Louis
*Han lægger nakken tilbage, og lader hans øjenlåg gemme hans grønne øjne væk. Hele hans krop dirrer nærmest af lyst og begær. Han kan slet ikke styre sig. Hun sætter følelser i gang, som han ikke troede var muligt. Han trækker vejret ind hårdt, men han kan ikke rigtig gøre det ordenligt. Derfor bliver hans vejrtrækninger hårde, hurtige og det lyder lidt som om, at han hyperventilerer. Han kan ikke rigtig styre sig selv længere. Hverken hans vejrtrækning, tanker eller krop. Det hele er bare for meget. Det er det virkelig. Han kan ikke holde det. Så sker det. Selvom han i den grad havde forventet det, så kommer det alligevel bag på ham. Ikke at han kan komme for hende, for hun er det lækreste, han har sat hænder på. Det undre ham simpelthen bare, at han kommer så meget og hurtigt. Han stønner højt i det øjeblik, det bliver for meget for ham.*
*Han lægger nakken tilbage, og lader hans øjenlåg gemme hans grønne øjne væk. Hele hans krop dirrer nærmest af lyst og begær. Han kan slet ikke styre sig. Hun sætter følelser i gang, som han ikke troede var muligt. Han trækker vejret ind hårdt, men han kan ikke rigtig gøre det ordenligt. Derfor bliver hans vejrtrækninger hårde, hurtige og det lyder lidt som om, at han hyperventilerer. Han kan ikke rigtig styre sig selv længere. Hverken hans vejrtrækning, tanker eller krop. Det hele er bare for meget. Det er det virkelig. Han kan ikke holde det. Så sker det. Selvom han i den grad havde forventet det, så kommer det alligevel bag på ham. Ikke at han kan komme for hende, for hun er det lækreste, han har sat hænder på. Det undre ham simpelthen bare, at han kommer så meget og hurtigt. Han stønner højt i det øjeblik, det bliver for meget for ham.*
Anastasia
*Hun kan tydeligt høre hans hårde og hurtige vejrtrækning, som vidner til at han snart ikke kan mere. Han er også det eneste hun lytter til, ser på, og tænker på. Man ville nok tro hun ville ligge mærke til den store, private strand, som ses fra de store panoramavinduer, og udsigten over havet og den helt blå himmel. Ligge mærke til den store, dejlige villa de er i. Men nej. Det eneste hun kan høre, se, tænke på, og mærke, er ham. Hun har kun øje for ham. Hans høje støn får hende næsten til at dirre, men hun bliver mere opmærksomhed på den flydende væske, som han skyder ind i hendes mund. Det er også første gang hun prøver det. Alligevel sluger hun det bare, siden det kommer som en refleks, og da hans orgasme er ovre, slipper hun igen hans lem med sin hånd og sin mund. Hendes hænder ligger sig støttende mod madrassen under hende idet hun sætter sig op, og hendes blå blik lander på ham, med hovedet let på skrå. Han kom for hende, på grund af noget hun gjorde ved ham. Det er den dejlig tanke. *
*Hun kan tydeligt høre hans hårde og hurtige vejrtrækning, som vidner til at han snart ikke kan mere. Han er også det eneste hun lytter til, ser på, og tænker på. Man ville nok tro hun ville ligge mærke til den store, private strand, som ses fra de store panoramavinduer, og udsigten over havet og den helt blå himmel. Ligge mærke til den store, dejlige villa de er i. Men nej. Det eneste hun kan høre, se, tænke på, og mærke, er ham. Hun har kun øje for ham. Hans høje støn får hende næsten til at dirre, men hun bliver mere opmærksomhed på den flydende væske, som han skyder ind i hendes mund. Det er også første gang hun prøver det. Alligevel sluger hun det bare, siden det kommer som en refleks, og da hans orgasme er ovre, slipper hun igen hans lem med sin hånd og sin mund. Hendes hænder ligger sig støttende mod madrassen under hende idet hun sætter sig op, og hendes blå blik lander på ham, med hovedet let på skrå. Han kom for hende, på grund af noget hun gjorde ved ham. Det er den dejlig tanke. *
Louis
*Han kan ikke holde det ud mere. Langsomt lader han sine albuer og arme give efter. Han er træt, men ikke sådan fysisk træt. Det er bare trættende, at være så meget på. Hun er her, og al hans opmærksomhed bliver automatisk rettet mod hende. Sådan er det altid med hende. Det bliver bare ekstra intenst, når de ligger sammen her i en kæmpe himmelseng med havudsigt. Aldrig troede han, at han skulle ende sådan et sted. Selvom det kun er ferie, og han skal tilbage til sin egen lille skodlejlighed, har han det som om, at han nu er en rig og succesfuld advokat. Det ville nu ikke skade, også selvom han skal arbejde hårdt for det. Og han ikke har meget tid sammen med hende. Det er faktisk det værste. At de ikke kan ses hver dag. Selvfølgelig har de skrevet sammen og talt i telefon. Til tider har han faktisk ringet eller skrevet til hende fra sit arbejde. Mest fordi han bare savner hende så tit. De få øjeblikke de ikke er sammen er nærmest smertefulde for ham. Han lægger sig på ryggen og trækker vejret hårdt ind og ud. Han forsøger, at genoprette en normal vejrtrækning.*
*Han kan ikke holde det ud mere. Langsomt lader han sine albuer og arme give efter. Han er træt, men ikke sådan fysisk træt. Det er bare trættende, at være så meget på. Hun er her, og al hans opmærksomhed bliver automatisk rettet mod hende. Sådan er det altid med hende. Det bliver bare ekstra intenst, når de ligger sammen her i en kæmpe himmelseng med havudsigt. Aldrig troede han, at han skulle ende sådan et sted. Selvom det kun er ferie, og han skal tilbage til sin egen lille skodlejlighed, har han det som om, at han nu er en rig og succesfuld advokat. Det ville nu ikke skade, også selvom han skal arbejde hårdt for det. Og han ikke har meget tid sammen med hende. Det er faktisk det værste. At de ikke kan ses hver dag. Selvfølgelig har de skrevet sammen og talt i telefon. Til tider har han faktisk ringet eller skrevet til hende fra sit arbejde. Mest fordi han bare savner hende så tit. De få øjeblikke de ikke er sammen er nærmest smertefulde for ham. Han lægger sig på ryggen og trækker vejret hårdt ind og ud. Han forsøger, at genoprette en normal vejrtrækning.*
