Nej, men chatten lukkede mig ude 
Har du tænkt dig at svare mig? 
Ja hvis du bliver, så prioritere jeg dig før min serie indtil du smutter 
Chatten lukkede mig ude, ved ikke hvorfor
Aawwwee det fordi jeg kom til at lukke forummet og åbne det
Aweee... Jeg skal lige finde dine svar
Er du ikke begyndt på at svare endnu?
God så skal jeg længere tilbage
Anastasia havde set deres billeder i nogen magaziner, men ikke særlig mange. Hun læser ikke særlig tit når det gælder magaziner, men når hun gør, så finder hun billeder taget af hende og Marco sammen, som hun ikke engang vidste var blevet taget. Hun smiler tilfreds over det han siger, og hun nyder følelsen af hans strøg, som altid nærmest sender hende så gnister under huden. De var ment at være sammen. Hun elsker ham, og han elsker hende. Det kunne ikke være bedre. Dog da han slipper hende og går ud med Corinne ved armen sænkedes hendes smil lidt, og hun ser efter dem. Derefter tager hun den sidste slurk af sin drink, og derefter stiller den fra sig. Dog ser hun overrasket op da manden træder tættere på hende, og hun rynker panden en smule. Hun havde det da fint med at snakke med nye folk, men hun havde en dårlig fornemmelse ved det her. "So, i can guess that you are Corinnes husband?" Hun nikker kort mod hans ring på fingeren som siger det hele. "How long have you been together?"
Corinne kommer med et kort grin, før grinet bliver gjort til et smil på hendes læber. Hun bryder sig ikke om måden han stryger Anastasia på. Hænger opad hende. Smiler til hende. De passer ikke sammen. Og hun vil se sig selv som meget bedre i Anastasias plads. "Yes, i think we should. That sounds nice." Svarer hun med et nu bredere smil. En chance for at være alene med ham er perfekt. Hun tager imod hans arm, ret så tilfreds med hvordan tingene ser ud lige nu, imens hun følger med ham.
Josie takes a sip of her drink after Sophie has refilled it, and now when she has started to smile, she cant stop smiling. It's really nice. This calmness. The sound of Sophies laugh filles her with light, and she sees Sophies face as almost lightning up the room. "So...Do you live here alone, or with your parents? I mean...Your'e over eighteen years old now, aren't you?" She knows that Sophie is older than herself, but not how much. And she wants to know more about Sophie. She cant see why she would sit alone in the dininghall every day, and not with somebody else, since she seems pretty amazing. She eats more of the lovely dinner.
Corinne kommer med et kort grin, før grinet bliver gjort til et smil på hendes læber. Hun bryder sig ikke om måden han stryger Anastasia på. Hænger opad hende. Smiler til hende. De passer ikke sammen. Og hun vil se sig selv som meget bedre i Anastasias plads. "Yes, i think we should. That sounds nice." Svarer hun med et nu bredere smil. En chance for at være alene med ham er perfekt. Hun tager imod hans arm, ret så tilfreds med hvordan tingene ser ud lige nu, imens hun følger med ham.
Josie takes a sip of her drink after Sophie has refilled it, and now when she has started to smile, she cant stop smiling. It's really nice. This calmness. The sound of Sophies laugh filles her with light, and she sees Sophies face as almost lightning up the room. "So...Do you live here alone, or with your parents? I mean...Your'e over eighteen years old now, aren't you?" She knows that Sophie is older than herself, but not how much. And she wants to know more about Sophie. She cant see why she would sit alone in the dininghall every day, and not with somebody else, since she seems pretty amazing. She eats more of the lovely dinner.