DanishGroup RP

Anastasia
*Selv finder hun hans grin og smil utrolig smittende. Hans humør i sig selv smitter over på hende. Hvis han er glad, så er hun det også. Hvis han er trist, så er hun det også. Men hvis han er i den situation at han er trist over noget, så vil hun gøre alt for at opmuntre ham og hjælpe til så meget hun kan. Hun ønsker at hjælpe ham, ligemeget hvad vi snakker om. Hun når ikke at reagere før hun mærker hans læber mod sine egne, selvom det var meningen at hun ville kysse hans hage. Et lille smil spreder sig over hendes læber. Dog klager hun overhovedet ikke. Tvært imod. Hun presser sine læber blidt mod hans i et kys, og hun lukker sine øjne i. Nyder følelsen af hans bløde læber mod sine egne. Hun står helt opad ham og nyder følelsen af hans stærke og varme krop mod sin. *

Louis
*Han kan godt lide, at han er i stand til at overraske hende sådan. Han længes bare til tider efter hendes læber og kys. Han får nok aldrig for meget af det. Ikke når det er hende. Han lader langsomt sine læber følge hendes silkebløde læber i kysset. Det er utroligt sådan som, at hun har lært at kysse. Han lader langsomt sine hænder glide ned langs hendes sider og ned på hendes hofter. Her lader han sine hænder hvile. Det er også noget han gør tit. Det får ham bare til at tænke, at han ligesom har styr på hende. Og så er det en god undskyldning for, at røre hende der på hoften. Han kan godt lide at røre ved hende. Det ligger han heller ikke skjul på. Han rør tit ved hende, og står i hvert fald også tæt op af hende. Det må hun bare finde sig i, han kan ikke lade være med at være tæt på hende. *

Anastasia
*Selvom hun er vampyr og derfor er utrolig hurtig, er han stadig i stand til at overaske hende. Hun kan aldrig se hvad han tænker, og hun ved aldrig hvad han kan finde på. Men hun kan også godt lide at han er uforudsigelig for hende. At han kan overaske hende, glædeligt overaske hende, ligesom han gjorde lige her med hans kys. Hvordan han har lært at kysse så godt ved hun ikke, men alle hans kys er vidunderlige. Om det så er på halsen, på kinden eller hendes læber. Ligemeget hvor det er, så er alle hans kys utrolige, og hun elsker dem. Hun kræver hans kys og berøringer, og hun ligger ikke skjul på det. At se at han også vil have hende gør hende glad, stolt over at hun kan få ham til at føle som han gør for hende. At hun er den eneste der kan gøre det ved ham. Hans hænder på hendes hofter starter en varme som summer lige under hendes hud, og hun ligger sine hænder op på hans nakke, holder om ham på den måde, med sin krop tæt indtil ham. At han tit rør ved hende, kysser hende, og står tæt opad hende har hun intet imod. Hun elsker det. Elsker at mærke ham på alle måder. Hun fortsætter med at bevæge sine læber mod hans i et kærligt kys. Hans læber føles så bløde. *

Louis
*Det kommer ikke som en overraskelse, da han mærker hendes små, fine hænder i sit hår. Typisk hende. Hun rør altid ved hans hår eller nakke. Til tider begge ting på en gang. Han smiler en smule i kysset. Han kan faktisk godt lide, når hun rør sådan ved ham. Det er hun ligesom den eneste der gør. Hun er også den eneste der har lov til det. Han åbner øjnene i deres kys. Bare få sekunder. Han har altid godt kunne tænke sig at vide, hvordan hun ser ud, når hun kysser. Hun ser garanteret super godt ud, men han vil helt ærligt have det forbliver i det mystiske end, at han ser hende kysse med en anden. Han kan stadig ikke glemme ham fyren på caféen. Dér følte han sig virkelig svigtet og forrådt. Også selvom han overreagerede ret meget, og hun jo ikke rørte den anden mand. Alligevel havde han det som om, at hun var sammen med en anden. Han behandlede hende ikke rigtig fair, men han var bare så ulykkelig. Han har aldrig helt forstået, hvorfor hun ville være interesseret i ham. Han har heller ikke tænkt sig at spørge. Han er ubeskrivelig glad for, at hun bare gider bruge tid sammen med ham.*

