Hver gang jeg trykker den der næste linje så sender den 
Gideon er faktisk utrolig overrasket over at hun invitere ham ud på drikkelse, og han hæver også overrasket sine øjenbryn over det. Dog vil han gerne tage imod det. Derfor vender han sig om og pakker sit tæppe sammen, ligger det i den store taske, før han tager tasken over skulderen. Der vender han sig om mod hende, så de står med front mod hinanden. "Meget gerne. Du fører vejen." Siger han.
Marco nikker blot ganske let da hun siger det, så var det da ikke så kedeligt en aften alligevel. Eller stresset. "nå.. Så vil jeg ikke havde så ondt af dig, så får du jo hjælp og det hele" Han griner ganske let, før han tager endnu en tår af øllen, og efterfølgende endnu en tår af whiskyen. Hun var en køn pige, og måske skulle han komme her jævnligt i stedet for
Anastasia kan ikke lade være med at trække lidt mere på smilebåndet over hans kommentar, og hun stiller sig opad bardisken som han sidder ved, hvor hun ligger sine hænder støttende mod bordpladen. "Hvis jeg var alene, ville du så virkelig have ondt af mig?" Spørger hun, med et lidt drillende toneleje i sin stemme, hun kan simpelthen ikke lade være. Det her er faktisk meget underholdende og rart. Han er rar at tale med.
Allison smiler tilfreds da han acceptere, og samler hænderne på ryggen. En afvisning havde blot ført til en akavet afsked, og det ville for alvor blot ødelægge hendes dag "Jeg kender et sted, kun to gader væk eller sådan noget, skal vi tage det?" Hun skæver ganske kort mod hans taske, han var altså hjemløs. Hun napper kort sig selv i underlige. Men smiler ellers blot ganske roligt, før hun sukker svagt men afslappet. "Jeg hedder forresten Allison" Informere hun ham høfligt om, inden hun roligt går videre, med øjnene på hvor hun gik denne gang. At han både var høj og muskuløse, det var både svagt skræmmende, men dog også ret flot.
Marco griner ganske roligt da hun spørger, inden han læner sig lidt mod hende ind over disken "Måske måske ikke. Hvis alle dine kunder var som mig, så ville jeg sige du var heldig. Men ellers ville jeg måske havde så ondt af dig, at jeg blev ved dig hele aften for at sørge for du var bare lidt heldig." Han er ved at blive lidt småsnaldret, og køre igen glasset hen over bordet mod hende for at få hende til at fylde det igen. Med et smil ser han på hende. Hun var flink og køn, det blev bedre og bedre.
Undskyld tiden
Marco griner ganske roligt da hun spørger, inden han læner sig lidt mod hende ind over disken "Måske måske ikke. Hvis alle dine kunder var som mig, så ville jeg sige du var heldig. Men ellers ville jeg måske havde så ondt af dig, at jeg blev ved dig hele aften for at sørge for du var bare lidt heldig." Han er ved at blive lidt småsnaldret, og køre igen glasset hen over bordet mod hende for at få hende til at fylde det igen. Med et smil ser han på hende. Hun var flink og køn, det blev bedre og bedre.
Undskyld tiden