Marco følger hende let med blikket i det hun vandre hen til køkkenøen, han kunne ikke sige hende imod han havde tænkt sig at holde grundigt øje men hende mens hun fik lavet mad til dem. Men det syntes han ikke var et problem. Desuden måtte hun næppe kunne benægte hun ikke nød hans blik var limet til hende. "And so what... You Are my girlfriend, of course im gonna sit her and stare at you while you cook..." Han smågriner efterfølgende. Men det stopper hurtigt i det han høre hendes svar til rejsen. Det får ham blot til at sukker tungt og irriteret. Så det var en nej, hvilket han havde svært ved at tro. Og endnu sværere ved at acceptere, han ville havde sin vilje. Og for at få den tog han gerne beskidte kneb i brug. Derfor vender han lettere fornærmet ryggen til hende, og smider det ene ben over det andet "Fine fine.. You Are probably right.. So stay home.. Alone. Then i'll have fun with my receptionist in Europe" Han smiler svagt for sig selv, inden han vender sig mod hende i det hun går hen mod mobilen. Han ville gerne vide hvem det var. Men han lever nu i den tro at hun selv forklare ham hvis det er vigtigt. Det er ikke ham at tjekke ændres beskeder, det kunne han ikke finde på. Det er en privat ting, og han ville selv gå amok hvis nogen tjekkede hans. "Sounds delicious.. Already looking forward to eat!" Det lyder virkelig lækkert, desuden er Marco et kødmenneske, så lam falder i den grad i god jord ved ham.
Then i'm gonna' answer you again. Tror ikke det bliver ligeså langt denne gang 
Anastasia har intet imod han ser på hende imens hun laver mad. Det er nyt for hende, i forhold til hvad der var tidligere, for der havde hun ingen. Men det er egentlig ikke det at hun nu har en kæreste, men den effekt han har på hende. Bare med et blik kan han gøre så meget ved hende, og hun står til hans vilje. Men hun ønsker ikke at blive en marrionetdukke. Og dog vil hun stadigvæk gerne glæde ham. Men hun vil ikke miste sig selv. Hun vil være sig selv. Hun vil sige sine meninger. Og det er også det hun gør. Hun er taknemmelig for at have en mand som ham. At han elsker hende. Og hvis man havde sagt til hende for tre uger siden at hun ville have en kæreste som ham, og at det ville være ham, så havde hun ikke troet på det. Dog vender hun sig om mod ham med en rynket pande da hun hører hvad han siger om sin assistent. Nej nej, sådan leger vi ikke her. "Marco, it...Don't do that to me, i know what you are doing. What should i do when you are working? Yes, i could walk around town, but it would be without you. What is the purpose of going, if we don't see each other?" Dog vil hun gerne med. Faktisk rigtig meget. Men hun vil gerne have svar på det spørgsmål. Hun smiler tilfreds da der kommer en god reaktion fra ham, via maden. "I'm glad to hear that." Hun tænder for blusset, sætter gryde og pande på, og begynder at ordne kødet samt kartoflerne.
Marco ser på hende da hun forsætter i det med forretningsrejsen. Måske er metoden ikke særlig fin eller andet, men den havde han størst chance for at vinde med. Og alle kneb gælder i krig, men også kærlighed. Han ville jo kun havde hende med fordi han elskede hende, så det er meget enkelt. Han retter sig mere op for at kunne svare hende, i det han sukkede ser tilbage på hende igen. "Well im not gonna work all The time. Bit let us forget that. It sure is gonna be fun sharing bed with her.." Forsætter han for at gnubbe lidt salt i såret. Han kunne ikke helt lade hver. ( Han er led, I know) "She isn't that bad looking anyway" Han ser mere intenst på hende denne gang, mens han venter på hun giver sig. Han følger hende stadig med blikket i det hun forsætter med madlavningen. Hun var god til at lave mad, og han så frem til at spise det. Derfor krævede han også at dette emne var gennem diskuteret inden de kunne spise, så de kunne spise med forhåbentlig et bedre snakkeemne end dette. Men hun måtte forstå han ikke gad havde hende her alene, specielt ikke efter det med hendes ven og familien. Han giver ikke op.
Anastasia vender sig om mod ham da han taler endnu engang om rejsen, og hun stopper madlavningen for et minut. Han er stædig. Ligesom hende. Og igen bruger han tricks for at få sin vilje. Nu det værste trick han kunne bruge. Hun ryster kort på hovedet af ham med et lille suk. "Why can't you just say: "I would like you to go with me, because i want you there." Instead of trying to swirl me around your'e littlefinger with tricks like that, cause' that's what you do. Tricks. I want to go with you, and because it is you. So fine, i will go. But don't use that trick on me again, ore else i am going to throw you out of my apartment." Siger hun lettere irriteret og vredt, før hun tager en dyb indånding, og derefter vender sig om endnu engang. Dermed fortsætter hun madlavningen. Hun får kartofler i gryden med vand på komfuret imens kødet kommer på panden, og sovsen går hun i gang med i dette øjeblik.
Marco ser på hende og hæver let det ene øjenbryn over hendes ord. Han forstod hende ikke, det startede han også ud med, at nærmest tigge hende om at tage med. Da hun siger det sidsted må han dog hæve øjenbrynet lettere irritabelt. Han rejser sig roligt op, inden han sætter stolen pænt på plads efterfølgende. "No need for that.. I can find The door myself" Svare han blot ligeså snerrende tilbage. Måske er det en overreaktion, men han er vant til at få sin vilje. Dette pludselige modspil hun giver ham er nyt, og nej, han håndtere det ikke pænt. Han bevæger sig kort hen til hende, og tager fat i overarmen på hende for mere provokerende og hårdt at kysse hende. "It was fun, as long it lasted.. I'll write to you" Han slipper hen blot efterfølgende, men kun for stedet at marchere ud i hendes entre hvor han blot tager skoene på, og efterfølgende også jakken som han får svunget over skulderen. Han skæver ud mod hende i køkkenet en enkelt gang igen, før han med et hævet øjenbryn forlader lejligheden. Ingen skulle true med at smide ham ud, fandeme nej. Han sukker blot i det han bevæger sig ned igennem opgangen og hurtigt ender i sin bil
There we go.. Drama all The way
Jeg er virkelig utålmodig idag, like wauw, no fucking patience at all