Anastasia
*At hun elsker at røre ved hans hår er ingen hemmelighed, da hun elsker hans hår. Hun elsker at det er så pjusket, at det er i live og ikke kan tæmmes. Mange mænd har hun set tager voks i deres hår så det nogengange sidder tættere til hovedet, og det bryder hun sig ikke om. Hun kan lide det naturlige, at håret har sit eget liv. Dog har hun det ikke sådan med sit eget hår, flere gange ville hun ønske hun kunne tæmme sit eget, siden det kan være meget fyldigt eller, nok mere uglet. Men hun elsker at hun kan ligge sine hænder op i hans hår, og lade sine fingre vikle sig ind i det. Hans hår har lige den rette længde til det. Og det er også hvad hun gør nu. Hun lader sine fingre vikle sig blidt ind i hans våde, og shampoo fyldte hår. Tanken om at hun er den eneste der må røre ham sådan er rar. Hun synes hun kan mærke hans blik på sig, hvilket gør hun åbner sine øjne i kysset. Dog er hans øjne lukket på det tidspunkt, hvilket ærger hende lidt, siden hun gerne ville se hans flotte, grønne øjne. Lukker sine øjne igen og fryder sig med tanken om at han er hendes, og kun hendes. Hans smil i kysset kan hun godt mærke, hvilket gør hun ikke selv kan holde et lille smil væk. *

Louis
*Han kan endnu en gang mærke hendes fingre i sit hår. Hun gør det virkelig tit. Især når de kysser. Hun må godt. For hans skyld må hun gerne holde altid om det. Hun kommer dog sikkert til at slide på det, men det er ikke den værste måde at få slidt sit hår på. Han trækker sig fra kysset efter et stykke tid. Kun fordi han skal have luft. Det ville nu ellers være meget sejt, at dø af iltmangel fordi man kyssede en pige. Han tænker, at det må være den rareste måde at dø på. Især hvis det var hende, han kyssede. Han smiler bredt til hende, og holder hende forsat tæt op af sig. Han vil ikke give slip på hende foreløbig. Han vil aldrig give slip på hende. Hun er alt for kostbar og værdifuld til bare sådan at give slip på. Han kunne heller ikke selvom han ville. Han elsker hende for meget, og hun har trukket ham alt for langt ned til, at han kan give slip nu. *

Anastasia
*Hun mærker han trækker sig fra kysset, hvilket også er fint på det plan at hun er nødt til at få luft. Selvom at dø af iltmangel ved at kysse ham, nok er den bedste måde at dø på. Hun åbner igen sine øjne og de lander med det samme på ham. Et smil breder sig over hendes læber da hun ser hans smil, han har sådan et dejligt smil. Et hun vil kunne se på altid. Hun flytter sig ikke fra ham selvom kysset er slut, det har hun ikke lyst til, langt fra. Fingrene i hans hår glider nedover hans nakke og hans skuldre, hvilket gør hun spreder sæben ud på hans hud. Ligger derefter sine hænder op i hans hår igen, men denne gang for at lade sine fingre glide igennem det, idet hun vasker det fri for sæbe da vandet rammer. Dog sørger hun for det ikke render ned i hans øjne, det ville ikke være så rart. Selvom hun har hænderne i hans hår og vasker det fri for sæben, så fjerner hun sig hverken fra ham eller flytter sit blik. Hun bliver stående på samme måde opad ham, men hun vil nok heller ikke kunne nå, hvis hun ikke gjorde det. *

