Allison ser hen mod ham med et bredere smil da han finder mobilen frem, og med et træder hun tættere hen til ham. Han gjorde det, det var fremskridt. "Selvfølgelig Gideon! Du er hendes storebror, jeg er sikker på hun savner dig helt vildt" Forklare hun, før hun ser ned mod Irelands nummer endnu engang. "Ring nu!" Opmuntre hun ham, før hun kysser ham ganske kort. Derefter stryger hun ham ned af kinden med håndfladen, før hun ser mod mobilen igen. Dog bakker hun efterfølgende ud af køkkenet, han skulle havde fred til at snakke med hende. Langsomt går hun ind i soveværelset igen, hun kunne gøre sig sengrklar imens. Derfor finder hun en top og et par natshorts, som hun klæder om til. Inden hun forsvinder ud på badeværelset, hvor hun begynder at børste tænder. Hun håbede Ireland ville acceptere Gideon, det gjorde hun virkelig
Marco ser på hende mere ulykkelig da hun efterfølgende rykker sig fra ham. Det var værre end han regnede med, og det nagede ham. Han elskede sgu Anastasia, og disse gnidninger skulle de havde løst lige med det samme. Hurtigt sætter han sig op, før ham langsomt ser mod hende. Han havde lagt mærke til hun klædte sig på når stemningem blev trykket eller andet. Det var også helt iorden. "Okay. Start ud, fra en ende og så tager vi det hele så vi ikke skal tænke på det til middagen" Måske havde hun regnet ud han ikke var det vilde snakkemenneske. Men ærlig talt så vidste han det ikke nyttede noget, det skulle løses. Han kunne ikke være andet bekendt over for Anastasia. Let rækker han ud efter hendes hånd, og trækker hende en smule mod sig. Dog så de sidder front mod front. Det var bedst når man skulle snakke. Og det ville være ham en stor hjælp, at kunne se hendes udtryk.
Marco ser på hende mere ulykkelig da hun efterfølgende rykker sig fra ham. Det var værre end han regnede med, og det nagede ham. Han elskede sgu Anastasia, og disse gnidninger skulle de havde løst lige med det samme. Hurtigt sætter han sig op, før ham langsomt ser mod hende. Han havde lagt mærke til hun klædte sig på når stemningem blev trykket eller andet. Det var også helt iorden. "Okay. Start ud, fra en ende og så tager vi det hele så vi ikke skal tænke på det til middagen" Måske havde hun regnet ud han ikke var det vilde snakkemenneske. Men ærlig talt så vidste han det ikke nyttede noget, det skulle løses. Han kunne ikke være andet bekendt over for Anastasia. Let rækker han ud efter hendes hånd, og trækker hende en smule mod sig. Dog så de sidder front mod front. Det var bedst når man skulle snakke. Og det ville være ham en stor hjælp, at kunne se hendes udtryk.
Gideon mærker sine mundvige stiger opad i et smil over at se hendes smil, og høre hendes glade stemme. Hun var virkelig fantastisk. Så vidunderlig. Og han føler ikke han fortjener denne dejlige kvinde, så står foran ham lige nu. "Okay, jeg ringer til hende nu." Siger han med et smil på sine læber, før han mærker hendes læber mod sine egne, og han gengælder med det samme hendes kys. Dog er det desværre et kort kys, men hvis han skulle fortabe sig helt i hende, ville han heller ikke komme nogen vegne overhovedet. Hans grå øjne ser efter hende, betragter hende, før han vender blikket mod sin mobil, og starter et opkald. Derefter tager han mobilen op til sit øre. Han ånder lettet op da den bliver taget. "Ireland? Ja, det er Gideon. Din bror....Det ved jeg. Undskyld, det har bare været....Ja...Jeg ville gerne spørge dig om noget.....Om du ville ud at spise frokost sammen med mig en dag?...."
