Her er det for sig selv:


Okay, den minder meget om Anas kjole i FSoG hvor hun danser med ham i stuen 
Ååh okay, svare nu 
Btw sød tanke med at forsegle båndet
Btw sød tanke med at forsegle båndet
Marco ser hen på hende da hun åbner, den friske farve passede godt til hende, og han pifter ganske kort af hende inden han træder indenfor. Kort stiller han sushien, og lægger chokoladen, før han lægger hænderne på hofterne af hende. "Du ser fantastisk ud" Komplimentere han, inden han snurrer hende enkelt gang og lader hende lande i hans favn igen. Hænderne køre han om på hendes ryg, før han presser løberne mod hendes, en ting han havde set meget frem til. "Jeg har sushi med. Og chokolade" mumler han kort, inden han genoptager kysset igen. Selvom han bryder det, lader han armene hænge omkring hende endnu. Hun så bedårende ud i kjolen og det hele, hun forstod at klæde sig fint på. Men nu var det trods alt ikke tøjet han faldt for ved hende.
Allison lukker kort frakken, før hun ser frem for sig. Ganske rigtig var Gideon kommet nu, og hun sukker ganske kort. Let forsætter hun det sidste stykke hen mod ham, og stopper en meter fra ham. "Gideon.." Starter hun kort ud, og begraver hænderne i lommen. Orderne gad hun ikke rigtig at give mening, men hun var nød til at forklare. "Mine forældre ved det godt.. De ved godt det er dig" Starter hun kort ud, før hun rækker ham hånden som en form for afsked. Men selv han måtte kunne regne ud hvad det faktum ville betyde. "Så vi kan ikke se hinanden mere"
Allison lukker kort frakken, før hun ser frem for sig. Ganske rigtig var Gideon kommet nu, og hun sukker ganske kort. Let forsætter hun det sidste stykke hen mod ham, og stopper en meter fra ham. "Gideon.." Starter hun kort ud, og begraver hænderne i lommen. Orderne gad hun ikke rigtig at give mening, men hun var nød til at forklare. "Mine forældre ved det godt.. De ved godt det er dig" Starter hun kort ud, før hun rækker ham hånden som en form for afsked. Men selv han måtte kunne regne ud hvad det faktum ville betyde. "Så vi kan ikke se hinanden mere"
Anastasia er virkelig glad for at se ham igen, også selvom de så hinanden for ikke så mange dage siden, og det giver en behagelig varme i hende. Hun kan ikke lade være med at smile over hans pift før hun pludselig står i hans arme, og hun ligger sine arme omkring hans nakke. Hans kompliment får en rødmen til at brede sig, og det samme gør et smil. "Jeg kan heller ikke klage over min udsigt." Siger hun, ment i at han også ser godt ud, rigtig godt ud, i hans skjorte og slips. Et lille fnis kommer fra hende da han snurrer hende rundt, før hendes hænder lander på hans skuldre, og hun gengælder med det samme hans kys da hun mærker hans læber. "Chokolade?" Siger hun overrasket da hun ikke havde regnet med det, dog når hun ikke at sige mere før hun mærker hans læber igen, og da han bryder det, kan hun ikke lade være med at smile. "Mange tak. Det sætter jeg pris på. Jeg er ved at lave lammesteg, hvis sushien nu skulle være en skuffelse. Selvom jeg tvivler." Siger hun før hun rækker bagud og lukker hoveddøren efter ham. "Jeg skal lige ud til maden. To sekunder." Siger hun hvor hun kysser hans kæbe. Der mærker hun hans skægstubbe, men intet hun har noget imod. Det klæder ham. Hun træder ud af hans omfavnelse og ud i køkkenet, hvor hun rører i sovsen.
Gideon får øje på hende og han ånder lettet op. Hun er her. Allerede nu kan han mærke lettelsen, men også glæden over at se hende igen. Dog kan han hurtigt fornemme at der er noget der ikke er som det skal være, og derfor bliver hans øjenbryn bukket sammen i hans pande. Hans blik lander på hendes hånd som hun rækker frem til ham da han hører hvad hun siger, og han ser igen op på hende, undrende. Sker det her virkelig? Det kan ikke ske. "Allison...Du ved godt vi ikke bare kan skilles på den måde. Det ved dine forældre også godt. Båndet holder os sammen, om de vil have det eller ej. Det stopper aldrig."