Anastasia
*Hun kan ikke holde et lille smil tilbage, der truer med at pryde hendes læber, da hun ser hvordan han falder tilbage i sengen med en forhøjet vejrtrækning. Det er også det han gør ved hende. Og det er utroligt at han kan gøre det. Aldrig havde hun troet hun ville møde en mand som ville kunne få hende til at føle, som han kan få hende til. Få hende til at glemme alt andet omkring sig, og kun have øjne for ham. At de er sammen på denne her ferie er hun virkelig glad for, siden det ligesom er et break for dem begge to. Hans arbejde, og hendes eget arbejde. Deres venner og familie. Det er bare de to, og det nyder hun virkelig. Hun savner ham så tit når de ikke er sammen. Hver gang hun har modtaget en mail eller sms fra ham, har hun nærmest hoppet op og ned af glæde over at høre fra ham. Læse hans ord, og forestille sig hans stemme sige dem. Selvfølgelig er den ægte vare endnu bedre. Når hun er sammen med ham er hun som smeltet chokolade i hans hænder. Hun er fuldt ud hans. Hun vender sig så hun ligger sig ned ved hans side, og hun beholder sit blik på ham, lader ham få sin vejrtrækning tilbage. *
*Hun kan ikke holde et lille smil tilbage, der truer med at pryde hendes læber, da hun ser hvordan han falder tilbage i sengen med en forhøjet vejrtrækning. Det er også det han gør ved hende. Og det er utroligt at han kan gøre det. Aldrig havde hun troet hun ville møde en mand som ville kunne få hende til at føle, som han kan få hende til. Få hende til at glemme alt andet omkring sig, og kun have øjne for ham. At de er sammen på denne her ferie er hun virkelig glad for, siden det ligesom er et break for dem begge to. Hans arbejde, og hendes eget arbejde. Deres venner og familie. Det er bare de to, og det nyder hun virkelig. Hun savner ham så tit når de ikke er sammen. Hver gang hun har modtaget en mail eller sms fra ham, har hun nærmest hoppet op og ned af glæde over at høre fra ham. Læse hans ord, og forestille sig hans stemme sige dem. Selvfølgelig er den ægte vare endnu bedre. Når hun er sammen med ham er hun som smeltet chokolade i hans hænder. Hun er fuldt ud hans. Hun vender sig så hun ligger sig ned ved hans side, og hun beholder sit blik på ham, lader ham få sin vejrtrækning tilbage. *
Louis
*Han betragter hende, mens hun lægger sig ned. Bare det finder han utrolig elegant og sexet. Alting omkring ham virker bare mindre vigtigt nu. Hun er her og så skal alt nok gå. Det er både en følelse hun giver ham, men også noget hun erfarer. Han kan bare se på den gang de blev angrebet af vampyrerne. Eller han kan gå endnu længere tilbage. Den gang de mødtes for første gang. Da stod han med tre trolde, som var ved at slå ham ihjel. Tænk de kom så langt siden da. Det virker helt surrealistisk på ham. Han havde virkelig ingen idé om, at han skulle møde sit livs kærlighed på den måde. Hun lægger ved hans side, og langsomt skubber han armen ind under hende. På den måde kan han nemmere trække hende helt tæt ind til sin brystkasse. Hans vejrtrækning er næsten normal nu. Kun næsten. Hun giver ham altid åndenød. Uanset omstændighederne så kan hun få ham til at snappe efter vejret.*
*Han betragter hende, mens hun lægger sig ned. Bare det finder han utrolig elegant og sexet. Alting omkring ham virker bare mindre vigtigt nu. Hun er her og så skal alt nok gå. Det er både en følelse hun giver ham, men også noget hun erfarer. Han kan bare se på den gang de blev angrebet af vampyrerne. Eller han kan gå endnu længere tilbage. Den gang de mødtes for første gang. Da stod han med tre trolde, som var ved at slå ham ihjel. Tænk de kom så langt siden da. Det virker helt surrealistisk på ham. Han havde virkelig ingen idé om, at han skulle møde sit livs kærlighed på den måde. Hun lægger ved hans side, og langsomt skubber han armen ind under hende. På den måde kan han nemmere trække hende helt tæt ind til sin brystkasse. Hans vejrtrækning er næsten normal nu. Kun næsten. Hun giver ham altid åndenød. Uanset omstændighederne så kan hun få ham til at snappe efter vejret.*
Anastasia
*Hun betragter hans ansigt imens hun ligger der, som hun for det meste altid gør, når hun har chancen for det. Hendes blå blik glider over hans smukke, grønne øjne, hans perfekt formede læber, hans stærke kæbe, og det dejlige, roede hår han har sig lige nu. Hun får lysten til at lade sine fingre glide igennem og mærke de bløde lokker imellem sine fingre. Og det bedste er, at hun kan gøre det, og hun er den eneste der må. Han er ganske enkelt vidunderlig. Et pragteksemplar af en mand. Hun mærker hans arm under sig, og ikke langt tid efter befinder hun sig tæt indtil ham, i hans stærke armes favn. Hendes ene hånd ligger sig fladt mod den hvide madras under dem, imens den anden ligger sig fladt mod hans bryst, og spreder sine fingre ud, lige over hans hjerte. Hun kan mærke hvor hurtigt det banker i hans bryst, og hun holder sit blik på ham, imens hun trækker en smule op i mundvigene i et lille smil. "Dit hjerte banker så hurtigt." Hvisker hun, da hun tydeligt kan mærke hans hårde hjertebanken mod sin hånd. *
