Rollespil

Skal lige spise

Okay god appetit

Tak tak

Back

Yay

Jeg ved ikke om jeg Marco skal afsløre hvor bundutilfreds han er med at hun skal ud, uden ham

Hehe, det er din beslutning

Hmmmm aargh

Hahaha Han kan vel godt sige det, også se hvad hendes reaktion er

Meen ja du har ret!!

Skynder mig at svare

Yay

Marco ser på hende, og lægger roligt gaflen fra sig. Han havde let ved vrede, men det skulle ikke ske denne gang, og han forholdersig fuldstændig rolig. Han tygger af munden, og fugter kort læberne, før han ser mod hende. "Anastasia. 21 år er ikke særlig gamnelt, overhovedet ikke.. Desuden så vidt jeg ved, har den klub været kendt for nogle uheldige episoder igennem årene! Slåskampe, et enkelt voldtægt i baggården også, og hvad gør du hvis nogen putter noget i din drink?" Tydeligvis ser han kun det negative ved baren, desuden er han tanker om deres lille udflugt i det hele taget negative. Men kun fordi han vil passe på hende. Men han har meget mere at sige; og det er tydeligt. "Og hvad så hvis du er fuld, og din veninde ikke er i nærheden. Og ham Cary pludselig vil en smule mere end dig, eller hvis han overtaler dig til at tage med ham hjem, og så er han pludselig ikke en drømmefyr mere? En tur i byen, er ikke så enkelt som du gør det!" Forsætter han, undervejs hæver han svagt tonen, men der kunne fandeme ske meget, og det gad han ikke hun skulle udsættes for. Naturligvis ønskede han at hun fik en skidehyggelig tur i byen, og at de hyggede sig og det. Men alle de ting der kunne ske, kunne han ikke blot se over uden videre. "Så lad mig hente dig fra baren" afslutter han, før han tømmer sit glas, og kort fugter læberne. Det var den pæneste måde han kunne forklare sig på.

Allison ser på ham, og hæver let det ene øjenbryn, han fordrejede spørgsmålet. Let tager hun endnu en mundfuld, før hun ser på ham igen. "Det var ikke det jeg sagde, jeg spurgte hvad du ville." Han skulle ikke føle sig tvunget til at blive, selvom det nok var det hun hældte mod, og han skulle i hvert fald på ingen måde føle sig tvunget til at smutte. Hun kunne aldrig finde på at smide ham ud, aldrig, om hun så var skidesur så var det ikke grund nok. Hun spiser hurtigt det sidste af sin is, og sætter tallerknen på bordet. Efterfølgende sætter hun skeen i resten af hans portion, og tager blot en mundfuld af den. Imens ser hun spørgende på ham, men det kom vel an på ham. Hun vidste heller ikke om han skulle tidligt op og på arbejde, og derfor helst ville hjem fordi det lå tættest på tatovørsalonen.

Anastasia når lige at tage en sidste bid af sin pandekage, før hun ser over på ham, da han begynder sit udbrud. Overrasket hæver hun begge sine øjenbryn i panden. Det her var i hvert fald ikke hvad hun havde forventet ville ske. Overhovedet ikke. Hun lytter opmærksomt til hvad han siger, og hendes øjenbryn går fra at have været hævet, til at være presset sammen. Så...Er det fordi han er bekymret for hende? Det lyder sådan. Men alligevel er hun ikke vild med den måde han siger det på. Med et suk ser hun ned i bordet igen, og hun ligger bestikket fra sig. Hun har nu mistet appetitten. Stolen rejser hun sig fra, og hun træder hen til køkkenet, for at tage sin skjorte op, trække den på, og knappe den igen. Hun har brug for noget afstand, og hun føler sig sårbar uden den. Med armene over kors ser hun hen på ham igen. "For det første ville jeg aldrig drikke noget som andre giver mig, på grund af folk kan hælde noget i ens drink. For det andet ville jeg aldrig gå med Cary hjem på den måde, aldrig. Og drømmefyr? Hvorfor kalder du ham en drømmefyr? Han er ikke min kæreste, det er du. Og jeg kan godt forstå du er bekymret, jeg sætter pris på din bekymring, men jeg kan godt klare mig, Marco. Hvis det stod til dig skulle jeg ringe dig op hver gang jeg kom hjem efter at have tjekket min postkasse. Nej, jeg kan ikke kontrollere hvad der sker omkring mig, men jeg kan godt kontrollere mig selv. Passe på mig selv. Det må du bare sætte tillid til mig til" Hun klør sig i nakken. "Og jeg vil ikke tage for meget af din tid og stå i vejen....Jeg ringer til dig når vi tager fra baren, og når jeg er sikkert hjemme...Okay?"

