Jeg er altså ikke sikker på jeg kan skrive ligeså langt denne gang også 
Anastasia ville fuldt ud forsikre ham om at hun ikke elskede han penge og blev for hans penge, men at hun blev på grund af ham. At han tog stoffer først da de mødte hinanden, og hele scenen med hun var ved at forlade ham fordi hun fandt ud af det, er helt væk for hende lige nu. Hun tænker aldrig på det, for det behøves ikke. Det er ikke det værd, overhovedet. Han var kommet over det. Så hvorfor køre i det mere end det var nødvendigt? Hun klemmer blidt hans større og varme hånd da hun mærker den i sin mindre hånd, og hun mærker hvordan de kommer tilbage på 'rette' spor igen. Ikke flere disskutioner om penge. Det er bare de to. Ingen andre. Hun elsker ham, og det håber hun ikke han nogensinde vil tvivle på. At han siger han ville være ligeglad med hun var golddigger, og han ville tage et job mere for at få flere penge, og dermed beholde hende, kommer meget bag på hende hvilket også ses på hendes kort hævede og overraskede øjenbryn. Ville han beholde hende, endda hvis det var sådan? Det ville aldrig blive sådan, som han fortæller det. Hun elsker ham. Hans lækre udseende, hans charme, hans smil, hans sødme, hans stædighed endda. Alt. Alt af ham elsker hun. Dog mærker hun pludselig varmen om sin hånd forsvinde, og det ærger hende lidt. Dog glipper hun overrasket med øjnene da han pludselig denne gang ligger sine hænder mod hendes kinder, og nærmest holder om hendes ansigt. Og da hun mærker ham mod sin pande lukker hun øjnene i og tager en dyb indånding. Nej, ikke flere pengesager, som han siger. Hun slapper mere af. Han er den der kan såre hende mest, men han er også den som kan heale hende når der er behov for det. Han dufter dejligt, hun kan dufte ham når han er så tæt på hende. Han er maskulin, men stadigvæk noget så sød. Hun kan sagtens høre det tiggende i hans stemme, og det giver hende dårlig samvittighed. Han vil virkelig gerne give hende den bil. Og det ville være rart med en bil - Men endnu mere hvis den kom fra ham. Hun ville køre i den og tænke på ham hver gang, med et stort smil. Dermed kommer hun til en konklusion. "Okay. Du må gerne give mig en bil." Siger hun lavt før hun åbner sine øjne da han igen trækker sig, og hun kan ikke lade være med at smile over hans talemåde. "'Skide' blomster? Er du ikke særlig glad for blomster?" Spørger hun lettere drillende, før han åbner døren for hende, og hun træder ud. "Tak." Siger hun til ham med et smil, før hun tager hans hånd og begynder at gå ind mod butikken.
Det ved jeg ikke, men bliver her endnu
Marco ser på hende da hun stiger ud af bilen, og han lukker bildøren i, og låser efterfølgende bilen. Ikke fordi han var bange for at den blev stjålet, ærlig talt ville ingen få noget ud af det. Det ville nemlig ikke tage Marco mere end et par timer at få den tilbage. Hvordan, ganske enkelt Marco havde sporer i alle sine biler, generelt alle sine dyrebareset ejendomme.. Måske han skulle anbringe en på Anastasia? Tanken får ham til at trække op i et mere snedigt smil, mens han køre blikket ned af hende igen. Naturligvis kunne han aldrig finde på det, ærlig talt ville det være over stregen. Selv for ham og hans jalousi. "Det var godt... Jeg ved nemlig allerede hvilken bil du skal havde" Fra start havde han allerede overvejet, mærker og farve. Selvfølgelig ville det derfor være et stort tilbageslag ikke at må give hende. Så hendes accept gjorde ham glad. Naturligvis skulle hun havde en ordentlig bil, nu han måtte vælge en. For det regnede han altså med han måtte. Igen retter han blikket mod hende, og griner lidt over spørgsmålet. "Har du set en eneste blomst i min lejlighed?" Vælger han at spørge om som svar, for det gav sig selv. Han var ikke tosset med blomster. Blev de ikke vandet jævnligt, så stod de og så grimme og visne ud. Det gad han ikke havde, han ville gerne køre det stilrene. Han slipper ganske roligt hendes hånd, for igen at lægge hånden omkring hendes tajle. Anastasia vidste vist ikke helt hvor meget hun tiltrak opmærksomhed i den kjole. Men det gjorde ham intet folk så en ekstra gang efter hende, det gjorde ham blot mere triumferende at hun var hans. Men så de for langt skulle han nok vise hvem hun tilhørte. Om de så var til en fest eller foran en blomsterbutik. Ville han med glæde voldsnave hende, hvis det fik folk til at indse hun var optaget. "Så hvilke blomster besluttede du dig for?" Spørger han, og løsriver sig fra sine egne tanker igen. Let skæver han rundt i butikken selv.
Jeg skal desværre logge nu, men jeg svarer dig i morgen så hurtigt jeg kan
Anastasia kunne nemt se for sig at nogen ville prøve på at stjæle hans fancy og dyre biler. Det ville ikke undre hende. Dog håber hun aldrig nogensinde det sker, for det ville da virkelig være irriterende for ham. Hun ønsker da overhovedet ikke nogen skal tage hans biler, eller noget andet af det han ejer. Hendes blik ligger på ham, og hun kan ikke lade være med at trække på smilebåndet over det. "Nå, gør du det? Du er godt nok hurtig." Siger hun for sjov. Hun tvivler ikke på at han vil give hende en god og sikker bil, for hun kan ikke se hvorfor han ville give hende en skod bil. Og hvis han gjorde det ville hun nok heller ikke blive særlig glad. Hun nikker en gang med hovedet da han siger det med blomsterne, for hun forstår det godt. Han havde ingen blomster, hvilket hun heller ikke ligefrem kunne se for sig. "Hvad nu hvis jeg gik hjem til dig og fyldte din lejlighed med lyserøde blomster? Det ville måske pynte." Vælger hun så drillende at sige med et smil. Lidt drilleri kan han vel godt tage. Hun går med ham ind i blomsterbutikken, og at han ligger sin arm omkring hende har hun skam intet imod. Hun nyder at kunne gå ved hans side på den måde. Og også på den måde kunne man vise andre at han var hendes, og ingen andres. Det var ham der holdt hende om lænden. Ikke en anden kvinde. Og hvis nogen gjorde tilnærmelser til ham, så skulle hun i hvert fald nok få vist dem. "Jeg tænkte på liljer. Hvor de er hvide med en smule lyserødt indeni for at give noget farve. Jeg tror det vil passe godt til din mor." Siger hun, før hun kommer på en lille ide, og hun vender blikket op på ham, imens hun bider sig tænkende i underlæben over sin plan. "Ville du være okay med at komme hjem til mig i morgen istedet efter dit arbejde? Hvis det ikke er for meget forlangt?"