Tell me about them, and i'll give you an answer
Nå, nu synes jeg du skal svare mig, jeg savnede dig i går
They are very small, just things to have while doing everything else
It is supposed to be a surprise
No! It is a surprise! It is no fun if you know what it is
Answer me now, or i won't RP with you
Alright I guess, but im not satisfied
Im in the middle
of an answer! You know, it would be easier, if you weren't writing, then I could focus on the answer.....
Im in the middle
of an answer! You know, it would be easier, if you weren't writing, then I could focus on the answer.....
Det har noget at gøre med om de ikke kan mødes hjemme hos hende efter hans arbejde den næste dag, over
Then stop answer to my mails, and answer me!
But ... Gimme 12 minuts then...
Marco ser lidt rundt på det forskellige udvalg af blomster i butikken, men det er egentlig ikke fordi nogle af dem siger ham noget. Han er ikke blomstergeni, eller noget i den stil. Han kan kende forskel på roser, og mælkebøtter. Alt der imellem er luft for ham, men han er heller ikke helt blomstertypen. Det er dog ikke med den betydning, at han ikke ville kunne finde på at give Anastasia blomster, for det er vel en rimelig romatisk gestus, og en måde at vise at han satte pris på hende. "Selvfølgelig er jeg det. Nu når jeg har fået lov skal jeg handle hurtigt inden du skifter mening igen.." Han siger det halvdrillende, men ærlig talt ville han gerne havde den hjem hurtigst mulig. Det ville klæde Anastasia meget mere at køre i en bil, istedet for offentlig transport. Desuden så ville det være en forsikring for ham om at hun kunne nå frem til tiden, og ikke blev forsinket i diverse busser osv. En bil er også i hans hovede mere sikkert, end at omgive sig med massevis af andre mennesker i offentlige køretøjer. Da hun nævner det med blomsterne rynker han på brynene, og ser mere forundret på hende. "Det gør du ikke.." Mumler han kort, før han stryger hende ned af kinden med tommelfingeren. "For jeg er ikke særlig tosset med lyserøde blomster.." Naturligvis ville han nok ikke kyle dem ud eftersom hun har sat dem op, men det ville ikke bestemt more ham at hun brød hans stillinjer med lyserøde blomster. Kort nikker han til forslaget, den ene blomst var vel ligeså god som den anden, men hvis hun ville havde liljer til hans mor, fandt de liljer. Eller hun gjorde, så kunne han stå og se sig om imens. "Det kan jeg vel godt, hvornår skal jeg komme?" Spørger han nysgerrigt, inden han køre hånden ned omkring hendes talje endnu engang. Hendes sted var vel ligeså godt som hans sted, og de behøvede heller ikke være ved ham hele tiden. Desuden mindes han heller ikke han har sovet ved hende endnu, ellers stinker hans hukommelse bare. Men det kom vel også an på om det bare var for et par timer , eller om han skulle arbejde. Han ved det ærlig talt ikke, det er hendes valg. Hun kunne tænke over det, men han gik i hvert fald nødigt fra hende. "Find så de liljer..." Kommanderede han, dog med et smil. Men de skulle videre, og samtalen om imorgen kunne de forsætte ude i bilen trods alt. Han placere et blidt puf på hendes ene balle i retningen af det han tror kunne være stedet med liljer, før han selv stikker hænderne i lommen efterfølgende