Jeg skal over til mormor nu, kommer tilbage når jeg er derovre 
Du svarer jo bare når du lyster Hvordan har du det?
Hvordan har du det?
Du putter pres på 
Jeg har lige en alvorlig samtale med mine forældre og søster.. Jeg ved ikke hvor lang tid det tager, men jeg ser og jeg kan fremskynde processen
Jeg har lige en alvorlig samtale med mine forældre og søster.. Jeg ved ikke hvor lang tid det tager, men jeg ser og jeg kan fremskynde processen
Det gør jeg da ikke
Hehe, det er helt okay
Hehe, det er helt okay
Er tilbage snart, du kan svare imens
Marco ser på Anastasia og smiler efterfølgende stort over de ting hun siger, og at hun gider servicere ham i den forstand at hun gider hente de to ting fra køkkenet. "Good... Cause im letting any other escort you" Siger han let efter hende selvom hun nok næppe høre det da hun er i køkkenet og ham i stuen. Han holder blikket på hende da hun dukker op igen, og efterfølgende tager han imod de to ting. "You are a darling.." Kommentere han som et tak, inden han får de to piller smidt i munden og skyllet ned med hele glasset indhold af isvand. Det er en rar forveksling fra kaffe, og kvikker ham også en bitte bitte smule op. Han sætter det tomme glas på stuebordet, inden han blot lægger sig i sofaen, med hovedet i hendes skød. "Rosé... She. We can't really contact her directly, but we know she is in time... And that she recently got permission to carry guns. That means that you are under surveillance any hour of the day from now on, until the police catches her..." Siger han gravalvorligt, inden han stryger hendes hånd en smule igen
Sophie ser på hende med et smil, inden hun efterfølgende nikker tilfreds. Det ville jo ændre situationen hvis Josie ikke ønskede selvskab eller andet. Men da hun indvilligere smiler hun blot. Hun ved egentlig ikke helt hvordan hun ville havde taget en afvisning fra hende, måske bare tage det normalt. "You don't need to dres up unless you want, im not gonna force you. So tell me what kind of food do you like. Just a big steak with some garniture? " Foreslår hun med et smil, og tillader sig der at rykke en tand tættere på Josie. Men de måtte være venner nu, eftersom hun accepterede invitationen
Sophie ser på hende med et smil, inden hun efterfølgende nikker tilfreds. Det ville jo ændre situationen hvis Josie ikke ønskede selvskab eller andet. Men da hun indvilligere smiler hun blot. Hun ved egentlig ikke helt hvordan hun ville havde taget en afvisning fra hende, måske bare tage det normalt. "You don't need to dres up unless you want, im not gonna force you. So tell me what kind of food do you like. Just a big steak with some garniture? " Foreslår hun med et smil, og tillader sig der at rykke en tand tættere på Josie. Men de måtte være venner nu, eftersom hun accepterede invitationen
Anastasia sætter sig endnu engang på sofaen igen ved hans side, og hendes blik lander på ham da han tager pillerne, og sluger dem med det kolde vand i glasset, som hun lige har givet ham. Så håber hun da at pillerne hjælper på hans hovedpine. Hun bliver lidt overrasket over hans hoved lander i hendes skød, men hun kan ikke lade være med at smile over det. Det var nu meget rart det her. Et normalt par, der snakker. Ikke enhver mand ville placere sit hoved i en kvindes skød villigt. Hendes ene hånd lander derfor i hans hår og kører blidt fingrene igennem de bløde lokker, før hun blidt nusser hans hovedbund. Imens lytter hun til hvad han fortæller om Rosê, og hun rynker overrasket panden. Pistoler? Åh nej...Det lyder ikke rart. "So how it that gonna be? Am i gonna have like...Some sort of bodygards?"
Josie synes at Sophie virker som en rar person. Selvom hun altid var alene i for eksempel kantinen, eller ikke bliver set i skolen særlig meget, synes hun ikke der burde være grund til at lade hende være alene på den måde. Hun kan godt lide Sophie. Hun virker som en god person. Hun nikker kort idet hendes tanker flyver omkring det tøj hun har i sin garderobe. Gad vide om hun har bare en nogenlunde kjole at tage på? Kjoler er ikke noget hun tit tager på. Hun gemmer sig for det meste i sine jeans og sin grå hættetrøje, hvor hun gemmer sit blonde hår. Hendes blik lander på hende da hun forestår mad. "Yeah, that sounds good. I rarely eat that kind of food. It would be nice." Indrømmer hun, inden hun hurtigt bemærker Sophie, der nu sidder tættere på hende. Ikke noget hun har noget i mod som sådan...Men hun skal vende sig til det. Hun tillader aldrig rigtig folk til at sidde så tæt på hende.
Josie synes at Sophie virker som en rar person. Selvom hun altid var alene i for eksempel kantinen, eller ikke bliver set i skolen særlig meget, synes hun ikke der burde være grund til at lade hende være alene på den måde. Hun kan godt lide Sophie. Hun virker som en god person. Hun nikker kort idet hendes tanker flyver omkring det tøj hun har i sin garderobe. Gad vide om hun har bare en nogenlunde kjole at tage på? Kjoler er ikke noget hun tit tager på. Hun gemmer sig for det meste i sine jeans og sin grå hættetrøje, hvor hun gemmer sit blonde hår. Hendes blik lander på hende da hun forestår mad. "Yeah, that sounds good. I rarely eat that kind of food. It would be nice." Indrømmer hun, inden hun hurtigt bemærker Sophie, der nu sidder tættere på hende. Ikke noget hun har noget i mod som sådan...Men hun skal vende sig til det. Hun tillader aldrig rigtig folk til at sidde så tæt på hende.