Marco følger let hendes hånd da hun rækker hånden hen og flytter på hans hår. Det var ret behageligt. Let fanger han hendes hånd, og kysser hende på håndfladen, før han rejser sig. I skabet finder han et par mørkeblå jeans han trækker i, og dertil en hvid trøje. "Skal du havde noget specielt?" Spørger han kort, inden han strækker armene op over hovedet for at strække helt ud igen. "Der er saft i køleskabet, og tv hvis det er.. Jeg skal nok skynde mig" Forsikre han, inden han køre endnu en hånd igennem håret.
Allison ser kort hen på ham, hun vidste egentlig ikke helt hvad hun skulle svare på det spørgsmål. Så hun trækker let på skuldrene, inden hun ser hen på ham igen."For forandringens skyld..." Igen trækker hun på skuldrene, inden hun ser hen på ham igen. "Hvad foreslår du?" hun havde taget beslutningen, nu skulle hun bare finde en hun ikke ville forstryde hun valgte. "Hvad koster det?" Spørger hun kort, og finder let pungen frem, hun havdehævet penge på vejen, så han var klar til at betale. Hun vidste godt det kostede penge
Allison ser kort hen på ham, hun vidste egentlig ikke helt hvad hun skulle svare på det spørgsmål. Så hun trækker let på skuldrene, inden hun ser hen på ham igen."For forandringens skyld..." Igen trækker hun på skuldrene, inden hun ser hen på ham igen. "Hvad foreslår du?" hun havde taget beslutningen, nu skulle hun bare finde en hun ikke ville forstryde hun valgte. "Hvad koster det?" Spørger hun kort, og finder let pungen frem, hun havdehævet penge på vejen, så han var klar til at betale. Hun vidste godt det kostede penge
Anastasia fanger hans hånd med blikket da han tager fat i hendes, og hun kan ikke lade være med at smile lidt over det. Han kyssede tit hendes håndflade, og det kunne hun godt lide. Hun fjerner sig lidt så han kan rejse sig op, og hun stryger nogen af sine krøller væk, så hun ikke får det i hovedet. Da han har fået tøj på ser hun hen på ham. "Overrask mig. Det er du altid så god til." Siger hun med et smil før hun sætter sig op i sengen, og nikker. "Det er okay. Jeg skal nok klare mig. Vi ses inden længe."
Gideon lader sine øjenbryn falde på plads i hans pande igen, da hun virker fuldt ud besluttet på det her - Og ja han kan godt regne ud at hendes forældre intet ved om det her, siden de ikke vil belige det. Det ved han udemærket. Han ryster på hovedet da hun finder pungen frem og stopper med at tegne på papiret. "Det går an på hvor stor den er, og om den skal farves eller ej." Forklare han, og han lader sit blik møde hende. "Hvad vil du have? Vi kan tegne en fra bunden, også kan jeg lave den på dig."
Gideon lader sine øjenbryn falde på plads i hans pande igen, da hun virker fuldt ud besluttet på det her - Og ja han kan godt regne ud at hendes forældre intet ved om det her, siden de ikke vil belige det. Det ved han udemærket. Han ryster på hovedet da hun finder pungen frem og stopper med at tegne på papiret. "Det går an på hvor stor den er, og om den skal farves eller ej." Forklare han, og han lader sit blik møde hende. "Hvad vil du have? Vi kan tegne en fra bunden, også kan jeg lave den på dig."
Marco nikker let, og sender hende endnu et smil over hendes ord. "Fair nok... Vent tålmodigt. Jeg er straks tilbage" Forklare han, inden han med e smil, inden han snupper sin pung og går ud i gangen. Her får han hurtigt sine sneakers på, inden han griber sin jakke og forsvinder ned mod kiosken, praktisk og heldigt lå bageren lige på vejen. Han er i rigtig godt humør, og selvom det hverken var bleven til et kys eller andet. Men han var tilfreds med hendes selvskab bare. Let når han kiosken og ser lidt på udvalget af smertestillende.
Allison retter sig op da han begynder at snakke om det, og nikker forstående. "Den skal ikke være større end en håndryg, og jeg tror med farve" hun nikker for at bekræfte sin beslutning. Da han snakker videre om motivet må hun trække på skuldrene ganske kort, før hun let smiler en smule. "Du er kunsteren, design noget.. For jeg aner det ikke. Hverken motiv eller farve, du har fri hånd" Hun læner sig lidt tilbage, før hun ser hen mod ham forsat. En smule spændt, men hun troede på at han nok skulle finde på noget hun kunne lidt. Desuden var hun ikke særlig kræsen , og den skulle også være lille alligevel
Allison retter sig op da han begynder at snakke om det, og nikker forstående. "Den skal ikke være større end en håndryg, og jeg tror med farve" hun nikker for at bekræfte sin beslutning. Da han snakker videre om motivet må hun trække på skuldrene ganske kort, før hun let smiler en smule. "Du er kunsteren, design noget.. For jeg aner det ikke. Hverken motiv eller farve, du har fri hånd" Hun læner sig lidt tilbage, før hun ser hen mod ham forsat. En smule spændt, men hun troede på at han nok skulle finde på noget hun kunne lidt. Desuden var hun ikke særlig kræsen , og den skulle også være lille alligevel
Anastasia ser efter ham med et smil på sine læber, og da hun hører døren gå, rejser hun sig op fra sengen. Hun trækker stoffet fra hans t-shirt op til næsen og ånder ind. Et smil pryder hendes læber. Den dufter af ham. Med et tilfreds suk rejser hun sig op fra sengen og tager sig kort til hovedet. Dumme tømmermænd. Hun træder igennem værelset og ud i køkkenet. Han havde saftevand. Det ville være en god start. Derfor begiver hun sig på rejse efter et glas i hans skabe. Dog da hun åbner et skab møder hun noget helt andet. Noget hun ikke havde forventet. Hun ser synker ved synet af stofferne og mærker tårene, der breder sig i hendes øjne.