*Hun betragter hans ansigt imens hun ligger der, som hun for det meste altid gør, når hun har chancen for det. Hendes blå blik glider over hans smukke, grønne øjne, hans perfekt formede læber, hans stærke kæbe, og det dejlige, roede hår han har sig lige nu. Hun får lysten til at lade sine fingre glide igennem og mærke de bløde lokker imellem sine fingre. Og det bedste er, at hun kan gøre det, og hun er den eneste der må. Han er ganske enkelt vidunderlig. Et pragteksemplar af en mand. Hun mærker hans arm under sig, og ikke langt tid efter befinder hun sig tæt indtil ham, i hans stærke armes favn. Hendes ene hånd ligger sig fladt mod den hvide madras under dem, imens den anden ligger sig fladt mod hans bryst, og spreder sine fingre ud, lige over hans hjerte. Hun kan mærke hvor hurtigt det banker i hans bryst, og hun holder sit blik på ham, imens hun trækker en smule op i mundvigene i et lille smil. "Dit hjerte banker så hurtigt." Hvisker hun, da hun tydeligt kan mærke hans hårde hjertebanken mod sin hånd. *
Louis
*Han trækker vejret ind, og forsøger endnu en gang at få kontrol over hans vejrtrækning. Det virker ikke helt. Kun lidt. Det er hendes tilstedeværelse, som går ham helt rundt på gulvet. Han vil vove at påstå, at hun får hans hjerte til at slå hårdere mod hans brystkasse, og det undre ham ikke, at hun bemærker det. Han har det nogen gange som om, at hans hjerne er ved at kæmpe sig ud af hans bryst. Det kan sikkert ikke holde til alle de følelser hun giver ham. "Det er fordi du ligger så tæt på mig..." Forklarer han meget seriøst og troværdigt, som om han er uddannet læge. Han ved absolut ingenting om kroppens anatomi. Biologi har aldrig rigtig fanget hans interesse. Det er også lige meget. Han er advokat, eller jurist vil nogen måske mene, og han behøver ikke rigtig vide noget om emnet. Så længe han kan råbe 'protes' og stille angribende spørgsmål, så skal han nok klare sig. Selvom hans medicinske evner er dårlige, så forhindre det ham ikke i, at få det til at lyde godt. Desuden vil han hellere tro, at det er fordi, hun er her, end det er fordi, at han er forpustet eller noget andet kedeligt.*
*Han trækker vejret ind, og forsøger endnu en gang at få kontrol over hans vejrtrækning. Det virker ikke helt. Kun lidt. Det er hendes tilstedeværelse, som går ham helt rundt på gulvet. Han vil vove at påstå, at hun får hans hjerte til at slå hårdere mod hans brystkasse, og det undre ham ikke, at hun bemærker det. Han har det nogen gange som om, at hans hjerne er ved at kæmpe sig ud af hans bryst. Det kan sikkert ikke holde til alle de følelser hun giver ham. "Det er fordi du ligger så tæt på mig..." Forklarer han meget seriøst og troværdigt, som om han er uddannet læge. Han ved absolut ingenting om kroppens anatomi. Biologi har aldrig rigtig fanget hans interesse. Det er også lige meget. Han er advokat, eller jurist vil nogen måske mene, og han behøver ikke rigtig vide noget om emnet. Så længe han kan råbe 'protes' og stille angribende spørgsmål, så skal han nok klare sig. Selvom hans medicinske evner er dårlige, så forhindre det ham ikke i, at få det til at lyde godt. Desuden vil han hellere tro, at det er fordi, hun er her, end det er fordi, at han er forpustet eller noget andet kedeligt.*
Anastasia
*Hendes smil bliver lidt større da hun høre hvordan han siger det, hun kan ikke holde det væk. Han er så dybt seriøs, og endda når han er det, er han utrolig tiltrækkende og lækker. Biologi har heller ikke interesseret hende som sådan, det har altid været litteratur, bøger, dansk i det hele taget. Noget med skrivning og bøger. Derfor passer hendes job også rigtig godt til det hun kan lide, hvilket hun er rigtig glad for. Hun har fundet sit dømmejob. Men alligevel tror hun ham, for mange gange banker hendes hjerte så hurtigt, og det sker kun når hun er sammen med ham. Han påvirker hver en del af hende, krop og tanker. "Måske skulle jeg trække mig væk, så du kunne falde lidt ned..." Svarer hun lavt, denne gang kan man ane et drillende toneleje i hendes stemme. Selvfølgelig har hun ikke tænkt sig at trække sig væk fra ham, det vil hun ikke kunne få sig selv til. Aldrig. Når han er her betyder alt andet intet. Selvom hun nogen gange prøver at være seriøs overfor ham, kan hun ikke. Et smil pryder altid hendes læber, eller så er hun mundlam over ham. Hans ord og hans udseende, den måde han ser på hende på. *
*Hendes smil bliver lidt større da hun høre hvordan han siger det, hun kan ikke holde det væk. Han er så dybt seriøs, og endda når han er det, er han utrolig tiltrækkende og lækker. Biologi har heller ikke interesseret hende som sådan, det har altid været litteratur, bøger, dansk i det hele taget. Noget med skrivning og bøger. Derfor passer hendes job også rigtig godt til det hun kan lide, hvilket hun er rigtig glad for. Hun har fundet sit dømmejob. Men alligevel tror hun ham, for mange gange banker hendes hjerte så hurtigt, og det sker kun når hun er sammen med ham. Han påvirker hver en del af hende, krop og tanker. "Måske skulle jeg trække mig væk, så du kunne falde lidt ned..." Svarer hun lavt, denne gang kan man ane et drillende toneleje i hendes stemme. Selvfølgelig har hun ikke tænkt sig at trække sig væk fra ham, det vil hun ikke kunne få sig selv til. Aldrig. Når han er her betyder alt andet intet. Selvom hun nogen gange prøver at være seriøs overfor ham, kan hun ikke. Et smil pryder altid hendes læber, eller så er hun mundlam over ham. Hans ord og hans udseende, den måde han ser på hende på. *
Louis
