Marco fæstner blikket på den smidige krop Anastasia er udstyret med. Hun var fantastisl velskabt, hvilet blot får ham til at vende mundvigerne opad over sit eget held. Med et smil tilføjer han en enkelt smule shampoo, bare for at lade vandet skumme en smule. Da vamdet langsomt fylder karret op, får han trukket det sidste af sit eget tøj af. Et bad var skam hyggeligt, desuden ville han også bare gerne møde ren op ved sine forældre. Selv sætter han sig da han kan slukke for vandet, og istedet læner han sig godt tilbage i badekaret. Afventende søger hans blik mod hendes, inden han før plads til hende ved sig. Barekarret var skam stort og rummeligt, så pladsen var stor. "Kom skatter" Opfordre han hende, før han rækker hånden ud mod hende, før han smiler endnu bredere.
Jeg kan godt lide Marco og Ana, de er et godt par, og jeg håber ikke jeg er den eneste som synes det 
Anastasia vender sine grønne øjne hen på ham og lader dem betragte hans vidunderlige krop, og hun kan ikke lade være med at smile. Hvordan har hun været så heldig at få ham? Hvad har hun gjort, for at fortjene ham? Da han træder ned i badekarret og får sat sig, kan hun igen ikke lade være med at smile over synet. Han ser rigtig komfortabel ud på den måde. Nøgen, i et varmt skumbad. Han så rigtig dejlig ud sådan. Og hun er den eneste som har lov til det syn, hvilket virkelig glæder hende. Og hans opfordrende ord, hans 'skatter', får hende til at smile bredere, og hun tager hans hånd, hvorefter hun forsigtigt træder ned i det varme vand. Da hun kommer ned at sidde hos ham føles det varme vand rigtig godt, som om det smyger sig omkring hende. Ligesom han gør. Hun har en 100 % nøgen og våd Marco bag sig. Hvor heldig er man lige?
Marco er tilfreds da hun endelig sætter sig i vandet ved ham, og han samler let hænderne omkring hendes hofter, før han trækker hende en smule længere tilbage, og halvt ovenpå hans ene lår. Han kysser hende kort i nakken, før han lader den ene hånd glide op lige under hendes bryst, hvor han planter den. "Jeg har forresten købt en hund.." Forklare han kort. Han ved godt man snakker om det i forhold, men de boede ikke sammen, og kunne hun ikke lide hunden kunne de mødes ved hende fremover. Selvom det virkelig ville sætte hele hundetingen på en prøve hvis hun ikke kunne lide den. "Jeg skal hente ham i overmorgen.. Han er to måneder" Forklare han, før han køre hånden op i hendes hår. Han var vel det man kaldte en dyreven, han var glad for dyr, og nu når brikkerne faldt på plads i hans liv, var der også tid til en hund. Det ville dog ikke skære ned på hans tid med Anastasia.
Anastasia sukker tilfreds da hun mærker hans mave mod hendes ryg, at hun sætter tæt indtil ham, og det nyder hun skam i fulde drag. Alle hans berøringer. Lyden af hans stemme, der kan have så mange forskellige effekter på hende. Hun lukker sine øjne i og læner sig tilbage mod ham, slapper fuldstændig af. Dog da hun hører hvad hun siger åbner hun sine grønne øjne igen, for at kunne se op på ham, ved at dreje sit hoved en anelse. Selvom hun ikke kunne se ham fuldkommen og være med front mod ham, men det er bare for at give signal til at hun taler til ham, også han kan høre hende. "Virkelig? Jeg glæder mig til at se ham. Har du fundet på et navn endnu?" Spørger hun så, oprigtigt interesseret, med et smil der spredes på hendes læber. Hendes ene hånd finder ned under vandet og ligger sig mod hans knæ, som hun giver et blidt klem.
Ændrede det.. Her er vovsen
https://encrypted-tbn0.gstatic.com/images?q=tbn:ANd9GcQhfbqx3Z925Vw4P5ATXkcG2PY6D_q1BPV5-vy227vqs8KXhOvawA
https://encrypted-tbn0.gstatic.com/images?q=tbn:ANd9GcQhfbqx3Z925Vw4P5ATXkcG2PY6D_q1BPV5-vy227vqs8KXhOvawA
Marco køre hånden det sidste stykke op omkring hendes bryst, og ånder tungt ud mod hendes nakke. Han var skam meget afslappet, dette var fredeligt, hyggeligt, han nød det. Desuden var hun tæt på ham, og nøgen. Det var en tydeligvis win-win situation for ham. Et tydeligt smil former sig da hun viser interesse for hunden, og han lægger hovedet lidt på skrå så han kan fange hendes blik. "Ikke endnu, nogen forslag... Du kan tage med ud og hente ham, han skal vende sig til dig alligevel" Hundehvalpen skulle selvfølgelig også havde en stor plads i hans liv, men Anastasia var stadig på et stadie over hunden, så det skulle acceptere hende lige fra starten af. Han skæver kort mod sit knæ da hun giver det et klem, det var rart nok. Det havde været under opsejling længe at hunden skulle være hans, og nu havde den fået alverdens vacciner, og han havde betalt en halv formue for den lille hvalp, og så fik han den snart. Dog havde han endnu ikke købt hverken mad, eller andre hundeting.
