Rollespil

Ja jeg er bare langsom fordi jeg også snakker i mobil

Hahaha, hvordan kan du gøre de to ting på samme tid?

Marco ser roligt ned på hende, og smiler ganske tilfreds over situationen. Det gode indtryk, ville han mene han har fået indgydet nogenlunde. Så det skulle nok gå. Nu skulle hun bare hjem i seng. "Fryser du? Vil du låne min jakke?" Selv havde han det dejligt, men hans tøj dækkede trods alt også det mere end hendes naturligvis. Og ja, selvfølgelig skal hun ikke fryse, og blive syg. Han forsætter blot ligeud, stadig med et lille smil om læben, og stadig gå der kun få sekunder mellem de gange han ser ned på hende. Det var vigtigt hun følte sig tilpas, og sikker naturligvis.

Allison ser hen på ham, og nikker nogenlunde forstående til de ting han siger om hans tatoveringer. Altså så kunne han lide kunst, vand og årstiderne, og sit arbejde. Der var sikkert meget mere, men hun var tilfreds med i det mindste at få det ud af ham, når hun vidste hvilken indstilling han havde til dette. Dog kan hun ikke følger ham i af han skal havde noget afvide, for hun ved ikke hvad hun skal sige. "Jeg er vokset op i en klassisk middelklasses familie. Med mine to søstre og min bror. Selvfølgelig også min far og mor.. Vi er vel det du kalder troende, meget troende. Min mor han undervist mig i det lige siden jeg kunne forstå ting.." Hun holder kort en pause for at sukke, hun fremstillede sig selv som en utrolig kedelig person, og det vidste hun. "Jeg har selvfølgelig min gruppe af veninder, og vi bruger det meste af vores tid sammen på cafébesøg, fester, koncerter osv osv.." Prøver hun kort at redde den, inden hun tager endnu en tår vand

Er færdig nu

Yay

Anastasia åbner sine øjne helt og vipper sit hoved lidt opad, så hun kan se op på hans ansigt. Hans ser godt ud med den mørke himmel og stjernerne bag sig. Han ser godt ud i alt. Ligesom han sagde til hende, så kunne han iføre sig en sæk og stadigvæk få kvinderne til at glo efter ham. Inkluderet hende selv. Han har nærmest fanget hende i hans spind, og hun kan ikke komme ud igen. "Nej, det er fint...Du varmer mig." Siger hun med et smil idet hun læner sit hoved opad hans skulder igen, dog holder hun sit blik på ham for at betragte ham. Hun føler sig godt tilpas i hans arme.

Gideon lytter til hvad hun fortæller og beholder sit grå blik på hende imens hun snakker. Han kunne sådan set regne ud at hun var troende og en meget "artig" kvinde, men at hun havde søskende og brødre kunne han jo ikke vide noget om, så det var da ny og fin information for ham om hende. Med hovedet nikker han kort, forstående, da hun er færdig med at tale, og han tager endnu en slurk af sin kaffe, som er ved at dampe af, og dermed bliver mere lunken. "Okay...Er det at være troende, at have blevet undervist i det så længe, noget du holder af, eller noget du måske kan finde...Træls?"

Så er jeg færdig

Mente nu med mobilsamtalen

Hahaha, ja okay, godt

Marco smiler tilfreds da hun siger jakken er unødvendig, nu var de der også snart, så det skulle nok gå. Allerede nu tænker han på fordelingen af seng og sofa derhjemme. Da han når døren til sin opgang, skubber han den op med den ene fod, og forsætter upåvirket indenfor og op ad trapperne. Foran sin dør, er han dog nød til at sætte hende, så han kan finde nøglen frem, låse op, og få hende med indenfor. Det første han gør efter at havde låst hoveddøren, er at hjælpe hende ind i sofaen. Uden lige at spørge, tager han roligt fat i hendes fødder så han kan trække skoene af hende. Uden hælene var det måske mere behageligt at gå rundt. "Så tør du lade mig sove ved dig inde i sengen, eller skal jeg tage sofaen?" Selvfølgelig er det hendes valg, og han ønskede blot hun valgte det hun følte sig tryg ved naturligvis

