Måske fordi hun siger noget om Marco? Jeg er ikke sikker, har du en måde? 
Marco først griner en smule over det hun siger, før han efterfølgende blot nikker ivrigt på hovedet. "Nøgen ville være passende, det syntes jeg......... Altså.. så længe det kun er mig der er her" Siger han roligt, før han køre armen en smule ned af ryggen på hende, før han bruger hånden på ryggen til at presse hende tættere til sig. Han høre skam alt det hun siger, men lader det for en stund glide forbi sammen med verden udenfor. Naturligvis ville han helst fokusere på Anastasia nu, og kun hende. "Fint så steger jeg bacon" Svare han blot, så hun ikke tror han ignorere det. For det gør han skam ikke, han var opmærksom hver gang hun åbnede munden for at sige noget. "Vi kommer da lidt videre. Du har fået lavet pandekagedej, og jeg har dækket bord.. Fremskridt" Modargumentere han, før han med et svagt grin så endelig slipper hende. Istedet finder han blot endnu en pande frem, før han bruge en saks til forsigtigt at klippe baconet op. Marco er jo en mand, og han elsker bacon, derfor vil han skam heller ikke spare på det. Og så kunne han altid købe alt det bacon hun end kunne stå og mangle bagefter. Han får tændt op på komfuret, inden han blot nøje står og ser på det, nærmest utålmodig. Men nu han for en gang skyld havde andet end Anastasia i hovedet, så går det hurtigt op for ham, at han egentlig er skidehamrende sulten. Og med lugten af både bacon, æg, og letpåklædte Anastasia ved hans side. Så løber tænderne i vand
Allison ser kort på ham da han snakker, og griner blot ganske kort, før hun ser mod det beskidte service igen. "Mit hoved er ikke lille.." Svare hun blot ganske normalt, f'ør hun tænder vandhanen, og forsætter arbejdet. Egentlig tager det ingen tid, trods alt var det blot tre tallerkener, tre glas, og tre sæt bestik. "Jeg tænker på.. Meget. Fx hvor meget der ellers kan være i opvaskemaskinen, og om jeg gider havde mere vin, eller skal sætte mit glas ind.... Vil du havde mere vin?" Naturligvis er der ingen sure miner eller andet at spore i stemmen, den en ganske normal tone. Hun ser kort op på ham, men sætter ikke deres glas ind i opvaskemaskinen før hun har fået svar. Trods alt kunne han vel godt bruge det samme hvis han ville havde mere. Der var ingen grund til at svine mere til end nødvendigt. "Hvad syntes du om min mor?" Spørger hun kort, før hun ender med at lukke opvaskemaskinen, og istedet hente vinen inde fra spisebordet.
Allison ser kort på ham da han snakker, og griner blot ganske kort, før hun ser mod det beskidte service igen. "Mit hoved er ikke lille.." Svare hun blot ganske normalt, f'ør hun tænder vandhanen, og forsætter arbejdet. Egentlig tager det ingen tid, trods alt var det blot tre tallerkener, tre glas, og tre sæt bestik. "Jeg tænker på.. Meget. Fx hvor meget der ellers kan være i opvaskemaskinen, og om jeg gider havde mere vin, eller skal sætte mit glas ind.... Vil du havde mere vin?" Naturligvis er der ingen sure miner eller andet at spore i stemmen, den en ganske normal tone. Hun ser kort op på ham, men sætter ikke deres glas ind i opvaskemaskinen før hun har fået svar. Trods alt kunne han vel godt bruge det samme hvis han ville havde mere. Der var ingen grund til at svine mere til end nødvendigt. "Hvad syntes du om min mor?" Spørger hun kort, før hun ender med at lukke opvaskemaskinen, og istedet hente vinen inde fra spisebordet.
Anastasia vender sit blik ned på hans krave som hun nu retter til med begge hænder, lettere koncentreret, dog kan man nok ane en rødmen der stiger over hendes kinder. "Kun dig." Siger hun enigt, idet hendes rødmen forsvinder igen, og hun ser op på ham igen. Dermed fjerner hun sine hænder fra hans krave, for istedet at ligge dem begge som hans overarme. Hun nikker svagt en gang med hovedet for ligesom at vise at hun forstår det, han steger bacon. Det gør hende skam ikke noget. Faktisk finder hun det helt hyggeligt og hjemmeligt at lave morgenmad med ham på denne her måde. Dog kan hun ikke lade være med at smile over hans kommentar, før hun fniser. "Lidt fremskridt. Et skridt af gangen." Hun træder et skridt væk fra ham da han nu slipper hende, og hendes blik lander på ham, betragter ham, imens han står og laver mad. Hun bider sig i underlæben imens hendes øjne glider op og ned ad ham. Hvordan kan hun være så heldig? Han står i hendes køkken og hjælper til med morgenmaden, med pjusket bollehår, efter en dejlig nat. Hun kan næsten ikke tro det. Dog ryster hun kort på hovedet af sig selv og hun tager en tallerken ud til pandekagerne. Dermed tager hun den første pandekage af, og ligger den næste pandekage på. Så tager hun æggene og slår dem ud på en ny stegepande. "Hvordan vil du have dine æg?"