Anastasia er glad for han selv vender sit hoved lidt så hun kan få noget øjenkontakt med ham, da hun finder hans øjne meget dybe, og flotte at se ind i. Ingen tvivl om det. Hun kunne bruge lang tid bare ved at sidde og se på ham. Hun fortsætter sine kærtegn derefter mod hans knæ, ved at stryge sin tommelfinger blidt over huden i en blid nussen. At han siger hunden skal vende sig til hende får en varme til at sprede sig indeni hende, da det indgiver at hun bliver hos ham. Ikke noget hun ikke havde regnet med, men hun føler sig så heldig. Næsten for heldig. Og hun er bange for det på et tidspunkt ender. Med et tilfreds suk over at sidde her med ham, nøgen og i et varmt karbad, ser hun på ham med et smil på sine læber. "Det vil jeg meget gerne." Hun vil meget gerne ud at hente hunden, og se hvalpen. Hunde elsker hun, så det gør hende selvfølgelig glad, selvom det ville have ligeså stor effekt hvis det nu var en kat, for hun vil være glad for hvert et dyr som han anskaffer sig, nemlig fordi det er ham. "Før middagen er jeg lige nødt til at komme hjem til mig selv. Jeg kan ikke tage imod dine forældre i jeans og t-shirt." Informere hun ham om.
Marco ser på hende, og nikker tilfreds. Det passede ham udemærket hun tog med. Så kunne de hente hunden om formiddagen, og hun kunne passe sit arbejde. Vel og mærket hun skulle på arbejde den dag. "Godt... Så ideér til et navn, fyr løs" Svare han blot med et enkelte smil, før han lægger hovedet bagud, og planter blikket mod loftet istedet. Ikke fordi han ikke gad at se på Anastasia, men selvom han så kiggede andre steder havde han et tydeligt billede af hende i hovedet trods alt. Med et smil nikker han til det hun siger, før han ændre det til et rysten på hovedet "Lad os tage ud og købe en kjole istedet for.." Tilbyder han, selvom han havde taget valget, og bestemt hun skulle havde nyt tøj.
undskyld længden, ved ikke lige hvad der skete 
Jeg skal logge nu vi ses i morgen
I morgen er jeg nok ikke meget på
Kommer lige kort for at svare
Skal spise, men det lyder godt
Anastasia er glad for det er om formiddagen de skal hente hunden, for hun skal på arbejde om aftenen, så det passer hende rigtig godt. Hun sidder og ser tænksom ud for en tid for at kunne finde på navne, før hun ender med at give ham et spørgsmål. "Hvilken race er det?" Spørger hun så, og hun drejer sit hoved en smule endnu engang, for at kunne se op på ham. Dog fordi han har lagt hovedet tilbage kan hun ikke se hans ansigt særlig godt, hvilket gør hun vender sit blik ligefrem igen. Hun læner sig tilbage mod ham så hendes hoved hviler mod hans skulder. Det her er hun meget tilfreds med. Det er dejligt afslappende og en rigtig god afslutning på en dejlig morgen med ham, selvom den begyndte lidt små-skidt. Fordi han har lagt hovedet tilbage kan hun ikke se hans nikken og rysten med hovedet, så det han siger kommer som en overraskelse for hende. Købe hende en kjole? "Jeg kan bare tage den lyserøde på, det er intet problem. Du skal ikke bruge alle dine penge på mig hele tiden. Du bruger dem på mig ret så tit, har jeg lagt mærke til." Siger hun til sidst med et smil, da det faktisk er rigtigt. Hendes drinks i baren dengang, chokoladen, og nu også en kjole. Hun ønsker ikke han mister penge for hendes skyld, selvom hun godt ved han har mange penge. Og tanken finder hun da ret så sød. At have en kjole på som hendes kæreste har købt til hende...Det lyder ikke så dårligt. "Er du sikker?"