Louis
*Han kan godt lide, at have hende så tæt på. Den beroligende varme fra vandet gør det heller ikke værre. Det er rart det her. Bare at stå her sammen med hende uden, at skulle bekymre sig. Det føles helt rigtigt og godt. Han har det som om, at han er uovervindelig. Ingenting kan slå ham ihjel nu. Ikke når de står op og ned af hinanden sådan her. Han mærker hvordan hendes hænder langsomt glider ned af hans hud. Han kan godt lide, når hun rør sådan ved ham. Sådan er der ingen andre der rør ham. Hun er noget helt specielt. Han kunne godt selv vaske sæben ud. Han behøver trods alt ikke hjælp til det. Alligevel lader han hende gøre det. Han kan bedre lide, at det er hende der gør det. Et øjeblik har han det som et lille barn, der ikke selv kan gøre sådanne ting. Han lægger nakken en smule tilbage, således at vandet rammer hans pande og glider videre ned i hans hår. Så får han ikke vand eller sæbe i øjnene. Han lukker øjnene i, og begynder let at tegne små cirkler med sine hænder på hendes hofter. Hendes hud under hans fingre føles helt blød og smidig. Alt ved hende er bare så perfekt*

Anastasia
*At han ligger sit hoved bagud hjælper hende med at få alt sæben ud af hans hår, siden vandet nu rammer alt hans hår. Hendes fingre glider igennem det, hjælper vandet med at få sæben ud. Vandet er dejlig varmt, og bare at stå her med ham er rart. Der er ingen der skal nå noget, ingen problemer eller forindringer. Det er kun de to, sammen. Hun elsker øjeblikke som disse. Lige nu er alt om kampen med de to vampyrer og alt den smerte forsvundet fra hendes tanker. Istedet er den blevet erstattet med tanker om de to. Om ham. Den dejlige mand som står lige foran hende i badet, og han er endda hendes kæreste. Hun fryder sig. Ingen andre må få ham. Hun vil ikke miste ham. Hvis der er sæbe der gør mine til at falde over hans pande er hendes hånd der hurtigt, for at stryge sæben væk og ind i vandet, så det bliver vasket væk. Hun ønsker ikke han skal få sæbe i øjnene. Hun kan ikke lade være med at trække på smilebåndet over følelsen af hans fingre, der tegner cirkler mod hendes hofter. Hans berøring sender stød igennem hendes krop. Da alt sæben er ude af hans hår slipper hun det, og ligger istedet sine hænder på hans skuldre. *

Louis
*Han trækker vejret beroligende ind og ud. Hans brustkasse bevæger sig op og ned i takt med hans nydende vejrtrækning. Han elsker virkelig sådan øjeblikke. Det er som om, at de forsvinder sammen ind i en anden verden. Han har næsten glemt alt om vampyrerne fra før, og hans tanker kredser i hver fald ikke om kampene, der er blevet startet nede på gaden. Det ligger i hans under bevidsthed, men han tænker ikke meget over det. Hun får alle hans tanker, følelser og sanser til at dreje sig om hende. Alt andet kommer ligesom i anden række. Han kan mærke hele hans krop nærmest dirrer under hendes berøringer. Sådan har det altid været omkring hende. Lige fra den dag det mødtes i den mørke, dystre, kolde blindgyde, hvor han var ved at blive banket sønder sammen. Der faldt han også pladask for hende. Hans hår bliver alt for hurtigt rent. Han ville faktisk ønske, at sæben ikke var skyllet ud endnu. Så ville hun stadig stå med hænderne i hans hår.*

