Group Toolbar Menu

Forums » Rollespil » Lulu / Katrine

Kan jeg godt forstå, og okay <3
Svare nu <3
Yay <3
Hvordan går dine fag ellers i dag? <3
Marco ser hen på hende, og selvom hun snakker og snakker, så finder han det underholdende og vigtigt. Hun fortalte trods alt om alt det hun forventede, og det hun kunne give i et forhold. "Så skat, smukker og babe... Det lige dig?" Spørger han kort, inden han let får flettet fingrene ind i hendes. Det sendte også et tydeligt signal til at andre, at han ligesom var her med hende. Let kysser han hende igen på håndryggen, han havde lyst og hun havde vidst han måtte. "Så ærlighed... Det betyder meget... Det forstår jeg skam også" Han ser kort på sin øl og da den er tom sætter han den på disken, inden han med et smil vender opmærksomheden mod hende igen. "snak blot videre.. Det hyggeligt" han smiler igen, inden han bestiller en whisky som det sidste

Allison sukker tilfreds da han sænker farten og gør det muligt for hende at kunne følge ordentligt med. Let ser hun op på ham og nikker ganske kort. Tatoveringer var fint nok, så længe han ikke var fuldstændig kropsdækket, men det tror hun ikke er tilfældet. "Okay" Hun retter blikket frem for sig igen, før hun smiler fredfyldt. Måske gik han ikke ind for det, men i det mindste gav han det en chance, og det satte hun pris på. Hvordan hun taklede hendes forældre vidste hun ikke endnu, det fandt hun ud af
Anastasia vender sit blik mod ham imens hun tænker over spørgsmålet. "Han må godt kalde mig det, men han må også bruge mit navn. At den person man elsker siger ens navn, er på en måde specielt. Så der ligger jeg nok fifty/fifty. Han må kalde mig hvad han vil, af det vi har nævnt, og mit navn, hvor end vi er." Forklare hun før hun tager en slurk mere af sin øl, og hun lader sine fingre blive flettet ind med hans. Det er en dejlig følelse, og også betryggende på en måde. Det samme gælder hans kys. Det viser også for andre at hun er hans, og ingen andre kan gøre noget. Desuden er det meget rart, smigrende, og noget hun aldrig har prøvet før. Hun tager en sidste slurk af sin øl før den er færdig, og hun fniser. "Virkelig? Jeg vil ikke kede dig." Siger hun med et smil før hun ligger sin hage mod sin ene hånd, og hun bliver mere optaget af at se på ham. "Du har et flot smil, ved du godt det?" Siger hun i sin beruselse. Men hun mener det dog.

Gideon kan kort tid efter se cafeen foran sig. Den er ikke noget han så tit går på, men nogen gange, når han finder behovet. Han går hen og træder ind i cafeen, hvor han ser hen på hende. "Hvad kunne du tænke dig?" Spørger han da han derefter igen ser op på tavlen med de mange forslag til hvad man kan få af spise og drikke. Hans hænder befinder sig fortsat i hans bukselommer. Der befinder de sig tit, og det er fordi han ikke ved hvad han skal gøre med dem.
Der går lidt før jeg kan svare <3
Det er okay <3
Svare nu <3
Yay <3
Marco nikker ganske forstående til det hun siger "Det vil jeg huske på" Forklare han med et roligt smil, før han tilfreds med situationen tager en enkelt tår af sit glas med whisky i, før han kort rækker det mod hende. "Prøv... Engang" Måske havde hun fået lige i overkanten af hvad var godt for hende, men det skadede ikke at prøve. Desuden skulle han nok sikre sig at der ikke skete noget med hende, og det regnede han med hun stolede på siden hun gik med ham på klub. Desuden var han en stor fan af et glas whisky med is is, så det var sjovt at se hendes reaktion på det, eftersom det muligvis er en del stærkere end hendes øl. "Mange tak... Du har nu også et ganske charmerende smil, og de lille fnis i ny og næ er nu også meget tiltalende." Komplimentere han kort, inden han ser sig omkring, en del mennesker havde sluttet sig til klubben, men det havde han som sådan ikke taget sig af, han var mere optaget af hende. "Fortæl mig lidt om det perfekte forhold i dine øjne"Hvis han gerne ville videre med Anastasia var han nød til at kende hendes forventninger, og krav.

