Hvad mener du? Du sagde selv at man ikke selv kunne bestemme hvad man spiste når man ikke boede med sig selv Men jeg får da altid indflydelse på maden fra min mor
Mente at når man bor selv, bestemmer man selv
Marco står blot i tavshed foran hende, og lader hende efterfølgende blot tage t-shirten på. Det var en skam at se hun dækkede sig til igen, men ærlig talt så var det en nødvendighed. Hun kunne ikke gå nøgen rundt, eller jov det kunne hun. Hjemme ved ham, eller hjemme ved hende. Men i offentligheden, fandeme nej. Og hun fik fandeme også en skideballe hvis hun gjorde det, for det gad han ikke havde. At se hende nøgen, er hans ting, ingen andres. Eller skulle det utænkelige og hjerteskærende ske de gik fra hinanden, så jov, så var der nok en anden der også kom til at se synet. Men Marco regner virkelig ikke med at de går fra hinanden, og skete det nogensinde ville han ikke kunne acceptere det, så det er meget enkelt. Han rækker hende bukserne, før han igen har fat omkring hendes hofter og løfter hende ned på gulvet. "So i'll drop by at 17:00.." Bekræfter han kort, inden han føre en lok af hendes hår om bag hendes øre. Stadig smiler han, bare mere neutralt. Det havde været et hyggeligt besøg hun havde aflagt ham, og han ville ikke stå i vejen for at hun gjorde det.
Anastasia ville ikke drømme om overhovedet at træde udenfor en dør uden en trævl på kroppen. Kun han må se hende nøgen, ingen andre. Hun tager imod bukserne med et taknemmeligt smil til ham, før hun støtter med sin ene hånd mod hendes skulder, da han løfter hende ned på det blanke gulv endnu engang. Dermed trækker hun i sine jeans og knapper dem, før hun lyner dem. Derefter ser hun op på ham, og hun kan ikke lade være med at smile lidt. Det var virkelig rart at vide, at der ikke var så lang tid til at han kom for at se hende igen. Hun glædede sig virkelig til det allerede, også selvom hun står her lige foran ham, i dette sekund, desværre på vej til at gå ud af døren. "Yeah, i'll se you there, okay? You can be excited for a good dinner." Driller hun, før hun træder hen til sine sko som hun hurtigt ifører sig, og derefter tager hun sin taske op på armen. "I'll be going now." Hun træder hen til ham og presser et kys mod hans kind. "I will see you tonight." Hun vender sig om efter at have sendt ham et smil, og træder ud af døren.
Jeg skal logge nu vi ses i morgen
Ja, gør det, skal hurtigt ud at handle, så kommer jeg tilbage
Men han ser hende ikke endnu, for jeg har nemlig planer
Men han ser hende ikke endnu, for jeg har nemlig planer
Eller skal jeg starte så du kan se?
Anastasia ligger på langs i sin sofa inde i stuen. Hun er faldet i søvn, efter en lang dag efter hun forlod Marco på hans kontor. Selvom det ikke var meningen, så skete det altså. Hun er iført en hvid t-shirt og sine marineblå trusser, af undertøjssættet som han gav hende den dag, men det røde hår spredt for alle vinde. Og hun ligger under et blødt tæppe. Eller, halvt under. Hun ligger på siden med ansigtet ud mod rummet, og hendes ene ben ligger over tæppet, så hendes bare ben og trusserne ses. Dog kan man nok se hun har grædt en smule. Hvilket også er en grund til hun ligger her. Og derefter er hun faldet i søvn. Og hun sover stadigvæk. Det har været virkelig udmattende resten af dagen. Og hun glæder sig bare til at Marco kommer hjem til hende.