Okay, godt at vide du er okay 
Er du frisk nok til at svare, eller bare til at være her?xD
Er du frisk nok til at svare, eller bare til at være her?xD
Marco ser blot på hende med et smil, dog svækkes det i den grad da en rimelig beruset herrer opsøger hende bag disken. Selvfølgelig reagere han da han lægger an til at gramse på hende, og som manden selv, går Marco om bag disken. Her tager han fat i nakken på manden, inden han blot slår hans hænder væk fra hende. Han gider ikke engang sige noget, manden burde i sin fuldskab kunne regne ud at det han havde gang i ikke var iorden. Derfor trækker Marco ham fra hende, dog stopper han ikke her, men går måske en smule over stregen ved at eskortere manden hele vejen ud på gaden, og smække døren i hovedet på ham. Godt tilfreds med sit arbejde vender han tilbage til bardisken, og sætter sig på stolen fra før. Kort skæver han ned mod gulvet med det smadrede glas, og sukker ganske kort.
Allison nikker blot ganske kort, det gjorde hende egentlig ikke noget at skulle betale denne gang. Let rejser hun sig kort op, og går op til kassen og bestiller både hvad han skal havde, og hvad hun skal havde før hun sætter sig ned igen. Hun samler roligt hænderne på sine lår, og retter sig ellers en smule op. Selvfølgelig havde hun lyst til at spørge hvordan han var endt på gaden, men det var måske også en tand for uhøfligt, trods alt havde hun kun kendt ham i ti minutter.
Allison nikker blot ganske kort, det gjorde hende egentlig ikke noget at skulle betale denne gang. Let rejser hun sig kort op, og går op til kassen og bestiller både hvad han skal havde, og hvad hun skal havde før hun sætter sig ned igen. Hun samler roligt hænderne på sine lår, og retter sig ellers en smule op. Selvfølgelig havde hun lyst til at spørge hvordan han var endt på gaden, men det var måske også en tand for uhøfligt, trods alt havde hun kun kendt ham i ti minutter.
Anastasia når ikke at gøre mere før hun får øje på hendes kunde, som kom for lidt siden, stille sig op bagved den fulde mand. Og hun er fuldstændig målløs. Han slår mandens hænder væk og eskortere ham ud på gaden...Det er utroligt. Aldrig har nogen stillet sig op mod folk som har gjort disse ting, som den fulde mand, da de har været bange for at blive indblandet og selv skadet. Men hendes kunde gjorde det uden tøven. Han hjalp hende meget. Målløs ser hun fortsat på ham, og hun følger hans blik ned, og det lander på det smadrede glas....Oh, glasset. Det kommer til at gå fra i hendes løn. Hun finder en kost og fejebakke hvor hun fejer glasskårene op, og derefter træder hun ud bagved. To sekunder efter kommer en sorthåret mand, på samme højde som hende, ud med en moppe og fikser resten. Hun finder dermed et andet glas og hælder vand i det, før hun træder hen til bardisken ved den nye kunde og rækker ham glasset. "Værsegod..." Siger hun lavt, før hun lader sine øjne møde hans. "Tak...For det du gjorde." Siger hun, stadigvæk overrasket over han gjorde det, men stadigvæk utrolig taknemmelig.
Gideon lader sine grå øjne følge hende da hun rejser sig op, går op til kassen, og derefter hurtigt kommer tilbage igen. Hun er en køn kvinde, det må han indrømme. Hvad hun skal have ved han dog ikke. Han spænder lidt i sin kæbe da han gerne vil vide mere om hende, men er det for uhøfligt? "Så...Du så ud til at være på farten derude. Er der noget...Galt?" Hvis der er noget Gideon er god til så er det at mærke når nogen har problemer eller lyver. Det kan han bare. Men han har også fået øvelse i det og lært det på den hårde måde.
Gideon lader sine grå øjne følge hende da hun rejser sig op, går op til kassen, og derefter hurtigt kommer tilbage igen. Hun er en køn kvinde, det må han indrømme. Hvad hun skal have ved han dog ikke. Han spænder lidt i sin kæbe da han gerne vil vide mere om hende, men er det for uhøfligt? "Så...Du så ud til at være på farten derude. Er der noget...Galt?" Hvis der er noget Gideon er god til så er det at mærke når nogen har problemer eller lyver. Det kan han bare. Men han har også fået øvelse i det og lært det på den hårde måde.