*Han vil ikke, have hun forlader ham. Ikke på vilkår. Så heller få alle lemmerne revet af uden bedøvelse. Han kan ikke klare tanken om, at hun nogensinde skulle forlade ham. Det vil han ikke tænke på. Helt automatisk trækker han hende tættere ind til sig. Selvom det hele bare er dril, så vil han ikke have det. Tanken er ret smertefuld for ham. Det overrasker ham, at et andet menneske kan få ham til at føle så meget. Skifte så hurtigt humør. "Prøv bare" Hvisker han til hende. Hans dybe stemme er en smule udfordrende. Hun kunne sagtens trække sig væk fra ham. Uden problemer. Hun er jo stærkere end ham i og med hun er vampyr. Hvis hun absolut ville fri af hans greb. Så kunne han godt lade hende. Så ville han lade hende. Hvis hun ikke vil være op af ham, så skal han heller ikke tvinge hende. Det vil ødelægge ham fuldstændig, men tanken om hun føler sig tvunget er næsten værre. Sådan skal et forhold da heller ikke fungerer. Han er ret stolt over hende. Hun er virkelig modig. Det er nok langt fra alle piger der gør, som hun lige gjorde. Det er nok langt fra alle, der selv tager iterativnet.*
*Han vil ikke, have hun forlader ham. Ikke på vilkår. Så heller få alle lemmerne revet af uden bedøvelse. Han kan ikke klare tanken om, at hun nogensinde skulle forlade ham. Det vil han ikke tænke på. Helt automatisk trækker han hende tættere ind til sig. Selvom det hele bare er dril, så vil han ikke have det. Tanken er ret smertefuld for ham. Det overrasker ham, at et andet menneske kan få ham til at føle så meget. Skifte så hurtigt humør. "Prøv bare" Hvisker han til hende. Hans dybe stemme er en smule udfordrende. Hun kunne sagtens trække sig væk fra ham. Uden problemer. Hun er jo stærkere end ham i og med hun er vampyr. Hvis hun absolut ville fri af hans greb. Så kunne han godt lade hende. Så ville han lade hende. Hvis hun ikke vil være op af ham, så skal han heller ikke tvinge hende. Det vil ødelægge ham fuldstændig, men tanken om hun føler sig tvunget er næsten værre. Sådan skal et forhold da heller ikke fungerer. Han er ret stolt over hende. Hun er virkelig modig. Det er nok langt fra alle piger der gør, som hun lige gjorde. Det er nok langt fra alle, der selv tager iterativnet.*
Anastasia
*Hun mærker hvordan han presser hende tættere indtil sig, hvilket overhovedet ikke gør hende noget, siden hun gerne vil være så tæt på ham som muligt. Nogen gange ville hun ønske hun kunne smelte sammen med ham og komme endnu tættere på ham, men hun ved at det ikke er muligt. Hun kan mærke hans nøgne, varme og stærke krop mod sin egen, hvilket hun nyder til fulde. Det gør hun altid når hun har chancen for at ligge så tæt på ham. Hun nyder øjeblikket. Bare de to sammen, det er som et paradis. Hun vil aldrig kunne få sig selv til at forlade ham, hun er blevet afhængig af ham. Han er den del af hende, og uden ham er hun ikke hel. Flytte sig har hun i hvert fald ikke i tankerne, hun vil meget hellere ligge her i hans favn. Hun føler sig tryg her og beskyttet, også selvom hun klart er den stærkeste af dem, siden hun er vampyr. "Jeg er ked af at måtte skuffe dig, men jeg vil meget hellere blive her." Hvisker hun, selvfølgelig lidt drillende. Hun bider sig i underlæben. *
*Hun mærker hvordan han presser hende tættere indtil sig, hvilket overhovedet ikke gør hende noget, siden hun gerne vil være så tæt på ham som muligt. Nogen gange ville hun ønske hun kunne smelte sammen med ham og komme endnu tættere på ham, men hun ved at det ikke er muligt. Hun kan mærke hans nøgne, varme og stærke krop mod sin egen, hvilket hun nyder til fulde. Det gør hun altid når hun har chancen for at ligge så tæt på ham. Hun nyder øjeblikket. Bare de to sammen, det er som et paradis. Hun vil aldrig kunne få sig selv til at forlade ham, hun er blevet afhængig af ham. Han er den del af hende, og uden ham er hun ikke hel. Flytte sig har hun i hvert fald ikke i tankerne, hun vil meget hellere ligge her i hans favn. Hun føler sig tryg her og beskyttet, også selvom hun klart er den stærkeste af dem, siden hun er vampyr. "Jeg er ked af at måtte skuffe dig, men jeg vil meget hellere blive her." Hvisker hun, selvfølgelig lidt drillende. Hun bider sig i underlæben. *
Louis
*Han holder hende tæt ind til sig, og må derfor konkludere, at hans vejrtrækning ikke bliver normal lige foreløbig. Det undre ham heller ikke, at hans hjerte galoperer derudaf. Selvfølgelig gør det det. Når hun er så tæt på ham, så kan hans hjerte næsten ikke andet. Hun giver ham åndenød. "Jeg er meget skuffet" Mumler han drilsk. Han er langt fra skuffet. De har lige været i så meget nærkontakt, og han ønsker ikke at slippe hende nu. Han vil aldrig slippe hende, men lige nu vil han bare være tæt på hende. For en gang skyld så virker han som den store og stærke. Det kan han faktisk godt lide. Han kan godt lide, hvordan han til tider er den store og mandig i forholdet. Det er ikke ligefrem fordi hun er mandig, men til tider er det bare hende, som er den stærke. Det er nok fordi hun er vampyr. Alligevel elsker han stunder som disse, hvor han kan få lov at vise lildt autoritet. Han føler sig helt tryg og tilpas. Nok fordi de ligger helt op af hinanden. Han skubber blidt hendes hoved ind mod sin brystkasse. På den måde kan han begrave sit ansigt i hendes brune hår. De er blevet en smule pjusket. Sikker efter han lå imellem hendes ben. Det undre ham egentlig ikke. Hans eget er nok ikke for kønt. Den eneste forskel er, at hans altid lever sit eget liv.*