Gideon kan ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet over hendes kommentar, og ikke mindst at høre hendes latter. Bare lidt. "Jo. Det er lille og fint." Modaggumentere han for, stadigvæk med et smil på sine læber, som nu er blevet en smule drilsk. Dog forsvinder smilet igen imens den alvorlige mine kommer på, og hans grå øjne betragter hende gå rundt i køkkenet og ordne alt det hun skal. Han ville virkelig ønske han var tankelæser lige nu. Med armene over kors lytter han opmærksomt til hvad hun fortæller. "Gerne." Siger han, og svarer dermed ja til spørgsmålet om mere vin. Han gør et enkelt nik med hovedet før han træder hen ved hendes side og tager sit glas, så han kan fylde det op på ny. Dog bliver han afbrudt af hendes spørgsmål, og han glipper et par gange med øjnene. "Hun virkede ligesom en fin kvinde. Dog var det tydeligt hvad hun mente om mig. Om os. Hun ønsker vi slår op, og at du ikke ser mig mere. Selvom jeg ved du fortjener bedre end mig, så vil jeg ikke give dig fra mig. Du er min. Helt min. Du skal ikke forvente at jeg skal kunne lide hende."
Gideon kan ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet over hendes kommentar, og ikke mindst at høre hendes latter. Bare lidt. "Jo. Det er lille og fint." Modaggumentere han for, stadigvæk med et smil på sine læber, som nu er blevet en smule drilsk. Dog forsvinder smilet igen imens den alvorlige mine kommer på, og hans grå øjne betragter hende gå rundt i køkkenet og ordne alt det hun skal. Han ville virkelig ønske han var tankelæser lige nu. Med armene over kors lytter han opmærksomt til hvad hun fortæller. "Gerne." Siger han, og svarer dermed ja til spørgsmålet om mere vin. Han gør et enkelt nik med hovedet før han træder hen ved hendes side og tager sit glas, så han kan fylde det op på ny. Dog bliver han afbrudt af hendes spørgsmål, og han glipper et par gange med øjnene. "Hun virkede ligesom en fin kvinde. Dog var det tydeligt hvad hun mente om mig. Om os. Hun ønsker vi slår op, og at du ikke ser mig mere. Selvom jeg ved du fortjener bedre end mig, så vil jeg ikke give dig fra mig. Du er min. Helt min. Du skal ikke forvente at jeg skal kunne lide hende."
Marco ser væk fra baconet da hun snakker, før han blot griner. Men ender med at nikke enig på hovedet. Et skridt af gangen, var dog bedre end at stå stille. "Yep, et skridt af gangen, det skal nok blive godt.. Jeg mener, med os to, kan maden ikke blive andet end fantastisk" Han smiler ganske bredt igen, før han med et vender baconet på panden. Let finder han plads på panden, til at smide endnu en smule bacon på panden. Men hvis hun ikke kunne spise lidt ekstra, så kunne han skam godt gøre det. "Mine æg?" Spørger han forvirret, men han kender kun til en måde at få dem på, så at der er flere muligheder kom bag på ham. Det var trods alt blot æg. "Den måde du vil havde dem på, er fint nok for mig" Siger han opgivende, før han læner sig til siden mod hende, og kysser hende en enkelt gang på kinden. "Så dine venner idag?.. Hvor skal i hen?" Spørger han nysgerrigt, men han vil vide hvor hun er, ganske enkelt. Især når der er andre fyre end ham involveret. Ikke at han er jaloux på hendes mandelige venner, eller jo, det er han til et vidst punkt. Men hans tillid ligger fuldstændig ved hende, og han stoler mere på hende end hun måske regner med.
Allison ryster blot på hovedet af ham, hun gad ikke snakke mere om hverken sit hoved, eller om det var lille eller ej. Let holder hun en pause i sine gøremål, før hun istedet tager et halvt glas vand, og begynder at sippe en smule af. Vinen var skam god, men hun skulle ikke havde mere end det hun fik ved aftensmaden. Da han har hældt op, sætter hun vinen på køl, hun ville ikke hælde det ud eller andet, hvis han gad drikke det trods alt. Da han svare på spørgsmålet om hendes mor, ser hun dog hen mod ham igen. "Hun er fin på nogle punkter..." Svare hun ganske kort, før hun ser hen mod hoveddøren. "Gideon, jeg får ikke andre end dig" Forsikre hun ganske roligt ham , før hun holder blikket på ham igen. "Selv hvis tilfældet var at jeg ville, så har jeg ikke rigtig noget valg" Skulle man skære helt ind til det grove, så var han trods alt hendes soulmate i sidste ende også, og det bånd kunne ikke brydes.
