Anastasia kan ikke lade være med at fnise over det han siger, da det nu er meget morende, og hun ligger en hånd for munden for at dæmpe det. Da fniser fortager sig går det istedet over i et smil som ligger sig på hendes læber, og hun holder sit blik på ham. Det her er en god vinkel, en god måde, at få lov til at se ham på, på tættere hånd. "Måske ikke, men hvis de er fornuftige, så giver de det frivilligt til os. Ellers får de "høflig udsmidning" fra dig." Hun griner lidt, før hun bider sig i underlæben da han spørger om hendes navn. Marco...Det er ikke tit hun hører det navn. "Anastasia."
Gideon lader sine grå øjne ramme det lille, runde bord imellem dem, og han finder nu de borde ret så hyggelige. De har en hjemmelig atmosfære...Hvad ved han om hjemmelig? Han er hjemløs. Han slår sig selv mentalt i hovedet for den tanke. "Måske." Siger han bare før han ser op på hende, og han nikker da hun spørger ham. "Ja, det vil jeg gerne." Han rækker ned efter sin taske og tager den over skulderen.
Gideon lader sine grå øjne ramme det lille, runde bord imellem dem, og han finder nu de borde ret så hyggelige. De har en hjemmelig atmosfære...Hvad ved han om hjemmelig? Han er hjemløs. Han slår sig selv mentalt i hovedet for den tanke. "Måske." Siger han bare før han ser op på hende, og han nikker da hun spørger ham. "Ja, det vil jeg gerne." Han rækker ned efter sin taske og tager den over skulderen.
Så lige noget om en dræbe kænguru, blev lidt distraheret sry xD 
Det egentlig en smule weird Anastasia og Marco spiser middag sammen, men først kender hinandens navne så sent 
Han var jo kunde, så han behøvede jo ikke at introducere sig
Marco undslipper et grin da han høre hvad hun siger, dog stopper han få sekunder senere op foran restauranten. Et fint sted, som lovet, men nu ville Marco jo også gerne imponere lidt "Men nu kommer vi jo til tiden, så det er slet intet problem" forsat smiler han bredt, og stiger kort ud, for hurtigt at være omme for at hjælpe hende ud. "Anastasia" Han smiler lidt ved navnet, det var skam kønt. Da hun er ude af bilen, lukker han døren, og får låst bilen. En smule prøvende tager han hendes hånd ganske blidt, og trækker hende med indenfor. Her opgiver han navnet, og de bliver vist hen til et fint tomands bord
Allison ser roligt på ham og nikker kort inden hun rejser sig. Hun var en smule træt, og hun tog dette som aftensmad, så det var bare hjem i seng. Let retter hun på sin jakke, før hun kort i helt diskretion køre blikket ned af ham. Efterfølgende slår hun let over i et smil, før hun blot går afsted i den tro at han følger med. "Det er kun en gade herfra" Forklare hun med et smil, før hun tager en dyb indånding da de når udenfor.
Allison ser roligt på ham og nikker kort inden hun rejser sig. Hun var en smule træt, og hun tog dette som aftensmad, så det var bare hjem i seng. Let retter hun på sin jakke, før hun kort i helt diskretion køre blikket ned af ham. Efterfølgende slår hun let over i et smil, før hun blot går afsted i den tro at han følger med. "Det er kun en gade herfra" Forklare hun med et smil, før hun tager en dyb indånding da de når udenfor.
Anastasia kan godt lide at han kan grine af hendes jokes og sjove kommentarer. Det ville ikke være sjovt for hende hvis han ikke kunne. Hun smiler over det han siger og nikker, før hun træder ud af bilen da han åbner døren for hende. "Tak." Siger hun, og smiler ved lyden af sit navn via hans stemme. Hurtigt er hun ude af bilen og hun koncentrere sig om at gå i sine høje hæle - Det er ikke tit hun har sådanne på. Hun beholder sin hånd i hans og finder en hvis ro ved hans varme om hendes hånd, dermed træder hun med ham indenfor. Hun ser forbløffet og imponeret rundt i resturanten, som er virkelig flot og fornem. Sådan et sted har hun ikke været. Da de når hen til bordet sætter hun sig ned på sin stol.
Gideon rejser sig op fra stolen som han sad på, og han kan selv mærke en smule udmattelse, men mere glæde end udmattelse, da han har mødt hende. En kvinde, en rar kvinde, som ikke væmmes ved ham eller er bange for ham. Han træder med lange skridt efter hende og når hurtigt op på hendes side, hvor han nikker. "Okay, det må være rart at være så tæt på sådan et godt sted."
Gideon rejser sig op fra stolen som han sad på, og han kan selv mærke en smule udmattelse, men mere glæde end udmattelse, da han har mødt hende. En kvinde, en rar kvinde, som ikke væmmes ved ham eller er bange for ham. Han træder med lange skridt efter hende og når hurtigt op på hendes side, hvor han nikker. "Okay, det må være rart at være så tæt på sådan et godt sted."
Marco ser let på hende, inden han sætter sig til rette. Kort snupper han vinkortet inden han ser hen mod hende "Rødvin eller hvidvin, eller foretrækker du noget andet?" Selvfølgelig er det en del af planen at servicere hende fuldstændig, så han kan slå benene væk under hende. Men han kunne meget godt lide Anastasia, og han var også indforstået med at hun ikke var en pige man smed væk. Derfor skulle han ikke dumme sig, og han havde hele ikke taget stoffer hele dagen, så han var helt sig selv. Menukortet rækker han hende også, før han selv åbner sit, for at kigge udvalget igennem. Da han har valgt tager han sig igen god tid til at betragte hende, før han lukker menukortet i. "Har du bestemt dig?"*
Allison ser roligt på ham da han kommer op på siden af hende, og hun nikker blot ganske roligt. "Det meget rart, men det ville nu være bedre hvis jeg fik arbejde dernede, så var jeg tæt på mit job, og et godt spisested" Det var selvfølgelig en lille drøm, og hun havde været nede og spørge, men de søgte ikke personale. Kort sukker hun ud, inden hun finder sig nøgle frem, og åbner døren ind til opgangen. Som sagt var der ikke så langt. Nøglen sætter hun i hoveddøren før hun får låst op, og åbnet døren. Hun træder let til side så han kan komme ind, og napper sig lidt i læben. Det var et lille sted. Stue, køkken, minimalt soveværelse, og et badeværelset.
Allison ser roligt på ham da han kommer op på siden af hende, og hun nikker blot ganske roligt. "Det meget rart, men det ville nu være bedre hvis jeg fik arbejde dernede, så var jeg tæt på mit job, og et godt spisested" Det var selvfølgelig en lille drøm, og hun havde været nede og spørge, men de søgte ikke personale. Kort sukker hun ud, inden hun finder sig nøgle frem, og åbner døren ind til opgangen. Som sagt var der ikke så langt. Nøglen sætter hun i hoveddøren før hun får låst op, og åbnet døren. Hun træder let til side så han kan komme ind, og napper sig lidt i læben. Det var et lille sted. Stue, køkken, minimalt soveværelse, og et badeværelset.