Den drillede mig fucking meget i starten 
Nå jeg svare
Nå jeg svare
Den driller mig stadigvæk nogengange
Dejligt
Dejligt
Marco har i starten regnet med at Anastasia skulle på toilet, men da hun var væk i mere end ti minutter gik alarmklokkerne hurtigt igang i ham, og efter at havde udspurgt et par tjenere kan han konkludere at hun er gået. Derfra går det stærkt. Han får hurtig sagt farvel, og kørt afsted mod sin lejlighed. Han regner stærkt med at hun er der. Det en kort tur i høj fart, og derfor er han hurtigt fremme. Sin nøgle er allerede fundet frem da han når til døren, og låser sig ind. "Anastasia.. Honey.." Kalder han straks ud, inden han begiver sig ind i stuen for at finde hende.
Rosé griner af Anastasia da hun begynder at snakke. Hun var dum, så skide dum. Troede hun at hun kunne tale hende fra det. "Shut. Up. Bitch." Råber hun efter hende inden hun træder helt tæt til hende, og sætter pistolen direkte mod panden af Anastasia. Hun er selvsikker med pistolen, mens resten af hende skælver faretruende meget. Dog stivner hun da hun høre hoveddøren gå op, og endnu mere da Marcos stemme er tydelig. Det var ikke meningen, hun troede hun havde mere tid. Men så kunne Marco se det, og det glædede hende. Derfor går hun om på siden af Anastasia. Pistolen ved hendes hovede endnu, og den anden hånd sætter hun om Anastasias hals. Ikke vildt stramt. "Walk.." Kommandere ud, inden hun trækker Anastasia med ud i stuen foran Marco. Stadig med pistolen samme sted som før, og et greb om hendes hals.
Rosé griner af Anastasia da hun begynder at snakke. Hun var dum, så skide dum. Troede hun at hun kunne tale hende fra det. "Shut. Up. Bitch." Råber hun efter hende inden hun træder helt tæt til hende, og sætter pistolen direkte mod panden af Anastasia. Hun er selvsikker med pistolen, mens resten af hende skælver faretruende meget. Dog stivner hun da hun høre hoveddøren gå op, og endnu mere da Marcos stemme er tydelig. Det var ikke meningen, hun troede hun havde mere tid. Men så kunne Marco se det, og det glædede hende. Derfor går hun om på siden af Anastasia. Pistolen ved hendes hovede endnu, og den anden hånd sætter hun om Anastasias hals. Ikke vildt stramt. "Walk.." Kommandere ud, inden hun trækker Anastasia med ud i stuen foran Marco. Stadig med pistolen samme sted som før, og et greb om hendes hals.
Så svarer jeg der, imens jeg venter på Sophie
Sophie laughs a bit, entertaint. Before she nods a single time. "You can be everything you want here" She replies before she runs a hand through her own hair. But she meant it. She could be Sophies own little unsecure lamb. Her tempting babe or whatever would suit her. Sophie would love every side of Josie, no doubt about that. She smiles a single time again, before she simply takes the chance and leans in on Josie to kiss her very softly and short
Anastasia håbede virkelig hun kunne tale Rosê fra det, men tydeligvis kan hun det ikke. Da Rosê beder hende om at tie stile gør hun det også, for hun ønsker heller ikke at gøre det værre...Oh come on, hvordan kan det her ikke blive værre end det er nu? Hun tager en dyb indånding da kvinden kommer ret så tæt på med pistolen, og til sidst kan hun mærke det kolde metal af den mod sin pande. Åh nej....Nej. Dog da hun høre Marcos stemme bliver de afbrudt, hvilket hun er utrolig glad for. Marco er her. Hvor er hun dog glad for han er her! Men vent...Nu når han er her, hvad har hun så tænkt sig at gøre ved ham? Det er ikke nogen rar tanke. På den anden side elsker Rosê Marco, så hun tvivler på Rosê vil skade ham, men alligevel. Hun følger kvinden opmærksomt med øjnene, og der går et sæt igennem hende da hun mærker hånden om sin hals. Det er tydeligt hun er nervøs. Bange. Hun har ikke lyst til at dø nu, eller sådan her. Da hun høre Rosê's kommando begynder hun at gå hvorhen Rosê følger hende, og det går op for hende hun trækker hende med ind i stuen, hvor Marco er.
Josie looks up at Sophies face when she hears her voice once again. She can be everything? Yeah...She can. She is insecure like a little lamb, she can follow that one. She does not know though why Sophie finds her attractive, but she guess that it is because of that, that she calls her babe. Although she really dosent mind. This feels nice. Just talking. But it isn't just talking. There is a vibe between them. Her eyes follows Sophie when she sees her leaning in on her, but she does not move at all. She wants to see what she is going to do, even though she probably already knows. When she feels the girls lips on hers, she dosent even get the chance to return the kiss, because it is so short. But it was really...Nice. Her lips were very soft and mellow. Warm. It wasn't uncompfterable(?) at all. "Youre lips are soft..." She says in a low voice, and when she realises what she just said, she blushes. "That was my...First kiss."
Det var ikke mit spørgsmål, men godt at høre
Okay, nu skal jeg nok tie stille så du kan svare og fokusere, haha
Okay, nu skal jeg nok tie stille så du kan svare og fokusere, haha
Der var mozeralla og pesto... Freaking delicious