Allison ser på ham, men nikker ganske kort. Det måtte være irriterende, at blive opsøgt, udelukket for at prøves og overtales til at sige op. Naturligvis hverken tror eller håber hun at Gideon lsder sig overtale. For han virkede glad for det job. Selvom hun måske ikke selv var hendes tosset med tanken om at det var det han lavede, så lod hun det være det var hans valg, og gjorde det ham glad skulle han klart forsætte. Hun var ikke ude på at styre hans liv, overhovedet. Hun ville bare være en del af det, og gøre ham til en del af hendes. "Hinandens trøst.." Gentager hun kort, men dog forstående, for det forstod hun skam godt. "Men det er da godt Ireland kan lide ham" Prøver hun at sige halvopmuntrende, før hun blot smiler ganske stille.
Marco har sovet uroligt, mest fordi han har været vågnet for at tjekke op på hende et par gange. Mest fordi han skulle være sikker på hun var der, intet andet. Han har i løbet af natten viklet begge arme omkring hende. Den ene rundt om hendes hofte, den anden på tværs og skuldrene ned over brystet. Desuden havde han også viklet det ene ben ind i hende, og pakket hende ind i dynen. Han har lagt hovedet imellem hendes skulder og halse, i en lidt akavet position, men han finder den behagelig. Let sover han trygt videre, men slår blikket op da solen stråler ind, pis, han havde ikke trukket gardinerne for. Kort glipper han med blikket og slipper hende svagt, dog kun for i ivrighed at få trukket gardinerne for i en helveds fart. For efter igen at smide sig i sengen, og trække hende til sig.
Marco har sovet uroligt, mest fordi han har været vågnet for at tjekke op på hende et par gange. Mest fordi han skulle være sikker på hun var der, intet andet. Han har i løbet af natten viklet begge arme omkring hende. Den ene rundt om hendes hofte, den anden på tværs og skuldrene ned over brystet. Desuden havde han også viklet det ene ben ind i hende, og pakket hende ind i dynen. Han har lagt hovedet imellem hendes skulder og halse, i en lidt akavet position, men han finder den behagelig. Let sover han trygt videre, men slår blikket op da solen stråler ind, pis, han havde ikke trukket gardinerne for. Kort glipper han med blikket og slipper hende svagt, dog kun for i ivrighed at få trukket gardinerne for i en helveds fart. For efter igen at smide sig i sengen, og trække hende til sig.
Gideon ved udemærket godt at Allison nok ikke synes om hans karrierevalg, eller hvor han befinder sig henne og bor. Han kan sagtens huske hendes reaktion på når de skulle hjem til ham. Den måde hun gik tættere på ham, og holdt fast i hans arm, som var han et skjold for hende. Hvilket han nu finder meget betryggende. Han vil gerne passe på hende og beskytte hende, med alt den magt han har. Han nikker en enkelt gang med hovedet da han er helt enig i hendes svar. "Ja. Hun er som Chris, hendes far, end min mor. Hvilket jeg er rigtig glad for. Lige fra da hun var barn virkede hun livlig og glad. Og jeg er glad for hun har beholdt den form for personlighed, når man ser på hvordan min mor er."
Anastasia har sovet rigtig godt igennem natten, men det er en blanding af træthed, at ligge i denne seng som er meget bedre at sove i end hendes egen derhjemme, også at ligge i hans arme. Selvom de har meget at tale om, så vil hun aldrig stoppe sig i at nyde hans omfavnelse, aldrig ville hun stoppe hans berøring på hende, medmindre der var noget virkelig galt. Hvilket hun tvivler på nogensinde ville ske. Hun mærker dog pludselig varmen om hende forsvinde, hvilket gør hun rykker lidt på sig, og der bemærker hun et lys på sig. Sollys. Det er næste morgen. Allerede? Hun åbner sine øjne svagt og glipper med dem et par gange da varmen vender tilbage. Hans varme. Hun ser op på ham. "Hej..."
Anastasia har sovet rigtig godt igennem natten, men det er en blanding af træthed, at ligge i denne seng som er meget bedre at sove i end hendes egen derhjemme, også at ligge i hans arme. Selvom de har meget at tale om, så vil hun aldrig stoppe sig i at nyde hans omfavnelse, aldrig ville hun stoppe hans berøring på hende, medmindre der var noget virkelig galt. Hvilket hun tvivler på nogensinde ville ske. Hun mærker dog pludselig varmen om hende forsvinde, hvilket gør hun rykker lidt på sig, og der bemærker hun et lys på sig. Sollys. Det er næste morgen. Allerede? Hun åbner sine øjne svagt og glipper med dem et par gange da varmen vender tilbage. Hans varme. Hun ser op på ham. "Hej..."