Gideon får øje på hende og han ånder lettet op. Hun er her. Allerede nu kan han mærke lettelsen, men også glæden over at se hende igen. Dog kan han hurtigt fornemme at der er noget der ikke er som det skal være, og derfor bliver hans øjenbryn bukket sammen i hans pande. Hans blik lander på hendes hånd som hun rækker frem til ham da han hører hvad hun siger, og han ser igen op på hende, undrende. Sker det her virkelig? Det kan ikke ske. "Allison...Du ved godt vi ikke bare kan skilles på den måde. Det ved dine forældre også godt. Båndet holder os sammen, om de vil have det eller ej. Det stopper aldrig."
Marco ser på hende og kysse hende ganske kort endnu engang. Men det var et tyeligt tegn på at han virkelig havde savnet hende utrolig meget. "Sushien kan vel vente. Så kan vi få lammesteg først ikke.." Han ville gerne smage hendes mad, og sushien skulle bare i køleren, så kunne den sagtens vente. Let ser han efter hende, før han følger efter hende ud i køkkenet. Hun boede fint, og han tager dig god tid til at tjekke omgivelserne. Let lægger han armene omkring hende bagfra og kysser hende lidt i nakken. "Jeg har savnet dig.. En del" Indrømmer han ynkeligt, inden han kort dufter til maden. Det duftede i hvert fald godt, og han var i forvejen rigtig sulten.
Allison ser hen på Gideon, og da han ikke tager hendes hånd stikker hun den tilbage i lommen fra før. Det gav mening det han sagde, og hun vidste han havde ret. Derfor nikker hun enig med det han siger. "Det ved jeg godt.. Men de gider ikke høre tale om det. De vil fjerne uret, og så mener de kirken vil hjælpe" Forklare hun kort, inden hun istedet træder hen til ham, istedet for det kæmpe mellemrum. "De venter på mig derhjemme, så det er farvel Gideon"*
Allison ser hen på Gideon, og da han ikke tager hendes hånd stikker hun den tilbage i lommen fra før. Det gav mening det han sagde, og hun vidste han havde ret. Derfor nikker hun enig med det han siger. "Det ved jeg godt.. Men de gider ikke høre tale om det. De vil fjerne uret, og så mener de kirken vil hjælpe" Forklare hun kort, inden hun istedet træder hen til ham, istedet for det kæmpe mellemrum. "De venter på mig derhjemme, så det er farvel Gideon"*
Anastasia nikker da det er helt fint med hende først at få lammesteg. Hun har lavet det mange gange, så den burde blive ligeså god som altid. Mad er noget hun har lavet længe, af flere forskellige årsager. Hun læner sig tilbage mod ham da hun mærker ham bag sig, og hans kys får hårene til at rejse sig. Sikke en effekt han har på hende. Og det han siger får hende til at smile. "Jeg har også savnet dig. Meget." Indrømmer hun da hun drejer hovedet for at se op på ham, før hun er nødt til at vende tilbage til maden. "Sådan. Færdig." Siger hun da alt er færdigt, og hun slukker for blusset. Hun har dækket op på spisebordet og lagt tallerkener med bestik og glas frem, parat.
Gideon har ikke tænkt sig at sige farvel. Ikke tale om. Det vil han ikke gå med til overhovedet. Han mærker et par dryps af de mørke skyer over deres hoveder, og der går kun to sekunder før det begynder at øse ned. Men han er ligeglad. Fuldstændig. Hun får ikke lov til at sige farvel. Han ryster febrilsk på hovedet og ligger sine hænder på hendes overarme. "Nej....Allison, jeg siger ikke farvel."