Anastasia har lagt mærke til at Marco ikke er en særlig snakkende person, men de var nødt til at snakke sammen, og få det her på det rene. Få det ud af verdenen. Hun mærker pludselig hans varme hånd i sin egen, og der går ikke to sekunder før hun sidder tættere på ham, med sin front mod ham. Det var nu meget rart. At tale sammen om det her ansigt til ansigt. Hendes blik forholder sig på deres hænder imens hun sukker. "Jeg nød i morges. At vågne op sammen med dig og lave morgenmad sammen. Indtil du begyndte at snakke om dine "betingelser" for min tur her i aften." Hun ser op på ham for at kunne se på hans ansigt. "Jeg kan godt forstå at du vil beskytte mig og sikre dig jeg er okay, for jeg har det på helt samme måde med dig, men...Jeg følte mig som et barn der blev skældt ud, Marco. Som om jeg ingen fri vilje havde. At jeg ikke var en voksen kvinde....Du himlede op og hævede stemmen, hvorefter du begyndte at kritisere Cary, og...Og det skræmte mig lidt. Ligesom du var i går aftes. Jeg brød mig ikke om at du var vred på mig. Jeg elsker dig jo, jeg ønsker ikke du skal hade mig...Og ja, jeg ved godt du havde ret i Cary, men det vidste du jo ikke i går, så selvfølgelig når du begynder at kritisere ham, så bakker jeg ham selvfølgelig op...Jeg har kendt ham i fire år. Og nej, jeg er ikke særlig vild med Cary lige nu....Men det er noget andet. Min pointe er at du himlede op til højre og venstre, og blev ved med det, indtil du ville få din vilje. Og når du så fik din vilje, så blev du helt sød og...Kærlig. Dig selv. Og du var helt ligeglad med hvad jeg synes. Du tænkte ikke eller håndterede hvordan jeg havde det. Du ville bare have din vilje. Og du kan ikke få din vilje hver gang vi har et skænderi, Marco. Hvad vil du så gøre? Himle op en gang til eller surmule til du får din vilje? Nej, jeg havde ikke noget imod at du kørte mig hjem. Ja, jeg synes måske at jeg skulle ringe dig op hver gang var overdrevent, men det ville have været noget helt andet hvis du havde sagt sandheden. At du gerne ville køre mig hjem, fordi du gerne ville sikre dig at jeg var i sikkerhed, og vide at jeg var okay. Istedet for at sige som du gjorde...."
Anastasia har lagt mærke til at Marco ikke er en særlig snakkende person, men de var nødt til at snakke sammen, og få det her på det rene. Få det ud af verdenen. Hun mærker pludselig hans varme hånd i sin egen, og der går ikke to sekunder før hun sidder tættere på ham, med sin front mod ham. Det var nu meget rart. At tale sammen om det her ansigt til ansigt. Hendes blik forholder sig på deres hænder imens hun sukker. "Jeg nød i morges. At vågne op sammen med dig og lave morgenmad sammen. Indtil du begyndte at snakke om dine "betingelser" for min tur her i aften." Hun ser op på ham for at kunne se på hans ansigt. "Jeg kan godt forstå at du vil beskytte mig og sikre dig jeg er okay, for jeg har det på helt samme måde med dig, men...Jeg følte mig som et barn der blev skældt ud, Marco. Som om jeg ingen fri vilje havde. At jeg ikke var en voksen kvinde....Du himlede op og hævede stemmen, hvorefter du begyndte at kritisere Cary, og...Og det skræmte mig lidt. Ligesom du var i går aftes. Jeg brød mig ikke om at du var vred på mig. Jeg elsker dig jo, jeg ønsker ikke du skal hade mig...Og ja, jeg ved godt du havde ret i Cary, men det vidste du jo ikke i går, så selvfølgelig når du begynder at kritisere ham, så bakker jeg ham selvfølgelig op...Jeg har kendt ham i fire år. Og nej, jeg er ikke særlig vild med Cary lige nu....Men det er noget andet. Min pointe er at du himlede op til højre og venstre, og blev ved med det, indtil du ville få din vilje. Og når du så fik din vilje, så blev du helt sød og...Kærlig. Dig selv. Og du var helt ligeglad med hvad jeg synes. Du tænkte ikke eller håndterede hvordan jeg havde det. Du ville bare have din vilje. Og du kan ikke få din vilje hver gang vi har et skænderi, Marco. Hvad vil du så gøre? Himle op en gang til eller surmule til du får din vilje? Nej, jeg havde ikke noget imod at du kørte mig hjem. Ja, jeg synes måske at jeg skulle ringe dig op hver gang var overdrevent, men det ville have været noget helt andet hvis du havde sagt sandheden. At du gerne ville køre mig hjem, fordi du gerne ville sikre dig at jeg var i sikkerhed, og vide at jeg var okay. Istedet for at sige som du gjorde...."
