Allison havde ikke forventer han ligefrem tog sin trøje af, ikke fordi hun havde noget imod det. Han så jo godt ud, men det var uventet. Imens han forklare tatoveringerne, undersøger hun dem nøje med blikket, før hun træder tættere på. Hun spiser skam stadig videre af hans is, men er en smule mere optaget af tatoverigerne. Let hæver hun det ene øjenbryn, da han viser hende den på ryggen. Overrasket over motivet er hun, men det er ikke grimt eller andet. Den var flot, men også mandig på en unik måde. Kort holder hun tallerknen i den ene hånd, og stryger ham kort ned langs rygsøjlen med to fingre. Hun forstod ikke hvad hans inspiration var, og derfor ser hun en smule undrende på den. "Hvorfor har du fået dem?" Det måtte være en tanke, en mening, og de måtte symobilsere noget. Ligeså meget som hun ville se den, ligeså meget ville hun vide hvorfor. Hånden ligger hun istedet fladt ved centrum at tatoveringen, og sætter tallerknen fra sig. Hun havde fanget den ene tatovering på overarmen forestillede et navn, og igen vil hun gerne vide hvorfor.
Marco sidder ganske roligt ved sin computer hjemme på sit kontor, han lavede en smule arbejde mens han ventede på opkaldet. Han havde parkeret bilen lige foran hoveddøren, så det var let at hoppe ind og køre afsted. Han havde også tøjet på, og opladet mobilen fuldstændig, men han var klar til at tage afsted med det samme. Let tager han en tår af det glas vin der står foran ham, før han straks sætter det fra sig da mobilen ringer. Hurtigt tager han den, og læner sig tilbage i stolen kort efter. "Hej skat" Starter han kort ud. I en glad tone. "Ee du klar til at komme hjem? Er du beruset?" Spørger han med et svagt smil, før han lukker sin computerskærm i, og rejser sig op. Langsomt tager han sin jakke og bilnøgle, men han regnede med hun ringede fordi hun skulle hjem nu.
Marco sidder ganske roligt ved sin computer hjemme på sit kontor, han lavede en smule arbejde mens han ventede på opkaldet. Han havde parkeret bilen lige foran hoveddøren, så det var let at hoppe ind og køre afsted. Han havde også tøjet på, og opladet mobilen fuldstændig, men han var klar til at tage afsted med det samme. Let tager han en tår af det glas vin der står foran ham, før han straks sætter det fra sig da mobilen ringer. Hurtigt tager han den, og læner sig tilbage i stolen kort efter. "Hej skat" Starter han kort ud. I en glad tone. "Ee du klar til at komme hjem? Er du beruset?" Spørger han med et svagt smil, før han lukker sin computerskærm i, og rejser sig op. Langsomt tager han sin jakke og bilnøgle, men han regnede med hun ringede fordi hun skulle hjem nu.