Gideon har ikke tænkt sig at sige farvel. Ikke tale om. Det vil han ikke gå med til overhovedet. Han mærker et par dryps af de mørke skyer over deres hoveder, og der går kun to sekunder før det begynder at øse ned. Men han er ligeglad. Fuldstændig. Hun får ikke lov til at sige farvel. Han ryster febrilsk på hovedet og ligger sine hænder på hendes overarme. "Nej....Allison, jeg siger ikke farvel."
Marco er glad for at savnet er gengældt, det var fint det ikke kun gik den ene vej. Let sukker han ved synet af maden. Det så rigtig godt ud, virkelig, og tænderne løb i vand. Men han fik sjælden hjemmelavet mad i denne form. Mest var det pizza, pasta, suppe. Eller andre ting han selv kunne finde ud af at lave. Så dette var en skønt syn. "det ser godt ud... Imponerende må jeg indrømme" Siger han begejstret, inden han sætter sig til bordet. "Hvem har lært dig at lave mad?" han mindes ikke rigtig hans egen mor lavede mor sådan. Men det var blot endu et plus at hun kunne lave god mad. Let køre han en hånd igennem håret, før han langsomt ser hen mod hende igen. Det føltes rigtig at sidde her med Anastasia, kort fugter han læberne
Allison bliver småirriteret da Gideon overhovedet ikke gøre det lettere for hende. Da regnen begynder at falde sukker hun irriteret, hun havde ingen paraply med. Det var en træls situation. Let lægger hun armene ind under hans jakke, og knuger sig ganske kort til ham. Hun stod fint der, næsten i ly for regnen halvt under hans jakke, men hun måtte snart videre ellers kom hendes mor garanteret. "Så er jeg den voksne og siger farvel for os begge to" Mumler hun kort inden hun skæver lidt mod himlen.
Allison bliver småirriteret da Gideon overhovedet ikke gøre det lettere for hende. Da regnen begynder at falde sukker hun irriteret, hun havde ingen paraply med. Det var en træls situation. Let lægger hun armene ind under hans jakke, og knuger sig ganske kort til ham. Hun stod fint der, næsten i ly for regnen halvt under hans jakke, men hun måtte snart videre ellers kom hendes mor garanteret. "Så er jeg den voksne og siger farvel for os begge to" Mumler hun kort inden hun skæver lidt mod himlen.
Anastasia smiler ved hans ord, og hun synes nu også det så godt ud og duftede dejligt. "Tak. Det håbede jeg også på." Siger hun, da hun tager lammestegen ud og begynder at skære den til. Hun lægger noget på begge deres tallerkener af salat, lam og sovs og kartofler, før hun kommer hen til ham ved bordet med begge tallerkener. "Værsegod." Siger hun da hun placere den foran ham, og hun stiller sin tallerken foran sin plads, hvor hun sætter sig ned. "Min mor. Eller, Elena, min adoptive mor. Men jeg kalder hende stadigvæk mor. Og mig og Jen boede sammen i universitetstiden, så der var jeg også tvunget til at lære at lave mad til os begge." Siger hun med et lille smil før hun hælder drikkelse op til dem begge. "Nu håber jeg det smager godt."
Gideon sukker dybt da hun nærmest stiller sig indtil ham, og han ligger sine arme omkring hende. Han begraver sit hoved i hendes hår og snuser ind for at huske hendes duft, og følelsen af hende i sine arme. Det må bare ikke være farvel. Han nægter det. "Nej. Jeg acceptere det ikke." Siger han, før han fjerner sine arme om hende, og istedet ligger sine hænder op på hendes kinder. Dermed læner han sig ned til hende for at presse sine læber mod hendes. Selvom det regner, ænser han det ikke.
Gideon sukker dybt da hun nærmest stiller sig indtil ham, og han ligger sine arme omkring hende. Han begraver sit hoved i hendes hår og snuser ind for at huske hendes duft, og følelsen af hende i sine arme. Det må bare ikke være farvel. Han nægter det. "Nej. Jeg acceptere det ikke." Siger han, før han fjerner sine arme om hende, og istedet ligger sine hænder op på hendes kinder. Dermed læner han sig ned til hende for at presse sine læber mod hendes. Selvom det regner, ænser han det ikke.