Min mor er også vild med World War Z, og det er min mormor også, hun anbefalede filmen til mig, haha 
Marco ser på hende og ryster på hovedet. Han kunne skam godt bære det selv, så meget var der heller ikke. "Nej det går... Lad os komme ind" Han finder nøglen frem, men stopper for at høre hvad hun siger om stuen. Han hæver overrasket sit ene øjenbryn, før han blot trækker på skuldrene. "Jeg kan pakke ud, så kan du gøre bod på hvad end du har lavet i stuen" Egentlig ville han gerne se hendes afsked, men hvis hun helst ville fjerne det, så var det fint nok. Let låser han op, og lader hende gå ind, før han med et smil bevæger sig ud i køkkenet. Her finder han lidt forskelligt frem, som han kan bære ind på bordet, eller hun kunne smøre det ude i køkkenet, det måtte hun bestemme. Han sætter lidt kaffe over til sig selv, før han stiller sig i dørkanten til stuen, for at se efter hende. "Skal vi spise?" Spørger han nysgerrigt, før han smiler ganske roligt.
Allison ser på ham da han fortæller og smerte og nikker forstående, det gjaldt for hende om at undgå mest smerte muligt. "Hvad er sikrest? Håndleddet eller hoften?" Hun ser spørgende på ham igen, men han vidste alt og hun vidste intet. Da han er færdig med at fylde op, tager hun kort en dyb indånding, men bevare det helt naturlige udtryk. Der var ingen grund til at gøre sig til grin foran ham ved at overreagere, sådan skulle det ikke være. Let flytter hun på en tot af sit hår, før hun sætter sit hår op i en hestehale så der var styr på det.
Allison ser på ham da han fortæller og smerte og nikker forstående, det gjaldt for hende om at undgå mest smerte muligt. "Hvad er sikrest? Håndleddet eller hoften?" Hun ser spørgende på ham igen, men han vidste alt og hun vidste intet. Da han er færdig med at fylde op, tager hun kort en dyb indånding, men bevare det helt naturlige udtryk. Der var ingen grund til at gøre sig til grin foran ham ved at overreagere, sådan skulle det ikke være. Let flytter hun på en tot af sit hår, før hun sætter sit hår op i en hestehale så der var styr på det.
Jeg mente han nævnte håndleddet ved et sted man ikke skulle tage, men jeg kan godt forstå det, vi tager det bare sådan her
Anastasia nikker da han siger han godt kan bære selv, og hun ser nervøst op på ham for at høre hans svar, om det hun gjorde i stuen. Hun er dog lettet over han lader hende gøre det alene. "Okay, aftale." Siger hun med et lille smil før hun fortsætter ind i stuen. Hun ligger sin clutch og slager på den ene side af sofaen, før hun åbner skabet indtil hvor stofferne lå. Sedlen krøller hun sammen og smider ud, hvor hun bærer alle stofferne ind i skabet igen, og lukker skabet i. Okay, alt tilbage til det normale igen, som om intet er sket. Hun ser op da hun hører hans stemme, og hun nikker med et roligt smil. "Ja, det lyder godt. Hvad har du med?" Spørger hun nysgerrigt før hun tager sine sko af. De sko er hårde at gå i i længere tid.
Gideon ser op på hende med sine grå øjne. "Hoften." Siger han med det samme, da han ved det er rigtigt. Han ligger tegningen ved sin side og trykker et par gange for at sikre sig at maskinen er klar. "Okay. Hiv ned ved den hofte jeg skal tattovere på, og vend dig lidt på siden så jeg kan komme til, tak." Siger han, og han ser på hende med et lille, beroligende smil, da han sagtens kan mærke hendes nervøsitet, og det kan han sagtens også forstå. "Jeg vil være så hurtig, grundig og smertefri som jeg kan være, bare rolig."
Gideon ser op på hende med sine grå øjne. "Hoften." Siger han med det samme, da han ved det er rigtigt. Han ligger tegningen ved sin side og trykker et par gange for at sikre sig at maskinen er klar. "Okay. Hiv ned ved den hofte jeg skal tattovere på, og vend dig lidt på siden så jeg kan komme til, tak." Siger han, og han ser på hende med et lille, beroligende smil, da han sagtens kan mærke hendes nervøsitet, og det kan han sagtens også forstå. "Jeg vil være så hurtig, grundig og smertefri som jeg kan være, bare rolig."
Marco ser på hende og trækker op i et smil da hun spørger hvad han har købt, for egentlig havde han købt en del. "Rundstykker... Juice... Pålæg.. Kage og sådan noget... Og smertestillende naturligvis" Remser han kort op, før han med et smil bære de forskellige ting ind ved stuebordet så de endelig kunne komme igang med at spise. "Skal jeg lyne kjole?" Spørger han nysgerrigt, før han ser på hende med et hævet øjenbryn. Ærlig talt ville han foretrække at trække kjolen af hende igen. Men det havde han ikke tid til at tænke på nu, han vidste godt han skulle gå stille frem med Anastasia.
Allison ser hen på ham, og nikker let. Så blev det hoften. Hun nikker ganske kort til det han siger, og før hun vender siden til som han beder om trækker hun en smule op i trøjen, og rykker kanten på bukserne lidt ned, og blottet et passende stykke ved hoften. Hun nikker ganske blot til det han siger, med et svækket smil. "Tak." hun stolede på at han kunne sige det.
Allison ser hen på ham, og nikker let. Så blev det hoften. Hun nikker ganske kort til det han siger, og før hun vender siden til som han beder om trækker hun en smule op i trøjen, og rykker kanten på bukserne lidt ned, og blottet et passende stykke ved hoften. Hun nikker ganske blot til det han siger, med et svækket smil. "Tak." hun stolede på at han kunne sige det.