Anastasia
*Hendes blå blik betragter ham imens han står der. Hans hår er blevet fladt på grund af vandet, men det er stadig ligeså dejligt for hende at begrave sine fingre i. Hendes eget hår har hun strøget bagud, så hendes pandehår ikke hænger vådt og drypper ned i hendes øjne. Det ville også mindske hendes chancer for at se på ham, hvilket hun ikke ønsker. At se på ham er noget af det bedste hun ved. Hænderne på hans skuldre stryger dem blidt, hjælper vandet med at få den sæbe skyllet af, som hun havde spredt på hans hud der. Derefter ligger hun sine hænder mod hans nakke, det hjælper hende på en måde med at komme tættere på, og det har hun i hvert fald intet imod. Hun læner sig frem og presser et blidt kys mod hans kraveben, før hun igen vender sit hoved op mod ham, så hendes øjne fanger hans ansigt. "Hvad tænker du på?" Spørger hun lavt, blidt, dog kan man stadig høre hendes stemme for vandet, der stadig kommer ud fra bruseren. Hun vil gerne vide hvad denne dejlige mand foran hende tænker på. Hun ved aldrig hvad han tænker. *

Louis
*Han betragter, hende mens hun står nøgen og blottet foran ham. Han elsker det virkelig. Det er dejligt at vide, at han er den eneste der har fået det her syn. Han betragter specielt hendes ansigt. Hun er virkelig køn. Det kan slet ikke beskrives. Hendes øjne, mund, hage, kinder, alt er ligesom bare smukt på hende. Han bliver total revet ud af sin tankegang, da hun spørger han, hvad han tænker på. Han kan ikke lade være med at smile. Det er da ham, der plejer at spørge hende. Ikke omvendt. "Jeg står nøgen i badet op og ned af min smukke kæreste, og så spørg du hvad jeg tænker på?" Det var ikke ment som et spørgsmål, men for ham er det ret åbenlyst hvad han tænker på. Hans tanker kredser altid om hende.*

Anastasia
*Hun mærker en rødmen sprede sig over sine kinder. Selvfølgelig tænker han på hende, selvom hun ikke kan forstå hvorfor. Hun kan ikke selv se hvad der er så smukt ved hende, men hun kan nemt se det ved ham. At han føler sådan for hende er hun lykkelig for. Sådan har hun det også med ham. Han er smuk på alle måder, flot fra alle sider. Alle hans bevægelser er perfekte. Bare hans stemme kan få hende til at gå op i limningen. Hvad er det dog han gør ved hende? Hun er virkelig heldig at have ham. Et smil breder sig på hendes læber. "Ja, det gør jeg. Jeg kan aldrig se hvad du tænker." Svarer hun, imens hendes fingre begynder at kærtegne hans nakke. "Men jeg kan sige det samme til dig. Du er altid i mine tanker."

Louis
*Han smiler, og lægger sin pande mod hendes. Selvfølgelig. Det gør han hele tiden. Hans smil er en anelse skævt. Sådan et smil, som piger bare ikke kan lave. Det er kun drenge der kan smile på den måde. Han holder hende tæt ind til sig. Han kan godt lide, at mærke hendes krop tæt på sin egen. Det er virkelig noget af det bedste han ved. Han kan slet ikke beskrive det. Der bliver ligesom bare sendt små stød af lykke igennem hans krop. "Og du har plantet rødder i mine" siger han blidt og løfter den ene hånd. Langsomt stryger han hendes våde hår bag ved hendes nakke. Hun er meget dejlig at røre ved.*

Anastasia
*Hun mærker hans pande mod sin hvilket får hende til at lukke sine øjne i. Han ligger tit sin pande mod hendes, men hun har intet imod det. Hun kan rigtig godt lide det. Hendes blå øjne åbner sig igen og de bliver mødt af hans skæve smil. Hun behersker sig for ikke at rødme, det smil er virkelig fantastisk. Hans stærke krop er varm mod hendes, hvilket hun virkelig nyder. Det er noget af det bedste. At være helt tæt på ham, mærke hans krop mod sin og hans varme. Bare den måde han stryger hendes hår om bag hendes nakke på sender stød igennem hendes krop. En rødmen spreder sig over hendes kinder ved hans ord. "Også du har plantet rødder i mine tanker." Siger hun blidt, for at fortælle at hun har det på helt samme måde. *

