Oh god, skal jeg måle mig med den længde? 
Nej, det er okay, jeg forlanger bare noget længde, det er det hele
Snakker vi 3 linjer 
Ej... Jeg tager mig sammen og svare lige nu!
Ej... Jeg tager mig sammen og svare lige nu!
Er utålmodig efter et svar Og nej ikke kun tre linjer
Og nej ikke kun tre linjer
Jeg vil gerne have svaret og kunne svare tilbage før jeg logger, for en gangs skyld, savner dig jo, hahaha
Marco ser kort på hende, inden han stopper op foran blomsterhandleren. Dog gør han ingen tegn til hverken at klikke selen op, eller stige ud på nogen måde. Jov selen klikker han lige op, inden han vender sig bedre mod hende. Mens den ene arm hænger løst over rattet, lægger han den anden nede omkring hendes knæ. Selvom låret nok normalt ville havde været destinationen, så valgte han knæet. Af den simple grund at det måske var et mere alvorligt emne denne gang. Han har aldrig set Anastasia som en golddigger, for hvordan skulle hun egentlig kunne være det. Da han kom ind på baren den aften, der anede hun intet til hverken hans job, familie eller økonomiske situation. Det gjorde hun sådan set heller ikke da de var ude og spise, eller på klub. Desuden var han han jo faktisk arbejdsløs et par dage, men han fik hurtigt et bedre lønnet job. Første gang hun fik et lille blik i hans liv var da hun var med ham hjemme. Men hans lejlighed sagde som sådan ikke noget. Første gang hun virkelig vidste omfanget af hans pengesituation var jo nok idag. Turen i Victoria Secret, og hans lille fremvisning af biler. Men hun har ikke bedt om noget, på noget tidspunkt. Marco ser hende som den ægte vare, og ærlig talt er han skide ligeglad med hvad andre tænker. Selvom folk har set dem sammen, er der alligevel ingen der har prikket ham på skulderen og sagt han skulle passe på det ikke kun var pengene hun var ude efter. Sådan nægtede han simpelthen at tro hun var. Hun var ikke sådan. Hun bad ikke om bilen, det var noget han ville give hende. Hans forslag, hans valg. Hun havde hverken presset ham til det, eller efterspurgt en bil "Det fint Anastasia.. Men du er nød til at vende dig til pengene, de kommer med mig... Jeg kan sagtens være mere diskret med dem hvis du ønsker det, men det forsvinder de ikke af skat..." Forklare han roligt, og snupper hendes hånd da hun fortæller om sin barndom. Fuldstændig modsætningen af hans. Et øjeblik overvejer han sine ord nøje, før han retter sig lidt op igen. "Jeg er ked af at din fortid har været sådan Anastasia. Men du er ikke Monica, du er ingen golddigger.. Det er hvad jeg tror.. Ærlig talt er jeg også fuldstændig ligeglad med om du er, hvis penge nogensinde bliver det dig får dig til at blive, så må jeg tage ekstra arbejde for at beholde dig..." Han ved godt hun elsker ham for ham, og ikke pengene. Det bevidste hun jo de første dage og det, og det var hvad han troede på. Intet andet, ingen anden fortælling ville han tro på. Sukkende samler han istedet hænderne omkring hendes kinder, og sætter et øjeblik hagen mod hendes pande. Selvfølgelig kan han ikke undgå at dufte til hendes hår. "Jeg gider ikke snakke om penge mere... Hvis du virkelig virkelig ikke vil havde bilen så acceptere jeg dig.. Men vil du ikke være sød at tænke over det i løbet af idag?" Han er lidt tiggende, men det betød noget han kunne give hende den skide bil, og ja det ville nage ham hvis hun nægtede at tage imod den. Men hun skulle ikke føle sig tvunget til at tage imod en bil. Han vidste bare ikke det var så overvældende for hende. "Kom så... Lad os få købt de skide blomster..." Mumler han brat, og fjerner sig fra hende, for at stige ud af bilen, og åbne døren for hende ganske kort
Øhm ja, noget af det blev ret kringlet, men jeg håber det er forståeligt og acceptabelt
Wuut??
Wuut??
Jeg blev overrasket, havde ikke regnet med et langt et, but i love it
Hvad havde du forventet, når du skriver langt gør jeg sku da os
Jeg er altså ikke sikker på jeg kan skrive ligeså langt denne gang også
Anastasia ville fuldt ud forsikre ham om at hun ikke elskede han penge og blev for hans penge, men at hun blev på grund af ham. At han tog stoffer først da de mødte hinanden, og hele scenen med hun var ved at forlade ham fordi hun fandt ud af det, er helt væk for hende lige nu. Hun tænker aldrig på det, for det behøves ikke. Det er ikke det værd, overhovedet. Han var kommet over det. Så hvorfor køre i det mere end det var nødvendigt? Hun klemmer blidt hans større og varme hånd da hun mærker den i sin mindre hånd, og hun mærker hvordan de kommer tilbage på 'rette' spor igen. Ikke flere disskutioner om penge. Det er bare de to. Ingen andre. Hun elsker ham, og det håber hun ikke han nogensinde vil tvivle på. At han siger han ville være ligeglad med hun var golddigger, og han ville tage et job mere for at få flere penge, og dermed beholde hende, kommer meget bag på hende hvilket også ses på hendes kort hævede og overraskede øjenbryn. Ville han beholde hende, endda hvis det var sådan? Det ville aldrig blive sådan, som han fortæller det. Hun elsker ham. Hans lækre udseende, hans charme, hans smil, hans sødme, hans stædighed endda. Alt. Alt af ham elsker hun. Dog mærker hun pludselig varmen om sin hånd forsvinde, og det ærger hende lidt. Dog glipper hun overrasket med øjnene da han pludselig denne gang ligger sine hænder mod hendes kinder, og nærmest holder om hendes ansigt. Og da hun mærker ham mod sin pande lukker hun øjnene i og tager en dyb indånding. Nej, ikke flere pengesager, som han siger. Hun slapper mere af. Han er den der kan såre hende mest, men han er også den som kan heale hende når der er behov for det. Han dufter dejligt, hun kan dufte ham når han er så tæt på hende. Han er maskulin, men stadigvæk noget så sød. Hun kan sagtens høre det tiggende i hans stemme, og det giver hende dårlig samvittighed. Han vil virkelig gerne give hende den bil. Og det ville være rart med en bil - Men endnu mere hvis den kom fra ham. Hun ville køre i den og tænke på ham hver gang, med et stort smil. Dermed kommer hun til en konklusion. "Okay. Du må gerne give mig en bil." Siger hun lavt før hun åbner sine øjne da han igen trækker sig, og hun kan ikke lade være med at smile over hans talemåde. "'Skide' blomster? Er du ikke særlig glad for blomster?" Spørger hun lettere drillende, før han åbner døren for hende, og hun træder ud. "Tak." Siger hun til ham med et smil, før hun tager hans hånd og begynder at gå ind mod butikken.