Marco besøg ved bageren tager ikke særlig lang tid, og kort efter er han ude på gaden igen. Ganske kort tager han sig til hovedet, inden han drejer ind på sin egen gade, tids nok til at se Anastasia smutte. Der kunne være sket meget, og hun kunne havde tænkt meget, men han havde alligevel en bange anelse om hvad der var sket. Varene får han sat i opgangen, inden han er efter hende. Småløb bliver det til, og da han sænker farten lidt bag hende, svinger han den ene arm omkring livet på hende for at stoppe hende op. Eftersom et placere ham bag hende kan han ikke rigtig se hendes undtryk, men han fornemmer dog at det ikke er et smil "Anastasia hvis du går fordi jeg tror hvad du har set, så kan jeg forklare det" Starter han straks ud, men fastholder grebet omkring hende. Han havde fundet en der intresserede ham, og så let havde han ikke tænkt sig at lade hende smutte. "Du skylder mig chancen for at forklare" Mumler han efterfølgende, før han løsner grebet en bitte smule omkring hende. Han havde en forklaring naturligvis, en ærlig en af slagsen. Men han havde ikke tænkt sig at lyve for hende, og det havde han heller ikke gjort. På intet tidspunkt i nogle af deres samtaler havde emnet været stoffer. "Anastasia... Please"
Allison sukker tænkende over hans spørgsmål, lettere overrasket over mængden af information der var nødvendig. Hun vidste ikke der blev gået så meget op i tatoveringerne, men det var måske meget smart, nu den skulle sidde der resten af livet. Hun ved udmærket hendes forældre ville skælde hende en helveds masse ud hvis de opdagede det, men det var også en smule spændende at bryde reglerne "Hmm... Jeg er ligeglad jeg kan lide de fleste blomster" Hun favoritiserede som sådan ikke rigtig nogen, så endnu engang fik han fuldstændig fri hånd til at designe som han ville. Dog forstår hun ikke at nogen ville lade sin ryg fyldes med tatoveringer
Allison sukker tænkende over hans spørgsmål, lettere overrasket over mængden af information der var nødvendig. Hun vidste ikke der blev gået så meget op i tatoveringerne, men det var måske meget smart, nu den skulle sidde der resten af livet. Hun ved udmærket hendes forældre ville skælde hende en helveds masse ud hvis de opdagede det, men det var også en smule spændende at bryde reglerne "Hmm... Jeg er ligeglad jeg kan lide de fleste blomster" Hun favoritiserede som sådan ikke rigtig nogen, så endnu engang fik han fuldstændig fri hånd til at designe som han ville. Dog forstår hun ikke at nogen ville lade sin ryg fyldes med tatoveringer
Der er nogle fejl hist og her. Jeg håber du forstår det
Anastasia tørre atter sine øjne, irriteret over at hun græder, for det ønsker hun ikke. Hun vil ikke græde. Alligevel gør hun det, fordi hun er så skuffet. Og nok ikke så meget over ham, men over sig selv, fordi hun lod sig narre på den måde. Pludselig mærker hun en arm omkring sig som får hende til at stoppe, og det overrasker hende ikke, da hun allerede ved hvem det er. Da hun hører hans stemme får hun det bekræftet. Det er ham. Hun snøfter lavt og ligger sine arme over kors, nærmest i en beskyttende position for sig selv. "Skylder dig? Jeg skylder dig ikke noget som helst. Jeg troede ikke det her var baseret på at skulle skylde hinanden noget. Jeg troede jeg havde gjort det klart - ærlighed. Og nej, vi har aldrig snakket om emnet stoffer, men havde du nogensinde tænkt dig at sige det til mig? Jeg ved godt det ikke er noget man siger første gang...Jo, ved du hvad? Det burde det være. Jeg gav dig mange muligheder for at sige det. Du kunne i det mindste have sagt det, nu hvor vi var hjemme hos dig, og ikke var i offentligheden. Og ja jeg ved det må være svært, men..." Hun sukker og kører frustreret en hånd igennem sit hår. "Var det dig? I går? Jeg mener virkelig dig, uden stofferne?" Spørger hun lavt før hun ryster på hovedet. "Jeg kan ikke det her igen. Jeg har set det før. Jeg vil ikke se på imens du visner væk i stoffer."