Allison børster næsten lydløst tænder, men for det første ville hun virkelig virkelig ikke forstyre hans samtale. Og for det andet, var det fordi hvis hun var stille, kunne høre hvad han sagde. Da han invitere hende ud, smiler hun tilfreds, før hun lægger tandbørsten fra sig. Resten af samtalen høre hun dog ikke, da hun vælger at gå ind i soveværelset. Men hun er dog ret sikker på det ville være tydeligt på Gideons ansigtsudtryk, om det var gået godt eller skidt. Med et smil trækker hun roligt gardinerne for, og tænder den ene natlampe hun nu har. Naturligvis ville hun havde endnu en natlampe, men hun skulle lige havde pengene. Let dumper hun kort ned på sengekanten, og ser tålmodigt efter ham. Hun ville naturligvis rigtig gerne vide hvordan det var gået. Håret sætter hun kort op i en løs knold, men ellers forholder hun sig rolig.
Marco ser på hende, og lytter skam til det hun siger, naturligvis. Han lytter virkelig til det hun siger, og overvejer derefter sit comeback. Han ved dog ikke hvad han skal starte med. "Anastasia, jeg ved godt det måske ikke var helt rimeligt at skælde dig ud, men du er nød til at forstå at du nogengange er en smule for naiv. Du vælger at tro det bedste, og det beundre jeg dig. Men se nu hvad der skete med Cary. Jeg havde ret, ikke sandt. Jeg skal nok omformulere mig mere ordentlig i fremtide, og jeg skal også stoppe med at skælde dig ud, det forstår jeg." Han holder let en pause, før han ser på hende. "Men når jeg vil havde min vilje er det fordi jeg har ret, det kan jeg ikke ændre. Men jeg kan fortælle sandheden fra start af fremover. Ja jeg ville hente dig fordi jeg ville være sikker på du var i sikkerhed" Forklare han, før han kort klør sig ved håndleddet. Men ellers ser han blot neutralt på hende. Han ved det var lidt en smule vrøvlet, men han regnede med hun forstod budskavbet
Marco ser på hende, og lytter skam til det hun siger, naturligvis. Han lytter virkelig til det hun siger, og overvejer derefter sit comeback. Han ved dog ikke hvad han skal starte med. "Anastasia, jeg ved godt det måske ikke var helt rimeligt at skælde dig ud, men du er nød til at forstå at du nogengange er en smule for naiv. Du vælger at tro det bedste, og det beundre jeg dig. Men se nu hvad der skete med Cary. Jeg havde ret, ikke sandt. Jeg skal nok omformulere mig mere ordentlig i fremtide, og jeg skal også stoppe med at skælde dig ud, det forstår jeg." Han holder let en pause, før han ser på hende. "Men når jeg vil havde min vilje er det fordi jeg har ret, det kan jeg ikke ændre. Men jeg kan fortælle sandheden fra start af fremover. Ja jeg ville hente dig fordi jeg ville være sikker på du var i sikkerhed" Forklare han, før han kort klør sig ved håndleddet. Men ellers ser han blot neutralt på hende. Han ved det var lidt en smule vrøvlet, men han regnede med hun forstod budskavbet
Allison ser roligt på ham, også da han sætter sig ned. Dog ryster hun en anelse på hovedet af ham, da han bare spørger hva så. Han burde næsten kunne regne det ud. "Så... Ville hun være sammen med dig?" Spørger hun nysgerrigt, mens hun iagttager ham en smule. Fornemmelsen var vel at hun hade sagt ja. For måske ville man ikke ligefrem se ud som ham gjorde, hvis man var bleven afvist af den søster man ikke har seti ti år. Men han skulle selv bekræfte det, og derfor ser hun afventende på ham med et hævet øjenbryn. Måske burde hun selv snakke en smule mere med sin lillebror, hvis han altså ikke havde for travlt med sin udannelse, det ville nok også glæde hendes mor at hun stadig vidste interesse i familien. For hun havde jo ikke fravalgt nogen selvom hun var sammen med Gideon, og Gideon havde ikke fravalgt nogen da han valgt sin livstil, det var nærmere dårlig prioritering ville hun mene.