Louis
*Han smiler blidt til hende. Det er utroligt, hvilke sider hun kan få frem i ham. Hun kan både gøre ham så lykkelig og ulykkelig. Det er utroligt, hvad han kan føle for hende, men også hvad hun kan få ham til at gøre. Han vil gøre alt for hende i øjeblikket. Det er bare et spørgsmål om, hvad hun beder ham om. Han vil gøre alt for hende. I hvert fald i det her øjeblik. Faktisk vil han altid gøre hvad hun beder ham om. Hun har virkelig taget i ham. Hans smil bliver kun bredere, da han ser hendes rødmen. Det er en fin kulør til hende. Den klæder hende godt. Det er sådan en unik farve, som han ikke har set før. Sådan en rød farve der ikke er for mørkerød men heller ikke for lyserød. Den passer perfekt over hendes kinder. Det gør det også godt, at han er skyld i farven. Han kan godt lide, at det bare er hans ord, der er skyld i det. Det er underligt. Han kan ikke rigtig forstå, hvad hun har imod hans ord, men et eller andet må han da gøre rigtigt. Ellers ville hun nok ikke opføre sig sådan. Han er virkelig glad for, at hans følelser er gengældt. Han kan slet ikke forstille sig, hvad han skulle gøre, hvis hun ikke elskede ham tilbage. Det havde nok været ret så ulykkeligt. "Det var heldigt.." Mumler han, og lukker øjnene kort i. Han mærker vandet løbe ned af hans ryg, men det er ikke kun vandet skyld, at han nærmest får kuldgysninger. "Skal vi få ordnet damens hår?" Spørger han meget formelt og højtideligt. Han ved ikke om, hun har lyst til at bruge hans sæbe, men det må hun gerne for hans skyld. Ellers kan han som sagt måske finde noget.*

Anastasia
*Hendes mundvige bevæger sig lidt opad i et lidt større smil da hun hører hvad han først siger. Heldigt? Det er ikke held. Han er simpelthen så fantastisk, så hvordan kan han ikke plante rødder i hendes tanker? Det er umuligt ikke at gøre det. Han er en vidunderlig person, for ikke at snakke om hans udseende også, og lige fra første gang hun så ham den aften faldt hun pladask for ham. Der var hun solgt, hun var trukket med, og hun kunne ikke trække sig tilbage, om hun så ville. De uger hvor de prøvede at undgå deres følelser var både gode og forfærdelige på samme tid. Gode fordi hun havde chancen for at være sammen med ham og snakke med ham. Og forfærdelige fordi hun ikke kunne røre ham, og kysse ham som hun sådan havde lyst til. Eller, det kunne hun, men hun ville ikke gøre noget han ikke havde lyst til, og hun vidste den mur som var imellem dem. Hun er vampyr og han er menneske. Og hans far er leder af en anti overnaturlig-kult. Det er farligt, ja, men risikoen er værd at løbe for hende, da hun virkelig elsker ham af hele sit hjerte, og vil gøre alt for ham på hvert som helst tidspunkt. Dog ønsker hun heller ikke at han skal blive såret eller komme til skade, og derfor beskyttede hun ham også som hun gjorde her til aften mod de to vampyrer, som angreb dem. Hun bider sig i underlæben for ikke at fnise over hans ordforråd, og hun stryger blidt hans nakke med sine tommelfingre. "Meget gerne. Hvis du altså har shampoo nok?" Hun ønsker ikke at bruge al hans shampoo. *

