Group Toolbar Menu

Forums » Rollespil » Lulu / Katrine

Ja, det er bare ikke min dag i dag. Kan ikke klare at være omkring mennesker lige nu, jeg sveder, har vask med mor, og har hovedpine :( <3
,Wauw nedern :( <3
Logger lige på over mobil <3
Anastasia har sovet rigtig dejligt i løbet af natten, det gør hun altid når hun ligger i hans stærke, varme favn. Det nyder hun virkelig. Og hun tager stor nyttelse af det, bestemt. Hun ligger indtil ham, utrolig glad for at det gik så godt som det gjorde i går. De kunne godt lide hende, og hun kunne godt lide dem. Hun kan tydeligt se hvor Marco har sin stædighed fra, nemlig sin far, og hans sødme, hvilket kommer fra hans mor. Og hans mor blev rigtig glad for blomsterne, buketten af liljer som hun havde valgt, hvilket hun også var rigtig glad for. Så var hun ikke på et helt forkert spor. Hun mærker hvordan der kommer bevægelse ved hendes side, og det får hende til at rykke på sig en smule. Da hun mærker de velkendte bløde og varme læber mod sine egne for en kort stund spredes et smil på hendes læber, og hun smyger sig ind mod ham, tydeligvis tilfreds med at blive vækket med ham på denne her måde. Langsomt slår hun sine øjne op, og hun glipper et par gange med dem før hendes blik lander på ham. "Godmorgen mester.." Siger hun lavt, en smule hæst da hun lige har vågnet. Et lille smil ligger på hendes læber.
Meget :( <3
Okay <3
Snupper lige en lur på en lille halv Time. Jeg er træt af helvede til <3
Oki doki. Du kender min tidsplan <3
Back <3
Håber du får en god lur <3
back <3
YAAAAAAYY <3
det var en god lur <3
Dejligt <3
Har du tid nu?<3
Ja... Så skal vi forsætte deres morgen? <3
Jep <3
Så du svarer bare, haha <3
Marco ser utilfreds på hende, i det hun kalder ham mester. Mester, det kunne man da ikke kalde en voksen mand. Derfor trækker han på smilebåndet, og griner ganske lavt, inden han med et vælter indover hende istedet. Langsomt napper han blidt lidt ned af halsen, inden han sukkende ser ned på hende. "Hm.. Man kan ikke kalder en voksen mand mester... Du får mig til at lyde som et lille barn" Brokker han sig, før han rykker lidt ned i dynen for at blotte hende bare lidt mere. Han kunne godt lide hendes krop, og det var der vel heller ingen skam i. Hun så rigtig godt ud. "Så er jeg henne ved dig kl 17:00, idag... Men du skal være velkommen til at skrive lige så meget du vil mens jeg er på arbejde" Informere han hende kort om, inden han endnu engang kysser hende. Stadig er Marco i den tro at hans vækkeur ikke har ringet, og derfor føler han at tiden er god. Det er dog lige indtil han får drejet hovedet en smule, og kan se hen mod vækkeuret. "Fuck.." Mumler han hastigt, inden han efterfølgende straks fjerner sig fra hende, og sætter sig op efterfølgende. Det var naturligvis ikke fordi hun have gjort noget, men ganske enkelt fordi alarmen ikke har ringet og efterladt ham for sent oppe. I det mindste vågnede han da, havde de sovet videre havde han sikkert kommet for sent. Han havde få minutter til at komme afsted, ellers kom han for sent, og så kunne han i hvert fald ikke løsrive sig fra eventuel overarbejde.
Anastasia kan ikke lade være med at smile bredere over hans blik på hende, da hun kalder ham 'mester', hvilket hun også sagde for sjov for at drille ham, og hun bider sig i underlæben i håb om hun kan stoppe smilet lidt, selvom det er helt umuligt. Hun glipper overrasket med øjnene da han pludselig vælter indover hende, men hans kys driver det hurtigt væk, og erstatter med en varm nydelse, som hun tilfreds sukker over. Dog kan hun ikke lade være med at fnise over hans rettelse. "Du er skam ikke noget barn. Det kan jeg i den grad vidne på, Marco." Siger hun med et drillende smil på sine læber. Hun er iført en t-shirt, en af hans, og de smalle, marineblå trusser, som han havde givet hende dagen før fra Victorias Secret butikken. Det var virkelig hyggeligt. Det må de snart gøre igen. "Det skal jeg nok huske. Selvom, vil det ikke forstyrre dit arbejde?" Spørger hun lidt usikkert, da hun jo ikke ønsker at forstyrre dig i dit arbejde. Hun tager dog glædeligt imod hans læber og gengælder hans kys, før hun mærker han slipper hende, og hun vender blikket mod uret, som han ser hen på. Oh good, klokken! Hun ser op på ham. "Kan du nå det?" Hun ved godt han skal afsted på et bestemt tidspunkt, og det er noget over den tid.
Nogengange er jeg måske lidt langsom <3
Men jeg er her resten af dagen <3