Anastasia er glad for at mærke hans arm omkring hendes skuldre, da hun virkelig har savnet hans berøring. Ikke kun at han rør ved hende, men også at hun rør ved ham. Derfor ligger hun også sin ene hånd mod hans knæ, så hun kan mærke ham. Det er en lettelse bare det at have ham ved sin side igen. Imens sidder hun og opmærksomt lytter til hvad han fortæller hende. Ja, hun havde ramt plet. I starten kunne hun ikke se den kontrollerende side af ham, men langsomt begyndte det at gå op for hende. Og for fem dage siden kom det frem for hende i klart lys. Hun har en lille rynken i sin pande idet hun ligger hovedet en smule på skrå, så hun nemmere kan se op på ham. "I understand that, Marco. I just want you to know that...I got my own mind. My own appeniens(?). And if you want me on a trip with you, the method you used, was not the right one. I have never promised to obey you, or give you whatever you want. I understand you need to work on this, and if you need anything, you can always come to me, but...Dont use that method again. Dont hurt me like that. Talk to me, like you do now. Dont run away, like you did when you left my apartment back then....But i'm glad you are telling me this."
Okay god appetit, har lige spist 
Yes jeg overvejer lige om Marco skal overfalde hende eller keep the conversation cool
Godt Hvad mener du med overfalde? xD
Hvad mener du med overfalde? xD
Well nu har han trods alt ikke rørt hende i fem dage... Make a guess
Ja okay, det kan jeg så godt forstå 
Marco lytter skam til det hun siger, og han forstod hende skam godt. Men han forstod skam også sig selv. Der måtte finde en midtervej, ellers måtte Marco simpelthen skære den del fuldstændig ud af forholdet, det med glæde et offer han tager for Anastasia. "I understand Anastasia. I really can't promise I wont do it again, no matter how much I would wish I could... Put I can promise you that I will work badly on solving this issue, and I promise if it ever should happens again,im gonna react better, and solve it better than.. Dissapering in five days" Det er et løfte, og han rykker også tættere på hende som han snakker, og da han er færdig med at snakke er han kun få milimeter fra hendes læber. Samtidig har hans hånd fundet en smule vej bedre op ad hendes lår, og hånden ved skulderen glider ned om hendes talje, for at trække hende tættere og tættere. Stadig holder han et lille mellemrum mellem læberne.
Anastasia er glad for at han fortæller hende det, og at han er ærlig overfor hende. Hun ligger godt mærke til han langsomt kommer tættere på imens han taler, og ændringen i hans hænders placering. Kort nikker hun til det han siger, og hendes blik lander på hans læber imens han taler, før hun ser op i hans øjne igen. Han er virkelig fristende lige nu. "I'm glad you say that." Siger hun, denne gang lidt lavere end før hun talte, da de nu sidder så tæt på hinanden, at der ikke er nogen grund til at tale højt. Hånden fra hans knæ fjerner hun, og istedet ligger hun den mod hans nakke. Hun mærker for alvor savnet af ham nu hvor han sidder her lige foran hende. Åben og fristende, lige til at tage. Lige til at røre. Og, åh hvor har hun savnet det. Hendes anden hånd ligger sig samtidig op på hans nakke også, og hun ender med at ligge begge hænder mod hans kæbe, så hendes fingre følger hans kæbe om i nakken. Hun kan mærke hans bløde hårlokker under hendes fingrespidser. Han er her. Han er her virkelig. Hun bider sig i underlæben før hun læner sig de sidste centimeter frem mod ham, og hun presser sine læber mod hans.
Marco nyder skam at mærke hendes hænder rundt omkring ved nakken, kæben og håret. Lidt en form for trance ender han i, fordi han udelukket fokusere på hende, og det hun gør. "This will get better now" Når han lige at love hende, før han efterfølgende modtager han hendes læber. Han køre begge hænder op omkring hendes hofte, og kan derfor løfte hende op på sit skød, og slå armene bedre omkring hende. Han havde savnet at være tæt på hende, savnet denne intimitet. Let skiller han sine læber en smule, køre tungen lidt frem og strejfer hendes underlæben for at vente ordentligt på hendes accept. Han var rigtig glad, tilfreds ligenu. Han håbede at dette betød han var tilgivet, at de var okay
Anastasia har tilgivet ham, og at hun nu kender til grunden til det hele, gør det nemmere for hende. Hun ved ligesom hvordan hun skal håndtere det nu, og hvor hun står henne. Og hun stoler på hvad han siger. Altid. Hun slår armene om hans nakke da hun mærker hvordan han trækker hende op på hans skød, og hun ligger benene på hver side af ham. Hendes fingre vikler sig ind i hans bløde hår og hun nyder det i fulde drag. Det her er hvad hun har savnet så meget. Da hun mærker hans tunge mod sin underlæbe skiller hun villigt sine læber, og dermed acceptere udviklingen af kysset. Ifølge hende er de helt okay lige nu. Og næste gang der sker noget lignende end dette, vil det ikke være ligeså slemt som denne gang.