Undskyld jeg kan ikke svare før vi er tilbage på skolen der lidt over 20.. Har ikke særlig meget strøm på :c 
Jep Skal op halv seks om morgenen for at komme i skole De her to dage har jeg haft fri siden læreren er syg
Skal op halv seks om morgenen for at komme i skole De her to dage har jeg haft fri siden læreren er syg
Ooh okay det var tidligt, men jeg svare ligeså snart vi er tilbage, og så må vi se 
Det har jeg også, jeg har fin tid, jeg kommer tilbage senest klokken halv tolv cirka
Back.. Arg fuck.. Svare inden jeg går i seng. Sov godt
Marco registrede kort hun tippede hovedet mod fingeren han kørte langs hendes kæbe, hvilket måtte betyde hun nød det. En ting han var glad for, at hun reagerede på hans berøringer positivt var et skridt i den rigtige retning for ham. "Tro mig Anastasia.. Du er typen der kan bære en sæk som kjole, og stadig få mænd til at savle ligeså snart du lægger blikket på dem" Smilet bliver en smule bredere, og afsløre let den ene række af de hvide tænder han har. Men han var sikker i sin sag, han havde altså set mange piger, og han ville virkelig virkelig blive overrasket hvis han ikke også havde ret med Anastasia. Han kunne jo blot tage eksemplet i hendes aftenkjole, hun så jo perfekt ud. "Så er vi ude i at du drikker videre, eller at vi smutter hjem til mig?" Han lader det være hendes valg eftersom hun skal være tilfreds, han kan sagtens sætte hendes behov over sine egne. Det gjaldt stadig om at imponere hende, og det ville han holde fast i lige indtil de sov. Kort ser han mod bartenderen, men vifter ham lidt væk imens hun tager sin beslutning.
Allison ser blot helt neutralt på ham da han forklare. Hverken utilfreds eller tilfreds med hans ord.. Ganske enkelt neutralt. Selvfølgelig havde han ret i at de var forskellige, men hun var sikker på der fandtes mere forskellige par der havde fået det til at fungere. Hendes forældre havde heller ikke selv lige været tosset med hinanden fra første øjekast, så måske Gideon bare skulle havde lidt tid "Hvad så med urene, hvorfor bliver vi så udstyret med dem, og hvorfor lander de altid på 00:00 ved modsatte køn. Det er dem der hæfter os sammen, der er en mening med hver nedtællingen... Så tror du vil hellere ikke på den smerte nogen snakker om ved længere separation?" Spørger hun kort, før hun igen tager noget vand. Hun er ligeglad med hvor mange af ordene han gider tage til sig, bare hun kom ud med hendes egen mening var hun glad, og det fik hun lov til denne gang trods alt. "Eller... Du har måske allerede fundet en anden?" Denne gang er hun tydeligvis ret nervøs for spørgsmålet. For hvis det var sandheden, så anede hun ikke hvad hun skulle gøre.
Anastasia nød i hvert fald hans berøring. Og hvis hun ikke gjorde det, så ville hun ikke lade ham holde hendes hånd i første omgang. Hun lader ham fordi det føles godt, og fordi det føles rigtig for hende. Dog vil hun heller ikke virke for naiv. Men det føles bare rigtigt, som sagt før. Hun fniser over hans kommentar og ryster på hovedet. "Jeg har nu aldrig set nogen mænd savle over mig, bogstavligt talt. Det ville nu heller ikke være særlig kønt. Men jeg kan sagtens forestille mig det samme med dig og andre kvinder. De glor efter dig." Siger hun med et smil før hun ligger sit hoved i sin hånd. "Kan vi smutte hjem til dig? Jeg begynder at blive lidt træt." Indrømmer hun med et søvnigt smil.
Gideon siger ikke noget til alt det som Allison remser op for ham, for han ved inderst inde godt at hun har ret. At de er soulmates, og at der intet er at gøre ved det her. Men han har stadigvæk sine tvivl. Og han vil ikke tro det. Det kan ikke passe. Nu hvor urene ved dem begge har sat sig på 00:00, ved han at smerten vil komme, hvis de er for langt væk fra hinanden i for lang tid. Selvom han dog overhovedet ikke ønsker at det skal ske. Men har han magt over det? Nej. Og det hader han. Et svagt suk kommer fra ham, før han lader sit grå blik møde hende. "Nej. Jeg har ikke nogen anden." Siger han, da det skam er sandt.
Gideon siger ikke noget til alt det som Allison remser op for ham, for han ved inderst inde godt at hun har ret. At de er soulmates, og at der intet er at gøre ved det her. Men han har stadigvæk sine tvivl. Og han vil ikke tro det. Det kan ikke passe. Nu hvor urene ved dem begge har sat sig på 00:00, ved han at smerten vil komme, hvis de er for langt væk fra hinanden i for lang tid. Selvom han dog overhovedet ikke ønsker at det skal ske. Men har han magt over det? Nej. Og det hader han. Et svagt suk kommer fra ham, før han lader sit grå blik møde hende. "Nej. Jeg har ikke nogen anden." Siger han, da det skam er sandt.