Marco ser tilfreds da glasset med vand kommer, og glædeligt tager han en tår af det, før han sætter glasset forsigtigt på disken så der ikke var flere smadrede ting for i aften. Derefter ser han hen på hende da hun takker ham, og smiler blot en smule bredere. Det var irriterede sådan en idiot kom ind midt i det hele, og ødelagde tingene. "Jeg vil mene du står i gæld til mig nu" Starter han kort ud, tydeligvis med en bagtanke. Men han var ikke dum, og nu havde han besluttet sig for at han fandt hende interessant. "Hm... Og du vil kunne indløse din gæld hvis du spiste middag med mig en dag" Det er egentlig kun et forslag, og han håber selvfølgelig ikke at hun føler sig forpligtet eller andet. Han ville gerne spise middag med hende, men det skulle være fordi hun også ville.
Allison retter blikket mod hende da han snakker til hende igen, og let smiler hun ganske overrasket. Han havde været mere observerede end hun havde regnet med, dog fandt hun det hverken irriterende eller andet. Der var en der faktisk var opmærksom på hende, det var blot en dejlig forandring. "Jeg mangler et job ret desperat... Hvis jeg ikke snart for noget, så jeg kan få en løn.. Så ender jeg også på gaden om en måneds tid igen." Forklare hun ganske kort, inden hun kort ser på hans taske. Selvom hun måske burde frygte en udsmidning eller andet, så var det ikke sådan. Hun var vant til at være i pengeproblemer konstant.
Allison retter blikket mod hende da han snakker til hende igen, og let smiler hun ganske overrasket. Han havde været mere observerede end hun havde regnet med, dog fandt hun det hverken irriterende eller andet. Der var en der faktisk var opmærksom på hende, det var blot en dejlig forandring. "Jeg mangler et job ret desperat... Hvis jeg ikke snart for noget, så jeg kan få en løn.. Så ender jeg også på gaden om en måneds tid igen." Forklare hun ganske kort, inden hun kort ser på hans taske. Selvom hun måske burde frygte en udsmidning eller andet, så var det ikke sådan. Hun var vant til at være i pengeproblemer konstant.
Anastasia kan ikke lade være med at trække på smilebåndet over han mener hun står i gæld til ham nu. Ja, det gør hun faktisk. Han reddede hende lige fra en kæmpe idiot der var ved nogen ting, som hun ikke ville have synes om. Så ja, hun skylder ham. Dog bliver smilet lidt bredere da hun hører han vil spise middag med hende en dag. Middag? Med hende? Wow. Hun er ikke blevet inviteret ud på denne her måde før, uden personen snakkede i fuldskab. "Hvis vi nu skulle spise middag sammen...Hvor skulle det så være?" Spørger hun med et smil på sine læber. Allerede nu ved hun at hun siger ja, da hun finder ham en rar person, en hun gerne vil lære bedre at kende. Interessant bestemt.
Gideon nikker forstående til det hun fortæller, og han spænder en smule i sin kæbe. Måske skulle han ikke have spurgt. Men nu er der altså ikke nogen vej tilbage for det. "Ja...Det vil du ikke." Siger han fast, da han ved det ikke er noget at glæde sig over - Det ved han jo fordi han bor på gaden lige nu. "Hvor søger du?" Han kan egentlig ikke forstå hvorfor nogen ville sige nej til hende. Hun virker som en rar og blid person, hvorfor ville man sige nej til sådan en person? Hvad er problemet? Selvom han tydeligvis godt ved at der vil være krav til de forskellige jobs.
Gideon nikker forstående til det hun fortæller, og han spænder en smule i sin kæbe. Måske skulle han ikke have spurgt. Men nu er der altså ikke nogen vej tilbage for det. "Ja...Det vil du ikke." Siger han fast, da han ved det ikke er noget at glæde sig over - Det ved han jo fordi han bor på gaden lige nu. "Hvor søger du?" Han kan egentlig ikke forstå hvorfor nogen ville sige nej til hende. Hun virker som en rar og blid person, hvorfor ville man sige nej til sådan en person? Hvad er problemet? Selvom han tydeligvis godt ved at der vil være krav til de forskellige jobs.
Jaaa min mor fik gæster, og de grillede... Og så ligger jeg rigtig selvskabsagtigt med min dyne som en død fisk på sofaen
Svare nu
Svare nu
Marco ser let på hende da hun hverken afviser eller acceptere invitationen, men han var vant til at kæmpe en smule for tingene så han skulle nok få hende. Han sender hende blot et bredt smil over spørgsmålet, inden han retter en smule på sin trøje. "Et fint sted, god mad, levende musik.. Ingen fulde gæster, eller stank af smøger" Let køre han tungespidsen hen over læberne, mest for at fugte læberne lidt. Hun var attraktiv, venlig, smilende, og ikke en eller anden billig pige. Hun faldt i den grad i hans smag. "Så hvad siger du, på din næste fridag tager vi det pæne tøj på, og så booker jeg et bord et fancy sted" Naturligvis skulle det gøres med maner, og han kunne aldrig finde på at tage hende med et snusket sted hen. Det var hun for fin til.
