Rollespil

Back

Yaaaaaaaaaay

Hvordan gik det?

fint fint

Godt
Har du tid til mig nu?

Ja da

Dejligt
Hvordan har din dag været? Fik du afleveret dispositionen?
Har du tid til at svare mig?

Fik afleveret min disposition, og jeg har haft reeet travlt

Jeg svare om to sekunder

Aww, men godt du fik afleveret

Oki doki yay

Jaaa det var rart

Hihi

Marco ser hen på hende, og griner lidt over hendes lille albuepuf, det var underholdende at drille hende engang imellem. Selvom det måske ikke var det bedste emne at gøre det over. Han parkere let, og ser noget overrasket på hende, da hun tvivler på om det var spøg eller ej. Kort ryster han på hovedet af hende, før han stiger ud. Selvfølgelig skulle hun nok få sit svar. Med et suk får han hende ud af bilen, og i det øjeblik han har lukket hendes bildør, puffer han hende op ad den. Den ene hånd sætter han fast om hendes hofte, den anden ved bilens tag så hun ikke kan slippe væk fra ham. "Anastasia det var et dumt dumt spørgsmål.. Selvfølgelig driller jeg dig.." Starter han ud, mens blikket er mere streng er stemmen sukkerblid. "Du ved godt jeg kun har øjne på dig ikke? Jeg er fuldstændig ligeglad med hende, og alverdens andre assistenter.. Du interessere mig, du fascinere mig, og du fanger mig, jeg er ligeglad med de andre" Han afslutter med et skævt smil, inden han slipper hende igen.

Anastasia lader sit blik møde det sæde han lige sad i da han stopper bilen og stiger ud. Vil han ikke komme med et svar? Har hun gjort noget forkert? Dog ser hun op på ham da han pludselig står på hendes side, og hun træder ud af bilen, i den tro om hun skal til at gå indenfor. Dog får hun ikke lov til det. Med et overrasket gisp ender hun opad bilen med ham spærrende foran sig, og hun rynker sine øjenbryn i undring. Hvorfor gør han det? Dog forsvinder hendes rynken af øjenbrynene i undring hurtigt da hun hører hvad han siger. Kun har øjne på hende? Ligeglad med de andre? Hun mærker en varme sprede sig om hendes hjerte, og hun ser fortsat op på ham da han fjerner sig. Der mærker hun en rødmen sprede sig over hendes kinder, og hun kan ikke lade være med at smile. "Da du kom ind i baren den dag, tænkte jeg at der var noget over dig. Og jeg kunne ikke glemme dig. Da du inviterede mig ud var jeg så glad. En som jeg ville have, ville have mig. Jeg havde det som jeg var den heldigste kvinde i verdenen. Og det er jeg stadigvæk." Hun presser et kys mod hans kind før hun tager hans hånd, og går stille mod opgangsdøren, så hun går ved hans side.

Marco ser på hende med et let smil, det var rart at få bekræftet hun ikke fortrød hendes valg angående deres middag. Naturligvis faldt han med det samme for den helt specielle udstråling Anastasia har. Uskyldigheden selv, alligevel er hun en smule vovet, og i den grad en fantastisk person. Han kunne beskrive hende med en helveds masse ord, men det ville tage for lang tid. Han strammer greber omkring hendes hånd, og trækker hende og poserne med sig op i lejligheden hvor han sætter det i entreen. "Så skynd dig smukke, vi skal køre om en lille halvtime.." Han kysser hende roligt ved tindingerne, inden han bevæger sig ud i køkkenet hvor han tænder sin kaffemaskine. Han kunne sagtens nå en kop mens hun klædte om og blev klar

Undskyld længden

Det er okay

Anastasia følger med ham op til lejligheden, og hun ville egentlig tage nogen af poserne for at hjælpe til, men da han tager dem alle, kan hun ikke lade være med at smile. Sådan en gentelmann. Men hun ville virkelig ikke have noget imod at tage nogen poser. De er jo trods alt allesammen hendes. Hun træder ind i lejligheden og ser op på ham da han taler. En lille halv time? Kan hun nå det? "Jeg skal nok skynde mig." Siger hun da hun ser smilende efter ham gå ud i køkkenet, og derefter tager hun poserne med ind på værelset. Hun beholder den vinrøde kjole i kassen og lader den blive i posen ved en reol, da den jo er en overraskelse, og han ikke må se hvad der er i den. Hun pakker undertøjet, kjolen, skoene og parfurmen ud. Hurtigt er hun ude på badeværelset og purrer lidt op i sit krøllede hår før hun tager tøjet af og trækker i det marineblå undertøj. Det passer perfekt. Der opdager hun at hun kan tage stropperne af, og det gør hun så, så man ikke vil kunne se dem udenom kjolen. "Smart." Siger hun lavt for sig selv med et smil. Derefter trækker hun i den mørkeblå kjole og stiller sig foran spejlet for at rette på alt. Hendes tattovering er lidt synlig, men ikke noget forfærdeligt meget. Så tager hun de sort stiletter på og ser sig selv i spejlet. Perfekt. Hun træder ud af badeværelset og værelset, før hun går ud i køkkenet, og stiller sig opad karmen i døråbningen. Hendes grønne øjn betragter ham med et smil. "Nu er jeg klar."

Og hun har også taget lidt af sin nye parfurme på, haha