Marco retter sig en smule op da hun forsætter, med mindst ligeså meget at sige som før. Noget af det kan han følge, andet er han helt og aldeles uenig i, men han lader hende tale ud. Selvfølgelig, alt andet var respektløst. "Anastasia.. Jeg brugte den metode jeg brugte, fordi jeg viste udfaldet ville hælde til min fordel. Naturligvis får jeg ikke altid min vilje, men vil og kan aldrig forhindre mig i at prøve. Du er selvstændig, rigtig nok, men nogle af de valg du tager, kender du ikke risikoen ved. Du sætter af og til dig selv i støre fare, end hvad nødvendigt er" Igen er det episoden med Cary han bruger som grundlag i sine ord, men den episode var mere end rigeligt for ham. Og var han nået så langt at han havde kysset hende, eller rørt hende. Så var han ikke sluppet med et skub mod astfalten, så havde Marco fandeme tævet ham - Ligemeget om han var fuld eller ej. "Det du kalder 'at himle op' er ikke at himle op. Det er ganske enkelt at fortælle dig om muligvise risikoer ved dine valg, jeg kan gøre det på et mere neutralt plan næste gang. Men jeg skære det ikke væk." Selvom han er rolig og blid i tonen, er der stadig en hvis alvor og fastholdelse i ordene. Kort flytter han roligt hende hænder og lader dem istedet hvile i sine. "Du er min kæreste Anastasia. Det er min pligt at beskytte dig,det er noget jeg har lyst til, og det stopper jeg aldrig med."
Marco retter sig en smule op da hun forsætter, med mindst ligeså meget at sige som før. Noget af det kan han følge, andet er han helt og aldeles uenig i, men han lader hende tale ud. Selvfølgelig, alt andet var respektløst. "Anastasia.. Jeg brugte den metode jeg brugte, fordi jeg viste udfaldet ville hælde til min fordel. Naturligvis får jeg ikke altid min vilje, men vil og kan aldrig forhindre mig i at prøve. Du er selvstændig, rigtig nok, men nogle af de valg du tager, kender du ikke risikoen ved. Du sætter af og til dig selv i støre fare, end hvad nødvendigt er" Igen er det episoden med Cary han bruger som grundlag i sine ord, men den episode var mere end rigeligt for ham. Og var han nået så langt at han havde kysset hende, eller rørt hende. Så var han ikke sluppet med et skub mod astfalten, så havde Marco fandeme tævet ham - Ligemeget om han var fuld eller ej. "Det du kalder 'at himle op' er ikke at himle op. Det er ganske enkelt at fortælle dig om muligvise risikoer ved dine valg, jeg kan gøre det på et mere neutralt plan næste gang. Men jeg skære det ikke væk." Selvom han er rolig og blid i tonen, er der stadig en hvis alvor og fastholdelse i ordene. Kort flytter han roligt hende hænder og lader dem istedet hvile i sine. "Du er min kæreste Anastasia. Det er min pligt at beskytte dig,det er noget jeg har lyst til, og det stopper jeg aldrig med."