Gideon nikker forstående da hun fortæller hvad hun ønsker i forhold til størrelse og farve, og han lader sit blik møde papiret. Han vender det om, så han nu har en hel blank side at tegne på, der kan han tegne hendes tatovering på. "Hvad kan du lide af motiver? Blomster, farver, dyr, hjerter, andre motiver, eller bare mønstre? En tatovering har man jo sådan set resten af livet, så det skal være noget du er sikker på du gerne vil have." Siger han, da han igen ser op på hende, som sidder i sofaen overfor ham, med kun glasbordet imellem dem.
Gideon nikker forstående da hun fortæller hvad hun ønsker i forhold til størrelse og farve, og han lader sit blik møde papiret. Han vender det om, så han nu har en hel blank side at tegne på, der kan han tegne hendes tatovering på. "Hvad kan du lide af motiver? Blomster, farver, dyr, hjerter, andre motiver, eller bare mønstre? En tatovering har man jo sådan set resten af livet, så det skal være noget du er sikker på du gerne vil have." Siger han, da han igen ser op på hende, som sidder i sofaen overfor ham, med kun glasbordet imellem dem.
Marco forsætter blot med at lede rundt efter smertestillende, men da alle mærkerne virker ens, køber han blot almindelige smertestillende. Det var også rart at havde liggende derhjemme. Med et smil ser han lidt frem mod gaden, før han forsætter, så han kan gøre sit næste stop ved bageren. Han var selv ved at være sulten, så han var glad for at han bare skulle hjem og havdemad efter stoppet i bageren.
Allison ser hen på ham, og tager sig kort til hagen i et hun overvejer hvad hun egentlig havde forventet i motiv.. "Blomster og pastelfarver er fine, men ikke hjerter eller dyr... Jeg ved godt man ikke kan få den fjernet, og Jeg er også sikker." forsikre hun ham, før hun fugter læberne ganske kort. Langsomt ser hun lidt omkring sig, før hun ser tilbage på ham igen. "Hvad er den største tatovering du har lavet?" Spørger hun af ren interesse, før hun hun samler hænderne på sine lår.
Allison ser hen på ham, og tager sig kort til hagen i et hun overvejer hvad hun egentlig havde forventet i motiv.. "Blomster og pastelfarver er fine, men ikke hjerter eller dyr... Jeg ved godt man ikke kan få den fjernet, og Jeg er også sikker." forsikre hun ham, før hun fugter læberne ganske kort. Langsomt ser hun lidt omkring sig, før hun ser tilbage på ham igen. "Hvad er den største tatovering du har lavet?" Spørger hun af ren interesse, før hun hun samler hænderne på sine lår.
Jeg er meget hurtig på tasterne, og nogen gange lidt for hurtig, haha
Anastasia slipper håndtaget på skabet efter noget tid, og hun bakker lidt. Hendes skuffelse og tristhed bliver til vrede, og hun tørrer vredt sine tårer væk. Med begge hænder tager hun de indpakkede stoffer ud og ligger dem på stuebordet. Han skulle se det næsten lige når han trådte ind. Det fortjente han. Se det for sig selv. Hun tager et stykke papir fra en blok og en blyant som hun finder i en skuffe, hvor hun skriver: "Glem det." Papiret med skriften ligger hun på stuebordet ovenpå bunken af stoffer, og hun trækker hans t-shirt af. Kjolen får hun på med hurtige bevægelser, bundet stropperne i nakken. Dog kan hun ikke nå lynlåsen helt selv, så hun tager sit slager over sine skuldre, så det dækker hendes ryg, og dermed kan man ikke se at lynlåsen står lidt åben. Hun tager skoene på, før hun træder ud på badeværelset. Med en blanding af et hulk og et suk kører hun børsten igennem sit hår så det krøller ned ad hendes skuldre, som det normalt plejer. Hun vil ikke se forfærdelig ud efter det her. Hun vil gå med værdighed. Hurtigt træder hun ud af badeværelset og tager sin clutch i stuen, før hun træder ud i gangen og ud af lejligheden. Døren lukker hun bag sig før hun hurtigt tager trapperne ned til hoveddøren, som hun træder ud af og fortsætter om hjørnet af gaden. Hun ved ikke engang hvor hun er, men det skal hun nok finde ud af. Hvordan kunne hun falde for det? Hun hader det...Hun hader det. Hvorfor kan hun ikke finde en god mand? En der ikke tager stoffer? Hun...Hun var begyndt at falde for ham. Igen tørrer hun irriteret sine tårer væk med et suk. Hun vil ikke græde.
Gideon sidder og lytter til hvad hun fortæller, før han sidder og tænker lidt over tatoveringen, imens han ser ned på papiret. "Hvilke slags blomster kan du lide?" Spørger han for at få et bedre indblik til sin ide. Han ser op på hende igen da hun spørger indtil hans arbejde, og han tænker lidt over det, for at huske det. "En der fyldte hele ryggen på en mand." Siger han, og dermed svarer på hendes spørgsmål.
Gideon sidder og lytter til hvad hun fortæller, før han sidder og tænker lidt over tatoveringen, imens han ser ned på papiret. "Hvilke slags blomster kan du lide?" Spørger han for at få et bedre indblik til sin ide. Han ser op på hende igen da hun spørger indtil hans arbejde, og han tænker lidt over det, for at huske det. "En der fyldte hele ryggen på en mand." Siger han, og dermed svarer på hendes spørgsmål.
Okay skal lige noget. Har tid 16:45 igen. Måske lidt tidligere.