Der havde jeg lyst til at slå på pc'eren, og give mig det tilbage jeg havde skrevet, haha 
Marco ser mod hende, men tilbage mod hans bacon. Han er hurtig til at tage en dyb indånding af baconduften, før han vender det nye bacon en sidste gang. Nu skulle han vise sin styrke og sit mod. Baconet skulle være perfekt, så faktisk betød det meget for ham. "En bar... Så hvilken bar?" Spørger han nysgerrigt, men der er en hvis alvor i hans stemme, han vil vide det. Han vil havde styr på hende, vide hvor hun var. Især i tilfælde af hun fik problemer eller andet, så kunne han naturligvis være der i løbet af et sekund. Ligemeget hvornår hun ringede. Let slukker han for komfuret, dog kun under hans pande, før han tager baconet af. "Hvornår skal vi spise?" Spørger han igen, en smule som et utålmodigt barn. Men han var sulten, og hun styrede maden. De kunne ikke leve af hans (ellers fremragende) bacon. Han kysser hende lidt på kinden, hurtigt og utålmodigt hele vejen ned til kæben.
Allison ser på ham, og undre sig en smule over det pludselige alvor han bringer på banen. Undrende hæver hun det ene øjenbryn, før hun lægger hænderne på hans skuldre. "Gideon.. Jeg forlader dig ikke" Prøver hun let at beroligge ham, før hun synker en klump. Naturligvis ville hun ikke acceptere alt fra hans side.. Men han skulle fandeme dumme sig meget før hun fik nok af hende. Hun smiler let, før hun blot ser på ham igen. Hvordan skulle hun kunne miste nogen som helst følelser for Gideon eller andet. Naturligvis er hans sidste ord en kæmpe betryggelse, og let køre hun hånden op i hans hår, og knytter hånden om lidt af det ganske blidt. Havde hun nogensinde haft en tvivl om han mente det eller om det var soulmate båndet, men den er fuldstændig væk. Hun stoler på ham, ganske enkelt. Hvis han sagde det, så er det sandheden for hende.
Allison ser på ham, og undre sig en smule over det pludselige alvor han bringer på banen. Undrende hæver hun det ene øjenbryn, før hun lægger hænderne på hans skuldre. "Gideon.. Jeg forlader dig ikke" Prøver hun let at beroligge ham, før hun synker en klump. Naturligvis ville hun ikke acceptere alt fra hans side.. Men han skulle fandeme dumme sig meget før hun fik nok af hende. Hun smiler let, før hun blot ser på ham igen. Hvordan skulle hun kunne miste nogen som helst følelser for Gideon eller andet. Naturligvis er hans sidste ord en kæmpe betryggelse, og let køre hun hånden op i hans hår, og knytter hånden om lidt af det ganske blidt. Havde hun nogensinde haft en tvivl om han mente det eller om det var soulmate båndet, men den er fuldstændig væk. Hun stoler på ham, ganske enkelt. Hvis han sagde det, så er det sandheden for hende.
Anastasia kan hurtigt dufte duften af bacon, og hun kan ikke lade være med at smile. Det er en dejlig duft, og det ser ud til de bacon bliver gode. Men selvom de ikke blev gode, så ville hun ikke bebrejde ham. Hendes blik lander dog på ham da hun ligger mærke til alvoren i hans stemme. Hvorfor så alvorlig så pludseligt? Hendes øjenbryn presser sig sammen i hendes pande og hun stopper med hvad hun laver. Hun nævner dog navnet på baren med sit blik fortsat på ham. "Hvorfor spørger du da?" Spørger hun, før hun vender tilbage til maden. Hans kommentar kan hun ikke lade være med at smile over, og hans kys får hende nærmest til at smelte. "Lige om lidt." Hun tager den sidste pandekage af panden og ligger den på tallerkenen med de andre, før hun ser op på ham. "Færdig." Hun presser et kys mod hans kind før hun tager tallerkenen med pandekagerne og stiller den over på spisebordet. "Hvad vil du have til dine pandekager?"
Gideon mærker en rar gysen nedad sin ryg ved hendes berøring i hans hår, og han sukker tilfreds. Det er her hun hører til. I hans arme. Kun ham. Ingen andres. Hun er hans. Han stoler på hende. Fuldt ud med liv og sjæl. Det er andre folk han ikke stoler på. Og derfor har han det meget svært ved at lade hende være uden ham, på alle måder. Men specielt med andre, for andre folk kan finde på så meget, og det er det han er bange for. Samtidig vil han ikke engang lade hende være alene, for så er hun uden ham. Og han har det ikke godt uden hende. Han fungere bedst når han er sammen med hende. "Du er min. Min baby." Siger han lavt, og dermed får han et lille smil på sine læber, over hendes nye kælenavn.