Allison er skam glad på hans vegne da han fortæller hun gerne vil mødes med ham. Let slår hun blidt armene omkring ham, og nikker forstående efterfølgende. "Selvfølgelig ville hun det!" Svare hun ganske kort, inden hun nikker til det han siger, det var sødt af ham at lade hende bestemme hvor de skulle hen. "OG tro mig, det betyder mere for hende end du aner, at du tog kontakt til hende. Du vidste interesse og intiativ.. Dygtig dreng" roser hun ham let, før hun retter på sit hår ganske roligt. Hun er skam glad for at han gjorde det, for det gjorde ham jo glad, og hun ville gerne se ham glad selvfølgelig. Næste mål var vel hans mor, men det ville hun ikke. Det var en større ting, og derfor skulle han havde lov at klare det som han ville, hvis han altså ville.
Marco ser mod hende, og endnu engang sukker han over det hun siger, men nikker med et smil til det sidste hun siger. "Fint. Det er ude af verden." HUn havde snakket sin sag og så måtte den være lukket. Dog vil han ikke kunne love noget. Ja, han forstod budskabet, men om han kunne følge det som hun ville havde anede han ikke. "det ude af verden.." Gentager han svagt før han trækker hende helt til sig, og lægger armene omkring hende. Det her alvorlig snak, det var ikke ligefrem ham. Han kysser hende roligt, før han blot smiler lidt
Marco ser mod hende, og endnu engang sukker han over det hun siger, men nikker med et smil til det sidste hun siger. "Fint. Det er ude af verden." HUn havde snakket sin sag og så måtte den være lukket. Dog vil han ikke kunne love noget. Ja, han forstod budskabet, men om han kunne følge det som hun ville havde anede han ikke. "det ude af verden.." Gentager han svagt før han trækker hende helt til sig, og lægger armene omkring hende. Det her alvorlig snak, det var ikke ligefrem ham. Han kysser hende roligt, før han blot smiler lidt
Allison ser på ham, og hæver det ene øjenbryn da han bider mærke i 'dygtig dreng' men hun fandt det passede i den sammenhæng. Kort smiler hun og lægger armene om nakken på ham. Dog ser hun en smule undrende på ham da han er færdig med at snakke og halvgrinende ser hun på ham. Dog bliver grinet naturligvis en smule mere ukontrolleret da han begynder at kilde hende. Selvfølgelig prøver hun at kæmpe imod ham, og imens hun griner vrider hun sig naturligvis også. "Gideon! Stop.. Gidoen!" prøver hun let, men det er en smule svært imens man griner. Med formålet at undslippe, skubber hun let til hans brystkasse, inden hun prøve at få fat i en af dynerne som eventuelt kunne bruges som skjold. "Gideon! Jeg lover jeg ikke siger det igen.." Forsøger hun igen, inden hun tager fat i hans håndled for at få ham til at stoppe.
Marco ser på hende, og smiler tilfreds før han nikker endnu engang. "Ja jeg er glad. Tilfreds. Halvlykkelig. Forelsket og meget andet. Jeg er glad" Han sukker let, før han endnu engang omslutter hendes læber, og kysser hende på ny. Hun var skam dejlig, og det at hun åbnede op om problemerne, gjorde at han kunne gøre noget ved det, og være en bedre kæreste for hende. Hvilket han sætter pris på, for han vil blot gøre hende lykkelig, og ikke andet. "så er du sulten?" Spørger han kort, inden han napper hende i underlæben ganske overrasket.
Marco ser på hende, og smiler tilfreds før han nikker endnu engang. "Ja jeg er glad. Tilfreds. Halvlykkelig. Forelsket og meget andet. Jeg er glad" Han sukker let, før han endnu engang omslutter hendes læber, og kysser hende på ny. Hun var skam dejlig, og det at hun åbnede op om problemerne, gjorde at han kunne gøre noget ved det, og være en bedre kæreste for hende. Hvilket han sætter pris på, for han vil blot gøre hende lykkelig, og ikke andet. "så er du sulten?" Spørger han kort, inden han napper hende i underlæben ganske overrasket.