Joooov, men så var jeg på facebook og 9GAG 
Ja, jeg er kun lige blevet 18 trods alt
OKAY! Nu printer jeg lige ud, får skrevet under og afleveret, så skal jeg nok komme med et længere svar 
Lovely, og hold nu dit ord, haha
Og med hensyn til HF - Man behøver ikke have de høje karakterer på de steder som jeg har det, man kan jo have dem ved det man har lyst til
Marco ser på hende, og trækker lidt på skuldrene. En selvforsørgende kvinde, det var hun vel også så stadig de ikke boede sammen. Hun havde også stadig eget job, egen løn, egne regninger. Hun var da selvforsørgende, en bil mente han ikke havde noget med det at gøre. "En bil har intet med om du er selvforsørgende eller ej. En bil kunne være en nyttig gave Anastasia." Argumentere han blot, inden han vender blikket ud på vejen igen. Men det var vigtig nok han lige koncentrerede sig, når nu han i forvejen ikke kørte i den rigtige fart. Men hvis han mente der var nogen fare ved at gasse op, så havde han aldrig gjort det. Nix, ikke hvis det betød fare for Anastasia. "Min mor..." Mumler han undrende. Der var vel mange ting at fortælle, men han så ikke sammenhængen mellem det og blomster. Men hvis hun ville vide det, så skulle hun da nok få lidt afvide. "Min mor er en betænksom, og tolerant person. Hun er omsorgsfuld, imødekommende, desuden er hun rimelig fordomsfri... Er det nok?" Igen vender han blikket mod Anastasia, inden han drejer af endnu engang. Et par sekunder efter må han dog rette sig en smule op i sædet igen. "Du ville jo også være selvforsørgende, hvis du betalte at på bilen til mig, ikke?" Marco er ikke færdig med bilsnakken, men en bil var altså nyttig nu til dags. Selvfølgelig skulle hun ikke presses til at havde en bil, men han ville tale sin sag først. Naturligvis ville det ikke være det samme hvis hun skulle betale af til Marco. Men hun forbandt vel det med at betale selv, måtte være selvforsørgende. Det var vel også er fint syn på det, Marco var bare ikke enig i det. Men hendes holdning, den respektere han skam. Han nedgøre den heller intet eller andet.
Uha, dejligt langt svar Skal lige noget, be right back
Skal lige noget, be right back
Skal til det der linjefag, hvis jeg kan svare jeg indimellem. Men ellers er det først halv seks jeg har fri
Anastasia ryster kort på hovedet af ham, da han fortsat ikke gider lytte. At han giver hende gaver har hun intet problem med nu. Men en bil er alt for meget. Hvordan skal han kunne betale sin husleje hvis han giver hende en bil? Hun forstår det ikke. Hun vil give ham tilbage, men det kan hun ikke. Og det irritere hende mere end noget andet, specielt lige nu når de sidder i denne her samtale. "Man giver aldrig en bil i gave. Det er for dyrt, Marco." Siger hun stædigt før hun trækker på smilebåndet over det her, for hun kan simpelthen ikke lade være. To rigtig stædige personer. Hendes grønne øjne lander på ham da han begynder at tale om sin mor, og hun nikker et par gange med hovedet idet hun rynker panden meget tænksomt, og får et spekulativt blik i hendes øjne. Hun tænker over hvilke blomster hun mon skal købe til hans mor, nu hvor hun er sådan en person. En dejlig person, lyder det i hvert fald som om, og det beroliger hende. Meget endda. "Ja, det er nok." Siger hun, og giver ham dermed sit svar, imens hun fortsat tænker over hvilke blomster hun skal vælge. Dog bliver hun revet ud af sine tanker da han begynder at snakke om biler igen, og hun hæver sine øjenbryn. "Betale af? Jeg ville hellere betale af end bare at tage af din penge til en bil. Problemet er Marco, at jeg kun arbejder i en bar. Jeg har kun lige penge til at klare mig i den måned som behøves. Jeg kan ikke undvære nogen af de penge jeg får. Så du må vel bare leve med ikke at give mig en bil." Siger hun stædigt. Dog kan hun ikke lade være med at smile over det her. "Hvorfor vil du så gerne give mig en bil?"