Okay. Jeg skal i skole fra kl 15- 20 fordi jeg får fri på fredag. Så skal rejse her fra kl 12. Så ved ikke hvor meget jeg kan svare idag, men jeg skal nok gøre mit bedste 
Gideon tænkte at det var nemmest at vise hende alle sine tatoveringer hvis han tog sin t-shirt af. Han mærker en kuldegysning ned ad sin ryggrad ved hendes berøring, men intet dårligt, kun godt, siden det var hende som rørte ham. Hans ansigt vender sig en smule til den ene side for at kunne ane en smule af hende, men også for at tale til hende, så hun faktisk kunne høre hvad han fortalte hende. "Tatoveringer er ligesom kunst, bare på kroppen. De kan symbolisere så meget, om det så bare er en lille rose man har fået tatoveret på anklen." Siger han, imens han bliver stående hvor han er, så hun stadigvæk kan se dem. "Jeg har fået dem fordi jeg ville. Fordi jeg ville beholde det for livet." Tatoveringen på ryggen er ligesom årstiderne. Bladende er lysegrønne, til mørkegrønne, til gule og røde, og til sidst er der ingen. Forår, sommer, efterår og vinter. "Den på min overarm er nok den der betyder mest for mig. Geoffrey. Det var min far. Han var en forretningsmand. Rig, magtfuld. Han havde alt, inkluderet min mor. Dog kan jeg næsten ikke huske ham, da han døde da jeg var fire år. Jeg ved ikke engang om jeg faktisk betød noget for ham. Han fik sin forretning på en unfair måde. Han snød og ruinerede folk, kontrakt for kontrakt. Han hængte sig selv. Min mor blev synderknust. Et år efter fik min mor en ny mand, som hun fik min lillesøster med. Ireland. Dog ser vi ikke så meget til hinanden. Min mor forandrede sig efter min fars død. Hun blev mere køglig og sky overfor konflikt. Hvilket ikke er særlig godt. Vi har ikke det bedste forhold nu, da hun er meget imod min måde at leve mit liv på." Forklare han. Det var egentlig ikke meningen han ville fortælle det, men nu gjorde han det, selvom det gjorde ondt. "Jeg håber vel på at jeg en dag kan komme videre med hans forretning og rense vores navn, for alt det han gjorde."
Anastasia mærker et smil brede sig på hendes læber da hun hører hans stemme. "Hej Marco. Ja, jeg er klar til at komme hjem. Og jeg har drukket, men det er ikke ligeså slemt som sidste gang. Jeg kan stå på mine egne fødder. Så det skal du ikke bekymre dig om. Jeg vil gå ind og sige farvel til dem, også går jeg ud foran baren, så du kan se mig. Okay?" Hun er virkelig glad for han vil hente hende, men hun har stadigvæk blandede følelser fra tidligere, det må de dog tale om i morgen istedet, det bliver ikke nu i mobilen. Hun vil stå ansigt til ansigt med ham. Sin anden hånd ligger hun i lommen på sin jakke, imens hun fortsat har mobilen op til sit øre.
Anastasia mærker et smil brede sig på hendes læber da hun hører hans stemme. "Hej Marco. Ja, jeg er klar til at komme hjem. Og jeg har drukket, men det er ikke ligeså slemt som sidste gang. Jeg kan stå på mine egne fødder. Så det skal du ikke bekymre dig om. Jeg vil gå ind og sige farvel til dem, også går jeg ud foran baren, så du kan se mig. Okay?" Hun er virkelig glad for han vil hente hende, men hun har stadigvæk blandede følelser fra tidligere, det må de dog tale om i morgen istedet, det bliver ikke nu i mobilen. Hun vil stå ansigt til ansigt med ham. Sin anden hånd ligger hun i lommen på sin jakke, imens hun fortsat har mobilen op til sit øre.
Du kan jo altid skrive i toget hvis du har tid, eller der er noget
Allison lytter selvfølgelig til det han siger, en smule overrasket da han begynder at snakke om sin far. Naturligvis er hun glad for at han åbner sig, men historien var trist. Og let sukker hun kort da han afslutter historien. Hun havde ingen ide om hverkens farens selvmord, eller forholdet til hendes mor. Ikke engang at han havde en søster vidste hun. "Det er jeg ked af at høre" Starter hun roligt ud, men hun anede faktisk ikke hvad hun skulle sige. Derfor lægger hun blot den ene hånd på hans overarm, og den anden bruger hun roligt til at tage hans hånd. "Jeg er sikker på du nok skal få renset jeres navn Gideon" Siger hun lettere overbevidst, men det virkede til at han virkelig gerne ville det. Så derfor troede hun selvfølgelig på ham, generelt var han blot rigtig viljestærk.