Gideon nikker da han hører hvad hun svarer på hans spørgsmål, og han begynder derefter at tegne på papiret foran ham. Han er ret så hurtig, og han rækker hen efter nogen farver, som han hurtigt farvelægger billedet med. Tegningen bliver i den størrelse som hun siger, på længe med en håndflade. Da han er færdig med den rykker han papiret over til hende og vender det, så hun kan se det: https://s-media-cache-ak0.pinimg.com/236x/60/6d/1c/606d1c3c5d400290785b06528e302204.jpg - bare forestil dig den med lysere pastelfarver i mere lyserøde som hun siger. "Hvordan er det?"
Gideon nikker da han hører hvad hun svarer på hans spørgsmål, og han begynder derefter at tegne på papiret foran ham. Han er ret så hurtig, og han rækker hen efter nogen farver, som han hurtigt farvelægger billedet med. Tegningen bliver i den størrelse som hun siger, på længe med en håndflade. Da han er færdig med den rykker han papiret over til hende og vender det, så hun kan se det: https://s-media-cache-ak0.pinimg.com/236x/60/6d/1c/606d1c3c5d400290785b06528e302204.jpg - bare forestil dig den med lysere pastelfarver i mere lyserøde som hun siger. "Hvordan er det?"
Marco ser på hende med et undskyldende blik selvom hun ikke kan se det, og i starten lytter han bare til det hun siger. Rigtig nok skyldte hun ham ikke chancen for at forklare noget som helst overhovedet. Men han ville havde hun gav chancen, at hun lyttede på ham, og gav ham en mulighed for at gøre det godt igen. "Selvfølgelig havde jeg tænkt mig at sige det Anastasia... Men det havde ikke ligefrem gavnet på en god aften hvis jeg plaprede løs om mine stoffer.. Og det havde fejet din interesse væk med det samme Anastasia, så meget ved jeg da.. Og da vi kom hjem var du fuld, og imorges... Der kunne jeg ikke få mig selv til at sige det..." Let fjerner han sin hånd omkring hende, og lægger dem istedet omkring hendes skuldre for at vende hende mod sig. Det næste hun siger hæver han øjenbrynet over, troede hun at han kunne finde på at tage påvirket på en date ligefrem? Han sukker dybt, inden han stikker hænderne i lommen. "Nej jeg var ikke påvirket igår.. Jeg har ikke taget noget i et par dage nu.. Jeg tror du tror det er værre end det er.. Anastasia jeg tager det ikke ofte, og jeg er ved at komme ud af det" Forsikre han hende, før han kort stryger hende ned af kinden. "Jeg visner ikke væk. Stofferne ødelægger mig heller ikke, eller styre mig. De betyder så lidt at jeg kan gå op og skylle det ud i toilettet" Med et roligt blik, ser han på hende igen.
Allison retter sig opmærksomt op da han siger han er færdig med den, og ser nysgerrigt ned på papiret da han lægger det på bordet. Den var flot, hun kunne lide den. Den var lille, simpel men flot. Derfor nikker hun gansk roligt, inden hun ser op på ham. "Den er flot.. Jeg kan lide den." bekendtgøre hun med et smil, inden hun igen ser på tegningen. "Hvor meget kommer den til at koste" Spørger hun kort, men egentlig var hun lidt ligeglad med prisen, nu når hun havde set tegningen. Så var hun allerede fast besluttet på at få den. Let sætter hun sig lidt tilbage i stolen igen.
Allison retter sig opmærksomt op da han siger han er færdig med den, og ser nysgerrigt ned på papiret da han lægger det på bordet. Den var flot, hun kunne lide den. Den var lille, simpel men flot. Derfor nikker hun gansk roligt, inden hun ser op på ham. "Den er flot.. Jeg kan lide den." bekendtgøre hun med et smil, inden hun igen ser på tegningen. "Hvor meget kommer den til at koste" Spørger hun kort, men egentlig var hun lidt ligeglad med prisen, nu når hun havde set tegningen. Så var hun allerede fast besluttet på at få den. Let sætter hun sig lidt tilbage i stolen igen.