Allison ryster blot på hovedet af ham, hun gad ikke snakke mere om hverken sit hoved, eller om det var lille eller ej. Let holder hun en pause i sine gøremål, før hun istedet tager et halvt glas vand, og begynder at sippe en smule af. Vinen var skam god, men hun skulle ikke havde mere end det hun fik ved aftensmaden. Da han har hældt op, sætter hun vinen på køl, hun ville ikke hælde det ud eller andet, hvis han gad drikke det trods alt. Da han svare på spørgsmålet om hendes mor, ser hun dog hen mod ham igen. "Hun er fin på nogle punkter..." Svare hun ganske kort, før hun ser hen mod hoveddøren. "Gideon, jeg får ikke andre end dig" Forsikre hun ganske roligt ham , før hun holder blikket på ham igen. "Selv hvis tilfældet var at jeg ville, så har jeg ikke rigtig noget valg" Skulle man skære helt ind til det grove, så var han trods alt hendes soulmate i sidste ende også, og det bånd kunne ikke brydes.
Anastasia kan ikke lade være med at smile over det han siger, for det er hun skam helt enig med ham i. Når det er de to, så kan den ikke blive bedre. Dog vender hun sit blik mod ham da han lyder helt forvirret over hendes spørgsmål, og hun skal lige til at formulere sig anderledes, før han kommer med sit svar. "Okay." Svarer hun, før hun vender sig mod æggene igen, og begynder at lave røræg. En stor potion til dem begge, så der er nok til begge. Dog kan hun ikke lade være med at smile da hun mærker hans kys mod hendes kind. "Vi skal til fest. Eller egentlig på bar, men der er et band som spiller på baren. Vi har ikke været sammen længe, så det er på tide." Siger hun, og hendes blik lander kort på ham, før hun koncentrere sig om maden igen. Hun tager den færdige pandekage af panden, ligger den hos den første, og derefter fylder op med en ny pandekage.
Gideon tager en lille slurk af hvidvinen, som var rigtig god. Vin er ikke noget han som sådan har forstand på, men han har smagt lidt af hvert nu hvor han har været sammen med Allison i et godt stykke tid, og han nyder alle de nye ting som han lærer og oplever sammen med hende. På grund af hende. Hans grå øjne ligger i glasset i hans hånd da hun begynder at tale igen, før han ser ned på hende igen, og han snerper sine læber sammen til en tynd streg. "Jeg vil ikke have du forlader mig. Ligemeget hvor mange gange jeg klokker i det og driver dig til vanvid, så vil jeg ikke have du går." Siger han inderligt, med et nærmest bedende og fortabt blik i øjnene. Hun betyder alt for ham, og hun er noget der ødelægger ham hvis han mister hende. Han ligger glasset fra sig og ligger sine arme om hendes lænd. "Og jeg ved godt vi er uundgåelige på grund af båndet. Men det er ikke hvad jeg mener. Jeg mener følelsesmæssigt. Hvad du føler for mig." Han ligger sine hænder op på hendes kinder, så hans tommelfingre ligger mod hendes kinder, og hans fingre ligger mod hendes kæbe. Hans ansigt ligger tæt ved hendes idet han ser ind i hendes øjne, med et inderligt og usikkert blik. "Jeg føler ikke for dig på grund af båndet. Båndet bestemte tidspunktet vi mødtes. Men jeg tror på at selvom det system ikke fandtes, så ville vi stadigvæk finde hinanden. Jeg føler for dig fordi du er dig. Jeg har aldrig haft det sådan her før. Du er min Achellias Heal."
Gideon tager en lille slurk af hvidvinen, som var rigtig god. Vin er ikke noget han som sådan har forstand på, men han har smagt lidt af hvert nu hvor han har været sammen med Allison i et godt stykke tid, og han nyder alle de nye ting som han lærer og oplever sammen med hende. På grund af hende. Hans grå øjne ligger i glasset i hans hånd da hun begynder at tale igen, før han ser ned på hende igen, og han snerper sine læber sammen til en tynd streg. "Jeg vil ikke have du forlader mig. Ligemeget hvor mange gange jeg klokker i det og driver dig til vanvid, så vil jeg ikke have du går." Siger han inderligt, med et nærmest bedende og fortabt blik i øjnene. Hun betyder alt for ham, og hun er noget der ødelægger ham hvis han mister hende. Han ligger glasset fra sig og ligger sine arme om hendes lænd. "Og jeg ved godt vi er uundgåelige på grund af båndet. Men det er ikke hvad jeg mener. Jeg mener følelsesmæssigt. Hvad du føler for mig." Han ligger sine hænder op på hendes kinder, så hans tommelfingre ligger mod hendes kinder, og hans fingre ligger mod hendes kæbe. Hans ansigt ligger tæt ved hendes idet han ser ind i hendes øjne, med et inderligt og usikkert blik. "Jeg føler ikke for dig på grund af båndet. Båndet bestemte tidspunktet vi mødtes. Men jeg tror på at selvom det system ikke fandtes, så ville vi stadigvæk finde hinanden. Jeg føler for dig fordi du er dig. Jeg har aldrig haft det sådan her før. Du er min Achellias Heal."
