Du behøver heller ikke give mig en hel roman, hvis du ikke kan eller vil 
Marco er en smule usikker da han ærlig talt ikke ved om hun gider, trods alt var hans forældre gamle, og ikke mindst kedelige. Men nu havde altså bestemt sig, de ville møde den berømte Anastasia der havde fået deres datter på rette kurs, og Marco fik ingen fred før han havde vidst hende frem. Men det havde han skam heller intet imod, han ville med glæde og stolt vise hende frem til alle. Med et smil placere han blidt hænderne på hendes lår, og køre den ned omkring knæet, før han igen køre dem op ad hendes lår. Det var praktisk at hun havde bare ben, for havde hun bukser på, ville det ødelæggen glæden en bitte smule ved at røre hende. "Ja.. De vil i hvert fald vildt gerne møde dig, og jeg vil ned glæde viser dem dig!" Forklare han uddybbende, før han læner sig en smule mod hende, og kysser hende efterfølgende. "Så på søndag.. Middag.. Ved mine forældre, og så kan du sove ved mig" Foreslår han. Begge hans forældre sad på en fed pension, og havde fri hele tiden. De skulle med glæde kunne rydde en af dagene til at få tid til Anastasia. Desuden ville hans mor elsker at lave mad til hende. "Nå skatter.. Jeg er sulten" Siger han halvbarnligt, før han løfter hende ned fra bordet, men inden han lader hende gå nogen steder lægger han armene omkring hende. Godt omkring hende, og kysser hende efterfølgende ganske kærligt. Da han endelig slipper hende helt, står han med et bredt smil tilbage.
Allison ser på Gideon, hun er virkelig stolt af ham. Han var så roligt og høflig. Selv havde hun nok flået hovedet af sin mor, eller i bedste fald råbt af hende hvis hun sad i hans situation. Naturligvis kan hun som alle andre blive skide hamrende sur, dog skal der lidt til, og desuden vare det ikke lang tid af gangen medmindre hun virkelig virkelig er gal "jeg syntes ikke du skal snakke til Gideon, hvis du intet positivt har at sige. Han opføre sig ikke sådan overfor dig trods alt.." Forklare hun roligt, inden hun tømmer sit glas. Hun var glad for at middagen snart var ovre. Trods alt gad hun ikke rigtig hendes mor når hun var sådan, hun foretrak en bedre stemning end den der var der nu. Hun ser kort lidt rundt før hun rømmer sig igen. "Vil du havde mere" Spørger hun kort sin mor, der er hurtig til at ryste på hovedet. Heldigvis var der ingen dessert, så hun ventede blot på at hun tog sin afsked
Allison ser på Gideon, hun er virkelig stolt af ham. Han var så roligt og høflig. Selv havde hun nok flået hovedet af sin mor, eller i bedste fald råbt af hende hvis hun sad i hans situation. Naturligvis kan hun som alle andre blive skide hamrende sur, dog skal der lidt til, og desuden vare det ikke lang tid af gangen medmindre hun virkelig virkelig er gal "jeg syntes ikke du skal snakke til Gideon, hvis du intet positivt har at sige. Han opføre sig ikke sådan overfor dig trods alt.." Forklare hun roligt, inden hun tømmer sit glas. Hun var glad for at middagen snart var ovre. Trods alt gad hun ikke rigtig hendes mor når hun var sådan, hun foretrak en bedre stemning end den der var der nu. Hun ser kort lidt rundt før hun rømmer sig igen. "Vil du havde mere" Spørger hun kort sin mor, der er hurtig til at ryste på hovedet. Heldigvis var der ingen dessert, så hun ventede blot på at hun tog sin afsked
Jeg vil gerne skrive langt, så er det sjovest/ bedst something
Anastasia mærker en kuldegysen opad sin ryg over hans berøring mod hendes lår. Selvom det er så lille en berøring, har den sådan en stor effekt på hende. Sådan er det hver gang han rør ved hende. Og flere gange får hun minder tilbage fra i går aftes. De to sammen. Hun bider sig i underlæben ved mindet før hun bliver bragt tilbage til virkeligheden ved hans stemme, og hun glipper et par gange med øjnene. Hun gengælder hans kys med et smil som hun ikke kan holde tilbage, og da han trækker sig igen, åbner hun sine øjne og ser op på ham. "Okay. Jeg vil meget gerne møde dem." Hun vil meget gerne møde hans forældre, siden de lyder til at være søde mennesker. Og det er hans forældre. Det betyder så meget for hende. Smilet på hendes læber bliver bredere over hans halvbarnlige måde at sige det på, og hun når ikke at sige noget før hun bliver løftet ned fra bordet. Hun bliver helt mundlam da hun ser op i hans øjne, idet han trækker hende indtil sig og kommer tættere på. Sikke en effekt han har på hende. Bliver hun aldrig træt af at se på ham? Aldrig. Hun lukker sine øjne i og nyder kysset, gengælder det kærlige kys, før hun igen åbner sine øjne for at se op på ham. Lettere befippet betragter hun ham, og hans smil. Hun kan ikke lade være med at smile. Det smil får ham til at se så ung ud. "Hvordan lyder pandekager, æg og bacon for dig?" Spørger hun, inden at hun træder hen til køleskabet.
Gideon har et stort temperament, og hvis der er nogen der irritere eller såre Allison, så skal det skam nok også komme til live med det samme. Men i denne her situation holder han sig i ro. Eller, ro og ro. Man kan sagtens høre på hans stemme at der ligger en form for trussel, en koldhed overfor hendes mor, når han taler til hende. Imens der er en stor blidhed og kærlighed i hans stemme når han taler til Allison. Det er tydeligt hvor forskellig den effekt disse to kvinder har på ham. Han synes virkelig hun klare det godt, og han klemmer hendes hånd under bordet, og et stolt smil ligger på hans læber. Og hun er hans. Hvad har han gjort for at være så heldig at få hende?
Gideon har et stort temperament, og hvis der er nogen der irritere eller såre Allison, så skal det skam nok også komme til live med det samme. Men i denne her situation holder han sig i ro. Eller, ro og ro. Man kan sagtens høre på hans stemme at der ligger en form for trussel, en koldhed overfor hendes mor, når han taler til hende. Imens der er en stor blidhed og kærlighed i hans stemme når han taler til Allison. Det er tydeligt hvor forskellig den effekt disse to kvinder har på ham. Han synes virkelig hun klare det godt, og han klemmer hendes hånd under bordet, og et stolt smil ligger på hans læber. Og hun er hans. Hvad har han gjort for at være så heldig at få hende?