Gideon følger hendes hånd med blikket da hun dykker ned med skeen til at tage af hans is, før hans blik lander på hende igen, og han kan ikke lade være med at smile over hende. "Vil du have resten?" Spørger han, tydeligvis drillende, før hans egen ske dykker ned i hans is og spiser lidt mere af den. "Og som svar på dit spørgsmål: Så vil jeg tage hver en chance for at være sammen med dig. Så jeg vil meget gerne blive her i nat." Siger han, og hans blik lander på hende, for at høre hendes svar. Det ville egentlig være første gang de skulle sove sammen en hel nat. De har besøgt hinanden og været steder henne, men på grund af komplikationer, har det aldrig sket at de sover sammen.

Marco ser på hende med et suk da hun fjerner sig fra ham, og lægger fladt hænderne på bordet. Det hun sagde kunne han sagtens følge hende i, men det hjalp ikke for ham. Langtfra. "Anastasia forhelvede selvfølgelig bruger du ikke for meget af min tid, lad mig nu bare hente dig, okay. Hvorfor ikke?" Starter han let igen, før han lægger hænderne over kors præcis som hende, og læner sig tilbage i stolen. "Hør nu. Det kan godt være dine intentioner nu er fine, og du ikke vil modtage drinks osv osv. Men hvis du bliver fuld Anastasia så kan det ske, og det er ikke noget du kan forsikre mig er umuligt. Hvad så hvis Jen lige pludselig vil med en fyr hjem, så står du alene. Ved du hvor let en køn pige er som offer, hvis hun er alene. Jeg tror ikke en skid på din lille ven, sådan en casanova!" Han prøver virkelig at forholde sig ganske neutral, men han kan sagtens mærke at det irritere ham. Gav hun nu bare op, så var det hele meget lettere. Let køre han en hånd igennem hånden, før han ser ned mod uret. Tiden løb snart fra ham, så det krævede at han overtalte hende hurtigt. Let rejser han sig, før han vender ind i soveværelset, og samler sit tøj. Men han vender tilbage til hende, samtalen var slet ikke slut.

Allison ser mod ham og ryster let på hovedet, hun vil ikke fratage ham hans is, bare smage den ganske kort. Roligt ser hun på ham, og nikker ganske tilfreds da han siger han vil blive. Det var trods alt det hun håbede på, så det passede hende ganske godt. "så skal du på arbejde imorgen?" Spørger hun nysgerrigt, men det var rart at vide om hun skulle tidligt op, eller kunne sove længe. Med et roligt smil sætter hun endnu engang skeen i hans is, og tager endnu en mundfuld. Med et smil lægger hun dog sin ske i vasken, men hun skulle ikke havde mere. Han skulle selv havde mulighed for at spise den trods alt. Istede køre hun blot blikket en omgang i lejlgheden, før hun blot lader det hvile på ham endnu engang. "Hvor mange tatoveringer har du egentlig" Det slår hende egentlig at hun ikke aner det. Hun han kun set dem hun kunne se for hans trøjer.

Anastasia holder sit blik på ham og fugter sine læber med tungen. Hvorfor skal de også lige have denne her disskusion? Hun kan godt forstå Marco's frustration, og hun ville nok også selv have det på samme måde. Og hun kan sagtens se og være enig i nogen af de ting som han siger...Indtil han fornærmer Cary. Hendes øjenbryn presses sammen i hendes pande, og hun ligger vægten over på sin ene fod. Lige idet hun skal til at sige noget går han ind på soveværelset, og hun følger ham med blikket. Dog kommer han hurtigt tilbage igen, til hendes lettelse, og hun får denne gang chancen for at sige noget. "Casanova? Marco, jeg har kendt ham i fire år. Du har ingen ret til at dømme ham, du har ikke engang mødt ham. Og ja jeg kan godt se flere af de ting du siger, men..." Hun føler sig som et barn der bliver sat på plads, og hun bryder sig ikke om følelsen. Med et suk og en rysten på hovedet går hun hen og tager deres tallerkener med bestik, og træder hen i køkkenet. Det er køkken alrum, så det er et stort rum. Hun vasker det de har spist af,. "Fint. Jeg ringer til dig når du kan hente mig." Siger hun, med blikket nede i opvasken.