Gideon mærker en rar gysen nedad sin ryg ved hendes berøring i hans hår, og han sukker tilfreds. Det er her hun hører til. I hans arme. Kun ham. Ingen andres. Hun er hans. Han stoler på hende. Fuldt ud med liv og sjæl. Det er andre folk han ikke stoler på. Og derfor har han det meget svært ved at lade hende være uden ham, på alle måder. Men specielt med andre, for andre folk kan finde på så meget, og det er det han er bange for. Samtidig vil han ikke engang lade hende være alene, for så er hun uden ham. Og han har det ikke godt uden hende. Han fungere bedst når han er sammen med hende. "Du er min. Min baby." Siger han lavt, og dermed får han et lille smil på sine læber, over hendes nye kælenavn.
Altså vi kan jo også bruge den skrivning vi bruger til mails og sms'er, når det bare er dem der kontakter hinanden. Det behøver jo ikke kun være ved eksen
Marco sukker svagt da hun ikke udlevere barens navn til ham, men han havde brug for at vide det, nok umiddelbart mere end hun regnede med. Men han lader hende ikke slippe så let, derfor griber han bagfra fat om hendes lænd og trækker hende til sig med ryggen mod brystkassen igen. Han kunne lide at havde hende tæt, men denne gang havde det et formål. "jeg skal vide det.. Please Anastasia" Beder han hende sukkersødt, og en smule lavt mod hendes øre. Imens finder hans hånd ned til skjorten, og knapper to af knapperne op ved hendes bryst. "Kom nu skat. Sig det" Beder han igen, før han stikker hånden ind ved skjorten hvor han har knappet op, og tager fat omkring hendes bryst. Langsomt massere han det roligt i hånden, før han napper hende i øret. "sig det skat" Forsætter han, inden oveni begynder at kysse hende ned langs nakken. Håret var sat op trods alt, og det der hang løs, kunne han sagtens komme til for. Maden har han lige i øjeblikket glemt, men dette er vigtigere, desuden nyder han at røre hende.
Allison ser på ham, og og køre den ene hånd ned at lægge fladt på hand brystkasse. Med et smil ser hun på ham, og napper sig ganske kort i læben. "Kaldte du mig lige baby?" Spørger hun kort, før hun smiler ganske roligt. Hun var ikke vant til at blive kaldt andet end 'Allison' Hun kunne skam meget godt lide det, dog skal hun lige vænne sig til det. Svagt ryster hun på hovedet, før hun kysser ham istedet for at svare. Men kysset måtte vel være svar nok i sig selv. Dog er det ikke særlig langt, før hun trækker sig igen. "hvad skal jeg så kalde dig?" Spørger hun kort, men hun ville også give ham et navn så. Det kom dog an på hans mening til det.
Allison ser på ham, og og køre den ene hånd ned at lægge fladt på hand brystkasse. Med et smil ser hun på ham, og napper sig ganske kort i læben. "Kaldte du mig lige baby?" Spørger hun kort, før hun smiler ganske roligt. Hun var ikke vant til at blive kaldt andet end 'Allison' Hun kunne skam meget godt lide det, dog skal hun lige vænne sig til det. Svagt ryster hun på hovedet, før hun kysser ham istedet for at svare. Men kysset måtte vel være svar nok i sig selv. Dog er det ikke særlig langt, før hun trækker sig igen. "hvad skal jeg så kalde dig?" Spørger hun kort, men hun ville også give ham et navn så. Det kom dog an på hans mening til det.
Uh glemte at svare. Men din ide med at bruge det når de skal havde kontakt med hinander god
du behøver ikke skynde dig, jeg er trods alt langsom tit
Anastasia forstår godt at han altid er der til at hjælpe, men hun vil heller ikke volde ham problemer. Og samtidig ville hun også være selvstændig. Hun glipper med øjnene da hun mærker hvordan han tager fat i hende og trækker hende tilbage mod hans stærke og varme bryst. Det overhumpler hende. Og det overhumpler hende endnu mere da hun mærker hvordan hans hånd knapper hendes skjorte to knapper op, lige nok til at kunne få adgang til hende. Hun skiller sine læber idet hun skal til at sige noget, men da hans hånd omslutter hendes bryst istedet, kommer der istedet et suk fra hende. Hans berøringer og stemme tænder op under hende, og får en behagelig gysen til at drive opad hendes ryggrad, samt hans nappen i hendes øre, som får det til at gibbe i hende. "Du spiller ikke fair." Siger hun lavt, idet hun bider sig i underlæben over hans kys mod hendes nakke. "Jeg troede du var sulten." Siger hun, nu med et lille smil. "Betyder det virkelig så meget for dig?" Spørger hun lavt. Hvis han virkelig vil vide det, hvis det betyder så meget, så skal hun nok fortælle det.
