun sikkert. Han skynder sig ud, og glemmer helt i forvirringen sin mobil og at flytte diverse forsikringspapirer, lovtekster, menneskerettighedsregler fra spisebordet.*

Du fandt et godt billede kan jeg se xD

Anastasia
*Hun rør en smule på sig da Louis forlader sengen, da den varme der lige var der, pludselig forsvinder væk fra hende. Dog er der stadig noget varme tilbage siden hun har dynen op omkring sig, så det er ikke slemt. Ellers sover hun bare videre. Også da han kysser hendes pande, dog kan man ane et lille smil på hendes læber da han gør det. Der går lidt før hun vågner langsomt op fra sin ellers dybe søvn, nok fordi hun kan mærke et sted at Louis ikke er der længere. Hendes øjenbryn rynkedes svagt da pladsen ved siden af hende er tom. Hvor er han blevet af? Hun træder ud fra sengen, stadig kun iført hans t-shirt, og hun fortsætter ud af værelset og ud i køkkenet. Hun åbner køleskabet, og ser det er tomt. Måske er det derfor han gik ud? Håber han snart kommer tilbage. Køleskabet lukker hun igen, og hun går ind på værelset for at trække i sine mørkeblå jeans, da hun ikke vil fryse. Sin bh tager hun også på igen, og hun tager sin hvide skjorte på. Dog lader hun den afslappet hænge over sine bukser, og den er knappet lidt op i halsen. Graver ned i sin taske og finder et hårbånd, hvor hun går ud i spejlet, og sætter sit hår op i en rodet knold på hovedet. Hendes pandehår er stadig over hendes pande, og små brune lokker hænger lidt over hendes nakke, og siderne af hendes hoved. Går barfodet ind på hans værelse igen, før hun kommer i tanker om Kate. Shit Kate! Hun fik ikke ringet til hende i går aftes, og Kate må være syg af bekymring, og undre sig over hvor hun er. Hurtigt trækker hun sin mobil op af sin taske. To beskeder på sin telefonsvare, fem missede opkald og syv sms'er. Oh good. Næste gang må hun holde op med at slukke sin mobil. Ringer Kate op og Kate tager straks mobilen. Kate er helt ude af den, og hun prøver at berolige hende. "Kate, det er mig...Ja, jeg er okay." Hun går ud fra værelset og ind i stuen. "Ja, jeg er okay Kate, bare rolig. Jeg...Jeg sov ovre hos Louis...Ja, Louis. Jeg mødte ham i går aftes..." En svag rødmen spreder sig over hendes kinder. "Vi er sammen igen...Kate hold nu op med det der! Jeg er ikke en du skal interviewe....Ja, det forstår jeg...Jeg er glad Kate. Mere end glad." Hun smiler. "Undskyld jeg glemte at ringe, virkelig, jeg skal nok huske det fremover..."

Haha, ja! Det tog lige lidt tid^^

Louis
*Han håber ikke, at hun tror han har forladt hende eller sådan noget. Man ved aldrig med kvinder. Han har i hvert fald aldrig rigtig forstået dem. Han må irriterende nok i to butikker, da de ikke havde noget brød i den første. Han går irriteret ned af den mennesketomme, kolde vintergade. Han er virkelig glad for, at de har fundet sammen igen. Han havde det virkelig ikke godt i den tid, de ikke var sammen. Det undre ham faktisk. Tænk at man kan få det så dårligt, bare fordi man savner nogen. Han savner oven i købet Ana nu, selvom han bare er ude for at handle. Det er mærkeligt. Tænk at man kan savne nogen, når man kun er et par minutter ude af døren. Han finder hurtigt vej tilbage til lejligheden. Aldrig har han synes, at elevatoren kører så langsomt. Han vil bare op til Ana, og det kan kun gå for langsomt. Han vil tilbage til den dejlig, varme dyne og bare sove videre. Han går ned af gangen. Den virker uendelig lang, og han har det som om, han vandre og vandre uden nogensinde at nå døren. Det gør han heldigvis ikke. Han når døren og får den skubbet op. Med halvrøde kinder fra kulden og et rodet hår fordi han har ligget på det, træder han indenfor i varmen. *

