Marco ser på hende og sukker kort. Da hun rykker på sig, rejser han sig op igen. "No no no.. Forget it sweetie.. You have cried, you don't need to cook or anything.. Just tell me what is wrong " Forlanger han, inden han efterfølgende tager fat omkring hendes skuldre, og ganske blidt får hende sat op. Derefter sætter han sig selv i sofaen ved siden af hende, og lægger armen omkring hende igen. Selvfølgelig er han bekymret. Hvem ville ikke være det. Han kysser hende kort på kinden, før han ser afventende på hende. Han anede ikke hvad han skulle forvente der var galt, så han aner ikke hvad det kan være
Anastasia sukker lavt da hun hører hvad han siger. Hun ønsker ikke han skal føle at han 'skal', og at han skal kede sig. Han kom jo ikke for at høre på hendes problemer. Han kom for en hyggelig middag. Men alligevel føler hun også at hun skylder ham det. Fordi han er hendes kæreste, og man fortæller jo hinanden sådanne ting. Hun kommer op at sidde i sofaen og hun lader tæppet være over hendes ben, så hun ikke kommer til at fryse, før hendes blik lander på ham, da han sætter sig ved hendes side i sofaen. Følelsen af hans arm omkring hende gør hende nu tryg og varm. "I went shopping for the dinner tonight at the supermarket, after i took off from your office. And when i came home, Cary was standing at my doorstep..." Fortæller hun. "He had been calling me after that night where he almost kissed me, but i needed time to think. And i also thought he deserved to be left alone a little. I wasn't exactly so happy for him after that. But now he so desperatly wanted to get inside and talk to me. He said sorry, and that he would never do it again. But then he started to critizize you. If you where the right man for me, and i couldn't possibly know if you where, if i hadn't been with other men. Of course he was talking about himself. Then Jen came over at the same time, she didn't know anything about this. So she came into the conversation. Started to yell at Cary for what he did and said, cause she was on my side. Cary got mad and he left. Jen stayed for a few minuts longer, before she left too." Siger hun, før hun bider sig i underlæben. "But that's not all. You know that silver necklace i wear a lot? I wore it when we ate out. I dropped it by accident, and it broke. Wich i couldn't understand. It wasn't fragile. But when i looked at the pieces, i disscovered something inside. A tracker. I got that necklace from my adoptive mom, Monica, at my graduation. So i called her. And she told me that she put that tracker inside the necklace from the start. Because she thought that was a good idea. I know she wanted to protect me, but that is too much. That necklace really meant something to me. But for her, it wasn't a gift. It was a object to follow me wherever i went. All that time....If there was anything she could just have told me. And there is so many things she dosent tell me. It has started to get on my nerves. Especially this. That necklace was...Precious to me. But not anymore. It wasn't even ment to be a gift because she loved me. It was something so that she could follow me around. So she could sleep soundly at night... So right now we are not at speaking terms."
Meget 
Men ville have det hele med
Men ville have det hele med
Wauw wauw, jeg ved ikke lige hvor jeg skal starte
Du starter bare et sted og arbejder dig vejen frem Er det ikke sådan livet er, haha?
Er det ikke sådan livet er, haha?
Marco ser på hende imens hun kommer med sin forklaring. Ikke vitterlig begejstret for at høre navnet på fyren fra den aften, må han hæve et øjenbryn. Det andet hæver han skam kort efter, da hun forklare han har skældt hende ud, fordi hun ikke har prøvet andre mænd. Det er et lidt for desperat træk, og heldigvis kom han ingen steder med det, men det regnede han nu heller ikke. Ærlig talt lød han som lidt af en idiot, men så længe han er Anastasias bekendt er det ikke noget han lige kan lukke ud. Respekt har han dog også, en hel del af endda. "Well well.. So where is he now.. Have you heard from him, or have he made further contact to you?" Spørger han nysgerrig, men egentlig også halvt irriteret. Han gad ikke en eller anden casanova skulle rende rundt og irritere hans kæreste. Derfor ville der passe ham meget fint hvis han mødte op mens Marco var der, så kunne han også give ham en fin irettesættelse. Selvom Marcos betegnelse af fin, nok ikke er så fin igen. Men idioten trængte til det. "I hope you haven't forgiven him Anastasia" Tilføjer han efterfølgende, inden han kort placere et støttende kys mod hendes tinding. Det næste hun forklare er han nu heller ikke særlig begejstret for at høre, men Anastasia måtte havde det værre med det. Hans første tanke er at ville erstatte smykket, men alligevel. Det skulle havde været en gave fra en anden, og det kan han nok ikke lige som sådan erstatte, så det dropper han hurtigt igen. Men alligevel er sporingsenhed var for vanvittigt, selv Marco havde udelukket den ide. Det var over grænsen. At hun så efterfølgende ikke var på talefod med hende, gjorde ikke situationen bedre for nogen som helst. Altså to hårde slag for Anastasia på en dag, det er ret uheldigt. Selvfølgelig ville han gerne havde været der, men han er nød til at indse han ikke kan være det 24/7, selvom han skam gerne vil. "Well.. Im sorry to hear that Anastasia, I really am.." Han ved ikke hvad ellers han skal sige, han er jo på hendes side. Det ved hun. Derudover har han ingen bekendtskab med den del af hendes familie, så han kan ikke sige noget til det på andre måder. Han fanger let hendes hånd, før han roligt fletter sine fingre mod hendes