Allison nikker blot bekræftende da han siger det, selvfølgelig er det en frygt at ende på gaden, men hun ved at det ikke kommer så vidt. Selvom det er fuldstændig udelukket i hendes hovedet, så er der en mulighed for både protisution, og den lokale stripklub havde også sagt hun kunne komme ind der. Dog er det som sagt udelukket så længe der stadig er håb, lidt værdighed havde hun dog endnu. "Jeg søger alt hvad man kan søge.. Gadesælger, stå i butikker, stå i supermarkeder, receptionist, assistent, sekretær, arbejde i kiosker, sælge aviser... Alt.. Et arbejde er et arbejde, og jeg er for desperat til at være kræsen trods alt" Hun afslutter langsomt med et smil, inden hun synker en enkelt smule sammen. Dog vågner hun op igen da maden er klar, og hun rejser sig let op, for et minut senere at vende tilbage med hans sandwich og vand, og sin egen burger og Julice
Allison nikker blot bekræftende da han siger det, selvfølgelig er det en frygt at ende på gaden, men hun ved at det ikke kommer så vidt. Selvom det er fuldstændig udelukket i hendes hovedet, så er der en mulighed for både protisution, og den lokale stripklub havde også sagt hun kunne komme ind der. Dog er det som sagt udelukket så længe der stadig er håb, lidt værdighed havde hun dog endnu. "Jeg søger alt hvad man kan søge.. Gadesælger, stå i butikker, stå i supermarkeder, receptionist, assistent, sekretær, arbejde i kiosker, sælge aviser... Alt.. Et arbejde er et arbejde, og jeg er for desperat til at være kræsen trods alt" Hun afslutter langsomt med et smil, inden hun synker en enkelt smule sammen. Dog vågner hun op igen da maden er klar, og hun rejser sig let op, for et minut senere at vende tilbage med hans sandwich og vand, og sin egen burger og Julice
Anastasia synes meget godt om det han fortæller om stedet hvor de skal spise. Det lyder dejligt. Ikke noget hun har været på for nylig. Eller...Nogensinde. Hun har hverken pengene eller folk der vil tage hende med hen steder som dem. Hun kan ikke holde et smil tilbage på sine læber. "Ingen fulde gæster og stank af smøger lyder godt. Jeg vil se frem til det. Jeg har fri på lørdag, hvis det frister?" Spørger hun, før hun bider sig i sin underlæbe. Han virker virkelig som en dejlig person. En hun gerne vil tilbringe mere tid sammen med. "Bare et spørgsmål: Hvor pænt? Taler vi lange cocktailkjoler og diamanter?" Spørger hun med et smil, der er lidt morende, da det er sagt lidt i en joke, men samtidig mener hun det. Hvor pænt? Hun vil ikke troppe op i noget der er helt forkert.
Gideon nikker forstående til det hun fortæller. Ja, når der er risikoen for at blive smidt ud af sit hjem er man ikke kræsen med arbejde. Så finder man et arbejde - Selvfølgelig indenfor sin værdighed, med værdighed, og får løn på den måde. Men det er ikke så nemt, og det kender han skam også selv alt til, det må hun tro ham. "Det forstår jeg godt....Men jeg håber virkelig du finder noget. Jeg vil nu synes at arbejdspladserne vil være heldige at få dig." Siger han ærligt, inden at hun rejser sig for at tage deres mad. Han følger hende med blikket indtil hun stiller maden foran ham, og han ser sulten på det. Et ordentligt måltid. Hurtigt tager han en slurk vand før han tager en bid af sin sandwich, og han nikker tilfreds. "Dejligt..."
Gideon nikker forstående til det hun fortæller. Ja, når der er risikoen for at blive smidt ud af sit hjem er man ikke kræsen med arbejde. Så finder man et arbejde - Selvfølgelig indenfor sin værdighed, med værdighed, og får løn på den måde. Men det er ikke så nemt, og det kender han skam også selv alt til, det må hun tro ham. "Det forstår jeg godt....Men jeg håber virkelig du finder noget. Jeg vil nu synes at arbejdspladserne vil være heldige at få dig." Siger han ærligt, inden at hun rejser sig for at tage deres mad. Han følger hende med blikket indtil hun stiller maden foran ham, og han ser sulten på det. Et ordentligt måltid. Hurtigt tager han en slurk vand før han tager en bid af sin sandwich, og han nikker tilfreds. "Dejligt..."