Det er helt okay, jeg kan godt lide ham ^^

Anastasia
*Hun kan ikke lade være med at grine over Kate, der pludselig siger det er helt okay, siden hun var sammen med Louis, og at hun ikke ville afbryde os. "Det ene øjeblik fortæller du mig om hvor vigtigt det er at svare tilbage, og det andet øjeblik siger du det er helt okay, du er ikke til at finde ud af." Siger hun til Kate i den anden ende af røret, og hun smiler ved lyden af Kates grin. Siden hende og Louis slog op har hun ikke haft det godt. Hun har haft det virkelig forfærdeligt, og hende og Kate har ikke rigtig fået chancen for at hygge sammen, siden hun nemlig altid havde det så slemt. Så hvis Kate føler sig forsømt, så undrer det hende ikke. Dog har Kate været virkelig god til at støtte hende. Kate har sat hos hende, trøstet hende når hun havde brug for det, og når Elliot var der, var det ham der stod for maden, siden Kate var alt for bekymret til at lade hende være alene i bare to sekunder. Hvilket Ana virkelig er hende taknemmelig for. Kate er virkelig en god veninde. "Jeg vil bare sige Kate at jeg elsker dig, du er min bedste veninde, og du har virkelig støttet mig, det sætter jeg virkelig pris på...Jo jeg gør Kate! Du har været fantastisk...Som du altid er." Hun vender sig om da hun hører døren, og Louis står der, hvilket får hende til at smile. Med de røde kinder og det roede hår ser han virkelig kær ud. "Jeg er nødt til at gå Kate, vi ses." Da Kate har sagt vi ses lukker hun for opkaldet, og hun ligger mobilen ned i sin lomme igen. Hendes blik ligger på Louis med et smil. "Hej. Har du brug for hjælp?" Spørger hun da hun ser posen i hans hænder. Hun har faktisk savnet ham imens han var væk, og at se ham igen er hun virkelig glad for. *

Haha, det var heldigt^^

Louis
*Da han træder ind, lægger hun med det samme på. Hun har åbenbart talt i telefon. Han løfter spørgende et øjenbryn, men vælger ikke at spørge ind til det. Han vil hellere leve lykkeligt i uvishen. Han begynder at tage sko og jakke af. Det irritere ham en smule, at det er så koldt og vinter. Så er han nødt til at gå med mange lag tøj. Han fik heller ikke sin hue med i farten, så et blidt, tyndt, fint lag snefnug har lagt sig i hans hår. Han børster det let af, hvilket bare resultere i, at hans hår er en smule vådt. Han tænker ikke videre over det. Det tørrer nok en gang. Han smiler til hende, da hun smiler til ham. Han kan ikke rigtig andet. Hendes smil er så smukt, og han ville virkelig ønske hun gjorde det noget oftere. Han løfter en pose op i sin favn, og tager den anden op i håndtaget. Han slentre ud i køkkenet. "Ja, du kan underholde mig" Siger han grinende, mens han bevæger sig ud i køkkenet. Han sætter poserne på køkkenbordet. Han kan faktisk kun lide at lave mad til andre. Når det kun er ham selv, så ender hans aftensmad altid med take-away eller noget hurtigt og nemt. Det er kun hvis han har gæster, at han gider bruge tid på den slags. Så bliver det lige pludselig sjovt at stå i køkkenet. Han begynder at sætte ind i køleskabet. Han har ikke kun købt morgenmad. Aftensmad og frokost er det også blevet til, da han tænker, at det er smart at blive bedre til at lave mad.*

^^

Anastasia
*Hun synes selv også vinteren er træls på den måde at det er så koldt. Men alligevel synes hun det er så hyggeligt at sidde derhjemme og se ud af vinduet på sneen der daler ned. Måske med en kop kakao foran sig og en bog. Eller at gå ude om aftenen når solen er gået ned, hvor sneen nærmest glimter i lyset fra gadelamperne. Det er noget hun elsker. Da hun ser hans smil mærker hun nærmest sit hjerte gå i stå for et øjeblik. Hans smil er så dejlige at se, og hun ville ønske hun så det noget mere. Et lille grin kommer fra hende da hun hører hvad han siger, før hun fortsætter ud efter ham i køkkenet. "Det vil jeg meget gerne. Men jeg vil også hjælpe hvis du har brug for det." Siger hun idet hun læner sig opad en af køkkendiskene, og hendes blå blik lander igen på ham. Hun kan betragte ham hele dagen. Og at se ham i action med at lave mad er overhovedet ikke dårligt, tvært imod. Men hvis han har brug for hjælp vil hun meget gerne hjælpe. Hun tager en af hendes løsslupne brune lokker om bag sit ene øre. Det her kan hun rigtig godt lide. Dem, i hans lejlighed, og ved at lave morgenmad. For ikke at tale om at falde i søvn i hans arme. *

Skal vi måske spole lidt?

Skal vi spole til noget senere på dagen, eller vores drama plan med kampen med vampyrene?

Ja, jeg tænker lidt til de bliver angrebet:)

Okay, vil du starte hvor de er ude en aften og gå en tur? Har en plan for hvordan det kan foregå

Det kan jeg godt^^