*Han holder hende tæt ind til sig, og må derfor konkludere, at hans vejrtrækning ikke bliver normal lige foreløbig. Det undre ham heller ikke, at hans hjerte galoperer derudaf. Selvfølgelig gør det det. Når hun er så tæt på ham, så kan hans hjerte næsten ikke andet. Hun giver ham åndenød. "Jeg er meget skuffet" Mumler han drilsk. Han er langt fra skuffet. De har lige været i så meget nærkontakt, og han ønsker ikke at slippe hende nu. Han vil aldrig slippe hende, men lige nu vil han bare være tæt på hende. For en gang skyld så virker han som den store og stærke. Det kan han faktisk godt lide. Han kan godt lide, hvordan han til tider er den store og mandig i forholdet. Det er ikke ligefrem fordi hun er mandig, men til tider er det bare hende, som er den stærke. Det er nok fordi hun er vampyr. Alligevel elsker han stunder som disse, hvor han kan få lov at vise lildt autoritet. Han føler sig helt tryg og tilpas. Nok fordi de ligger helt op af hinanden. Han skubber blidt hendes hoved ind mod sin brystkasse. På den måde kan han begrave sit ansigt i hendes brune hår. De er blevet en smule pjusket. Sikker efter han lå imellem hendes ben. Det undre ham egentlig ikke. Hans eget er nok ikke for kønt. Den eneste forskel er, at hans altid lever sit eget liv.*
Anastasia
*Hun er utrolig glad for han ikke slipper hende, men istedet for bliver liggende tæt opad hende på denne her måde. Det nyder hun, meget. Det er ikke så tit de kan nyde stunder som disse. Så hun suger øjeblikket til sig. Hun er vampyr, ja, men det betyder ikke hun nogensinde har fundet sig selv stærk. Eller jo, fysisk stærk er hun da, i forhold til hvad hun er. Men nogen gange ville hun ønske at hun ikke var, hvad hun er, men menneske. Hun har oplevet nogen ting igennem sit liv som har givet hende et større perspektiv på, hvad det faktisk siger at være vampyr, og hvad foreskellene imellem at være menneske, og at være vampyr er. Samtidig i perioder finder hun det en god ting at være vampyr. Som for eksempel dengang de to vampyrer overfaldt dem. Der kunne hun beskytte Louis, sørge for at han blev uskadt. Hellere hende, end ham. Men når hun er sammen med ham, er hun ikke 'noget' direkte. Altså, hun kan være sig selv med ham, og ikke tænke på hvad hun er, hvad han er, og foreskellene imellem dem. De rører hende ikke, og hun tænker ikke på dem. Hun kan bare være åben og være sig selv overfor ham. Selvfølgelig gør han hende også nemt genert, hvilket tit ses på den rødmen, som han foresager. Hun er en genert person, men samtidig har hun sine meninger, og ingen kan fortælle hende hvordan hun skal gøre ting. "Det er jeg ked af, hvad kan jeg gøre for at gøre det bedre?" Mumler hun drilsk. Hun mærker hun bliver presset tættere indtil ham, at hendes hoved nu er mod hans brystkasse, hvilket hun langt fra har noget imod. Hun lukker øjnene i og snuser, så skjult som hun kan gøre det, hans duft ind. Det er en eliksir hun kunne dufte til hele tiden. Hånden, som lå mod hans bryst over hans hjerte, flytter hun op på hans skulder, så den ikke er i vejen. Tit prøver hun at tæmme sit hår ved at sætte det i en hestehale, men endda det kan sikkert ikke hjælpe på hendes pjuskede hår lige nu. *
*Hun er utrolig glad for han ikke slipper hende, men istedet for bliver liggende tæt opad hende på denne her måde. Det nyder hun, meget. Det er ikke så tit de kan nyde stunder som disse. Så hun suger øjeblikket til sig. Hun er vampyr, ja, men det betyder ikke hun nogensinde har fundet sig selv stærk. Eller jo, fysisk stærk er hun da, i forhold til hvad hun er. Men nogen gange ville hun ønske at hun ikke var, hvad hun er, men menneske. Hun har oplevet nogen ting igennem sit liv som har givet hende et større perspektiv på, hvad det faktisk siger at være vampyr, og hvad foreskellene imellem at være menneske, og at være vampyr er. Samtidig i perioder finder hun det en god ting at være vampyr. Som for eksempel dengang de to vampyrer overfaldt dem. Der kunne hun beskytte Louis, sørge for at han blev uskadt. Hellere hende, end ham. Men når hun er sammen med ham, er hun ikke 'noget' direkte. Altså, hun kan være sig selv med ham, og ikke tænke på hvad hun er, hvad han er, og foreskellene imellem dem. De rører hende ikke, og hun tænker ikke på dem. Hun kan bare være åben og være sig selv overfor ham. Selvfølgelig gør han hende også nemt genert, hvilket tit ses på den rødmen, som han foresager. Hun er en genert person, men samtidig har hun sine meninger, og ingen kan fortælle hende hvordan hun skal gøre ting. "Det er jeg ked af, hvad kan jeg gøre for at gøre det bedre?" Mumler hun drilsk. Hun mærker hun bliver presset tættere indtil ham, at hendes hoved nu er mod hans brystkasse, hvilket hun langt fra har noget imod. Hun lukker øjnene i og snuser, så skjult som hun kan gøre det, hans duft ind. Det er en eliksir hun kunne dufte til hele tiden. Hånden, som lå mod hans bryst over hans hjerte, flytter hun op på hans skulder, så den ikke er i vejen. Tit prøver hun at tæmme sit hår ved at sætte det i en hestehale, men endda det kan sikkert ikke hjælpe på hendes pjuskede hår lige nu. *
Louis
*Han smiler ned i hendes hår. Hun er utrolig dejlig, og han kan ikke sætte fingeren på, hvad det helt præcist er. Det er bare hele hendes personlighed. Det hele tiltrækker ham, og indtil videre har han ikke fundet noget der irritere ham. Det hele tiltager ham. Han vil se, røre og føle det hele. Det er en underlig fornemmelse. Ingen andre har givet ham den samme. Ikke før han mødte hende. Så faldt han bogstavlig talt for hende. Bogstavlig talt. Han lå faktisk for hendes fødder eftersom en af troldene slog ham i hovedet. Han har ikke tænkt på det før, men han faldt bogstavlig talt for hende. Det er lidt sjovt at tænke på. Han kysser hende blidt på toppen af hovedet. Han kan bare ikke lade hende være. Især ikke når hun er så tæt op af ham. Så er han lidt nødt til, at røre ved hende. Det ligger bare naturligt for ham, at kysse og røre ved hende. Selv er han ret sikker på, at hun er helt okay med det. "Tja..." Begynder han på et svar. Han holder en kort pause, som om han lige skal tænke. Det skal han ikke. Han har allerede bestemt sig for et svar. "Altså... Jeg ville ikke have noget imod, at op sådan her hver dag" Hvisker han blidt til hende. Hans stemme og tonefald er lidt som om, at det er det mest naturlige at gøre. Han mener dog ikke det hele i dril. Det ville være rart, at vågne op på den her måde. Ikke fordi de skal elske hver morgen, selvom han ville være helt okay med det, men bare det at være tæt på hende. Det kan nogen godt være svært, at vågne op på kolde lagner i en tom lejlighed. Han fortrækker det her til hver en tid.*