Louis
*Han smiler blidt til hende. Selvfølgelig vil hun ikke bare bruge af hans shampoo. Det er typisk hende. På den ene side vil hun ikke trænge sig på, og hun virker helt kærlig og skrøbelig. Alligevel har hun beskyttet ham og opfører sig så stærk, når det virkelig gælder. Det er underligt, at hun kan være så forskellig overfor ham. Han kan nu godt lide, at hun opfører sig sådan for ham. Kun for ham. Han har det som om, at hun nærmest smelter i hans favn. Hun bliver en helt anden for ham. Det minder ham om den gang, de fløj ud til hendes mor. Der fortalte hun, at hun syntes, han var som en nougatstang. Det glemmer han nok aldrig. Tænk at de den gang ikke var sammen. Han havde det virkelig svært med at omgå hende uden at røre ved hende. Det ente sådan set med, at han stod med hende op af væggen. Han kunne han simpelthen ikke røre ved hende. Det var nok et af de mest forfærdelige øjeblikke. Han stod med hende op af væggen, og kunne tage hende, hvis han ville. Hvis ikke han havde snakket med hendes mor, så havde de nok ikke kommet sammen i dag. Han smiler lidt for sig selv ved tanken om deres første kys. Det var en smule voldsomt, men det var det kun fordi, han havde så meget lyst og brug for det. Han rækker ud efter sin shampoo. Han har nok til hende. Det vil han altid have. Så kommer hun nok til at dufte lidt som ham. Det har han ikke noget imod. Bare hun har en lille smule tilbage af sin egen søde duft. Han hælder shampooen op i sin hånd, og stiller den så på plads. Blidt lægger han hænderne om i hendes nakke. Med hans lange fingre begynder han at masseger shampooen ind i hendes hår. Det er blødt hendes hår. Han elsker følelsen af det mellem sine fingrer. Hun er ikke den eneste, følelsen af at leje med hår.*

Anastasia
*Hun kan mærke hvordan hun helt smelter over hans smil. Han har mange forskellige smil, og de kan få hende til at smelte, ligesom at få hende til at brænde op af varme, lyst efter ham. Det er det samme med hans berøringer. De kan være blide, og samtidig krævende. Hun nyder dem alle. Blidheden og kærligheden i hans berøringer, imens hun også kan mærke hvordan han lyster efter hende, og ikke kan lade være med at røre hende. Hun har det på samme måde med ham. Med hans kys er det på samme måde. De kan være kærlige, samt mere krævende og hårde. Igen, hun nyder dem alle. Hun nyder at ikke kun se, men også mærke den effekt hun har på ham. For han har helt den samme effekt på hende. Hun slipper hans nakke da han rækker over efter sin shampoo, så han har plads til at bevæge sig på, og da han stiller sig tilbage som før, ligger hun sine hænder mod hans skuldre. På den måde har han stadig plads til at smøre shampooen ind i hendes hår, og hun kan stadig røre ved ham. Hendes blå øjne lukkes kort da hun mærker hans hænder i hendes hår. Det føles rart. Dog åbnes hendes øjne hurtigt igen for at kunne se op på ham, og hun har et lille blidt smil på sine læber. *

Louis
*Han kan ikke lade være med, at høre sine bevægelser blidere end de burde. Både fordi hendes smil bare smelter hele hans indre. Sådan små, blide, røde læber kan gøre så meget ved ham. Både når hun råber, taler eller kysser ham. Det hele får noget til at vende sig i ham. De blide bevægelser skyldes også, at han bare generelt er meget øm overfor hende. Hun er virkelig blevet hans svage punkt, og han vil til hver en tid ikke have, at der sker hende noget. Han opfører sig helt anderledes overfor hende end for nogen andre. Han står i kort tid og halvt nusser halv gnider sæben ind i hendes hår. Han kan slet ikke stå for hendes blå øjne. De er helt betagende. Fængslende. Fortryllende. Han kan slet ikke beskrive, hvad hun gør ved ham. Han kan heller ikke lade hende være. Blidt bøjer han sig ned, og dækker hendes læber med sine egne. Han kan bare ikke lade være med at kysse hende. Han har allerede gjort det så mange gange, men han får alligevel ikke nok. *