Allison ser sig nysgerrigt omkring da de træder ind på caféen, og så op på menutavlerne "Vand er fint" Svare hun ganske kort, inden hun ser tilbage på ham igen. Hun havde nærmest lige spist inden hun tog hjemmefra, og selvom alt maden de fremviste så godt ud, så kunne hun ligeså godt holde sig til vandet. Kort skæver hun mod de andre gæster i cafeen, hun havde ikke været her før i hvert fald. Dog er hun nu mere interesseret i at han fortæller lidt mere end bare at han er tattovør og ikke troende. Stikmodsat af hendes forventninger, og hende selv. Så hun fandt det måske en smule underligt. Men hun troede på det med urene, at der var en grund til begge ure ramte 00:00 på samme tid.
Anastasia vil i hvert fald også tænke på hvad han har sagt. Navnene indenfor, hans eget navn udenfor. Forstået. Selvom det godt kan være lidt svært at tænke klart, nu hvor hun er beruset. Da han rækker hende hans glas med whisky glipper hun lidt med øjnene, dog tager hun imod glasset. Okay, bare en slurk. Hun tager glasset op til munden og tager en tår, før hun tager glasset væk fra læberne igen og rømmer sig. "Stærkere end min øl." Indrømmer hun før hun griner. "Men det smager godt. Det skal jeg i hvert fald huske på. Dog skal jeg ikke drikke det hele, det er din whisky." Siger hun da hun rækker ham glasset igen med et smil. Whisky'en smager godt, og hun har i hvert fald tænkt sig at bestille en selv på et tidspunkt, der har hun virkelig gået glip af noget. Hun bider sig i underlæben da hun hører hans kompliment, og hun mærker en rødmen ligge sig på hendes kinder. "Endda når jeg er fuld får du mig til at rødme. Hold op med det." Siger hun så med et fnis, da hun ikke mener det ondt eller alvorligt, og hun tager sine ben ned så de ikke er på kryds. Sådan kan hun ikke beholde dem, hvis hun skal kunne holde balancen, i sin beruset-hed. Hun hæver overrasket sine øjenbryn da han spørger og tænker lidt over sit svar. "Det perfekte forhold...Ehm...Det perfekte forhold er vel at man kan stole på hinanden. At man ikke går hen og er utro, og at man bakker hinanden op i alt. Behandle hinanden godt. Lade personen vide at du holder af hende, eller ham. Hav din opmærksomhed på den modsatte person, men også på hvordan du selv opfører dig. Hvad du gør, hvad du siger. Overholder aftaler og dates, og hvis man ikke kan, så fortæl at man ikke kan, istedet for at lade ham eller hende vente forgæves og blive såret. Hvis man kan overholde det, så tror jeg man har det perfekte forhold. At man er lykkelig sammen, og føler man kan være sig selv hos den person du er sammen med."

Gideon ser ned på hende og nikker da hun siger hun bare vil have vand. "Okay, så kan du finde et bord til os imens. Så bestiller jeg." Siger han før han stiller sig i kø. Køen er ikke særlig lang, så der er ikke så lang ventetid. Men alligevel finder han sig tiden til at tænke over det hele. Ham, Allison, urene, soulmate-båndet. Han tror ikke på det. Overhovedet. Og det har han aldrig gjort. Hvad betyder to ure hvor der står 00:00? Og alt det med at det er Guds vilje? Gud skal da ikke bestemme hvem han skal være sammen med. Han ved ikke hvad han skal tro længere.
Marco ser på hende med et tilfreds nik da hun bryder sig om whiskyen, dog tager han den kort efter tilbage til sig, for selv lige at tømme glasset, hun havde vidst fået hvad nok var, og dog skulle hun vel havde lov at forsætter hvis hun ville. "Jeg kan skam godt lide at se dig rødme" Forsætter han, inden han afslutter med et smil. Dog mente han det naturligvis, det var rart at vide han kunne frembringe den reaktion ved hende. Alt hun siger om forhold kan han kun give hende ret i, det passede jo. Ærlighed, kærlighed, og tillid var nogle af hovedeelemterne, og det mente hun også. Han smiler tilfreds, før han nikker. "Du er inde på noget af det helt rigtige Anastasia.." Nikker han kort, inden han med et smil sukker let. Det var en god aften, og han kunne kun se sig glad for at han havde hende som selvskab