Marco smiler roligt da hun begynder at snakke, og han holder en pause i entreen. "Fint fint, jeg er der om 5-10 minutter" Begynder han, før han griner svagt over det næste hun siger, det var rart hun ikke var stangstiv, fpr det havde nok ikke været sjov at tage til middag med tømmermænd. Men kan ville ikke bebrejde hende eller andet hvis hun havde drukket til den. "Okay skynd dig. Ikke stil dig for langt ude ved gaden, og ikke stil dig for langt inde i klubben. Jeg skynder mig, vi ses" afslutter han let samtalen, inden han med et smil lægger på, og smider mobilen ned i lommen. Derefter trækker han jakken på, før han forsvinder ud i opgangen og låser døren bag sig. Han er hurtigt nede af trapperne, trods alt var det på første sal han boede. Bilen får han låst op, og efterfølgende sat sig ind før han starter den.
Marco smiler roligt da hun begynder at snakke, og han holder en pause i entreen. "Fint fint, jeg er der om 5-10 minutter" Begynder han, før han griner svagt over det næste hun siger, det var rart hun ikke var stangstiv, fpr det havde nok ikke været sjov at tage til middag med tømmermænd. Men kan ville ikke bebrejde hende eller andet hvis hun havde drukket til den. "Okay skynd dig. Ikke stil dig for langt ude ved gaden, og ikke stil dig for langt inde i klubben. Jeg skynder mig, vi ses" afslutter han let samtalen, inden han med et smil lægger på, og smider mobilen ned i lommen. Derefter trækker han jakken på, før han forsvinder ud i opgangen og låser døren bag sig. Han er hurtigt nede af trapperne, trods alt var det på første sal han boede. Bilen får han låst op, og efterfølgende sat sig ind før han starter den.
Gideon vender sig om mod hende da hun begynder at tale, og han kan godt forstå hun nok er lidt mundlam lige nu, for det var meget at sluge, og desuden vidste hun intet af det. Ikke før nu. Han ligger sine fingre om hendes hånd da han mærker den i sin egen, og han fletter derefter sine fingre ind imellem hendes. At mærke hendes hånd, hendes berøring mod sig, ligemeget hvor det er, er beroligende og rart for ham. Han mærker sine mundvige stige lidt op i et lille smil over hendes ord, før hans anden hånd ligger sig mod hendes ene kind. "Jeg håber på det. Det er en lang og besværlig vej, men...Jeg vil kæmpe for det." Siger han, før han ligger sit hoved en smule på skrå. "Jeg undskylder emnet, jeg synes bare at...Jeg havde udsat det nok, og du fortjente at vide det."
Anastasia ruller med øjnene af ham, bevidst om han ikke kan se det, før hun mærker et lille smil sprede sig. Han er så beskyttende, måske lidt for meget, og lidt kontrollerende. "Okay, vi ses om lidt mester." Siger hun med et smil ind i mobilen, før hun afslutter opkaldet. Derefter træder hun ind i baren igen og mærker musikken pumpe højt. Hun går hen til Jen og giver hende et farvelkram med et stort smil, før hun spørger hvor Cary er, men Jen har ikke set ham i noget tid nu. Hun rynker panden og træder ud foran baren igen, hvor hun læner sig opad muren med hænderne i sine jakkelommer. Dog kommer Cary kort efter ud, og hun ser hen på ham. "Jeg vidste ikke hvor du var blevet af. Jeg tager hjem nu, så.." Dog stopper hun med at tale da Cary pludselig stiller sig foran hende, så hun er blokeret af ham og muren bag hende. "Cary....Cary hvad laver du?" "Du ved ikke hvor længe jeg har ventet på det her...Og hvor meget jeg skulle tage mig sammen til det..." Hører hun ham sige, og hun kan med det samme lugte fra hans ånde at han er beruset. Hun ligger sin ene hånd mod hans skulder for at holde ham tilbage, imens den anden bliver spærret i hendes jakkelomme, da han holder fat om hende. "Hvad?" "Jeg er forelsket i dig Ana, kan du ikke se det? Lad mig vise dig det..." Hun hæver sine øjenbryn og presser til for at komme ud, men Cary er muskuløs. Og stærk. "Cary, nej...Nej, nej, nej." Siger hun da han læner sig ind mod hende for at kysse hende.
