Marco ser på hende med smil da hun ser ud til at være næsten klar, det var godt. Så kunne de komme afsted, og få den middsg overstået. Han er egentlig ikke så begejstret for den middag, men det skjuler han selvfølgelig. Han ville ikke ødelægge hverken hendes glæde, eller sine forældres glæde fordi han var lidt negativ idag. Hvilket er utroligt han kan være, efter den morgen med hende. Da hun kommentere hans jakkesæt lægger han hænderne på hendes baller, og smågriner kort. "Det godt med dig.. Smut så ned i bilen med dig skat" Han slipper hende ikke umiddelbart, men sender hende et taknemmeligt smil da hun retter lidt på de forskellige ting. Kort presser han læberne mod hendes, inden han slipper hende, og puffer hende kærligt mod døren. Selv får han sko på, før han smider pungen i baglommen. Sammen med hende går ham ud i opgangen, og får låst hoveddøren inden han begiver sig ned af trapperne. Bilen låser han op i sekundet han træder ud på gaden. Hendes dør åbner han, før han selv sætter sig ind i sin side og starter bilen..
Anastasia kan ikke lade være med at smile over hans hænder der med det samme placere sig på hendes baller. Først piller han ved hendes bryster, og nu hendes baller. Han piller godt nok meget her til morgen. Men har hun noget imod det? Overhovedet ikke. Det er rart også at mærke at han er der. Hun gengælder hans korte kys før hun træder ud fra hans favn og går hen til døren, som hun åbner op. Derefter træder hun nedad trappetrinene i opgangen - heldigvis bor han kun på første sal, hvilket er godt i det her tilfælde - og hun når ud af opgangen også. På lette ben går hun med ham hen til hans bil og smiler taknemmeligt og kærligt til ham da han åbner hendes dør for hende. Der sætter hun sig ind og spænder sin sele. Hendes blik lander på ham. "Er der faktisk noget jeg ikke ved om dig endnu?" Spørger hun nysgerrigt.
Jeg svare en sidste gang, så smutter jeg i bad 
Marco ser på hende da hun kommer ind, og da selen er på køre han afsted. "Noget du ikke ved" Gentager han for at få et par sekunder til at tænke over det. Men ender med at ryste på hovedet. Marco ved godt en af hans ekskærester lige havde sine pysiske problemer, og at det ikke var det smarteste at droppe hende som han gjorde. Men hun havde fandeme kørt på ham så lang tid og så voldsomt, at han ikke så anden udvej. Hun havde også været efter ham, efter bruddet. Men nu havde han ikke hørt fra hende et års tid, og han føler ikke der er behov for at bringe det på banen. "Det er der ikke.. Hvad skulle det være?" Spørger han nysgerrigt om, inden han med et smil ser hen på hende, og drejer af et par gange. Han bor allerede tæt på midtbyen, så det er ikke langt. Men vejret var ikke særlig godt, så ja, han var doven og kørte afsted med hende og en propfyldt pung.
Anastasia beholder sit blik på ham selvom han stadigvæk kører, og hun nyder virkelig synet af ham sidde bag rettet og have kontrol over bilen. Han ligner virkelig en som har det godt og er glad, og tanken om at det måske er hendes skyld, glæder hende virkelig. Hun ligger sit hoved en smule på skrå for at kunne se ordentligt på ham, og hun trækker på smilebåndet da han siger der ikke er noget. Ved hun virkelig alt om ham? Hun vil nemlig vide alt om ham. Kende ham bedre end nogen anden...Selvom det desværre nok aldrig kommer til at ske, når man tænker på hans forældre. "Det ved jeg ikke. Noget jeg ikke ved. Det kan være stort eller lille. For eksempel er jeg bange for edderkopper. Jeg kan simpelthen ikke tage dem. Andre må smadre dem for mig fordi jeg ikke selv kan. Det er ligemeget hvad det er."
Har du så tid til at svare og maile med mig?
Ja, altså chatte/snakke, haha 
Ahaha blev en smule forvirret, først troede jeg du mente i rollespillet, men det var vi da ikke nået til, så je forstod ikke