Gideon ryster en gang på hovedet før han tager en velsmagende bid mere af isen. Han skal ikke på arbejde i morgen, han har faktisk en fridag i morgen, hvilket han sætter stor pris på. Specielt efter middagen i dag, så de kan tilbringe noget tid sammen, snakke om tingene, komme på god kant igen, og hygge sammen. "Nej, jeg har fri i morgen." Siger han ganske tilfreds, før han spiser det sidste af sin is, og ligger derefter sin tallerken med bestik på køkkenbordet ved hans side. At tilbringe mere tid med hende er noget han prioriterer som det første. Hans grå blik lander på hende da han hører hendes spørgsmål, og han trækker op i sine mundvige i et smil. "Vil du se dem?"

Marco ser på hende, han brød sig altså ikke om at der var så stort et mellemrum mellem den, slet ikke i denne situation hvor de diskuterede. Han får sit bælte på, og sine sokker, før han begynder at lukke skjorten. Han har ikke vildt travlt, men han har heller ikke vildt god til. Dog stopper han hvad han har gang i, da hun snakker igen. "Men hvad?.. Ingenting.. Ergo, så har jeg ret" Han hæver det ene øjenbryn da hun tager af bord. Dog går han så ud i køkkenet da hun giver sig, og han får sin vilje. "Tak." Svare han kort, inden han lægger armen omkring hende, og vender hende mod sig. "Jeg skal videre.. Vi skrives ved, og du ringer.." Hans stemme er fuldstændig blid igen, og han flytter en vildfaren tot af hendes hår, før han stryger hende ned af kinden. "Jeg elsker dig." afslutter han let, og kysser hende roligt et par sekunder, før han trækker sig og forsvinder ud af hoveddøren et par sekunder senere.

Allison smiler tilfreds, ingen arbejde. Det var godt, så kunne de sove længe, hvis han altså var den type. Egentlig anede hun ikke så meget igen når det kom til Gideon, hun vidste ikke om han sov længe eller stod tidligt op. Om han havde to, eller tolv tatoveringer. Hverkens hans musiksmag, eller livret. Der var mange tomme huller, men hun regner med at hun med tiden får svarene på det hele, og nu var et godt tidspunkt at finde ud af det med tatoveringerne. For han tilbød det selv. "JA det tror jeg gerne jeg vil" Svare hun med et enkelt nik på hovedet, før hun træder et skridt væk fra ham, og tager hans tallerken med is med sig, inklusiv hans ske. Men skulle han forklare hans tatoveringer, kunne hun sagtens spise hans is færdig for ham.

Ja*

Anastasia siger ikke noget før hun mærker han vender hende om, og hun ligger hurtigt mærke til hvor blid hans stemme er blevet igen. Det er rart at høre. Hun kan ikke lide når han er vred på hende, eller taler til hende på den måde, som han gjorde. Ærlig talt har hun blandede følelser lige nu, og hun ved ikke helt hvor hun skal stå henne. Dog idet hun mærker hans berøring mod hendes kind, ligger hun hovedet lidt på skrå, så hun presser sin kind tættere mod hans berøring. Hun kan ikke lade være. Han har en effekt på hende som ingen anden har, og hans berøringer kan hun ikke få nok af. Hans tre sidste ord får hende til at smelte, og hun gengælder kysset, før hun ser efter ham da han går. Med et suk vender hun tilbage til opvasken. Hvor ville hun ønske hun kunne få ham til at forstå hvordan hun føler sig.

Gideon ser på hende med mundvigene trukket opad i et smil, før han tager fat i kanten på hans sorte t-shirt, og trækker den over hovedet. T-shirten ligger han på køkkenbordet ved hans side, før han retter sig op og ser ned på hende. "Jeg har to på armene, og en på ryggen." Forklare han. Hans tatoveringer er nu helt tydelige. Han har en sort snirkel mønstret tatovering nedad den ene arm, dog kun til midten af underarmen. Det er et flot mønster, der snirkler sig omkring hans armen hele vejen ned. Hans anden tatovering ligger på hans overarm, og den består af et mønster omkring og fra navnet "Geoffrey". Han vender sig derefter om, og på hans ryg vises en tatoering også. Den består af en ranke opad hans ryggrad, hvor der går blomster, blade og torne ud fra. Ikke piget, stadig mandigt, men smukt håndværk. I farver.

snirklet' mønstret'