*Han smiler ned i hendes hår. Hun er utrolig dejlig, og han kan ikke sætte fingeren på, hvad det helt præcist er. Det er bare hele hendes personlighed. Det hele tiltrækker ham, og indtil videre har han ikke fundet noget der irritere ham. Det hele tiltager ham. Han vil se, røre og føle det hele. Det er en underlig fornemmelse. Ingen andre har givet ham den samme. Ikke før han mødte hende. Så faldt han bogstavlig talt for hende. Bogstavlig talt. Han lå faktisk for hendes fødder eftersom en af troldene slog ham i hovedet. Han har ikke tænkt på det før, men han faldt bogstavlig talt for hende. Det er lidt sjovt at tænke på. Han kysser hende blidt på toppen af hovedet. Han kan bare ikke lade hende være. Især ikke når hun er så tæt op af ham. Så er han lidt nødt til, at røre ved hende. Det ligger bare naturligt for ham, at kysse og røre ved hende. Selv er han ret sikker på, at hun er helt okay med det. "Tja..." Begynder han på et svar. Han holder en kort pause, som om han lige skal tænke. Det skal han ikke. Han har allerede bestemt sig for et svar. "Altså... Jeg ville ikke have noget imod, at op sådan her hver dag" Hvisker han blidt til hende. Hans stemme og tonefald er lidt som om, at det er det mest naturlige at gøre. Han mener dog ikke det hele i dril. Det ville være rart, at vågne op på den her måde. Ikke fordi de skal elske hver morgen, selvom han ville være helt okay med det, men bare det at være tæt på hende. Det kan nogen godt være svært, at vågne op på kolde lagner i en tom lejlighed. Han fortrækker det her til hver en tid.*
Anastasia
*Hun mærker sine mundvige stige lidt opad i et smil, da hun mærker hans blide kys mod toppen af sit hoved. Han rører og kysser hende altid, hvilket hun langt fra har noget imod. Hun kan godt lide det. Den måde han har svært ved at holde sig fra hende på, og hun har det på helt samme måde. Han drager hende på så mange måder, og hun kan ikke holde sig væk. Hun er ligesom et møl ved en flamme. Hun bliver tiltrækket af flammen. Ligesom hun bliver tiltrukket af ham. Fra første blik var de uundgåelige, der var ingen vej udenom for hende. Hun vidste at hun aldrig ville blive den samme, efter hun mødte ham. Aldrig havde hun haft lyst til en mand, før hun mødte ham. Og tiltrækningen imellem dem var stærk, og den vandt. Hvilket hun er lykkelig for, for ellers ville hun ikke ligge her, med hans stærke arme omkring sig, lige nu. Hun åbner sine øjne lidt igen da hun høre hans stemme. Det her kunne hun blive ved med til evig tid. Bare at høre på hans dejlige stemme. Hans svar får hende til at smile endnu mere. Nej, sådan har hun det også. Hvis de kunne vågne op på denne her måde hver dag, ville det være fantastisk. "Det ville jeg heller ikke." Svarer hun med hviskende stemme. *
*Hun mærker sine mundvige stige lidt opad i et smil, da hun mærker hans blide kys mod toppen af sit hoved. Han rører og kysser hende altid, hvilket hun langt fra har noget imod. Hun kan godt lide det. Den måde han har svært ved at holde sig fra hende på, og hun har det på helt samme måde. Han drager hende på så mange måder, og hun kan ikke holde sig væk. Hun er ligesom et møl ved en flamme. Hun bliver tiltrækket af flammen. Ligesom hun bliver tiltrukket af ham. Fra første blik var de uundgåelige, der var ingen vej udenom for hende. Hun vidste at hun aldrig ville blive den samme, efter hun mødte ham. Aldrig havde hun haft lyst til en mand, før hun mødte ham. Og tiltrækningen imellem dem var stærk, og den vandt. Hvilket hun er lykkelig for, for ellers ville hun ikke ligge her, med hans stærke arme omkring sig, lige nu. Hun åbner sine øjne lidt igen da hun høre hans stemme. Det her kunne hun blive ved med til evig tid. Bare at høre på hans dejlige stemme. Hans svar får hende til at smile endnu mere. Nej, sådan har hun det også. Hvis de kunne vågne op på denne her måde hver dag, ville det være fantastisk. "Det ville jeg heller ikke." Svarer hun med hviskende stemme. *
Louis
*Han holder hende tæt ind til sig. Han gør det her alt for sjældent. De sidder aldrig så tæt op af hinanden, og laver ingenting og skal ingenting. Det føles helt fantastisk, at de ikke skal nå noget. De har hele dagen foran sig, og de skal ikke nå noget. Ingenting. De har det hele for dem selv. Kæmpe luksus hus og ingen til at forstyre dem. Han smiler ned i hendes hår. Hun dufter godt. Det har hun altid gjort. Hun har en helt speciel duft, som altid har kunne få han til at blive helt blød. Hendes duft har altid kunne omgive ham, og berolige ham på en helt speciel måde. Hendes duft sætter sig i hans tøj, puder og lagner. Han kan ikke slippe for hende, men det er han nu godt tilfreds med. Han vil gerne omringes af hendes duft og hendes nærvær. "Vi burde gøre det til en vane" siger han eftertænksomt. Der er ikke så meget at tænke over. De burde vågne op sådan altid. Eller også skulle de bare blive liggende her. Det ville heller ikke være skidt. Han kan godt lide, at hun bare ligger helt op af ham.*