Anastasia ruller med øjnene af ham, bevidst om han ikke kan se det, før hun mærker et lille smil sprede sig. Han er så beskyttende, måske lidt for meget, og lidt kontrollerende. "Okay, vi ses om lidt mester." Siger hun med et smil ind i mobilen, før hun afslutter opkaldet. Derefter træder hun ind i baren igen og mærker musikken pumpe højt. Hun går hen til Jen og giver hende et farvelkram med et stort smil, før hun spørger hvor Cary er, men Jen har ikke set ham i noget tid nu. Hun rynker panden og træder ud foran baren igen, hvor hun læner sig opad muren med hænderne i sine jakkelommer. Dog kommer Cary kort efter ud, og hun ser hen på ham. "Jeg vidste ikke hvor du var blevet af. Jeg tager hjem nu, så.." Dog stopper hun med at tale da Cary pludselig stiller sig foran hende, så hun er blokeret af ham og muren bag hende. "Cary....Cary hvad laver du?" "Du ved ikke hvor længe jeg har ventet på det her...Og hvor meget jeg skulle tage mig sammen til det..." Hører hun ham sige, og hun kan med det samme lugte fra hans ånde at han er beruset. Hun ligger sin ene hånd mod hans skulder for at holde ham tilbage, imens den anden bliver spærret i hendes jakkelomme, da han holder fat om hende. "Hvad?" "Jeg er forelsket i dig Ana, kan du ikke se det? Lad mig vise dig det..." Hun hæver sine øjenbryn og presser til for at komme ud, men Cary er muskuløs. Og stærk. "Cary, nej...Nej, nej, nej." Siger hun da han læner sig ind mod hende for at kysse hende.
Allison ser på ham, og læner sig kort ind for at lægge hovedet på hans skulder. "du skal nok klare det, det ved jeg godt du kan" Forklare hun ganske kort, før hun langsomt ser hen mod ham endnu engang. Det var rart at vide mere omkring han, selvom det ikke er en solskinshistorie. Så er det hans historie, og derfor relevant for hende. "Det ligemeget, jeg er glad for at du sagde det." Forklare hun ganske kort, og giver hans skulderblad et enkelt kys, før hun rækker ham hans is med den frie hånd. Der var lidt tilbage, og nu han var færdig med at forklare skulle ham naturligvis havde det sidste igen. Roligt klemmer hun om hans hånd endnu en smule.
Marco tænder let radioen, og varmer bilen op en enkelt smule, før han køre afsted, på forhånd havde han allerede fundet ud af hvilken vej der var den letteste. Han får selen på, imens han køre afsted. Der er ikke særlig langt hem til klubben, og han har en del problemer med at finde en parkeringsplads nær indgangen. Let stiger han ud, og da indgangen er tydelig for ham bliver det også tydeligt at hun ikke alene. Hurtigt er han dog på vej hen mod hende "Anastasia?" Kalder han en smule forvirret ud, først da han når tættere kan han se hvad ser foregår, og han er hurtigt til at tage fat i kraven på fyren ved hende, og også kyle hende ned mod astfalten. Han var sgu rasende, og han er også med det samme over fyren med en knyttet næve, naturligvis er han klar til at smadre ham.
Marco tænder let radioen, og varmer bilen op en enkelt smule, før han køre afsted, på forhånd havde han allerede fundet ud af hvilken vej der var den letteste. Han får selen på, imens han køre afsted. Der er ikke særlig langt hem til klubben, og han har en del problemer med at finde en parkeringsplads nær indgangen. Let stiger han ud, og da indgangen er tydelig for ham bliver det også tydeligt at hun ikke alene. Hurtigt er han dog på vej hen mod hende "Anastasia?" Kalder han en smule forvirret ud, først da han når tættere kan han se hvad ser foregår, og han er hurtigt til at tage fat i kraven på fyren ved hende, og også kyle hende ned mod astfalten. Han var sgu rasende, og han er også med det samme over fyren med en knyttet næve, naturligvis er han klar til at smadre ham.