Skal lige ned og handle så har jeg fri, og kan forsætte 
Allison ser på ham, og læner sig kort tilbage mod køkkenbordet, mens han snakker vel og mærke. Roligt nikker hun da han snakker om Ireland, han holdte virkelig virkelig af hende. Naturligvis. Men det er også tydeligt at opfange på den måde han snakker om hende på. Dog er det langt fra sådan han betegner hans mor, og egentlig har Allison ikke lyst til at møde hende hvis hun er som han beskriver. Hvilket hun regner med, da hun ikke kan tro han blot står og lyve. "Du er nød til at havde kontakt med Ireland igen" Bekendtgøre hun, før hun nikker bekræftende igen. Men det var ingen anden udvej. Gideon havde brug for at se sin søster, og det kunne moren ikke forhindre bare fordi hun ikke accepterede hans valg. Eller fordi hun ikke var så gode venner med Gideon, det ville være for egoistisk. "Invitere Ireland ud at spise eller sådan noget, jeg vil vædde med hun gerne vil se sin storebror igen."
Marco ser mod hende, og derefter mod uret. Det var tidligt, halv otte, ikke engang mere. Han lægger armen omkring hende, før han trækker hende svagt til sig igen. Hans fornemmelse fortæller ham vel at der nok er lidt at snakke om, men han havde skam også forberedt sig på det. Med et svagt smil, ser han på hende, og kysser hende på panden. "Hey.." Svare han lidt, før han trækker dynen over sig igen. Han havde ikke lyst til at flytte sig ud af flækken lige nu. Istedet ser han blot mod hende, og beundre hende med et roligt smil igen. "Måske vi skal snakke en bitte smule.." Foreslår han, før han flytter på en lok af hendes hår. Det var synd håret dækkede for hendes ansigt. "Vi kan også vente til efter middagen eller en anden dag" Forsætter han roligt, før han sukker kort.
Marco ser mod hende, og derefter mod uret. Det var tidligt, halv otte, ikke engang mere. Han lægger armen omkring hende, før han trækker hende svagt til sig igen. Hans fornemmelse fortæller ham vel at der nok er lidt at snakke om, men han havde skam også forberedt sig på det. Med et svagt smil, ser han på hende, og kysser hende på panden. "Hey.." Svare han lidt, før han trækker dynen over sig igen. Han havde ikke lyst til at flytte sig ud af flækken lige nu. Istedet ser han blot mod hende, og beundre hende med et roligt smil igen. "Måske vi skal snakke en bitte smule.." Foreslår han, før han flytter på en lok af hendes hår. Det var synd håret dækkede for hendes ansigt. "Vi kan også vente til efter middagen eller en anden dag" Forsætter han roligt, før han sukker kort.
Gideon har aldrig rigtig lagt mærke til, hvor meget han faktisk holder af sin lillesøster, Ireland. Han var den første til at holde hende da hun blev født, og han smilede. Hans mor fortalte ham det. Han smilede for første gang efter hans fars død, da han så sin nye lillesøster og holdt hende i sine arme. Kort nikker han en gang med hovedet, da han er enig med hende. Han er nødt til at kontakte hende. Og nu efter at have vendt det med Allison, er han blevet sikker på sit valg i det. Han vil gerne, og han tør endelig. Den højre hånd dykker ned i hans bukselomme hvor han trækker sin mobil op, før han ser på skærmen. Han scroller op til Irelands navn, og tager en dyb indånding, før han ser op på Allison. "Tror du virkelig hun vil tale med mig?"
Anastasia nyder hans varme, som varmer hendes op, han ligger nærmest omkring hende som et stort, uldent tæppe, og det nyder hun, trods alt det måske kan blive for varmt, hvis det står på for længe. Hun glipper et par gange med øjnene for at vågne helt op, og at se på hans smil og mærke på hans kys, høre på hans stemme, er han tilbage til sit normale jeg igen. Sådan som han var i går aftes var lidt skræmmende, og hun bryder sig ikke om mindet. Hun smiler svagt over at høre hans blide stemme og mærke hans kys, før hun hører hvad han siger, og smilet forsvinder med et suk. "En bitte smule?" Siger hun, før hun hæver begge sine øjenbryn. Det var ikke bare en bitte smule. Det var meget fra hendes side. Med et suk løsner hun sig langsomt fra hans greb og sætter sig op i sengen, hvor hun rækker ned efter sin t-shirt og trækker den på. Hun føler sig sårbar hvis de skal snakke om sådan noget her, når hun er halvnøgen.
Anastasia nyder hans varme, som varmer hendes op, han ligger nærmest omkring hende som et stort, uldent tæppe, og det nyder hun, trods alt det måske kan blive for varmt, hvis det står på for længe. Hun glipper et par gange med øjnene for at vågne helt op, og at se på hans smil og mærke på hans kys, høre på hans stemme, er han tilbage til sit normale jeg igen. Sådan som han var i går aftes var lidt skræmmende, og hun bryder sig ikke om mindet. Hun smiler svagt over at høre hans blide stemme og mærke hans kys, før hun hører hvad han siger, og smilet forsvinder med et suk. "En bitte smule?" Siger hun, før hun hæver begge sine øjenbryn. Det var ikke bare en bitte smule. Det var meget fra hendes side. Med et suk løsner hun sig langsomt fra hans greb og sætter sig op i sengen, hvor hun rækker ned efter sin t-shirt og trækker den på. Hun føler sig sårbar hvis de skal snakke om sådan noget her, når hun er halvnøgen.