Hahaha, kan jeg godt forstå 
Er du så min resten af aftenen, haha? 
Er du så min resten af aftenen, haha?
Marco nikker til hendes tilbud om at lave mad hvis det ender galt, men han tvivler på han ikke kan finde et eneste stykke sushi hun kunne lide. Madlavning har han ikke gjort meget i under sin opvækst. De havde de klassiske kønsroller i hans familie. Hans var var ude og arbejde, moren var hjemmegående og tog sig primært af ham. Dog er han ikke interesseret i at følge samme system, da der ærlig talt slet ikke er liv i hans forældres forhold mere. Selvom de gør deres for at få det til at ligne. Marco ved også godt hans far har været ved siden af et par gange, og det ved hans mor vel også. Men hun mistede alt hvis hun søgte om skilsmisse, så hun tilgav ham. Det var en ting Marco hadede ved sine forældre. At de løste problemer så dumt. Let bliver han revet ud af tankerne, da han tømmer sit glas med juice. "Det lyder lækkert... Og skulle der ikke være brug for din madlavning i aften, så er du velkommen til at byde på middag en dag" Han var faktisk ret interesseret i at finde ud af hvor god hun lavede mad, selvom det som sådan ikke ville ændre hans mening om hende ligemeget hvordan hun lavede mad.
Allison følger ham let med blikket da han henter vattet, når ja han ville sætte noget for. Havde hun fokuseret bare lidt mere så havde hun ikke været dum nok til at rette på tøjet før det var ordnet. Dog ser hun kort ned på det tattoverede sted, og selvom trøjen igen dækker, kan hun tydeligvis huske den i hovedet. "Det var jo ikke slemt" Indrømmer hun med et svagt smil, inden hun trækker sin jakke til sig igen, så var hun sikker på hun ikke glemte den eller andet. "Tak for... Tatoveringen" Forsætter hun kort, i det hun trækker jakken på, og stikker hænderne i lommen igen.
Allison følger ham let med blikket da han henter vattet, når ja han ville sætte noget for. Havde hun fokuseret bare lidt mere så havde hun ikke været dum nok til at rette på tøjet før det var ordnet. Dog ser hun kort ned på det tattoverede sted, og selvom trøjen igen dækker, kan hun tydeligvis huske den i hovedet. "Det var jo ikke slemt" Indrømmer hun med et svagt smil, inden hun trækker sin jakke til sig igen, så var hun sikker på hun ikke glemte den eller andet. "Tak for... Tatoveringen" Forsætter hun kort, i det hun trækker jakken på, og stikker hænderne i lommen igen.
Anastasia tager den sidste bid af sin kage, som smagte utrolig dejligt, nok den bedste kage hun har smagt. Udover sin egen kage, hvis hun må prale. "Det gør jeg da gerne. Hvad kunne du tænke dig at spise, hvis det var?" Spørger hun med et smil, før hun tager den sidste tår af sin juice. Hun sætter glasset tilbage på bordet før hun krydser sine ben over hinanden. "Jeg har faktisk et spørgsmål: Lad os sige du har været sammen med din kæreste i hele tre dage. Ville du blive træt af det til sidst, og vil ud at have noget "mandehørm" som nogen kalder det, hvis det var?" Spørger hun, da hun har hørt mange tilfælde af dette.
Gideon ligger alle tingene tilbage igen på sit bord da han er færdig med det, og derefter rejser han sig op ved hendes side. "Det var så lidt. Det er trods alt mit job." Siger han da han trækker på skuldrene, og ligger begge sine hænder i sine bukselommer endnu engang. "Jeg håber du er glad for den." Siger han da han trækker en smule skævt på smilebåndet. Han smilede ikke tit, men det her var en af de gange, hvor han gjorde. Hvorfor gjorde han det egentlig? Hende. Hun er helt klart grunden til det. Men det er ikke noget han ønsker at indrømme.
Gideon ligger alle tingene tilbage igen på sit bord da han er færdig med det, og derefter rejser han sig op ved hendes side. "Det var så lidt. Det er trods alt mit job." Siger han da han trækker på skuldrene, og ligger begge sine hænder i sine bukselommer endnu engang. "Jeg håber du er glad for den." Siger han da han trækker en smule skævt på smilebåndet. Han smilede ikke tit, men det her var en af de gange, hvor han gjorde. Hvorfor gjorde han det egentlig? Hende. Hun er helt klart grunden til det. Men det er ikke noget han ønsker at indrømme.
Marco færdiggøre sit stykke kage, inden han fylder sig glas med juice igen. Blikket retter han mod hende. og let læner han sig tilbage i sofaen, før han tænker en smule over spørgsmålet. "Det du nu beslutter dig for at lave.. Jeg er ikke kræsen eller andet, så det er frit valg" Siger han med et smil, før han lægger den ene arm op langs ryglænet på sofaen. Det næste spørgsmål hæver han det ene øjenbryn over, før han trækker på skulderen "Tre dage er trods alt ikke så lang tid, så der ville jeg nok godt kunne undvære noget 'mandehørm' men var der gået en uge eller sådan noget, så tror jeg gerne jeg lige ville lidt ud med drengene" Forklare han, og tager sit glas med juice op i den anden hånd hvor han tager en lille tår "Hvad med dig?"
Allison nikker let til det han siger, før hun med et smil kort skæver mod hoften igen. Den var ret flot, så hun var ret glad for den "Jeg er tilfreds med den" Siger hun let, dog overbevisende. Hun fortrød det på ingen måde, så havde hun nok heller ikke reageret sådan. "Nå... Jeg må nok hellere smutte, så du kan arbejde videre" Hun nikker bekræftende, før hun skæver mod døren til entreen igen. Det var heldigvis let at finde ud herfra. "Så, vi ses Gideon" Hun rækker roligt hånden frem mod ham, som en form for afsked. Men det var nok det mest passende i situationen.
Allison nikker let til det han siger, før hun med et smil kort skæver mod hoften igen. Den var ret flot, så hun var ret glad for den "Jeg er tilfreds med den" Siger hun let, dog overbevisende. Hun fortrød det på ingen måde, så havde hun nok heller ikke reageret sådan. "Nå... Jeg må nok hellere smutte, så du kan arbejde videre" Hun nikker bekræftende, før hun skæver mod døren til entreen igen. Det var heldigvis let at finde ud herfra. "Så, vi ses Gideon" Hun rækker roligt hånden frem mod ham, som en form for afsked. Men det var nok det mest passende i situationen.