Allison nikker blot ganske forstående før hun spejder rundt efter en ledig plads. Let ser hun rundt, indtil hun endelig finder et ledigt bord hvor hun kort slår sig ned. Hun kunne vel forberede nogle spørgsmål, men dog skulle hun heller ikke være for nærgående selvfølgelig, og det vidste hun godt. Hun hverken kunne eller ville tvinge ham til at tro på det, det skulle komme af ham selv, men hun kunne prøve at overbevise ham. Trods alt havde hendes mor lært hende så meget, og det burde måske være muligt at give videre til Gideon, bare en smule af det.
Går til mad her 17:45 og er tilbage 18:15 der kan jeg lige svare <3
Anastasia kan ikke lade være med at smile over hans kommentar og bider sig i underlæben. "Jeg er ikke overrasket." Siger hun med et fnis, der varer længere end det normalt ville, på grund af at hun er beruset, hvilket man nok nemt kan regne ud. Hendes grønne øjne lander på ham da han taler igen, og hun smiler, glad for at han er enig med hende. "Jeg er glad for du er enig..." Siger hun ærligt, da det ville være virkelig ærgeligt for hende, hvis han ikke var indenfor den samme mening. Hendes blik lander på hans slips, da han jo har jakkesæt på, og med sin ledige hånd tager hun fat i spidsen af det og stryger det. "Jeg kan godt lide dit slips. Har nogen sagt til dig at du ser godt ud i et jakkesæt?" Siger hun med et smil. "Ikke at du ikke ser godt ud uden jakkesæt...Altså i andet tøj..." Siger hun vrøvlende, og hun ender med at grine over sig selv. "Undskyld..." Hun slipper slipset igen.

Gideon rynker sin pande ved alle de tanker der flyver igennem hans hoved, og han ser op da kassedamen siger det er hans tur. Han bestiller isvand og en kop kaffe, hvilket han får ret så hurtigt, siden de er hurtige herinde. Det har han fornemmelsen af. Med lange skridt træder han tilbage fra køen og ser rundt, spejder efter hende, indtil han finder hende ved et bord, som han sagde hun skulle. Han går hen til bordet og stiller isvandet foran hende, før han selv sætter sig ned og stiller kaffen overfor sig selv. Hvad han skal sige, har han ingen anelse om.
Okay <3
Marco nikker blot enigt, før han med et smil er hen på hende igen. "Det jeg skam også" forsikre han hende, før han rykker en smule tættere da hun tager fat i hans slips. Tingene hun siger en lidt vrøvlede, men han trækker bare op i et smil, inden han ser ned af hende igen. "Det jeg nu glad for du syntes... Jeg er også sikker på du er pænt i alt slags tøj, og uden tøj ikke mindst" Han smiler en smule charmerende denne gang, før han tager fat omkring hendes hage ret blidt med den anden hånd, og ser på hende igen. "Jeg tror du har fået lidt for meget at drikke Anastasia" Han ser prøvende på hende, og kærtegner hende kort ved kæben med tommelfingeren, før han slipper hende igen.

Allison følger ham kort med blikket, og da han placere vandet foran hende, åbner hun roligt flasken, og tager en tår. "Mange tak" Hun retter sig lidt op i stolen, før hun samler begge hænder om vandflasken, inden hun ser på ham igen. "Hvorfor tror du ikke på det.. Det har været sådan i lang tid, og jeg har aldrig set nogen der prøver at ignorere det som dig..." Det er ikke ment som en fornærmelse, men hun er ikke vant til at gå med typer som Gideon, og dem hun går med er naturligvis som hende ret troende. Derfor forstår hun ham som sådan ikke. Selvfølgelig respekterede hun hans holdning, men hun brød sig ikke om den. Hvis han ikke gik efter sin soulmate, hvem ville han så finde?
Svare nu <3
<3
Anastasia kan mærke hun rødmer over hans kommentar, og hun ryster på hovedet af ham med et smil. "Du ved ikke hvad du siger." Siger hun, før hun bider sig i underlæben over hans charmerende smil. Det er et dejligt smil. At han tager fat om hendes hage overrasker hende ret så meget, men hun flytter sig ikke. Istedet ser hun bare op på hans ansigt og betragter ham, og hun ligger hovedet en smule på skrå, mod hans tommelfinger mod hendes kæbe, før han slipper hende igen. Det har ingen gjort før. Hun finder det utroligt den reaktion han kan få frem hos hende, bare ved at gøre det. "Det er jeg ikke uenig i." Siger hun, da hun godt ved at hun har fået for meget at drikke. Det kan hun sagtens mærke.

Gideon ser op på hende da han hører hendes ord 'Mange tak', og han nikker som en form for 'Selv tak'. Han tager sin kaffe i sin ene hånd, som han har fået opad sin lomme, og drikker en slurk. Kaffen er stadigvæk ret varm, men han bemærker det ikke for alle sine tanker. Kaffekoppen sætter han ned på bordet igen, ret så hurtigt, og han ser fortsat ned i bordet da han hører hendes spørgsmål. Hvordan skal han forklare det uden at det lyder hårdt? Hvorfor vil hun vide det alligevel? "For det første er vi to fuldstændig forskellige mennesker. Det ville aldrig gå. Og jeg tror ikke på alt det med Gud og hans vilje bringer folk sammen. Han kan ikke bestemme hvem jeg skal være sammen med. Det lyder umuligt."