Uhh den har jeg hørt er god, hvor langt er der tilbage 
Jeg er lige begyndt at se den 
Men jeg ser den på pc, så kan pause når jeg skal svare dig, så svar bare
Men jeg ser den på pc, så kan pause når jeg skal svare dig, så svar bare
Okay det er fordi jeg skal lige havde koldskål, kan jeg svare bagefter? Så kan du også se lidt uden afbryselser
Marco ryster lidt på hovedet af det hun siger, han så ikke sig selv som et godt catch overhovedet. Let rejser han sig, og får betalt deres regning til bartenderen, for selvfølgelig betaler han. Det skulle hun ikke, desuden var hun også ved at være fuld. "Ja lad os komme hjem" Svare han roligt, inden han sætter stolen tilbage, og må rykke sin hånd til sig for at rette på sit tøj. "Kom.. Der er ikke langt" Han tager denne gang begge hendes hænder, for roligt at få hende rejste, og så slipper hende igen. Det var en god mulighed for ham at tjekke hendes balance på, og se hvor stabilt hun var i sin gang. Ellers måtte han jo gribe ind, og det var han også klar til naturligvis. Igen betragter han hende lidt, inden han rykker en tot af hendes hår tilbage til det andet.
Allison ser på ham, og nikker tilfreds med svaret hun giver ham, det var en lettelse at der ikke var andre i hans liv. Selvfølgelig var det overhovedet ikke tilfældet ved hende selv, efter som det lå i hendes opdragelse at vente på soulmaten. Det gjorde hendes søskende, og det skulle hun også. Egentlig ville hun gerne gå i sine søskenes fodspor, og gøre sine forældre stolte. Derfor forstod hun mindre hvorfor det var Gideon hun var endt med. "Fortæl lidt... Om din familie, venner... Bare et eller andet" Hun ville ikke presser ham, og han havde ret til at sige nej, men hun ville gerne havde nogle informationer
Allison ser på ham, og nikker tilfreds med svaret hun giver ham, det var en lettelse at der ikke var andre i hans liv. Selvfølgelig var det overhovedet ikke tilfældet ved hende selv, efter som det lå i hendes opdragelse at vente på soulmaten. Det gjorde hendes søskende, og det skulle hun også. Egentlig ville hun gerne gå i sine søskenes fodspor, og gøre sine forældre stolte. Derfor forstod hun mindre hvorfor det var Gideon hun var endt med. "Fortæl lidt... Om din familie, venner... Bare et eller andet" Hun ville ikke presser ham, og han havde ret til at sige nej, men hun ville gerne havde nogle informationer
Anastasia beholder sit blik på ham da han betaler bartenderen. Hvis det var kunne hun da sagtens have betalt lidt, men han er alt for hurtig for hende lige nu. Hun er ude på i en lille tåge, i forhold til at hun er beruset. Men hun betragter ham, som altid, og hun nikker kort da han siger de tager hjem til ham. Hun holder begge hans hænder idet hun får sat fødderne mod jorden, og rejser sig op. I starten vakler hun lidt, hun er trods alt i højhælede, og beruset på samme tid, men hun nikker kort. "Jeg tror jeg klarer mig...Men langsomt. Og jeg tror jeg får brug for en hånd." Siger hun før hun bider sig i underlæben, og hun rækker tilbage efter sin clutch, da hun jo har sine private sager deri. Der vakler hun lidt igen før hun stiller sig foran ham, og dermed står stille.
Gideon ved såmænd godt at hun er troende med alt dette soulmates-halløj, som han ser det. Det vidste han allerede da han så hende første gang, hvilket var for kun noget som femten minutter siden. Han tager koppen med sin kaffe op til munden og tager en slurk, selvom kaffen stadigvæk ryger af varme, men han ligger ikke mærke til det. Koppen sætter han på det lille bord imellem dem igen, før han lader sit blik ramme hende. Vil hun vide noget om ham? Virkelig? "Altså...Der er ikke så meget at sige til det. Min mor døde da jeg var fem, min far lever, men bor længere væk. Jeg har en gruppe venner som jeg hænger ud med nu og da. Ellers fokusere jeg meget på mit arbejde. Jeg er ikke særlig interessant."
Gideon ved såmænd godt at hun er troende med alt dette soulmates-halløj, som han ser det. Det vidste han allerede da han så hende første gang, hvilket var for kun noget som femten minutter siden. Han tager koppen med sin kaffe op til munden og tager en slurk, selvom kaffen stadigvæk ryger af varme, men han ligger ikke mærke til det. Koppen sætter han på det lille bord imellem dem igen, før han lader sit blik ramme hende. Vil hun vide noget om ham? Virkelig? "Altså...Der er ikke så meget at sige til det. Min mor døde da jeg var fem, min far lever, men bor længere væk. Jeg har en gruppe venner som jeg hænger ud med nu og da. Ellers fokusere jeg meget på mit arbejde. Jeg er ikke særlig interessant."