*Han holder hende tæt ind til sig. Han gør det her alt for sjældent. De sidder aldrig så tæt op af hinanden, og laver ingenting og skal ingenting. Det føles helt fantastisk, at de ikke skal nå noget. De har hele dagen foran sig, og de skal ikke nå noget. Ingenting. De har det hele for dem selv. Kæmpe luksus hus og ingen til at forstyre dem. Han smiler ned i hendes hår. Hun dufter godt. Det har hun altid gjort. Hun har en helt speciel duft, som altid har kunne få han til at blive helt blød. Hendes duft har altid kunne omgive ham, og berolige ham på en helt speciel måde. Hendes duft sætter sig i hans tøj, puder og lagner. Han kan ikke slippe for hende, men det er han nu godt tilfreds med. Han vil gerne omringes af hendes duft og hendes nærvær. "Vi burde gøre det til en vane" siger han eftertænksomt. Der er ikke så meget at tænke over. De burde vågne op sådan altid. Eller også skulle de bare blive liggende her. Det ville heller ikke være skidt. Han kan godt lide, at hun bare ligger helt op af ham.*
Anastasia
*Det er ærgeligt de ikke gør det her så tit. Bare laver ingenting sammen, og ligger og holder om hinanden. Det savner hun så tit. Bare det at være i samme rum med ham savner hun flere gange. Hver gang han træder ind i samme rum som hende kan hun mærke det. Hun behøver ikke engang se om han er der, det ved hun. Hun kan mærke det ved den følelse af elektricitet imellem dem, som altid er der. Hendes fingre glider langsomt ned ad hans skulder, og ned over hans overarm, hvor hun kærtegner huden med sine fingre. Mærker på de hårde muskler under huden. Det er virkelig rart at ligge på denne her måde med ham, og de gør det alt for sjældent. Hun er helt enig i det han siger, de burde gøre det til en vane. At vågne op på denne her måde med hinanden, og bare nyde det. Det lille smil forbliver på hendes læber. "Ja. Det burde vi." Svare hun, hviskende igen, da hun som sagt er helt enig. *
*Det er ærgeligt de ikke gør det her så tit. Bare laver ingenting sammen, og ligger og holder om hinanden. Det savner hun så tit. Bare det at være i samme rum med ham savner hun flere gange. Hver gang han træder ind i samme rum som hende kan hun mærke det. Hun behøver ikke engang se om han er der, det ved hun. Hun kan mærke det ved den følelse af elektricitet imellem dem, som altid er der. Hendes fingre glider langsomt ned ad hans skulder, og ned over hans overarm, hvor hun kærtegner huden med sine fingre. Mærker på de hårde muskler under huden. Det er virkelig rart at ligge på denne her måde med ham, og de gør det alt for sjældent. Hun er helt enig i det han siger, de burde gøre det til en vane. At vågne op på denne her måde med hinanden, og bare nyde det. Det lille smil forbliver på hendes læber. "Ja. Det burde vi." Svare hun, hviskende igen, da hun som sagt er helt enig. *
Louis
*Der er ikke rigtig brug for ord og at tale. Stemningen og kropssproget siger alt. Han trykker hende en smule ind til sig selv et øjeblik. Bare lige for at mærke hende mod sin bare hud. Han er glad for, at hun har samme mening om ham. At hun vil tilbringe sin dag med ham, selvom han hverken er speciel rig, køn eller har fantastiske evner. Det kommer faktisk bag på ham, at hun vil være sammen med ham. Blidt ligger han sine læber på hendes i få øjeblikke. Så giver han helt slip på hende og sætter sig op. Han ved ikke med hende, men han kunne godt taget et hurtigt kik i køleskabet. Han er ret sulten. Han vil ikke forlade hende, men han kunne også godt lave noget mad. Til hende. Til dem. Han er bestemt ikke en forfærdelig kok. Hurtigt rykker han ned i fodenden, og sætter sig med benene ud over kanten. Han strækker armene over sit hoved og strækker kort ryggen. Så lander hans øjne på gulvet. Deres tøj ligger i bunker her, og et let smil finder vej. De var virkelig ivrige denne gang*
*Der er ikke rigtig brug for ord og at tale. Stemningen og kropssproget siger alt. Han trykker hende en smule ind til sig selv et øjeblik. Bare lige for at mærke hende mod sin bare hud. Han er glad for, at hun har samme mening om ham. At hun vil tilbringe sin dag med ham, selvom han hverken er speciel rig, køn eller har fantastiske evner. Det kommer faktisk bag på ham, at hun vil være sammen med ham. Blidt ligger han sine læber på hendes i få øjeblikke. Så giver han helt slip på hende og sætter sig op. Han ved ikke med hende, men han kunne godt taget et hurtigt kik i køleskabet. Han er ret sulten. Han vil ikke forlade hende, men han kunne også godt lave noget mad. Til hende. Til dem. Han er bestemt ikke en forfærdelig kok. Hurtigt rykker han ned i fodenden, og sætter sig med benene ud over kanten. Han strækker armene over sit hoved og strækker kort ryggen. Så lander hans øjne på gulvet. Deres tøj ligger i bunker her, og et let smil finder vej. De var virkelig ivrige denne gang*
Anastasia
*Hun gengælder omfavnelsen ved at presse sin krop tættere indtil hans, holde ham lidt hårdere mod sig selv, og hun suger alle følelserne til sig. Det må hun hellere, siden det her ikke sker så tit. Så hun vil beholde øjeblikket lidt endnu. Hun gengælder hans blide kys før hun åbner sine øjne igen, og hendes blik lander på ham. Der på sengen bliver hun liggende lidt, bare for at se på ham. Betragte ham. Alle hans bevægelser er elegante og som indøvede. Hun elsker at se på ham, det er ingen hemmelighed. Bare se på alle hans træk, den måde hans muskler bevæger sig på, og de elegante bevægelser. Da han sætter sig ned i fodenden rejser hun sig op ved hjælp af sine albuer mod madrassen, og hun sætter sig på alle fire, hvor hun kravler om til ham. Hun sidder bag ham da hun ligger sine arme omkring hans skuldre, og hendes hænder ligger sig mod hans bryst, bagfra. Et smil spreder sig på hendes læber. "Forlader du mig?" Spørger hun med en drillende stemme, da hun godt ved han ikke forlader hende på den måde. *
