Det er jeg ikke sikker på. Ikke endnu, men måske snart. Vi skal have en arbejder ud på altanen og arbejde i morgen fra klokken syv om morgenen 
Jeg skal logge nu vi ses i morgen
Hey jeg har haft fucker travlt idag, men jeg svare dig nu
Aww det kender jeg, jeg skal selv nogen ting i morgen. Men yay
Orw imorgen får jeg også travlt
Marco ser på hende, og nikker blot forstående, inden han blot tænker en smule over det. Han skrev og undskyldte, intet andet. Det var sådan noget en typisk kujon gjorde, men han er heldig han ikke gør det. Især ikke nu hvor Marco er her. For så havde han fået en lærestreg. Han vil gerne sørger for Anastasia har det godt, og hendes såkaldte 'ven' skulle ikke stå i vejen for det.. "Hey... Can I like.. Get his number" spørger han som var det ingenting, men tydeligvis ligger noget bag. Da hun siger det næste sukker han, og samler istedet hænderne omkring hendes ansigt, og ser mere alvorligt på hende. "Anastasia.. I Will never leave you.. Never, I will never hurt you either" Forklare han ganske alvorligt, inden han smiler svækket. Dog kære han stedet hænderne ned omkring hendes hofter, inden han istedet presser hende bagud mod sofaen ganske blidt. "Well I can make you forget all about her for a while." Siger han mere charmerende, inden han køre den ene hånd ned til hendes trussekant, og den anden op under hendes blus. Han ved ikke om det er dårlig timing, men hun kunne altid sige nej
Anastasia har mange forskellige meninger omkring hele situationen med Cary, og hun vil være sikker på hun tager det rigtige valg, og tænker det hele igennem før hun gør noget. Så lige nu bliver han lagt på is. Hvis han havde noget at sige, kunne han sige det til hende, face to face. Ikke på mobilen. Det var kujonagtigt. Og hun synes at hun fortjente bedre end det. En rynke popper op i hendes pande da hun hører hans spørgsmål, og hendes grønne øjne lander på hans ansigt. "Get his number? Why?" Spørger hun, da hun meget gerne vil vide mere om hvorfor han vil have Carys nummer. Hun kunne tydeligvis høre at der lå noget bag, og at de ikke bare ville sende søde beskeder til hinanden. Dog forsvinder rynken i hendes pande da hun mærker hans ænder om sit ansigt, og hun fokusere fuldstændig på ham. Hans ord beroliger og varmer hende, for det er noget hun har tænkt på. Hvad hvis han forlod hende? Hun sender ham et varmt smil, da hun mener helt det samme. Aldrig vil hun forlade ham, aldrig. Dog lander hun hurtigt på ryggen mod sofaen, og hun kan ikke lade være med at smile over ham. "When youre here i forget about everything, but you." Siger hun, før et drillende smil spiller på hendes læber. "I thought you were hungry."