Anastasia hviner kort da hun pludselig bliver båret op i hans stærke arme, og hun kan ikke lade være med at fnise. Med et smil på hendes læber betragter hun ham imens han bærer hende ind på soveværelset, og hun stiller sig ret op da han går igen. Hurtigt hører hun musikken blive slukket, og hendes blik fanger ham igen da han træder ind. Hun mærker kjolen falder ned om hendes fødder, så hun kun står i sit hvide undertøjssæt, og hun træder ud af kjolen, før hun ligger den over sin stol. Derefter træder hun hen til ham og åbner hans bukser, før hun hiver dem af ham, så de lander om hans fødder. Dem skal han ikke sove i. Hun ligger hans bukser over stolen ved hendes kjole, tager hans hænder, og går med ham hen til sengen.
Gideon holder sit blik opmærksomt på hendes hænder for at se hvad hun laver, før han tager imod kartoffelskrælleren. Et lille smil pryder hans læber over hendes kommentar. "Nu skal du ikke komme for godt i gang." Siger han drillende, før han begynder at skrælle kartofler. I starten går det virkelig langsomt, og han er også grundig, men hovedsageligt langsom fordi han aldrig har prøvet det før. Dog med øvelse bliver han hurtigere.
Gideon holder sit blik opmærksomt på hendes hænder for at se hvad hun laver, før han tager imod kartoffelskrælleren. Et lille smil pryder hans læber over hendes kommentar. "Nu skal du ikke komme for godt i gang." Siger han drillende, før han begynder at skrælle kartofler. I starten går det virkelig langsomt, og han er også grundig, men hovedsageligt langsom fordi han aldrig har prøvet det før. Dog med øvelse bliver han hurtigere.
Marco ser hen på hende, og trækker op i et stille smil da hun vælger at fjerne hans bukser. Egentlig var han ligeglad, det var vel meget fair de begge to stod i undertøj trods alt. Da de når sengen puffer han hende ganske roligt ned i den, før han kort lænder sig en smule ned over hende. Her presser han sine læber mod hende ganske hurtigt et par gange, for at danne en kæde af små kys. Efterfølgende rykker han hende lidt indad mod midten, så han selv kan være det. Den del af dynen hun ikke har gjort krav på tager han over sig, før hans hånd ryger retur om hendes lænd. med det formål at trække hende til sig med et smørret men halv træt smil om læberne. Han var som sådan ikke rigtig træt, måske mere udmattet efter den lange dag, for han havde været ude på 'mandetur' med et par af vennerne før han skulle være sammen med hende.
Allison smågriner ganske kort over det han siger, før hun vender sig mod ham igen. "Hvad mener du dog?" I et par sekunder betragter hun ham ganske kort da han bøvler med kartofelskrælleren, men som han bliver bedre slapper hun en smule mere af. Dem han har skrællet skære hun kort ud i både, før hun lægger dem i et fad. "Der er nok nu.. Det klarede du jo meget godt" Siger hun med et roligt smil, før hun sætter kartoflerne i ovnen. "Vil du tage imod min mor måske?" Ifølge hende er den eneste måde at få dem til at klinge, ved at lade dem bruge tid sammen, og så håbe på det bedste naturligvis. Middagen kan gå begge veje og det ved hun godt, men naturligvis håber hun på det bedste
Allison smågriner ganske kort over det han siger, før hun vender sig mod ham igen. "Hvad mener du dog?" I et par sekunder betragter hun ham ganske kort da han bøvler med kartofelskrælleren, men som han bliver bedre slapper hun en smule mere af. Dem han har skrællet skære hun kort ud i både, før hun lægger dem i et fad. "Der er nok nu.. Det klarede du jo meget godt" Siger hun med et roligt smil, før hun sætter kartoflerne i ovnen. "Vil du tage imod min mor måske?" Ifølge hende er den eneste måde at få dem til at klinge, ved at lade dem bruge tid sammen, og så håbe på det bedste naturligvis. Middagen kan gå begge veje og det ved hun godt, men naturligvis håber hun på det bedste
Anastasia lander på den bløde madras under hende, og hun gengælder med det samme alle hans små kys, da hun mærker hans læber mod sine egne. Hendes øjne åbnes op igen for at se på ham, og hun hjælper til med at få rykket sig, så han kan være der. Hun vil jo ikke spærre hele sengen. Med sit blik på ham presser hun sig indtil ham, så hun ligger trygt i hans favn, og hun ligger sin ene arm om hans skulder. Hendes hoved hviler hun mod hans bryst, og hun vender sit blik op på ham. "Tak. For en dejlig aften."
Gideon slipper alt da hun kommer hen og tager over, og ordner resten af hvad der skal ordnes af maden. "Det kunne have gået bedre." Siger han kort, og hans mundvige trækker op i et lille smil på hans læber. At hun er god i køkkenet er han rigtig glad for, for han er det jo ikke selv. Og desuden kan hun jo være hans 'lærer' indenfor det. Han lærer i hvert fald meget af hende. På så mange områder. Smilet forsvinder dog da hun nævner sin mor, og han bukker sine øjenbryn en smule sammen i sin pande. "Det...Kan jeg da godt. Er du sikker på det?"
Gideon slipper alt da hun kommer hen og tager over, og ordner resten af hvad der skal ordnes af maden. "Det kunne have gået bedre." Siger han kort, og hans mundvige trækker op i et lille smil på hans læber. At hun er god i køkkenet er han rigtig glad for, for han er det jo ikke selv. Og desuden kan hun jo være hans 'lærer' indenfor det. Han lærer i hvert fald meget af hende. På så mange områder. Smilet forsvinder dog da hun nævner sin mor, og han bukker sine øjenbryn en smule sammen i sin pande. "Det...Kan jeg da godt. Er du sikker på det?"
Det er vel lidt kedeligt at skrive om dem lave mad? Vi kan bare sige de har lavet noget sjov med hinanden imens de har lavet mad, og nu bliver det mere alvor?
<3
<3
Wait jeg er overhovedet ikke med. Hvad mener du, før eller efter middagen 
Jov men tænkte mere om moren bare er der, eller om vi behøver at spille hende