Gideon mærker sine mundvige stige i et større smil, og han nikker en gang bekræftende med hovedet. "Ja. Du er min baby." Siger han igen. Dog bliver hans opmærksomhed hurtigt taget væk da han mærker hendes bløde læber mod sine egne, og han gengælder kysset. Desværre er det dog et kort kys, som tvinger ham til at åbne sine øjne for at se på hende igen, dog er der intet dårligt i det. Han elskede at se på hende. Betragte hende. Altid. Hvad hun skal kalde ham har han faktisk ingen anelse om, og spørgsmålet får ham til at smile lidt mere, og han dermed viser et bredt tandpastasmil. "Det ved jeg ikke. Hvad har du lyst til at kalde mig? Min skæbne ligger i dine hænder." Han kærtegner hendes kinder og kæbe med sine fingre, imens hans blik ligger i hendes øjne. Ja, hans skæbne lå i hendes hænder på alle måder.
Gideon mærker sine mundvige stige i et større smil, og han nikker en gang bekræftende med hovedet. "Ja. Du er min baby." Siger han igen. Dog bliver hans opmærksomhed hurtigt taget væk da han mærker hendes bløde læber mod sine egne, og han gengælder kysset. Desværre er det dog et kort kys, som tvinger ham til at åbne sine øjne for at se på hende igen, dog er der intet dårligt i det. Han elskede at se på hende. Betragte hende. Altid. Hvad hun skal kalde ham har han faktisk ingen anelse om, og spørgsmålet får ham til at smile lidt mere, og han dermed viser et bredt tandpastasmil. "Det ved jeg ikke. Hvad har du lyst til at kalde mig? Min skæbne ligger i dine hænder." Han kærtegner hendes kinder og kæbe med sine fingre, imens hans blik ligger i hendes øjne. Ja, hans skæbne lå i hendes hænder på alle måder.
Marco ser forsat mod hendes nakke, før han tillader sig at skubbe hånden ind under hendes bh for at forsætte med at massere hendes bryst. "Det er er sgu fair spil min pige" Han nyder det skam selv, helt ærlig fik han lov at røre hende, og det nød han til fulde. Han forsætte kyssene ved halsen, og af og til napper han hende i øreflippen. "Maden kan vente Anastasia" Forklare han sig i korthed, og halv ligeglad med maden. Han køre roligt hånden fra hendes lænd ned til kanten af hendes trusser. Dog lader han den ikke være der i mere end et par sekunder, før han vælger med at stikke hånden ned i hendes trusser. Dog kun for at pirre hende, ved at gentagende gange køre fingrene forbi hendes køn. "Ja jeg vil gerne vide det.." Mumler han svagt igen.
Allison ser roligt på ham, før hun trækker lidt på skuldrene. Hvad skulle hun kalde ham, hun kunne komme på tusinde ting, men hvilket et passede. Undrende og tænkende ser hun hen på ham, før hun napper sig i læben. "Jeg ved det ikke... Smukke, lækre, skat, fantastiske, mit lys, mit liv? Hvad syntes du?" Spørger hun nysgerrig efter hvad han mente. Det var trods alt ham der skulle leve under navnet. Hun smiler dog forsættende, og ugler hans hår en bitte smule, før hun kysser ham igen. Et kort tantekys, men han skulle sige sin mening om navnene. Hun kunne ikke vælge, en milliard tillægsord slår hende
Allison ser roligt på ham, før hun trækker lidt på skuldrene. Hvad skulle hun kalde ham, hun kunne komme på tusinde ting, men hvilket et passede. Undrende og tænkende ser hun hen på ham, før hun napper sig i læben. "Jeg ved det ikke... Smukke, lækre, skat, fantastiske, mit lys, mit liv? Hvad syntes du?" Spørger hun nysgerrig efter hvad han mente. Det var trods alt ham der skulle leve under navnet. Hun smiler dog forsættende, og ugler hans hår en bitte smule, før hun kysser ham igen. Et kort tantekys, men han skulle sige sin mening om navnene. Hun kunne ikke vælge, en milliard tillægsord slår hende
Til hovedet når hun tænker på ham, så hvilket skulle hun vælge*