Det ved jeg ikke, men bliver her endnu 
Marco ser på hende da hun stiger ud af bilen, og han lukker bildøren i, og låser efterfølgende bilen. Ikke fordi han var bange for at den blev stjålet, ærlig talt ville ingen få noget ud af det. Det ville nemlig ikke tage Marco mere end et par timer at få den tilbage. Hvordan, ganske enkelt Marco havde sporer i alle sine biler, generelt alle sine dyrebareset ejendomme.. Måske han skulle anbringe en på Anastasia? Tanken får ham til at trække op i et mere snedigt smil, mens han køre blikket ned af hende igen. Naturligvis kunne han aldrig finde på det, ærlig talt ville det være over stregen. Selv for ham og hans jalousi. "Det var godt... Jeg ved nemlig allerede hvilken bil du skal havde" Fra start havde han allerede overvejet, mærker og farve. Selvfølgelig ville det derfor være et stort tilbageslag ikke at må give hende. Så hendes accept gjorde ham glad. Naturligvis skulle hun havde en ordentlig bil, nu han måtte vælge en. For det regnede han altså med han måtte. Igen retter han blikket mod hende, og griner lidt over spørgsmålet. "Har du set en eneste blomst i min lejlighed?" Vælger han at spørge om som svar, for det gav sig selv. Han var ikke tosset med blomster. Blev de ikke vandet jævnligt, så stod de og så grimme og visne ud. Det gad han ikke havde, han ville gerne køre det stilrene. Han slipper ganske roligt hendes hånd, for igen at lægge hånden omkring hendes tajle. Anastasia vidste vist ikke helt hvor meget hun tiltrak opmærksomhed i den kjole. Men det gjorde ham intet folk så en ekstra gang efter hende, det gjorde ham blot mere triumferende at hun var hans. Men så de for langt skulle han nok vise hvem hun tilhørte. Om de så var til en fest eller foran en blomsterbutik. Ville han med glæde voldsnave hende, hvis det fik folk til at indse hun var optaget. "Så hvilke blomster besluttede du dig for?" Spørger han, og løsriver sig fra sine egne tanker igen. Let skæver han rundt i butikken selv.
Jeg skal desværre logge nu, men jeg svarer dig i morgen så hurtigt jeg kan
Anastasia kunne nemt se for sig at nogen ville prøve på at stjæle hans fancy og dyre biler. Det ville ikke undre hende. Dog håber hun aldrig nogensinde det sker, for det ville da virkelig være irriterende for ham. Hun ønsker da overhovedet ikke nogen skal tage hans biler, eller noget andet af det han ejer. Hendes blik ligger på ham, og hun kan ikke lade være med at trække på smilebåndet over det. "Nå, gør du det? Du er godt nok hurtig." Siger hun for sjov. Hun tvivler ikke på at han vil give hende en god og sikker bil, for hun kan ikke se hvorfor han ville give hende en skod bil. Og hvis han gjorde det ville hun nok heller ikke blive særlig glad. Hun nikker en gang med hovedet da han siger det med blomsterne, for hun forstår det godt. Han havde ingen blomster, hvilket hun heller ikke ligefrem kunne se for sig. "Hvad nu hvis jeg gik hjem til dig og fyldte din lejlighed med lyserøde blomster? Det ville måske pynte." Vælger hun så drillende at sige med et smil. Lidt drilleri kan han vel godt tage. Hun går med ham ind i blomsterbutikken, og at han ligger sin arm omkring hende har hun skam intet imod. Hun nyder at kunne gå ved hans side på den måde. Og også på den måde kunne man vise andre at han var hendes, og ingen andres. Det var ham der holdt hende om lænden. Ikke en anden kvinde. Og hvis nogen gjorde tilnærmelser til ham, så skulle hun i hvert fald nok få vist dem. "Jeg tænkte på liljer. Hvor de er hvide med en smule lyserødt indeni for at give noget farve. Jeg tror det vil passe godt til din mor." Siger hun, før hun kommer på en lille ide, og hun vender blikket op på ham, imens hun bider sig tænkende i underlæben over sin plan. "Ville du være okay med at komme hjem til mig i morgen istedet efter dit arbejde? Hvis det ikke er for meget forlangt?"
Jeg spiller lige noget Sims 3, men kommer igen