Allison ser sig lidt omkring, mest på nogle af de andre inde i caféen, og prøver at regne deres situation ud. Dog retter hun hurtigt opmærksomheden tilbage mod Gideon da han snakker igen, og spørgsmålet må hun tænke lidt over. "Det er meget varieret... Det er fint at være informeret, men nu ved jeg efterhånden så meget fra den vinkel, at det måske ville være smartere at opleve og lære noget fra en anden vinkel.. Så jeg eventuelt kunne perspektivere.." Hun smiler let, før hun fumler lidt med urets kant nede ved håndleddet. Al den nedtælling havde ledt op til dette, så hun måtte gøre sit bedste for ikke at skuffe

Anastasia kan mærke hans kropsvarme varme hende op, så hun fryser ikke. Hun lader kort sit blik udforske de nye områder de kommer ind i, da de træder ind i opgangen. Dog bliver hun sat ned da han skal låse døren op, og det lykkedes hende at stå nogenlunde godt, så hun ikke falder. Heldigvis varer det ikke længe før han bærer hende ind i stuen, og igen lader hun sit blik betragte hvor de er, og hans hjem i det hele taget. Hun er taknemmelig for han tager hendes sko af for hende, og hun lader slaget og sin clutch blive liggende på sofaen, da hun ikke har tænkt sig at gå rundt med det mere. "Du må gerne sove i sengen...Det er fint." Hun sender ham et lille smil i sin beruselse og søvndrukkenhed, men hun mener det. Hun har intet imod han sover ved hendes side. Faktisk ønsker hun det.

Gideon skænker ikke andre folk i cafeen et blik andre end hende, også sin kop på bordet imellem dem, selvfølgelig. Han kan ikke lide at snakke om sig selv. Hvad nytter det? Det her kommer aldrig til at gå alligevel. Men alligevel er der noget i ham som higer efter Allison. Og det irritere ham, for han ved det er soulmate båndet, og han ved at dette er sandhed. At der ingen vej er udenom, overhovedet. Men han ønsker ikke at indrømme det overfor sig selv. Han lytter til hvad hun fortæller og nikker kort, før han tager en slurk mere af sin kaffe, og har nu drukket det hele, hvilket gør han stiller koppen lidt længere væk fra sig selv. "Så du perspektivere lige nu igennem...Mig?"

Marco ser på hende, før han nikker ganske tilfreds. Stadig glad for tilliden, for siden hun turde sove ved siden af ham, så måtte det betyde hun stolede bare lidt på ham. "Godt..Så du kan sove i en af mine t-shirts.. " Han smiler let og stryger hende ned af kinden, inden han forsvinder ind i soveværelset. Her tænder han den ene natlampe, og finder en af sine tshirts, det gik ikke hun sov i den fine aftenkjole. Let vender han tilbage og lægger tshirten ved siden af hende i sofaen. "Kan du selv få kjolen af?" Han mener det ikke på nogen pervers måde, egentlig tvivler han blot på hvor meget hun er i stand til. Derfor forsvinder han også ud i sit køkken, hvor han finder et glas saftevand til hende. Det gavnede nok hendes krop af få andet end alkohol nu. Glasset sætter han på bordet foran hende, og gør tegn til at hun skal tage en tår.

Allison ser hen på ham, og nikker en enkelt gang til det han siger, for det var sandheden. Det han sagde om sig selv og sine omgivelser, var faktisk alt hun vidste om den slags han var. Ikke ment på nogen ond måde, men de var jo vidt forskellige, og hun var vant til at være omgivet af mennesker der var stillet ligesom hende. Så at møde Gideon var en forandring, en lettelse. Da vandflasken er tom, lægger hun den blot ned på bordet, før hun ser hen på ham igen "Så... Bor du i hus eller lejlighed, eller sådan noget.." Hun forsætter roligt spørgsmålene, blev det for meget måtte han jo sige fra. Det forstod hun trods alt godt, hun var ikke ligefrem dum

Anastasia ligger sit hoved en smule på skrå så hendes kind kommer tættere på hans kærtegn, og hun sender ham et smil da han træder ind efter en t-shirt. Da han kommer tilbage ser hun kort på t-shirten han ligger til hende, før hun ser op på ham igen, og hun skal lige til at svare ham før han går igen. Han kommer tilbage med et glas saftevand, hvilket hun er meget taknemmelig for, og hun tager glasset ved hans tegn, og drikker lidt af det. Det smager dejligt. Hun sætter glasset tilbage på stuebordet, og derefter holder hun fat i sofaens armlæn for at kunne rejse sig op. "Jeg får nok brug for noget hjælp. Lynlåsen er på ryggen. Men ikke noget med at kigge. Jeg har ikke noget på...Foroven." Siger hun med et lille smil før hun vender sig om, og hun binder stropperne bag hendes nakke op, før hun mangler han lyner lynlåsen ned, som hun ikke kan nå.

