Jeg har lige været til prøve. Så jeg trænger til at slappe af 
Gideon planter konstant blikket på hende, og alle hendes bevægelser får han med. Det fine kompliment smiler han lidt skævt af, før han fugter læberne en smule. Da hun spørger hvad han har lyst til, trækker han lidt på skuldrene, før han ganske kort ser flygtigt ud i køkkenet. Han var ret ligeglad, på det punkt var han langtfra kræsen, men han har også boet alene et stykke tid. Ment med det, at han har været elendig til at lave mad, og har spist lidt af hvert for at få noget ned. Han kunne jo ikke leve af junk-food. Dog tog det ham blot en uge, at lære at riste brød, og yderligere en måned før han lærte at stege bacon og æg. "Jeg er ligeglad.. Det du gider at lave, gider jeg at spise" Er hans svar ret simpelt, før han fletter hænderne ind i hende. Efterfølgende trækker han hende med ud i køkkenet, hvor han vælger at løfte hende op på køkkenbordet, og selv ganske kort efter stille sig mellem hendes ben. "Så...Hvornår er din næste fridag?.... Min forældre brænder for at møde den fantastiske Anastasia.." Det er vel en lidt kikset måde at invitere hende med hjem til sine forældre på, men de ville virkelig gerne møde hende, og havde selv opfordret ham til at invitere hende hjem et par gange efterfølgende. Naturligvis havde Marco plapret løs om Anastasia i tide og utide. Men han var sgu virkelig vild med hende. Især gik det faktum op for ham, da han fandt ud af han meget hellere ville være sammen med hende, end at se fodbold med sin ven.
Allison fryder sig indvendig, hendes mor måtte være stiktosset på hende, og derfor frydede hun sig endnu mere over at Gideon var der, for så skældte hun hende ikke ud. Det er måske dumt hun stadig skælder sin vokse datter ud, men hun har vel bare svært ved at give slip er Allisons gæt. Kort smiler hun over kysset, men skam også over kysset på håndfladen. Og igen vælger hun forsat at holde grebet om hans hånd, før hun så med et suk ser hen på hendes mor. Det samme tilfredse smil som før sidder dog stadig på læberne, især over det Gideon siger. Selvfølgelig blev hun smigret over det, og ganske kort rødme hun, indtil hendes mor gør tegn til at tale igen. "Der skal vel heller ikke meget til at lyse din sørgelige, ynkelige hverdag op" Kommer det flabet fra hendes mor, og inden hun forsætter rømmer Allison sig kort. "Hans hverdag er ikke mere sørgelig og ensformig end din.. Faktisk så ved du det jo ikke engang, for du kender ham ikke. Du er meget fordomsfuld mor.." Hun er stadig helt rolig i tonen, men hidsede hun sig først op, blev hendes mor blot ti gange værre. Det er ikke meningen Allison vil være uvenner med hende, og selvom det var et spinkelt naivt håb. Havde hun håbet på hun måske ville gøre andet end at fornærme Gideon, måske prøve at lære ham at kende istedet.
Allison fryder sig indvendig, hendes mor måtte være stiktosset på hende, og derfor frydede hun sig endnu mere over at Gideon var der, for så skældte hun hende ikke ud. Det er måske dumt hun stadig skælder sin vokse datter ud, men hun har vel bare svært ved at give slip er Allisons gæt. Kort smiler hun over kysset, men skam også over kysset på håndfladen. Og igen vælger hun forsat at holde grebet om hans hånd, før hun så med et suk ser hen på hendes mor. Det samme tilfredse smil som før sidder dog stadig på læberne, især over det Gideon siger. Selvfølgelig blev hun smigret over det, og ganske kort rødme hun, indtil hendes mor gør tegn til at tale igen. "Der skal vel heller ikke meget til at lyse din sørgelige, ynkelige hverdag op" Kommer det flabet fra hendes mor, og inden hun forsætter rømmer Allison sig kort. "Hans hverdag er ikke mere sørgelig og ensformig end din.. Faktisk så ved du det jo ikke engang, for du kender ham ikke. Du er meget fordomsfuld mor.." Hun er stadig helt rolig i tonen, men hidsede hun sig først op, blev hendes mor blot ti gange værre. Det er ikke meningen Allison vil være uvenner med hende, og selvom det var et spinkelt naivt håb. Havde hun håbet på hun måske ville gøre andet end at fornærme Gideon, måske prøve at lære ham at kende istedet.
Anastasia følger med ham ud i køkkenet og skal lige til at sige noget, før hun bliver løftet op på køkkenbordet. Pludselig er hun et lille bitte stykke højere end ham, og hun glipper kort forvirret med øjnene, før et smil spredes på hendes læber. Hendes øjenbryn hæver sig overrasket da han nævner at hans forældre vil se hende. Så han invitere hende med hjem til sine forældre? "Det...Virkelig? Du vil have mig til at møde dine forældre?" Spørger hun overrasket, for at sikre sig hun lige hørte rigtigt. Vil hun møde hans forældre? Ja, det vil hun gerne. Hun vil meget gerne møde dem, de lyder som dejlige mennesker. Så derfor bredes et smil før hun ligger sine arme omkring hans nakke. "Jeg har fri på søndag." Siger hun, men dog ved hun ikke om det faktisk er et godt tidspunkt for dem, det må han og hans forældre jo finde ud af i forhold til hvad de skal. Men hun skal ikke noget søndag, hvilket faktisk er i morgen, siden det er lørdag i dag. Han sov jo hos hende fra i går til i dag.
Gideon skiller sine læber og åbner sin mund da han skal til at sige noget til hendes mor, i forhold til hvad hun sagde, men han lukker hurtigt munden igen, da Allison pludselig taler for ham. Hans blik lander på hende, og han kan ikke lade være med at smile lidt. Hun er virkelig noget. Aldrig har nogen haft sådan en effekt på ham, som den hun har. Hun er hans lys. Hans liv. Og det er ikke fordi de er soulmates, men fordi han har så stærke følelser for hende. Fordi han elsker hende. Han fletter sine fingre ind i hendes og hans blik forbliver derefter på hendes mor, med et koldt og neutralt blik i hans grå øjne. Og de grå øjne kan både blive mørke af vrede, mørke af begær, og fuldstændig iskolde af fjendtlighed. "Jeg dømmer ikke dig, så jeg synes det ville være uhøfligt hvis du dømte mig, ikke?" Siger han neutralt, og lader sig dermed overhovedet ikke påvirke af hendes mors fjendtlighed eller koldhed.
Gideon skiller sine læber og åbner sin mund da han skal til at sige noget til hendes mor, i forhold til hvad hun sagde, men han lukker hurtigt munden igen, da Allison pludselig taler for ham. Hans blik lander på hende, og han kan ikke lade være med at smile lidt. Hun er virkelig noget. Aldrig har nogen haft sådan en effekt på ham, som den hun har. Hun er hans lys. Hans liv. Og det er ikke fordi de er soulmates, men fordi han har så stærke følelser for hende. Fordi han elsker hende. Han fletter sine fingre ind i hendes og hans blik forbliver derefter på hendes mor, med et koldt og neutralt blik i hans grå øjne. Og de grå øjne kan både blive mørke af vrede, mørke af begær, og fuldstændig iskolde af fjendtlighed. "Jeg dømmer ikke dig, så jeg synes det ville være uhøfligt hvis du dømte mig, ikke?" Siger han neutralt, og lader sig dermed overhovedet ikke påvirke af hendes mors fjendtlighed eller koldhed.
Jeg så det godt, men vidste godt det var for Marco, det er okay