*Hun gengælder omfavnelsen ved at presse sin krop tættere indtil hans, holde ham lidt hårdere mod sig selv, og hun suger alle følelserne til sig. Det må hun hellere, siden det her ikke sker så tit. Så hun vil beholde øjeblikket lidt endnu. Hun gengælder hans blide kys før hun åbner sine øjne igen, og hendes blik lander på ham. Der på sengen bliver hun liggende lidt, bare for at se på ham. Betragte ham. Alle hans bevægelser er elegante og som indøvede. Hun elsker at se på ham, det er ingen hemmelighed. Bare se på alle hans træk, den måde hans muskler bevæger sig på, og de elegante bevægelser. Da han sætter sig ned i fodenden rejser hun sig op ved hjælp af sine albuer mod madrassen, og hun sætter sig på alle fire, hvor hun kravler om til ham. Hun sidder bag ham da hun ligger sine arme omkring hans skuldre, og hendes hænder ligger sig mod hans bryst, bagfra. Et smil spreder sig på hendes læber. "Forlader du mig?" Spørger hun med en drillende stemme, da hun godt ved han ikke forlader hende på den måde. *
Louis
*De var virkelig lystende. Hvis han var i tvivl, så kunne han bare se på gulvet. Tænk at den smule tøj alligevel kan blive spredt så meget ud over gulvet. Sådan en lille ting kan få ham til at smile. Så mærker han en velkendt varme fra hende. Hun sidder bag ham. Han kan mærke, at hun sidder der lige bag ham. det får ham bare til at smile endnu mere. Han er glad for det. At hun har det på samme måde. Hun holder sig ikke fra ham, og han nyder det. "Jeg forlader dig for køkkenet" Siger han, men gør ikke mine til at rejse sig. Han vil egentlig hellere bare sidde her på kanten. Han vil heller aldrig forlade hende. Langsomt opdager han, hvad han rent faktisk sagde. Derfor tilføjer han meget drilende. "Selvom jeg nu hellere vil spise af dig" Han forsøger lidt at redde den på den måde. Der er nu alligevel en snært af noget sandt i sætningen. Han vil meget hellere ligge imellem hendes ben, end at sidde i køkkenet på en stol.*
*De var virkelig lystende. Hvis han var i tvivl, så kunne han bare se på gulvet. Tænk at den smule tøj alligevel kan blive spredt så meget ud over gulvet. Sådan en lille ting kan få ham til at smile. Så mærker han en velkendt varme fra hende. Hun sidder bag ham. Han kan mærke, at hun sidder der lige bag ham. det får ham bare til at smile endnu mere. Han er glad for det. At hun har det på samme måde. Hun holder sig ikke fra ham, og han nyder det. "Jeg forlader dig for køkkenet" Siger han, men gør ikke mine til at rejse sig. Han vil egentlig hellere bare sidde her på kanten. Han vil heller aldrig forlade hende. Langsomt opdager han, hvad han rent faktisk sagde. Derfor tilføjer han meget drilende. "Selvom jeg nu hellere vil spise af dig" Han forsøger lidt at redde den på den måde. Der er nu alligevel en snært af noget sandt i sætningen. Han vil meget hellere ligge imellem hendes ben, end at sidde i køkkenet på en stol.*
Anastasia
*Hun lader sit blik lande på gulvet, og hun hæver svagt sine øjenbryn en smule overasket over tøjet der ligger der. Derefter mærker hun sine mundvige stige opad i et smil, de var virkelig lystne. Men hvordan kan hun ikke være lysten efter ham? Det er umuligt ikke at være det. Hendes blik lander igen på ham, selvom der er på siden af hans hoved siden hun sidder bag ham, og hun beholder sine hænder hvor de er, nyder lige det sidste stykke tid hvor hun kan holde om ham og mærke ham mod sig. Det han siger først giver hende lyst til at sige noget drillende igen, dog ved hun godt han ikke mener det på den måde. Selvfølgelig hvis han er sulten skal hun ikke stoppe ham. Hun vil ikke være skyld i han ingen mad får. Hun skiller sine læber idet hun lige skal til at sige noget, før hun hører hvad han dernæst siger, og hun mærker sine kinder rødme. Ja, hun vil også meget hellere spise af ham. Det ville hun ikke have noget imod. "Mhm, måske kunne jeg være desserten så. Men jeg er ikke sikker på om jeg er sød nok." Svarer hun, tydeligvis drillende, og et smil spreder sig på hendes læber. Men der er noget sandhed i det hun siger, siden hun intet har imod at han spiser hende. *
*Hun lader sit blik lande på gulvet, og hun hæver svagt sine øjenbryn en smule overasket over tøjet der ligger der. Derefter mærker hun sine mundvige stige opad i et smil, de var virkelig lystne. Men hvordan kan hun ikke være lysten efter ham? Det er umuligt ikke at være det. Hendes blik lander igen på ham, selvom der er på siden af hans hoved siden hun sidder bag ham, og hun beholder sine hænder hvor de er, nyder lige det sidste stykke tid hvor hun kan holde om ham og mærke ham mod sig. Det han siger først giver hende lyst til at sige noget drillende igen, dog ved hun godt han ikke mener det på den måde. Selvfølgelig hvis han er sulten skal hun ikke stoppe ham. Hun vil ikke være skyld i han ingen mad får. Hun skiller sine læber idet hun lige skal til at sige noget, før hun hører hvad han dernæst siger, og hun mærker sine kinder rødme. Ja, hun vil også meget hellere spise af ham. Det ville hun ikke have noget imod. "Mhm, måske kunne jeg være desserten så. Men jeg er ikke sikker på om jeg er sød nok." Svarer hun, tydeligvis drillende, og et smil spreder sig på hendes læber. Men der er noget sandhed i det hun siger, siden hun intet har imod at han spiser hende. *