Rollespil

Okay

Back

Yay

Jeg skal gå klokken 14.00 Men kommer tilbage på et tidspunkt måske når jeg er hos min mormor

Jeg skal logge nu vi ses snart igen

Jeg fik lige taget en lur

Hehe okay

Er det hyggeligt ved din mormor

Jep

Nurh! Hvor lang tid skal du være der

Omkring til otte-ni i aftenen

Til omkring en otte-ni i aftenen

Det lyder skam hyggeligt. Jeg ser så sjældent min mormor

Aww

Men primært fordi jeg har travlt, og hun bor et stykke væk. (som i en anden by et stykke væk)

Oh okay haha

I should problaly answer. Ser lige om jeg kan nå det inden vi skal havde aftensmad

Det må du meget gerne

Marco ser hen på hende da hun spørger hvorfor, og det må han egentlig lige tænke over. Ja, han har tænkt sig at omformulere sandheden lidt, men at fortælle det egentlig er fordi han ikke stoler på nogen som helst når det angår hende, og at han kraftedme vil vide hvornår og hvor hun er. Desuden så har hun en mandlig ven med, og ham stoler Marco ikke og en skid på, og slet ikk hvis de har planer om at være fulde. Det går nok ikke ligefrem, istedet tygger han af munden og ser på hende med et smil. "Fordi jeg vil være sikker på du er i sikkerhed, desuden passer det fint, nu vi skal til familiemiddag imorgen" Forklare han sig, og kysser hende på kinden, før han spiser videre med samme appetit. Det smagte rigtig godt, og især pandekager, har han ikke fået i lang tid "Du en fantastisk kok" Komplimentere han kort, og ser stolt på hende, før han skæver ud over maden igen. Også hans ur skænker han et blik, før han spiser videre i stilhed. Men naturligvis tog han ingen steder før han fik sin vilje, og måtte hente hende.

Allisons smil bliver blot større da han skænker lidt is til dem, og hun tager med glæde imod sin portion. Da han også fortæller han elsker hende, nikker hun roligt. "Det var godt" Siger hun med et kort grin, og et mere kærligt smil, før hun spiser videre. Men det ville være en akavet situation for hende, hvis han ikke kunne sige det samme trods alt. Desuden var det blot altid rart at få afvide man var elsket, og det betød trods alt bare en smule mere når det kom fra Gideon. "Så.. I nat.. Tager du hjem, eller?" det er vel rart nok at vide, især fordi klokken nærmer sig en del efterhånden. Hun tager endnu en skefuld is, før hun kort ser mod ham igen.

Anastasia ser fortsat på ham, nysgerrig og addeles opmærksom på hvad han har tænkt sig at fortælle hende. Og da hun hører hans svar, presses hendes øjenbryn lidt hårdere ned mod hinanden i hendes pande. Hun skal lige til at sige noget før han komplimentere hendes mad, og det får hende til at smile lidt. "Tak. Dine bacon er gode." Siger hun som kompliment, før hun spiser videre af den dejlige, velsmagende mad. Derefter drikker hun en lille tår af sin juice, før hun stiller glasset tilbage på bordet foran dem, og hun kommer igen til at tænke det igennem. Er det hendes mandlige ven, som Marco nok ville kalde ham, som er problemet her? Hun vender sit blik hen på ham igen. "Kan jeg ikke bare ringe til dig når jeg er sikkert hjemme? Andet er overdrevent, Marco. Jeg skal nok klare mig. Jeg har håndteret mange mennesker igennem mit liv. Jeg er 21. En selvstændig kvinde." Siger hun, før hun ser ned i bordet. "Er det Cary(ændre lige navnet, haha) der er problemet her?"

Gideon smiler lidt bredere over at høre hendes grin, for selvom det kun er meget kort han hører det, så hører han det stadigvæk. Det er en yderst dejlig lyd, og noget han ville ønske han kunne høre noget oftere. Han tager skeen med lidt is på og nyder smagen af isen. Derefter begynder han at spise videre af isen på selv samme måde. De grå øjne lander på isen på tallerkenen i hans ene hånd, før han ser op på hende da hun taler, og han ligger sit hoved en lille smule på skrå. "Vil du have jeg skal tage hjem?" Spørger han. Det går jo lidt an på om hun vil have ham eller ej.