Anastasia beholder sit blik på ham og ser på ham imens han forklare, og det han siger, får hende til grine kort. "Det må have set interessant ud." Indrømmer hun med et fnis denne gang, før det går over i et smil. Dog bliver hendes smil bredere over hans drilleri om assistensen, og hun puffer blidt til ham med sin albue, skam ikke noget der gør ondt på nogen som helst måde. "Du må ikke drille." Siger hun til ham, og hun vender sit blik ud af forruden, som hun så ser ud af. Men så kommer hun i tanker om noget. Driller han egentlig, eller er han ærlig? Hun kan ikke gennemskue det. Og siden hun er på et nervøst plan med ham, bliver hun hurtig usikker på sådanne ting. Så hun ser hen på ham med øjenbrynene bukker sammen. "Du driller, ikke?"
Dejligt 
Hvordan har din dag været? Fik du afleveret dispositionen?
Har du tid til at svare mig?
Hvordan har din dag været? Fik du afleveret dispositionen?
Har du tid til at svare mig?
Fik afleveret min disposition, og jeg har haft reeet travlt
Jeg svare om to sekunder
Jeg svare om to sekunder
Aww, men godt du fik afleveret
Oki doki yay
Oki doki yay
Marco ser hen på hende, og griner lidt over hendes lille albuepuf, det var underholdende at drille hende engang imellem. Selvom det måske ikke var det bedste emne at gøre det over. Han parkere let, og ser noget overrasket på hende, da hun tvivler på om det var spøg eller ej. Kort ryster han på hovedet af hende, før han stiger ud. Selvfølgelig skulle hun nok få sit svar. Med et suk får han hende ud af bilen, og i det øjeblik han har lukket hendes bildør, puffer han hende op ad den. Den ene hånd sætter han fast om hendes hofte, den anden ved bilens tag så hun ikke kan slippe væk fra ham. "Anastasia det var et dumt dumt spørgsmål.. Selvfølgelig driller jeg dig.." Starter han ud, mens blikket er mere streng er stemmen sukkerblid. "Du ved godt jeg kun har øjne på dig ikke? Jeg er fuldstændig ligeglad med hende, og alverdens andre assistenter.. Du interessere mig, du fascinere mig, og du fanger mig, jeg er ligeglad med de andre" Han afslutter med et skævt smil, inden han slipper hende igen.
Anastasia lader sit blik møde det sæde han lige sad i da han stopper bilen og stiger ud. Vil han ikke komme med et svar? Har hun gjort noget forkert? Dog ser hun op på ham da han pludselig står på hendes side, og hun træder ud af bilen, i den tro om hun skal til at gå indenfor. Dog får hun ikke lov til det. Med et overrasket gisp ender hun opad bilen med ham spærrende foran sig, og hun rynker sine øjenbryn i undring. Hvorfor gør han det? Dog forsvinder hendes rynken af øjenbrynene i undring hurtigt da hun hører hvad han siger. Kun har øjne på hende? Ligeglad med de andre? Hun mærker en varme sprede sig om hendes hjerte, og hun ser fortsat op på ham da han fjerner sig. Der mærker hun en rødmen sprede sig over hendes kinder, og hun kan ikke lade være med at smile. "Da du kom ind i baren den dag, tænkte jeg at der var noget over dig. Og jeg kunne ikke glemme dig. Da du inviterede mig ud var jeg så glad. En som jeg ville have, ville have mig. Jeg havde det som jeg var den heldigste kvinde i verdenen. Og det er jeg stadigvæk." Hun presser et kys mod hans kind før hun tager hans hånd, og går stille mod opgangsdøren, så hun går ved hans side.
Marco ser på hende med et let smil, det var rart at få bekræftet hun ikke fortrød hendes valg angående deres middag. Naturligvis faldt han med det samme for den helt specielle udstråling Anastasia har. Uskyldigheden selv, alligevel er hun en smule vovet, og i den grad en fantastisk person. Han kunne beskrive hende med en helveds masse ord, men det ville tage for lang tid. Han strammer greber omkring hendes hånd, og trækker hende og poserne med sig op i lejligheden hvor han sætter det i entreen. "Så skynd dig smukke, vi skal køre om en lille halvtime.." Han kysser hende roligt ved tindingerne, inden han bevæger sig ud i køkkenet hvor han tænder sin kaffemaskine. Han kunne sagtens nå en kop mens hun klædte om og blev klar