Gideon nikker kort da hun selv nikker. Så han havde ret. Dog ser han det ikke som noget dårligt. Og det er vel også på en måde underholdende og oplysende for ham at se hvordan verdenen er for andre mennesker, udover ham selv, og de mennesker som han selv går rundt med. Dog regnede han ud fra starten da han så hende, hvilken person hun egentlig var. Men af personlighed er hun da rar og venlig nok. Ikke ond eller snobbet....Og det er ham der taler? Gideon, tag dig sammen. "Jeg bor i en lille lejlighed." Siger han. "Og dig?"

Marco nikker forstående til det hun siger med ingen bh, og rejser sig let op da hun også gør. "Jeg skal nok lade hver at kigge" Forsikre han hende, før han langsomt lyner lynlåsen op. Da den er oppe, trækker han kort kjolen ned, om hofterne på hende, før han hæver hendes arme lige op i luften. Eftersom han står bag hende, kan han ikke se trods alt. Han rækker ud efte tshirten, som han let får givet hende på, før han puffer hende tilbage i sofaen. Kjolen kunne hun selv rykke det sidste stykke af. "Drik lidt mere. Så kan vi gå i seng" Siger han med et smil, inden han sætter sig ved siden af hende. Kort flytter han hendes hår over den ene skulder, så det sidder som først på aftnen igen.

Allison retter sig op i stolen, og nikker roligt til det han siger. Det lød da fint nok, han var jo også ung, så det var nok mest passende. "Mine forældre er lidt overbeskyttende... Men vi er ved at kigge på en lejlighed jeg kan få i nærheden af centrum"Hun siger det både flovt og stolt. Det var jo flovt at hun endnu boede hjemme ved sine forældre, men det er kun et spørgsmål om uger før hun flytter. Men stoltheden over at få sit eget er der skam også. Kort kløer hun sig lidt i nakken, inden hun smiler let. "Hvad med dit tattovør arbejde, giver det nok til at du kan holde tingene kørende" Hun er mindst ligeså nysgerrig som i øjeblikket hun mødte ham.

Anastasia er glad for han går med til det og ikke kigger, nu hvor han har chancen. Andre mænd ville nok have kigget selvom hun ikke ville have det. Men sådan er han ikke. Og det er hun meget glad for. Hun mærker kjolen falde af hende, og selvom hun ved han ikke kan se noget, rødmer hun. Dog ved hun han, heldigvis, heller ikke kan se hendes rødmen, da han står bag hende. Hun lader ham rette hendes arme, og der går ikke længe før hun mærker t-shirtens bløde stof om sig. T-shirten er for stor, men det er fint. Den er rar og blød at have på. Sine arme tager hun ned igen og hun lander igen i sofaen da han puffer hende derhen. Hun rækker ned efter kjolen og ligger den på sofaen ved hendes side, så den ikke skal ligge på gulvet. Hun ser hen på ham da han taler, før hun nikker, og vender blikket mod glasset, som hun tager i hånden igen. Dermed drikker hun resten af saftevandet, siden der ikke var så meget tilbage, før hun sætter glasset tilbage. At han retter på hendes hår så det sidder får hende til at smile. Hun kan godt lide det. Alle de små berøringer og gestusser han kommer med, det viser at han ligger mærke til ting omkring hende og hjælper til, gerne vil være i hendes selskab.

Gideon nikker bare kort til det hun fortæller, og da han nu ikke skal holde ved kaffekoppen, og dermed har frie hænder, ligger han sine hænder ned i sine sorte buksers lommer igen. "Det har jeg på fornemmelsen at de er. Men det er godt du finder et sted at bo for dig selv." Siger han kort før han kort lader sit blik ramme vinduet ved siden af dem. Hvorfor går han ikke bare? Hvorfor bliver han og svarer på spørgsmål? Han ser hen på hende da hun spørger. At hun er nysgerrig kan han tydeligvis godt mærke. "Ja, det gør det. Jeg har mange kunder, så det giver mig ekstra."

