Rollespil

Hvornår går du. Hvornår er du tilbage -

♡♡

Jeg går nok omkring kl. fem i elleve, og jeg kommer nok tilbage omkring tre-fire timer, dog er jeg ikke fuldstændig sikker på hvor meget vi tager/hvor lang tid det kommer til at tage

Okay jeg smutter ved en tretiden og er tilbage ved en 17-18 ♡

Hm .. så hvis jeg svare kan du nå at svare inden du går? ♡

Okay, så ses vi nok omkring der en 17-18
Måske, er ikke sikker

Idk jeg svare nu anyway

Det lyder dejligt

Thomas ser på hende som hun prøver at skubbe ham væk, men det griner han blot over. Det var nytteløs, hun var for svag og for fuld. Desuden forhindrede det hende endnu mere at hun lå under ham, han havde magten.
"Shh.. i'll make you feel really good very soon baby" Lover han med et grin, før han efterfølgende køre hænderne ned omkring hendes bryst. Han omfavner det kun ganske kort, inden han køre hænderne ned og rykker hektisk op i hendes kjole, hvorefter han tager fat i kanten på hendes trusser,og uden videre rykker dem ned omkring hendes knæ. Han har et frit udsyn til hendes køn, og det glæde ham. Selv får han med den ene hånd åbnet sine bukser, og sammen med boxersne trækker han dem ned ganske kort. Selvfølgelig er han allerede rimelig hård, men Anastasia var et ophidsende syn. Let rykker han ned og presser tungen ind i munden på hende, mens han let køre sit let op ad inderlåret på hende.

Sit lem*

Er igang med Sophie

Jeg går nu, vi ses senere

Ses

Back

Det tog kortere tid end forventet

Anastasia er nærmest i panik. Hun kan mærke hvor tunge hendes lemmer er, og hvor meget hans vægt hviler over hende. Ingen vegne kan hun komme. Både på grund af hun er fuld og derfor svagere, men også fordi han er så stærk som han er. Alt for stærk i forhold til hendes smag, for hun ønsker ikke det her. Overhovedet. Hun har lyst til at begrave sig ned i et hul, langt væk fra Thomas, og søge trøst hos Marco istedet. At mærke hans stærke arme omkring sig. Høre hans stemme. Men istedet mærker hun Thomas' berøring, og høre kun hans stemme. Det er forfærdeligt. "Stop it! It hurts.." Hun når ikke at sige mere med grædende stemme idet hun mærker hans tunge i sin mund, et sted hvor hun virkelig ikke vil have den. Samtidig føler hun sig så sårbar. Hun er næsten nøgen, og hun kan mærke hans lem opad sit inderlår. Hun vil ikke have ham! Hun prøver at bide ud efter hans tunge, men forgæves. Hendes ene hånd forbliver mod hans skulder for at få ham væk, imens den anden ligger sig beskyttende over hendes side, hvor såret ligger.

Hej

Marco blev færdig en smule før tid, alligevel sent. Han ved ikke helt hvor han kan finde Anastasia, og nu han har tiden vil han bruge den sammen med hende. Klædt med en smule ugler hår, en lidt åben sort skjorte og endnu sortere bukser begiver han sig afsted. Han forhøre sig lidt hist og her, og ender med besked fra en enkelt ansat om at Anastasia er set med Thomas, regner han med de er på Thomas værelse. Derfor vader han derhen, han ser intet galt i at de bruger tid sammen. Det glæder ham at Thomas acceptere Anastasia (If he only knew) Da han åbner døren, er han nød til at stirre et millisekund, mest fordi synet er chokerende. Han kan sagtens se Anastasias trusser sidder om hende knæ, og Thomas er også en smule afklædt. Endnu mere overstrålende er dog at Anastasia er i smerte. Både fordi hun ligger og græder under ham, hånden på Thomas skulder, og hendes skudsår.
"THOMAS, get away from her." Halvbrøler han efter ham, inden han bruger få sekunder på at komme hen til dem i sofaen. Han tager fat i nakken på Thomas og rykker ham fra Anastasia og ned på gulvet. Hun skulle væk, og selvom Marco kunne sparke ham hele vejen til helvede, er han nød til at se til Anastasia først. Han tager blot fat om hendes trusser og hjælper hende dem ordentligt på, inden han trækker ned i kjolen og yderst bekymret og nærmest overforsigtigt hjælper han hende op at sidde. Han køre tommelfingeren hen over kinderne på hende, og fejer tårene væk før han rejser sig. Han vikler den ene arm omkring hendes knæ, anden omkring hendes skuldre hvorefter han løfter hende op i armene. "I'm not done with you Thomas.." Advare han, inden han forsætter med Anastasia i armene mod deres værelse.

-Jeg håber det går jeg ikke skriver for Thomas. Dovenskab længe leve

Sophie really does believe they can get away, so when Josie is ripped away again. She does really get pissed of, what the he'll are they doing? She turns around, before she takes a look at Josie. It's obvious that it hurts, and that is a feeling Josie shouldn't feel "Let go of her. ." This time it clearly is a warning, and she also steps closer. Sophie wouldn't mind beat the chap out of those idiots, but she needs to get Josie first. "Of course I want to be with Josie.. and I don't owe you to tell why. " She snaps at them, before she with a bit force removes the boys arms from Josies body. Shortly after she removes his hand from her hair to, and drags Josie to herself. "I want to be her more than I maybe can describe" She smiles a single time, before she wraps her own arms around Josie. It doesn't mind Sophie they are in public, still she presses her lips against Josie. Comforting and loving.

Hey

Det er helt okay, hold da op, jeg er imponeret Jeg svare straks

Imponeret ehh?