I guess that means you gonna be around, continue to rp with med? 
Yep
I have to do laundry at kl. 13.00 and 14.00, where i 14.00 are gone for about 15 minutes to 30, but i will be here today, yes
I have to do laundry at kl. 13.00 and 14.00, where i 14.00 are gone for about 15 minutes to 30, but i will be here today, yes
It's cool, im going for luch at 11: 45, back 12:25
Oki doki
Now i'm gonna answer you
Now i'm gonna answer you
Anastasia kan ikke lade være med at smile over hans måde at sige det på. Hun har sådan set ikke 'retten' lige nu, hvis man kan sige det sådan, til at skifte sin mening omkring bilen. Ja, det er drastisk, men hvis han vil, opfylder hun gerne det ønske. Selvom hun lige skal vende sig til tanken om pludselig at have en bil. Cary og Jen går amok. Oh, ja, Cary og Jen...Det vil hun ikke tænke på lige nu! Nu vil hun have en hyggelig tur sammen med Marco, og derefter blive et helt nervevrag over middagen med hans forældre - For det tror hun skam på at hun kommer til at blive. Det er hans forældre. De lyder søde, men...Der er ingen skade til ikke at forberede sig på det værste. Alt for mange gange er hun blevet 'taget på sengen', og det ønsker hun ikke skal ske endnu engang. Hendes blik lander på ham og hun smiler bredere over det forundret blik han får i øjnene. Tror han virkelig hun kunne finde på det? Hun læner hovedet en smule på skrå så hun ligger kinden mod hans kærtegn. "Jeg gør det ikke. Bare rolig skat. Det var bare en joke." Siger hun så til ham med et beroligende smil. At han ikke kunne lide lyserøde blomster havde hun skam allerede fundet ud af, regnet ud, og det var også derfor hun valgte det lige at drille ham med. Han er sjov at drille nogengange, synes hun. "Hvornår har du fri?" Spørger hun med en lidt rynket pande, da hun tænker over hvor lang tid hun har brug for. Hun vil gerne have det perfekt. Det er trods alt til ham. Han har kun sovet ved hende en gang, og hun vil da meget gerne have ham i sit hjem. Hans eller hendes, det var helt ligemeget. Det var det at de var sammen der betød noget. Hans puf mod hendes balle får hende til at smile og hun vender sig om mod ham. "Jeg er ikke så sikker på hvor gentelmann du er alligevel." Siger hun så drillende, før hun blinker med det ene øje, og derefter træder hen til afdelingen med liljer. Hun fanger et flot buket med lige dem som hun ønskede, og der er endda skud, så nye kan blomstre. Derefter træder hun hen til kassen, og hun ser over på ham, hvor hun gør det tegn med fingeren som 'kom her', da det jo er ham der skal betale. Ja, ham. Det er lidt træls at tænke på, men sådan er det. De skal jo også videre til middagen, og allerede nu begynder hun at mærke nogen nervøse nerver.
skal lige ringe og spørge om penge to sek
Marco bliver stående hvor han er da han lader hende gå hen for at finde blomsterne. Egentlig plejer hans besøg til blomsterhandlere ikke at tage særlig lang tid, faktisk ingen tid. Han valgte den første og bedste buket der så nogenlunde ud, og så var han videre igen. Blomster har som sådan ingen betydning for ham, næ, det var bare en gestus. Han kunne da også finde på at give assistenter eller andet blomster, det betød ikke det vilde for ham. Med et smil følger han hende dog da hun samler en buket op blandt udvalget. Så det var altså liljer. Stadig er han nu meget glad for at blomsterne i hans lejlighed var en lille spøg, for det ville ikke ligefrem fryde ham at komme hjem til et lyserød blomsterbed i hans lejlighed. Da hun laver den lille finde bevægelse med fingeren, retter han sig dog ordentlig op, og efterfølgende finder han pungen frem før han nærmer sig hende igen. Han sætter kortet i maskinen, og lader blomsterhandleren pakke blomsterne godt ind, mens han indtaster koden og derefter flytter sit kort i et snuptag. Da det er nede i pungen, modtager han blomsterne. Som han naturligvis straks undersøger med blikket. "Kom vi skal videre.. Forresten så tror jeg at jeg får fri ved en 16:00..." Han regnede ikke med overarbejde, det havde der været i sidste uge, så det burde der ikke være endnu engang, slet ikke hvis det betød han kom for sent til en aftale med Anastasia. Så måtte han bare tage lidt mere næste dag eller sådan noget. Allerede da han trækker hende med ud af butikken igen, lader han hånden søge hen omkring hendes ene balle. "Jeg kan aldrig givet mig selv titlen som gentleman.." Informere han hende om med et smørret smil, inden han grinende låser bilen op. Døren åbner han for hende, og rækker hende buketten. Men han skulle køre, så han kunne næppe sidde med den. Desuden var det hende der havde fundet buketten, så hun måtte holde den. Men der var nu alligevel ikke så langt hjem til hans forældre. ti til femten minutter i bil højest, og så ville hans mor med glæde overtage dem. Som den eneste i familien, var hun syg med blomster
Anastasia sender ham et smil da han træder hen ved hendes side til kassen, før hun betragter betalingen imellem de to mennesker foran hende, og hvordan ekspedienten pakker blomsterne ind. Noget så fint, synes hun skam. Meget. Hun tror på hans mor nok skal blive glad for de blomster - Håber hun da. Hun ønsker jo som sagt at give dem et godt og fint indtryk af hende, selvom hun nok ikke er det mest 'holdbare' i forhold til den situation hun sidder i. Men hun er virkelig glad for hun sagde ja til at tage den vagt i baren den aften, så hun kunne møde ham. Det var et spørgsmål om timing. Og at hun var helt vildt heldig, at han lige kom gående indad døren, den aften. Hun ville aldrig 'plante et lyserødt blomsterbed' i hans lejlighed, når han ikke synes om det. Hun bereder sig på ikke at gøre noget, som han ikke bryder sig om, hun ønsker at glæde ham. Selvfølgelig er hun sig selv fuldstændig, hun føler hun kan være sig selv sammen med ham, og at hun kan sige til hvis der er noget som hun ikke er enig i eller ikke bryder sig om. Blomster er heller ikke noget hun er helt vild med. Altså, det er vel romantisk nok, men hun sætter mere pris på noget mere eftertænksomt. Som chokoladen han gav hende. Ja, chokolade var 'typisk', men han gav hende det ikke bare fordi at han ville give hende noget. Han gav hende chokoladen fordi han vidste hun godt kunne lide chokolade. Han havde lyttet til hvad hun sagde, og han vidste hvad hun kunne lide. Og det elsker hun. Hun retter sit blik op på ham da han nævner tidspunktet han har fri på, og imens hun går ud af butikken med ham, tænker hun over et tidspunkt. "Kan du komme kl. 17.00?" Spørger hun, i håb om det her faktisk kommer til at virke. En rødmen spreder sig dog over hendes kinder da hans hånd lander på hendes ene balle, og et smil ligger sig på hendes læber. "Tro mig, jeg kan give dig lidt af hvert af titler." Siger hun med det samme smørrede, og et lidt drillende, smil tilbage til ham. Hun sætter sig ind og spænder sin sikkerhedssele før hun modtager buketten, og hun ser over på ham da han sætter sig ind igen. "Bor de langt væk?" Spørger hun, for at få lidt mere af vide omkring ham og hans familie.