Skal lige skifte sengetøj og pakke ud. Er tilbage ca 21:30 måske før kan jeg svare

Okay dejligt

Marco ser på hende da hun tager endnu en tår af saftevandet, og nikker efterfølgende tilfreds. "Godt.. Jeg er træt.. Lad os gå i seng" Det er mere end kommando denne gang, for de havde begge brug for lidt søvn. Med et smil rejser han sig, og med begge hænder om hendes hænder, får han hende på benene, og trukket med ind i sengen. Her får han hende puffet ned at ligge, før han kaster dynen omkring hende med et smil. "Ligger du fint. Han trækker kort slips og jakke af han lægger over en stol i soveværelset. Det samme med skjorte, og derefter bukserne. Han var vant til at sove i intet andet end boksers, så det regnede han ikke med gjorde noget. Med et tilfreds suk, smider han sig på den ledige plads i sengen, før han trækker den ledige dyne over sig.

Allison ser på ham og nikker ganske enig, det var fint nok at sidde med Gideon, men hun kunne også godt mærke hun kedede ham. "Det er rart ja..." Svare hun ganske kort, inden hun lytter til det næste han siger. Hun forbandt det at tattovere, som noget underbetalt noget, men hvis han tjente nok til at få tingene til at fungere, så måtte det være godt arbejde. "Nå.. Jeg skal videre" Afbryder hun kort inden hun rejser sig, og også rejser flasken igen. Det var vidst det bedste valg i situationen, og desuden ville hun gerne tænke over tingene

Anastasia kan godt høre det blev sagt mere som en kommando, men hun kan godt forstå det. Han har vartet hende op og passet på hende hele aftenen. Det må blive trættende i længden. Hun holder godt fat i hans hænder for ikke at falde da han fører hende ind i soveværelset, og hun lader sit blik se rundt på alt, siden det er hans værelse. Det er vigtigt. Hurtigt mærker hun den bløde madras under sig, og hun ser op på ham med et smil. "Ja, det gør jeg." Hun ser op på ham, dog ser hun hurtigt væk da han begynder at tage tøjet af. Hun vil ikke virke intimiderende og tarvelig, at snyde sig til at kigge på den måde. Det vil hun ikke byde ham. Hun ser dog på ham igen da han ligger sig ved hendes side, og hun lukker sine øjne i med et smil. Hun er rykket lidt over i hans side for at få varmen. "Tak for i aften, og...Godnat." Siger hun søvnigt.

Gideon synes ikke hun var kedelig, og hun kedede ham heller ikke. Han kan bare ikke forstå hvorfor han ikke gik, når han ikke troede på det her - Og han ved med det samme der at det er deres soulmate bånd, som får ham til at blive i hendes selskab. Selvom han er ked af at skulle indrømme det. Da hun siger hun skal gå rejser han sig op og ser ned på hende. "Okay, så..." Han ved ikke rigtig hvad han skal sige. Hvis hun vil kontakte ham, så ved hun jo ikke hvordan. Måske skulle han give hende sit nummer?...Vent, hvad tænker du på Gideon?

Marco ser hen på hende og smiler ganske roligt, før han tager en dyb indånding. "Selv tak Anastasia" Tumler han træt inden han retter på hovedpuden. Dog vil han for engangs skyld udnytte det faktum at han ikke skal sove alene, og derfor lægger han armen omkring hende. Dog uden på dynen, for ikke at gøre noget for pludseligt. Da han har et fint greb, så rykker han hende hen i sin favn. "Sov godt Anastasia" mumler han videre, før han tilfreds lukker øjnene i. Det var en god afslutning på en god dag med hende, og allerede nu så han frem til flere.

Allison ser på ham, og retter kort på trøjen inden hun stikker hænderne i lommen, et øjeblik overvejer hun om hun skulle give ham lidt penge for vandet. "Jeg finder dig en dag... Hvis det er" Hun regnede ikke ligefrem det blev nødvendigt omvendt, for han troede ikke på det, det havde hun forstået. Hun afslutter roligt med et smil, før hun lægger armen om sit ur. "Jeg har også lidt at forklare til mine forældre.. Så ja.. Vi ses Gideon, det var interessant at møde dig" Hun smiler stadigvæk, inden hun retter sig op.

Du kan spole med Marco/Anastasia

Regner med Allison måske opsøger ham for at få en tattovering et par dage efter.. Mest for at se sig fordi hun er ensom, og det piner hende at være alene.. You know The soulmate bånd